Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet

Bilag 6.5 Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet - med henblik på anbefalet fremtidig håndtering Aarhus Kommune Borgmesterens Afdeling 24. august 2012

Indhold 1. Resumé... 3 2. Politisk beslutning... 3 3. Arbejdsgruppe/metode... 4 4. Lovgrundlag... 5 5. Historisk opdeling i styrbar og ikke-styrbare del... 5 6. Beskrivelse af området for ikke-styrbare hjælpemidler... 7 6.1 Udgiftsudviklingen... 7 6.2 Reguleringer af budgettet... 7 6.3 Indkøbsaftaler... 7 6.4 6-byerne... 8 6.4.1 Styrbart/ikke-styrbart... 9 6.4.2 Visitation og sagsbehandling... 9 6.4.3 Indkøbsaftaler og abonnementsaftaler... 10 7. Vurdering af muligheder for at udgiftspåvirkning... 10 7.2 Ikke-styrbare personlige hjælpemidler... 11 7.2.1 Optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.)... 11 7.2.2 Førerhunde... 11 7.2.3 Arm- og benproteser... 12 7.2.4 Parykker... 12 8. Anbefalinger... 13 Anbefalinger fra Sundhed og Omsorg... 13 Anbefalinger fra Borgmesterens Afdeling... 14 Bilag 1: Lov om social service kapitel 21 vedr. hjælpemidler.... 15 Bilag 2: Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven... 16 Bilag 3: Opstramning af eksisterende principper for ikke-styrbarhed (scenarium A).... 20 2

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 3 Rapport 1. Resumé I nærværende rapport analyseres de hjælpemidler, der i dag er karakteriseret ikke-styrbare i Aarhus Kommune. Formålet med analysen er at vurdere, hvorvidt de ikke-styrbare hjælpemidler kan gøres styrbare. På baggrund af analysen konkluderer Borgmesterens Afdeling, at det er særdeles vanskeligt at kontrollere tilgangen af borgere til de ikke-styrbare hjælpemidler. For flere af hjælpemidlerne er der dog mulighed for i mindre grad at påvirke udgifterne, og nye indkøbsaftaler kan påvirke indkøbsprisen på hjælpemidler. Overvejelsen om at gøre de ikke-styrbare hjælpemidler styrbare (høreapparater undtaget jf. nedenfor) anbefales derfor primært foretaget ud fra en vurdering af, om MSO kan håndtere de vanskeligt styrbare dele af hjælpemiddelområdet indenfor det samlede budget til hjælpemidler. Mens arbejdet med analysen har stået på, er det offentliggjort, at Regeringen arbejder på at lade regionerne overtage høreapparatområdet fra kommunerne. Høreapparatområdet er i dag karakteriseret ikke-styrbart i Aarhus Kommune, men indgår på baggrund af udmeldingen fra Regeringen ikke i denne rapport. Hvis de i dag ikke-styrbare hjælpemidler gøres styrbare, vil de fremadrettet blive underlagt samme vilkår som de hjælpemidler, der er i dag er styrbare. For disse hjælpemidler gælder det, at der er indlagt en årlig stigning i budgettet på 2,5 %, udover almindelig løn- og prisfremskrivning. På de styrbare hjælpemidler har der været et mindreforbrug i forhold til budgettet i 2011. 2. Politisk beslutning I forbindelse med forlig om budget 2012-2015 blev det vurderet, at kommunens økonomi særligt forventes udfordret af ufinansierede stigninger i de ikkestyrbare udgiftsområder. Det blev endvidere vurderet nødvendigt, at iværksætte tiltag, som kan modvirke en sådan udvikling. På den baggrund var forligspartierne enige om generelt at gennemføre anbefalingerne i ikke-styrbaranalysen udarbejdet i forlængelse af budgetforliget for 2011. Konkret var der enighed om at gennemføre scenarium A fra analysen, hvilket bl.a. indebærer en opstramning af de eksisterende principper for styrbarhed (se bilag 3). 3

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 4 Endvidere anmodede forligspartierne konkret om, at der gennemføres fem analyser af ikke-styrbare områder - herunder hjælpemiddelområdet - med henblik på at undersøge, hvordan flest muligt af disse kan gøres styrbare fremover. I analysen af de ikke-styrbare områder kan der læses følgende om hjælpemiddelområdet: Området består af en lang række forskellige og specialiserede hjælpemidler, herunder bl.a. synshjælpemidler, høreapparater, arm- og benproteser og andre ortopædiske hjælpemidler. Der er forskellige årsager til udgiftsvækst på de enkelte hjælpemiddelområder, men generelt er området præget af stor udgiftsvækst, bl.a. som følge af ny teknologi. På denne baggrund foreslås det, at Borgmesterens Afdeling i samarbejde med Sundhed og Omsorg vurderer de enkelte hjælpemidler i forhold til de nye og strammere kriterier for ikke-styrbarhed og på den baggrund kommer med anbefalinger til den fremtidige håndtering af området. Arbejdsgruppens arbejde foreslås færdiggjort i første halvår 2012 med henblik på, at der kan træffes beslutning om eventuel ændret håndtering af området samt indfasningsperiode i forbindelse med budgetlægningen for 2013. 3. Arbejdsgruppe/metode Analysen er udarbejdet i et samarbejde mellem Borgmesterens Afdeling og Sundhed og Omsorg. Der har været følgende deltagere i arbejdsgruppen: Jakob Nielsen, Økonomisk Konsulent, indtil 1. april 2012 (Sundhed og Omsorg) Karsten Haugaard, Fuldmægtig (Sundhed og Omsorg) Jacob Engholm Bøytler Rahbek, Økonomisk konsulent (Borgmesterens Afdeling) Lars Rønholt, Økonomisk konsulent, indtil 1. marts 2012 (Borgmesterens Afdeling) Arbejdet er tilrettelagt således, at Sundhed og Omsorg har gennemgået de enkelte hjælpemidler, med fokus på dels en beskrivelse, og dels en vurdering af muligheden for påvirkning og dermed styrbarheden. Denne vurdering er efterfølgende diskuteret og vurderet i arbejdsgruppen. Sideløbende med dette har Borgmesterens Afdeling indhentet erfaringer fra de andre 6-byer, og har indført de mest interessante af disse i rapporten. Dette afsnit er efterfølgende gennemgået og kommenteret af Sundhed og Omsorg, og der er foretaget en vurdering af, hvilke af de nævnte initiativer og overvejelser, der allerede er en realitet i Aarhus Kommune. I afsnit 8 opsamler og konkluderer Sundhed og Omsorg hvilke områder, der på baggrund af de nye vurderinger, kan anbefales at gøres styrbare. Den samlede rapport har dannet grundlag for anbefalinger fra henholdsvis 4

