Overraskende hurtig 1



Relaterede dokumenter
Regelmæssig og direkte

Kører igen og igen...

15.1 Fremtidens buskoncepter

Perspektiver og muligheder i bustrafikken

Det Strategiske Net 2016

+WAY OPGRADERING PÅ LINJE 101A OG NY BUSVEJ TIL KØGE NORD STATION

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 350S

S-letbane på Ring 3. Sådan kunne et bud på linjeføring. af S-letbanen på Ring 3 se ud.

Udvikling af et BRT buskoncept

Nyt Bynet i Gentofte Kommune

3 Løsningsbeskrivelse og linjeføring 3. 1 Baggrund og formål

BRT-buss eller bybane/trikk? 12. Juni 2014 Jesper Fønss, projektleder, Trafikselskabet Movia

Analyse: Passagerudviklingen før og efter omlægningen ved

Nyt Bynet på Nørrebro

Københavns kollektivtransport

30 % passagervækst over 5 år - hvor kommer de fra? Den Danske Banekonference 9. maj 2012

Udmøntning af besparelse på Natbusser -Faktaark og kort

Bynet forslag til strategisk busnet Tårnby Kommune

Nyt Bynet i Bispebjerg

Nyt Bynet på Østerbro

Nyt Bynet i Gladsaxe Kommune

Notat. Til: Ballerup Kommune. Kopi til: 3. december Arbejdsprogram for trafikbestilling 2017 i Ballerup Kommune

Nyt Bynet på Amager - Fra Cityringens åbning i 2019

Udbygning af den kollektive trafik med Metro og letbane

Nørreport. Bus, tog og Metro, mens vi bygger om

Mødesagsfremstilling

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 74

Nyt Bynet Linjebeskrivelse 250S

Nyt Bynet i Brønshøj- Husum

Nyt Bynet Linjebeskrivelse - linje 161

Bynet forslag til strategisk busnet Region Hovedstaden

Movias produktstrategi Søren Ranegaard Hammer, Trafikselskabet Movia

Nyt Bynet i Rødovre Kommune

Trafikplanlægning, der giver flere passagerer. Lars Richter & Ida Litske Bennedsen

Bynet forslag til strategisk busnet Ballerup Kommune

Hvordan får vi flere passagerer til jernbanen?

Nyt Bynet i Tårnby Kommune

Potentialer i Randers bybusser

Lokaltog er med til at sikre mobilitet på hele Sjælland. 26. oktober 2017 Banechef Tommy Frost

Pulje til forbedring af den kollektive trafik i yderområder 1. runde

Trafikknudepunkter og skiftemuligheder i Hovedstadsområdet

Bynet forslag til strategisk busnet Hvidovre Kommune

Bedre Bus til Nørre Campus Den kvikke vej. IAA Prisen 2014 Bedre Bus til Nørre Campus

Aalborg Trafikdage 2014 Byudvikling og effektiv transport

Transkript:

Overraskende hurtig 1

Overblik Sammenhæng mellem Movias buskoncepter Geografi Buskoncepter Byområder A-BUS Linjer i og mellem byområder og arbejdspladser i hovedstadsområdet ALMINDELIG BUS S-BUS +WAY Linjer mellem byer på Sjælland R-BUS Klasse Alm. Høj Sammenligning mellem Movias buskoncepter A-bus S-bus R-bus +Way Betjening Faste minuttal enkel køreplan Igen og igen køreplan unødvendig Hastighed Direkte linjeføring ingen omveje Hurtigt frem få stoppesteder Hurtigt frem +spor uden trængsel Trafikinformation Realtid med fokus på buslinjen Realtid med fokus på hele rejsen Komfort Høj på større stoppesteder Høj på alle stoppesteder Høj på busmateriellet Dækningsområde Sammenhængende byområder med mange passagerer Mellem byer og i landområder 2

S-busser S-busser Passagerer og S-busser S-busserne er de hurtige busser, der sammen med S-tog er grundstammen i betjeningen mellem byfingrene. De fungerer som gadens S-tog i hovedstadsområdet, og de forbinder boliger med arbejdspladser, indkøbsmuligheder og fritidsaktiviteter og betjener passagerer, der rejser langt. S-bussernes særlige kendetegn er, at de: har få stoppesteder kommer hurtigt gennem trafikken kører ofte følger forholdsvis direkte ruter S-busserne har blå hjørner for at understrege deres identitet og gøre dem let genkendelige i trafikken. S-busnettet består af to typer linjer: Radiallinjer, der mellem banenettet forbinder omegnskommunerne med Københavns centrum Ringlinjer, der kører på tværs af toglinjer og forbinder stationer og andre trafikale knudepunkter Den helt centrale fordel for passagererne er, at de kommer hurtigt frem, fordi S- busserne kun betjener de største stoppesteder langs linjen. S-busnettet er enkelt og direkte og dermed let og overskueligt for passagererne at forstå og benytte, samtidig med busserne kører ofte. Informationsniveauet er højt på S-busnettet. Der er informationstavler i busserne, som gør, at passagererne kan følge med i ruten undervejs, og de centrale stoppesteder er udstyret med et elektronisk display, der tæller ned til næste afgangstid. Det giver en følelse af sikkerhed og god betjening samt mulighed for, at ventetiden kan udnyttes til hurtige gøremål. Trafikbestiller og S-busser S-busserne er vigtige for pendlerne. Det betyder derfor meget, at de oplever at komme hurtigt frem uden unødigt mange stop undervejs. Når der bliver investeret i at lette S- bussernes vej gennem trafikken, bliver de mere konkurrencedygtige i forhold til andre transportformer. Det betyder, at flere passagerer vælger at køre med kollektiv trafik til gavn for miljø og mængden af trafik på vejene. S-busser er med til at sikre den politiske målsætning om, at væksten i trafikken skal ske i den kollektive trafik. Flere passagerer betyder flere indtægter og dermed flere penge til at gøre den kollektive trafik endnu bedre. Mindre køretid giver desuden lavere driftsudgifter. Det vil sige, at den samlede driftsudgift til buskørsel kan nedbringes, samtidig med at passagertallet øges. 3