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 5 Sundhed og Omsorg og Borgmesterens Afdeling af, hvorvidt området, eller dele heraf, kan gøres styrbart. Slutteligt har Afdelingschef Thor Davidsen fra Økonomi og Personale i Sundhed og Omsorg og chef for Budget & Regnskab i Borgmesterens Afdeling Anne Knudsen været inddraget i diskussionen om rapportens endelige konklusioner. 4. Lovgrundlag Lovgrundlaget for analysen udgøres af: Kapitel 21 i Lov om social service (bilag 1). Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (bilag 2). Kapitel 21 i Lov om social service indeholder delelementer vedr. hjælpemidler ( 112), forbrugsgoder ( 113), støtte til køb af bil ( 114), boligindretning ( 116) og støtte til individuel befordring ( 117). Det vil primært være 112 vedr. hjælpemidler, som er interessant for nærværende analyse, da de øvrige nævnte områder er karakteriserede som styrbare i Aarhus Kommune. Grundlæggende tilsiger 112 i Lov om social service, at kommunerne skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når det i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for at den pågældende kan udøve et erhverv. Ifølge 112 kan kommunen som udgangspunkt bestemme leverandører af hjælpemidler, når der er indgået indkøbsaftaler på området. Vælger borgeren alligevel en anden leverandør, kan borgeren få refunderet udgiften, dog højest et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin egen leverandør. Muligheden gælder ikke, hvis kommunen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændigt identisk som borgeren ønske at skaffe fra en anden leverandør. 5. Historisk opdeling i styrbar og ikke-styrbare del I henhold til de økonomiske styringsprincipper i Aarhus Kommune har hjælpemiddelområdet historisk været opdelt i henholdsvis en styrbar og en ikke-styrbar del. Der er aktuelt nedenstående opdeling på hjælpemiddelområdet i Aarhus Kommune (afgrænset til funktion 05.32.35 vedr. hjælpemidler, forbrugsgoder, boligindretning og befordring): Følgende hjælpemidler defineres som styrbare: 5

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 6 ortopædiske hjælpemidler ( 112) inkontinens- og stomihjælpemidler ( 112) it-hjælpemidler ( 112-113) øvrige hjælpemidler ( 112-113) Køb af bil ( 114) støtte til boligindretning ( 116) hjælp til individuel befordring ( 117) Følgende hjælpemidler defineres som ikke-styrbare (alle under 112): høreapparater (forslag fra regeringen om at flytte området til Regionerne) optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.) førerhunde arm- og benproteser parykker kompressionsstrømper brystproteser støttekorset Med den nuværende opdeling er hovedparten af udgifterne på områder defineret som styrbare. Det indbyrdes størrelsesforhold kan illustreres ved nedenstående tabel med budgetlagte udgifter i 2012: 1.000 kr. B2012 Andel (pct.) Styrbare hjælpemidler ( 112-117) 76.175 60 Ikke styrbare hjælpemidler ( 112) 50.143 40 Total 126.318 100 Kilde: Aarhus kommunes årsbudget for 2012 Mens arbejdet med denne rapport har været i gang, har regeringen foreslået, at høreapparatområdet overflyttes til Regionerne 1. Forslaget indgår i regeringens finanslovsforslag for 2013 og behandles derfor ikke yderligere i denne analyse. Hvis det viser sig, at området alligevel ikke flyttes til Regionerne, vil styrbarheden på høreapparater i Aarhus Kommune blive taget op til revision igen. 1 http://www.sum.dk/aktuelt/nyheder/sundhedspolitik/2012/juni/bedre_organisering_af_behandlinge n_med_hoereapparater.aspx 6

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 7 6. Beskrivelse af området for ikke-styrbare hjælpemidler 6.1 Udgiftsudviklingen I tabellen nedenfor kan aflæses den indekserede udgiftsudvikling på området for ikke-styrbare hjælpemidler i Aarhus Kommune, fratrukket udgifter til høreapparater. 1000 kr. R2007 R2008 R2009 R2010 R2011 (2012 p/l) Øvrige hjælpemidler 17.132 17.489 19.897 20.538 20.577 Kilde: Notat fra Sundhed og omsorg udarbejdet i forbindelse med budget 2012-2015 (efterfølgende suppleret med regnskabstal for 2011) Udgifterne til øvrige personlige hjælpemidler udgør mindre end halvdelen af de samlede ikke-styrbare udgifter til hjælpemidler, resten udgøres af høreapparater. De samlede udgifter er i perioden 2007-2010 steget med 20 pct. (i faste priser). Stigningen i 2011 er mere moderat. Blandt de generelle forklaringer på udgiftsstigningen kan nævnes en voksende ældregruppe, samtidigt med at der sker et skred imod mere socialt aktive borgere, som ønsker et hjælpemiddel. Hvis de hjælpemidler der i dag er karakteriseret som ikke-styrbare bliver gjort styrbare, vil de indgå i det større budget sammen med de andre styrbare hjælpemidler. I dette budget har der de senere år været luft, hvormed en inklusion af de i dag ikke-styrbare hjælpemidler fremover ser ud til at være mulig at håndtere uden store budgetoverskridelser. 6.2 Reguleringer af budgettet Siden 1990 erne har Sundhed og Omsorg hvert år fået udvidet budgettet til visse styrbare hjælpemidler med 2,5 pct. årligt. Baggrunden for denne årlige regulering af budgettet er ønsket om en standardiseret fremskrivning af budgettet, som delvist tager højde for realvæksten ud over pris- og lønfremskrivning, herunder bl.a. finansiering af teknologisk udvikling. 6.3 Indkøbsaftaler Alle hjælpemidler kan udbydes med undtagelse af førerhunde. Amgros og Kom- Med (regionernes og kommunernes indkøbsorganisationer) vil i den kommende årrække gennemføre udbud på alle de hjælpemidler, der i Århus Kommune defineres som ikke-styrbare. Hvor stor en besparelse et udbud vil medføre, kan ikke vurderes på nuværende tidspunkt. For nogle hjælpemidler er der mange leve- 7

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 8 randører og god priskonkurrence, mens der for andre er få leverandører med begrænset priskonkurrence. Et hjælpemiddeludbud vil alt andet lige favorisere det billigste tilbud. Alt afhængigt af hjælpemiddeltype vil leverandøren prissætte et sortiment af hjælpemidler, ud fra de specifikationskrav der fremgår af udbuddet. Når så mange kommuner skal deltage i fælles udbud, vil sortimentet også afspejle kommuners forskellige serviceniveauer, hvilket kan begrænse den økonomiske gevinst ved at indgå i et fællesudbud, da der ofte vil være et behov for flere forskellige produkter, for at dække alle de deltagende kommuners behov. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har i regi af 12-byerne for nyligt indgået indkøbsaftale for brystproteser, som er implementeret i forsommeren 2012. En samlet oversigt over udbud på hjælpemiddelområdet, kan ses i tabel 1. Tabel 1 Kommende udbud Hvornår forventes området at blive Hvem udbyder Hjælpemiddeltyper udbudt Optiske synshjælpemidler KomUdbud I 2012 Førerhunde Ingen udbyder dette område Arm- og benproteser KomUdbud I 2014 Parykker KomUdbud I 2013 og 2015 Kompressionsstrømper KomUdbud I 2013 og 2015 Brystproteser 12-by udbud I 2012 Støttekorset KomUdbud I 2014 6.4 6-byerne Med henblik på indsamling af gode idéer, og med et ønske om at erfaringsudveksle, har BA rettet henvendelse til de fem andre byer i 6-by samarbejdet. Henvendelsen indeholdt en forespørgsel om information om dels hvordan hjælpemiddelområdet styringsmæssigt gribes an på budgetniveau, og dels mere konkrete idéer til styring af de enkelte hjælpemidler. Det bemærkes, at besvarelserne omhandler hjælpemiddelområdet generelt, og dermed ikke kun de 8 konkrete hjælpemidler (7 når høreapparater ikke indgår), der er i dag er karakteriseret ikke-styrbare i Aarhus Kommune. Det betyder, at anbefalingerne og erfaringerne fra de andre 6-byer ikke nødvendigvis direkte kan overføres på de ikke-styrbare hjælpemidler i Aarhus Kommune. Beskrivelsen kan dog anvendes til at overveje nærmere, om erfaringerne kan bidrage til at øge styrbarheden på området i Aarhus Kommune. 8

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 9 Alle byer har meldt positivt tilbage, og har delt relevante overvejelser på området. De mest interessante idéer og overvejelser fremgår af nedenstående afsnit. 6.4.1 Styrbart/ikke-styrbart I de fem kommuner er det forskelligt, hvorvidt hjælpemiddelområdet er karakteriseret som styrbart eller ikke-styrbart. I København, Odense, Esbjerg og Aalborg behandles hele hjælpemiddelområdet som styrbart, mens området i Randers er karakteriseret ikke-styrbart. Budgetlægningsprocessen foregår nogenlunde ensartet, dog med mindre nuancer, i kommunerne. Fælles for alle fem byer er, at det i tilfælde af budgetoverskridelser er afdelingerne, der selv har ansvaret for at foretage omprioriteringer indenfor fagområdernes decentraliserede budgetter. I Randers hvor området er ikke-styrbart er udgangspunktet, at de enkelte driftsenheder forventes at sikre budgetoverholdelsen. Tilførslen af eventuelle flere midler sker typisk ved en omfordeling internt i Sundhed- og ældreforvaltningens budget. 6.4.2 Visitation og sagsbehandling I visitationssituationen er der lidt forskellig praksis i de fem kommuner. Endvidere har de ansvarlige i kommunerne gjort sig forskellige overvejelser om, hvordan det samlede hjælpemiddelområde kan styres. De væsentligste overvejelser gennemgås herunder. I Odense foregår visitationen i udgangspunktet uden direkte borgerkontakt. Tildeling af hjælpemidler foregår her ved, at borgeren sender en ansøgning ind, der bliver indhentet ekstra oplysninger hvis det er nødvendigt, og slutteligt får borgeren bevillingen eller afslag. I Esbjerg er man gået den modsatte vej. Her har man fået foretaget en analyse, som særligt har fokuseret på at indføre faglig sagsbehandling på hjælpemiddelområdet. Begrebet Faglig sagsbehandling dækker i rapporten over et miljø, der understøtter en faglig sparring og tilgang til sagsbehandlingen af kropsbårne hjælpemidler, og som indeholder specialistviden om særlige områder. Dette står som et alternativ til en situation, hvor visitation i højere grad foregår efter rent formelle kriterier, eksempelvis som beskrevet i Odense. Med tilføjelsen af en terapeutisk faglighed i sagsbehandlingsprocessen forventer Esbjerg Kommune, at det vil være muligt at kvalificere indsatsen overfor borgeren. En sådan faglig opkvalificering forventes ligeledes at kunne betyde, at flere opgaver kan hjemtages til kommunen (eks. måltagning til kompressionsstrømper). Endvidere er der i Esbjerg Kommune, i tilfælde hvor der ønskes bevilliget et andet produkt end standardproduktet, krav om dokumentation af hvilke væsentlige behov hos borgeren, som et standardprodukt ikke kan dække. Denne dokumentation skal godkendes af den vidensansvarlige terapeut på hjælpemiddeldepotet inden produktet indkøbes. Samme tankegang ligger bag en ny arbejdsgang som indføres i 9