CASE At komme hurtigt frem er vigtigt.. Det er vigtigt for passagererne at komme hurtigt frem. Det viser de eksempler, hvor en S-bus har samme strækning som en almindelig bus. Et sådan eksempel er 150S og 184. Sammenligning af 150S og 184 150S er en radiallinje, der forbinder Kokkedal st. med Nørreport st. 184 er en almindelig bus, der forbinder Holte st. med Nørreport st. På strækningen fra Nørreport Station til Brogårdsvej har de to linjer samme ruteføring. Strækningen er på ca. 9 km. Som det fremgår af tabellen, standser 184 eren ved samtlige stoppesteder på strækningen, mens 150S standser omtrent ved hvert andet. For S-bussen betyder det en kortere køretid og flere passagerer, der rejser langt. I skemaet bliver de to ruter sammenlignet i maj 2013. 150S 184 Antal stop (ekskl. Nørreport St.) 11 20 Tid (jf. køreplan) 20 min. 24 min. Gennemsnitshastighed (jf. tid i køreplan) 27 km/t. 22,5 km/t. Gennemsnitlig rejselængde for passagererne 7,9 km 5 km 4

Krav og mål for S-buslinjer Minimumskrav Målsætning Linjen Et overskueligt net af direkte linjer, der supplerer S- togsnettet og har ens linjeføring i hele driftsperioden. Én linjeføring. Ingen gaffeldeling. Standsningsmønster Rejsehastighed og regularitet Frekvens Korrespondancer Trafikinformation Bustype Genkendelighed Færre stoppesteder end øvrige busser på samme strækning. Høj rejsehastighed og god regularitet. Fokus på fremkommelighed Dagtimerne kl. 6 20 har høj frekvens og min. 10. min. drift i myldretiden Gode korrespondancer med S-tog og regionaltog Gode korrespondancer til andre busser ved knudepunkter Ved centrale stoppesteder er der trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang Højt siddepladsudbud Mulighedhed for at medtage cykler, barnevogne og kørestole To af bussernes hjørner og linjefeltet på stoppestedsstanderne er malet blåt. Linjenumrene ender på S Minimumsaftand på 1000 meter med undtagelse af ekstra stop, der sikrer mange kunder skiftemulig heder, adgang til større offentlige og private virksomheder, butikscentre, kulturtilbud mv. En gennemsnitlig rejsehastighed på min. 25 km/t for radiallinjer og 40 km/t for ringlinjer. Høj fremkommelighed i hele S-busnettet. En regularitet på mindst 85 % Afgangsfrekvens der understøtter S-togsnettet med min. 10 minuttersdrift i dagtimerne og 20 minuttersdrift i øvrigt Ved alle stoppesteder skal der være trafikinformation med realtid, der tæller ned til næste afgang. Skærme med infotainment og trafikinformation i bussen Busser med stor passagerkapacitet og høj komfort. Mulighed for hurtig passagerudveksling ved stoppestederne Stoppesteder Læskærme ved centrale stoppesteder Læskærme ved alle stoppesteder og p-plads til cykler ved større stoppesteder 5

S-busser og den øvrige trafik S-busserne udgør en vigtig brik i det samlede udbud af kollektiv trafik i hovedstadsområdet. Mens regionaltog og tog fra lokalbanerne i Vest- og Østsjælland bringer passagererne til hovedstadsområdet, er det S-tog og S-busser, der bringer dem videre ud til arbejdspladserne, uddannelsesinstitutioner mv. De hyppige S-busser giver især i myldretiden en god sammenhæng mellem de forskellige transportformer og sikrer hurtige skift uden lange ventetider for passagererne. Tilgængeligheden til stoppestederne er generelt i fokus. S-bussen har relativt langt mellem stoppene, og derfor vil mange være interesseret i at tage cyklen til bussen. Ved mange stoppesteder er det derfor vigtigt, at der er gode muligheder for at parkere cyklen. Enkelte steder er der anlagt Parker og Rejs-anlæg eller Kys & Kør-anlæg, hvor bilisterne kan sætte passagerer af eller samle dem op. 6

S-buslinjer, maj 2013 Hillerød Kokkedal Slangerup Farum Nærum Jyllinge Ballerup Taastrup Roskilde Hundige Dragør S-bus Tog 7

Hvad er S-busser? Vil du vide mere? Trafikselskabet Movia Gammel Køge Landevej 3 2500 Valby www.moviatrafik.dk S-busser er de hurtige busser. De bringer pas sa - ger erne fra omegnskommunerne til Køben havns centrum, og de forbinder S-togstationerne og andre centrale trafikale knudepunkter. S-busser bruges, når passa gerer der rejser langt skal tilbydes kort rejsetid. Henvend dig til din kontaktperson i Movia. Foto: Thomas Søndergaard og Movia