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 10 forbindelse med kompressionsstrømper i Københavns Kommune. Her vil leverandøren blive bedt om at redegøre særskilt, hvis der søges om specialstrømper. Visitationsprocessen i Randers har flere lighedspunkter med tankegangen i Esbjerg. Man har fokus på fagligheden ved at have ansat medarbejdere, der er specialiserede i enkelte opgaver. Eksempelvis har man ansat en optiker. Herudover har man fokus på, at medarbejderne har ansvar for, og kendskab til, kommunens prisaftaler, og at de dermed er godt klædt på til købmandsrollen. Endvidere har medarbejderne et godt kendskab til kommunens kvalitetsstandarder, de procedurer, der er udarbejdede for sagsbehandlingen, samt en aftale om, hvilke hjælpemidler der prioriteres først efter sygdom. Flere af kommunerne beretter om, hvordan de har udarbejdet faglige standarder og procedurer der præciserer og afgrænser serviceniveauet, og som danner udgangspunkt for bevillinger. Disse kvalitetsstandarder og fastlagte procedurer medvirker til at holde prisudviklingen i ro. For at forbedre kvaliteten og holde prisen nede har man i Københavns handicapcenter arbejdet med implementering af Lean hvilket Københavns Kommune vurderer, har haft stor indflydelse på kvaliteten i sagsbehandlingen. Det har betydet et mere ensrettet serviceniveau, og konkret en række afslag på ansøgninger til borgere, der tidligere har fået tildelt hjælpemidler. Gennem et fokus på korrekt og ensrettet sagsbehandling, er det nu lykkedes kommunen at få antallet af bevillinger nedsat på flere hjælpemiddeltyper. Københavns Kommune har haft et mindreforbrug på de personlige hjælpemidler i både 2010 og 2011, og forventer også at få det i 2012. Det skyldes en bedre sagsbehandling og bedre priser. 6.4.3 Indkøbsaftaler og abonnementsaftaler Stort set alle kommunerne nævner gode indkøbsaftaler som afgørende for at holde udgifterne på hjælpemiddelområdet nede. I Aarhus Kommune er der som tidligere nævnt indkøbsaftaler på samtlige de ikke-styrbare hjælpemidler. I Aarhus Kommune tilbyder CSH Aarhus (Center for Syn og Hjælpemidler) rådgivning og konsulentbistand til dels kommuner og dels privatpersoner indenfor syn, mobilitet og kommunikation. CSH sælger desuden abonnementsydelser til 10 andre kommuner samt Børn og Unge og Beskæftigelsesforvaltningen i Århus Kommune. Særligt indenfor synsområdet og siddestillingsanalyser (specialkørestol) anvender MSO rådgivning fra CSH. 7. Vurdering af muligheder for at udgiftspåvirkning Nedenfor beskrives de enkelte hjælpemidler i forhold til særlige karakteristika, som f.eks. lovkrav, visitation, regler for indkøb/ udlån af hjælpemidler osv. Med 10

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 11 baggrund heri har MSO vurderet, hvorvidt der for de enkelte hjælpemidler kan være muligheder for at påvirke udgiftsudviklingen. Denne vurdering ligger til grund for anbefalingen om at gøre det enkelte hjælpemiddel styrbart eller fastholde det som værende ikke-styrbart. Dog kan andre forhold gøre, at hjælpemiddelområdet samlet set kan anbefales at gøre styrbart. Generelt om visitationen: Som grundlag for en visitation udføres der for alle ansøgninger en faglig sagsbehandling på baggrund af konkrete vejledninger udformet for hvert hjælpemiddel. I udgangspunktet bevilliges standard/billigste produkt, kun såfremt der er særlige omstændigheder der gør sig gældende bevilliges alternativt hjælpemiddel. MSO har i visitationen samme decentrale fokus på økonomien som de andre 6- byer har. 7.2 Ikke-styrbare personlige hjælpemidler 7.2.1 Optiske synshjælpemidler (kontaktlinser, lup, CCTV mv.) Beskrivelse: Af hjælpemiddelbekendtgørelsen fremgår hvornår der er indikation for hjælp til briller/kontaktlinser til borger. Vedrørende andet synsoptik skal kommunen, når borger har en synsstyrke på 6/18 eller derunder, bevilge svagssynsoptik for at normalisere borgerens daglige tilværelse. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Speciallæge vurderer en borgers lidelse og sender ansøgning om linser/briller til kommunen. Såfremt borger opfylder de objektive indikationer, er det ikke overladt til kommunen at skønne, om borger skal bevilges et hjælpemiddel. Optikere på Center for Syn og Hjælpemidler vurderer hver enkelt sag og forholder sig til bedst og billigst optiske hjælpemiddel ud fra behov. 7.2.2 Førerhunde Beskrivelse: Borgere tager kontakt til Dansk BlindeSamfund (DBS). Her vurderes det, om borgeren kan få glæde af en hund og om der er match mellem hund og borger. DBS laver en redegørelse, som beskriver behov og nødvendighed, samt laver en anbefaling til kommunen. Kommunen bevilger efter DBS indstilling. 11

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 12 Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Indtil for ganske nyligt har DBS været eneste aktør på området. En ny aktør: Brugernes Førerhundeordning er nu kommet på banen som alternativ. Prisudregning på førerhunde og afledte omkostninger er marginalt forskellige. MSO er i færd med at analysere forskellene. Herudover er der ikke mulighed for at påvirke udgifterne. 7.2.3 Arm- og benproteser Beskrivelse: Når borger mister en arm eller et ben, bevilges en protese ud fra en lægefaglig vurdering. Mange af disse sager løftes op i en hjælpemiddelgruppe, hvori jurister, en sundhedsfaglig koordinator og administrative sagsbehandlere er repræsenterede. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Visitationen kan til en vis grad justere i omkostningerne ud fra behovsvurdering: I udgangspunktet udleveres en standard benprotese. Mange unge bliver benamputeret grundet en ulykke, og disse borgere bevilges dog ofte en dyrere løsning, da de fortsat er på arbejdsmarkedet, aktive i hverdagen med sport, familie etc. Visitationsvejledning fremgår af bilag 4. 7.2.4 Parykker Beskrivelse: Hvis borger lider af vansirende skaldethed er borger berettiget til en paryk, såfremt der foreligger en lægefaglig diagnose. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Der gives løbende bevilling på standardparykker. Der gives engangsbevilling på specialfremstillede parykker. Visitationsvejledning fremgår af bilag 4. 7.2.5. Brystproteser: Beskrivelse: Såfremt borger får bortopereret det ene eller begge bryster, er pågældende berettiget til brystproteser. Brystproteser er et hjælpemiddel præget af hyppige udskiftningsintervaller, her gives typisk en løbende bevilling på 2 hjælpemidler af gangen. Der udføres flere og flere brystbevarende operationer, og på sigt bør dette medføre færre udleveringer af proteser. Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorg har i regi af 12-byerne for nyligt indgået indkøbsaftale for brystproteser, som skal implementeres i forsommeren 2012. 12

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 13 Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Ønsker borger at gøre brug af en anden leverandør end den Kommunen har indkøbsaftale med, indkøber borger selv brystprotesen og får udgifterne hertil refunderet, dog højest med et beløb svarende til den pris kommunen kunne have anskaffet brystprotesen til hos sin leverandør. Visitationsvejledning fremgår af bilag 4. 7.2.6. Kompressionsstrømper: Beskrivelse: I vejledning til 112 er nøje stadfæstet i hvilke tilfælde borger kan få bevilliget kompressionsstrømper, eks. ved varige kredsløbslidelser, blodprop m.v. Her gives typisk også en løbende bevilling på 2 hjælpemidler af gangen. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. På baggrund af helbredsoplysninger i sagen vurderes det, om borger er berettiget og hvilken type kompressionsstrømpe borger har behov for. Visitationsvejledning fremgår af bilag 4. 7.2.7 Støttekorset: Beskrivelse: Støttekorset er et ortopædisk hjælpemiddel og kræver dokumentation fra læge om, at behandlingsmuligheder er udtømte, og at der tale om en varig lidelse. Muligheder for påvirkning af udgifter (styrbarhed): Området vurderes fortsat ikke styrbart. Med rette dokumentation kan kommunen ikke give afslag. 8. Anbefalinger Anbefalinger fra Sundhed og Omsorg En revurdering af styrbarheden af de ikke-styrbare hjælpemidler set i lyset af de nye strammere kriterier: tyngdekriteriet og stabilitetskriteriet, giver ikke umiddelbart anledning til at revurdere styrbarheden. I forhold til tyngdekriteriet er et samlet forbrug i 2011 på ca. 20 mio. kr. ikke marginale udgifter i Magistratsafdelingen for Sundhed og Omsorgs optik. 13

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 14 De syv hjælpemidler kan ikke anbefales at gøre styrbare, med mindre de økonomiske forhold ændres. Den økonomiske effekt af udbud er p.t. ukendt og i forvejen bevilliges efter princippet bedst og billigst. De nuværende styringsredskaber begrænser ikke forbruget, men sørger, best case, for at sætte en dæmper på udviklingen. Anbefalingen er, at fastholde ikke-styrbar definition på de øvrige hjælpemidler og en evt. gevinst ved udbud derved tilfalder kassen. Anbefalinger fra Borgmesterens Afdeling Analysen har vist, at der både er forhold, der taler for og imod at gøre hele hjælpemiddelområdet styrbart. I de andre 6-byer håndteres området forskelligt, men i København, Odense, Esbjerg og Aalborg er området defineret som styrbart, hvormed man håndterer eventuelle udsving inden for rammen. Det gøres i udgangspunktet også i Randers, selvom området her er defineret ikke-styrbart. Som det er vist i denne analyse, er det særdeles vanskeligt at påvirke tilstrømningen af patienter til de enkelte hjælpemidler. Herudover er det påvist, at udgifterne til de ikke-styrbare hjælpemidler er vokset de seneste fem år. I MSOs budgetter for hjælpemidler på de styrbare områder ligger der som nævnt allerede en realvækst på 2,5 %, udover almindelig prisudvikling. I tilfælde af, at alle hjælpemidlerne blev gjort styrbare, ville de alle være omfattet af denne årlige ekstraordinære fremskrivning af budgettet. Alt andet lige vil denne vækst gøre det lettere at overholde det samlede budget til hjælpemidler. Desuden er det ikke givet, at alle udgifter til hjælpemidler hvert år vil stige meget, hvilket den ganske marginale stigning fra 2010 2011 illustrerer. Dette set i sammenhæng med forbruget på de styrbare hjælpemidler dvs. i forhold til det samlede budget til hjælpemidler i Sundhed og Omsorg, og dermed det nye tyngdekriterium, kan indgå i overvejelserne om at gøre hele området styrbart. I MSOs gennemgang af de konkrete hjælpemidler fremgår desuden, at der på flere områder er mulighed for i mindre grad at påvirke serviceniveauet, og dermed styrbarheden på området. Det gælder eksempelvis for arm- og benproteser. Samlet set vurderer BA, at der på området er visse om end begrænsede - påvirkningsmuligheder i forhold til at begrænse væksten i udgifterne og/eller reducere udgifterne. BA anerkender dog, at MSO påtager sig en større risiko ved at gøre alle hjælpemidlerne styrbare, da der de seneste år har været en udgiftsvækst på området. De nuværende ikke-styrbare hjælpemidler (høreapparater undtaget) vil udgøre godt 1/5 af det samlede hjælpemiddelområde, hvis hele området gøres styrbart. Overvejelsen om at gøre de ikke-styrbare hjælpemidler (høreapparater undtaget) anbefales derfor primært foretaget ud fra en vurdering af, om MSO kan håndtere de vanskeligt styrbare dele af hjælpemiddelområdet indenfor det samlede budget til hjælpemidler. 14

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 15 Bilag 1: Lov om social service kapitel 21 vedr. hjælpemidler. (Uddrag fra lov om social service vedr. hjælpemidler) Hjælpemidler 112. Kommunalbestyrelsen skal yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. I forbindelse med kommunalbestyrelsens indgåelse af leverandøraftaler inddrages repræsentanter for brugerne ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. Stk. 3. Ansøgeren kan vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 4. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 4. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 3 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 7. Socialministeren kan i en bekendtgørelse fastsætte regler om 1) afgrænsningen af de hjælpemidler, hvortil der kan ydes støtte, og adgangen til genanskaffelse, 2) i hvilket omfang modtageren selv betaler en del af udgiften til anskaffelse, reparation og drift af et hjælpemiddel, 3) hvornår støtte til et hjælpemiddel kan ydes som udlån eller udleveres som naturalydelse, 4) hvorvidt der skal gælde særlige betingelser for støtte til visse hjælpemidler, herunder muligheden for udlevering af visse hjælpemidler fra en offentlig institution, og 5) hvorvidt visse hjælpemidler kan stilles til rådighed som led i et botilbud. 15

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 16 Bilag 2: Bekendtgørelse om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter serviceloven (Uddrag fra bekendtgørelsen vedr. hjælpemidler) I medfør af 112, stk. 7, og 113, stk. 6, i lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. februar 2011, fastsættes: Hjælpemidler 1. I henhold til 112, stk. 1, i lov om social service skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet 1) i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af den nedsatte funktionsevne, 2) i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller 3) er nødvendigt for, at den pågældende kan udøve et erhverv. 2. Der kan normalt ikke ydes støtte til hjælpemidler, som ansøgeren selv har anskaffet, inden bevilling er givet. 3. Hjælp ydes til anskaffelse af det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Hjælpen kan ydes som udlån, kontantydelse eller udleveres som naturalhjælp. Stk. 2. Hvis hjælpen er ydet som udlån, skal hjælpemidlet tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for det mere. Følgende hjælpemidler skal dog ikke tilbageleveres efter endt brug: Ortopædisk fodtøj, arm- og benproteser, støttekorsetter og bandager m.v., parykker, brystproteser, stomihjælpemidler og kropsbårne synshjælpemidler til personer med en varigt nedsat synsfunktion eller medicinsk-optisk definerede, varige øjenlidelser. 4. Hjælp til reparation og udskiftning af bevilgede hjælpemidler samt reservehjælpemidler ydes efter behov. Hvis ansøgeren fortsat har behov for det pågældende hjælpemiddel, og ansøgerens funktionsnedsættelse i alt væsentlighed er uændret siden kommunalbestyrelsens seneste afgørelse, og ansøgeren afgiver en erklæring herom på tro og love, kan kommunalbestyrelsen træffe afgørelse om udskiftning af bevilgede hjælpemidler uden at indhente yderligere oplysninger. Stk. 2. Hvis ansøgeren har benyttet sig af retten til frit valg af hjælpemiddel, jf. 112, stk. 3, i lov om social service, og hvis der på grund af ansøgerens frie valg undtagelsesvist skulle blive tale om ekstraordinært dyre eller hyppige reparationer eller hyppigere udskiftninger, skal udgifterne hertil afholdes af ansøgeren selv. Stk. 3. Der ydes ikke hjælp til udgifter, som følger af brug af hjælpemidlet, fx til drift, rengøring eller vedligeholdelse, jf. dog stk. 4-7. 16

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 17 Stk. 4. Der ydes hjælp til batterier til brug for hjælpemidler bevilliget efter 112 i lov om social service, som ikke kan købes i almindelig handel, eller som ikke kan eller bør udskiftes af ansøgeren. Stk. 6. Der ydes hjælp til udskiftning af dæk og slanger til kørestole, hvis der er behov for mere end en årlig udskiftning. Ansøgeren betaler selv udgifterne til den første årlige udskiftning. Stk. 7. Hjælp til førerhunde omfatter tillige et årligt beløb til dækning af løbende nødvendige udgifter til førerhunden. 5. Efter 112, stk. 2, i lov om social service kan kommunalbestyrelsen beslutte, at et hjælpemiddel skal leveres af bestemte leverandører. Når kommunalbestyrelsen indgår leverandøraftaler, skal repræsentanter for brugerne inddrages ved udarbejdelse af kravspecifikationerne. 6. Efter 112, stk. 3, i lov om social service kan ansøgeren vælge leverandør af hjælpemidler, jf. dog stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen har indgået en leverandøraftale, og ansøgeren ønsker at benytte en anden leverandør end den, som kommunalbestyrelsen har indgået leverandøraftale med, indkøber ansøgeren selv hjælpemidlet og får udgifterne hertil refunderet, dog højst med et beløb svarende til den pris, kommunen kunne have erhvervet hjælpemidlet til hos sin leverandør. Har kommunalbestyrelsen ikke indgået leverandøraftale, kan ansøgeren vælge leverandør, og støtten ydes efter regning, dog højst med et beløb svarende til prisen på det bedst egnede og billigste hjælpemiddel. Stk. 2. Ansøgerens ret til at vælge leverandør af hjælpemidler efter stk. 1 gælder ikke, hvis kommunalbestyrelsen kan stille et hjælpemiddel til rådighed, som er fuldstændig identisk med det hjælpemiddel, som ansøgeren ønsker at anskaffe fra en anden leverandør. Stk. 3. Ved indkøb af hjælpemidler efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service skal fakturaen fra den leverandør, som ansøgeren vælger, sendes og afregnes direkte med kommunen. Ansøgeren hæfter selv for egenandelen, der betales direkte til leverandøren. Det skal fremgå af fakturaen, om ansøgerens evt. egenandel er fratrukket. Stk. 4. Det er en betingelse for, at kommunalbestyrelsen kan yde støtte til hjælpemidler indkøbt efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service, at det hjælpemiddel, som ansøgeren har valgt, opfylder de faglige specifikationer og krav til egnethed, som kommunalbestyrelsen har opstillet. Det er ansøgerens ansvar at sikre dette. 7. Hjælpemidler, hvortil der er ydet støtte efter reglerne i 112, stk. 3, i lov om social service, betragtes som udlån og skal tilbageleveres til kommunen, når ansøgeren ikke har brug for dem mere, jf. dog 3, stk. 2, 2. pkt. Ansøgeren opnår dermed ikke ejendomsret til hjælpemidlet. Stk. 2. Ansøgerens eventuelle egenbetaling ved frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, skal ved tilbagelevering af hjælpemidlet til kommunen inden 4 år regnet fra 17

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 18 købstidspunktet, udbetales til ansøgeren efter fradrag af 2.500 kr. inkl. moms og nedskrivning med 1/48 for hver måned, der er gået, fra den dag kvittering forelå. Det er en betingelse, at hjælpemidlet har fået en generelt forøget anvendelighed også for andre end ansøgeren. Egenbetaling på op til 2.500 kr. udbetales ikke ved tilbagelevering af hjælpemidlet. 8. Hjælpemidler, der er til fælles brug for personer i et botilbud efter servicelovens kap. 20 eller i en daginstitution, en klub eller en døgninstitution efter servicelovens kap. 7, 8 og 11, stilles til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen. Sådanne hjælpemidler er ikke omfattet af retten til frit valg efter 112, stk. 3, i lov om social service. Stk. 2. Hjælpemidler, som er personlige, idet de alene anvendes af den pågældende og fx medtages under ophold uden for botilbuddet eller dag- eller døgninstitutionen, stilles ikke til rådighed af botilbuddet, daginstitutionen, klubben eller døgninstitutionen. Særlige bestemmelser om støtte til visse hjælpemidler 9. Der kan ydes støtte til injektions- og testmaterialer (fx sprøjter, kanyler, insulinpen, fingerprikker (lancetter), teststrimler og blodsukkermåleapparatur), til insulinkrævende diabetikere og til diabetikere, som er i kombinationsbehandling med insulin og tabletter eller andet godkendt injektionspræparat. Der kan ydes støtte til inhalator til administration af insulin, når injektion medfører meget svære lokalreaktioner som komplikation. Stk. 2. Hjælpen til blodsukkermåleapparatur ydes med halvdelen af den samlede udgift. Stk. 3. Til tabletbehandlede diabetikere, hvor lægen anser jævnlig blodsukkermåling for påkrævet, gives op til 150 stk. teststrimler og fingerprikker (lancetter) årligt. 10. Der kan ydes støtte til hudpræparater til at skjule stærkt skæmmende modermærker og ardannelser på hoved og hals samt hjælp til hudbeskyttende cremer til anvendelse på hoved og hals efter hudtransplantationer eller forbrændinger. 11. Der kan ydes støtte til ortopædisk fodtøj til personer med varige og svære foddeformiteter, jf. indikationer i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes. Stk. 2. Til dækning af udgifter ved anskaffelse af ortopædisk fodtøj afholder ansøgeren selv et beløb, der udgør 770 kr. pr. par for personer over 18 år og 410 kr. pr. par for børn og unge under 18 år. Stk. 3. Der kan i forbindelse med bevilling af ortopædisk fodtøj gives tilsagn om forsåling eller udbedring af fodtøjet. 18

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 19 12. Der kan ydes støtte til ortopædiske fodindlæg eller tilretning af almindeligt fodtøj til personer med en foddeformitet, jf. indikationerne i bilag 1, hvis generne af foddeformiteten kan afhjælpes, og personen uden brug af indlæg ville være henvist til at benytte ortopædisk fodtøj. 13. Der kan ydes støtte til særlige beklædningsgenstande. Hjælpen ydes til dækning af merudgifterne. 14. Der kan ydes støtte til stomihjælpemidler til personer, som har fået foretaget en af følgende operationer: Colostomi (kunstig udføring af tyktarmen), ileostomi (kunstig udføring af tyndtarmen) eller urostomi (kunstig udføring af urinveje). 15. Der kan ydes støtte til briller og kontaktlinser, hvis følgerne af en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse kan afhjælpes, jf. indikationerne i bilag 2. Stk. 2. Der kan ikke ydes støtte, når behovet for briller eller kontaktlinser alene skyldes en optisk synsfejl. Stk. 3. Hvis problemet ikke kan løses lokalt, kan briller og kontaktlinser, jf. stk. 1, samt andre optiske synshjælpemidler og optikunderstøttende synshjælpemidler til personer med en medicinsk-optisk defineret, varig øjenlidelse eller et varigt synshandicap udleveres af Kennedy Centeret efter henvisning fra speciallæger i øjensygdomme, øjenafdelinger samt kommunale konsulenter eller synscentraler. Kennedy Centeret giver efterfølgende kommunen meddelelse om udlevering. Stk. 4. Socialministeriet fastsætter betalingen for synshjælpemidler, der udleveres af Kennedy Centeret, jf. stk. 3. 16. Kørestole, som forudsætter individuel tilpasning og nødvendigvis må benyttes i hovedparten af døgnets timer, er omfattet af retten til frit leverandørvalg i 112, stk. 3, i lov om social service. Stk. 2. Ansøgerens eventuelle egenbetaling ved frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, skal ved tilbagelevering af kørestolen til kommunen inden 4 år regnet fra købstidspunktet, udbetales til ansøgeren efter fradrag af 2.500 kr. og nedskrivning med 1/48 for hver måned, der er gået, fra den dag kvittering forelå. Stk. 3. Kan kommunalbestyrelsen levere en brugt kørestolsmodel, der opfylder ansøgerens behov, og vælger ansøgeren at benytte sig af muligheden for frit leverandørvalg, jf. 6, stk. 1, kan kommunalbestyrelsens støtte maksimalt udgøre, hvad der svarer til den brugte kørestols nypris fratrukket 15 pct. Hvis kørestolen er udgået af produktion, fastsættes en nypris svarende til en kørestolsmodel af tilsvarende art og standard fratrukket 15 pct. 19

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 20 Bilag 3: Opstramning af eksisterende principper for ikkestyrbarhed (scenarium A). (uddrag fra indstilling til magistratens forslag til budget 2012-2015 bilag 2 til ikke-styrbaranalysen). Med en opstramning af de eksisterende principper for ikke-styrbarhed menes en kritisk gennemgang af alle nuværende ikke-styrbare serviceudgifter. Konkret er der inden for de nuværende økonomistyringsprincipper om styrbare og ikkestyrbare udgifter en vis elastik, idet principperne kan fortolkes mere eller mindre indskrænkende eller udvidende 2. Ved at lave en generel opstramning af kravene til ikke-styrbare udgifter og fx indføre flere kriterier, som udgiftsområderne skal opfylde for at være ikke-styrbare og i øvrigt foretage en generel opstramning af fortolkningen af de nuværende principper, vil en del af de nuværende ikke-styrbare udgifter kunne defineres som styrbare udgifter fremover. Dermed vil usikkerheden fra de ikke-styrbare udgiftsområder i forhold til både finansieringen og servicerammen mindskes. Gennemgangen vil betyde, at kun de serviceudgifter, der i realiteten er helt ustyrbare, fortsat vil blive defineret som ikke-styrbare, mens udgiftsområder i gråzonen gøres styrbare eller underlægges andre styringsprincipper, herunder eksempelvis principper med grundbidrag eller delvis styrbarhed (beskrevet nærmere nedenfor). Nye kriterier for ikke-styrbarhed: Det vurderes, at de nuværende principper for ikke-styrbarhed med fordel kan suppleres med yderligere to kriterier, nemlig henholdsvis et tyngdekriterium og et stabilitetskriterium: 2 De oprindelige kriterier blevet vedtaget i en byrådsindstilling i1995, der præciserede de økonomiske styringsprincipper i relation til opdelingen i styrbare og ikke-styrbare udgifter. Indstillingen indeholdt bl.a. to generelle kriterier for afgrænsningen af styrbare og ikke-styrbare udgiftsområder. De skulle begge være opfyldt for, at et udgiftsområde kunne betragtes som ikke-styrbart: 1) Området skal være fuldt lovbundet eller på lignende måde helt bundet af eksterne forhold. Dette indebærer, at beslutninger i byrådet ikke kan føre til nedprioriteringer på området. 2) Området skal a) udgøre et selvstændigt område, der er klart og tydeligt afgrænset fra ikke-lovbundne områder. Dette indebærer, at områder, hvor servicetilbud er lovbundne, men hvor der gives beslægtede eller alternative tilbud indenfor ikke-lovbundne og styrbare områder, defineres som styrbare eller b) være udgiftstungt set i relation til de beslægtede eller alternative ikke-lovbundne områder. Der må her foretages en konkret vurdering på baggrund af risikoen for budgetafvigelser på det enkelte område og det mulige omfang af sådanne afvigelser. 20

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 21 Tyngdekriterium: Med indførelsen af et tyngdekriterium vil meget små ikke-styrbare områder i forhold til den enkelte magistratsafdelings samlede styrbare udgiftsområde, blive gjort styrbare, idet de ikke vurderes at kunne påvirke det styrbare serviceniveau i nævneværdig grad. Stabilitetskriterium: Med indførelsen af et stabilitetskriterium vil ikkestyrbare områder, der i perioden 2007-2010 har haft relativt små udsving i udgifterne, blive gjort styrbare, idet der ikke vurderes at være en økonomisk risiko forbundet ved at gøre områderne styrbare. Nye håndtag: I forhold til håndteringen af de udgifter, der ikke umiddelbart kan gøres styrbare efter de nu i alt fire kriterier for ikke-styrbarhed, vurderes det, at de nuværende principper om styrbare og ikke-styrbare udgifter kan udbygges med yderligere håndtag samtidigt med at det meste af den klarhed og forståelse, som den enkle model med to muligheder har givet, kan bibeholdes. Som supplement til opdelingen i styrbare og ikke-styrbare udgifter kan begreberne delvis styrbarhed og grundbidrag derfor med fordel bringes i anvendelse. Delvis styrbarhed: Hovedprincippet i Aarhus Kommune i dag er, at alle udgifter enten er 100 pct. styrbare eller 100 pct. ikke-styrbare. Kun på aktivitetsbestemt medfinansiering af sundhedsområdet er modellen allerede modificeret, således at udgiftsområderne i større eller mindre udstrækning er delt mellem det styrbare og det ikke-styrbare område. Delvis styrbarhed kan generelt anbefales indført på områder, hvor der med den nuværende ikke-styrbare status er problemer med at styre gennemsnitsudgifterne. Fordelene ved at indføre delvis styrbarhed er, at magistratsafdelingerne får direkte økonomiske incitamenter til at styre et ellers ikke-styrbart område, og samtidig gælder der stadig et forsikringsprincip, således at en enkelt magistratsafdeling ikke skal stå til ansvar i forhold til servicerammen og finansiering af merudgifter - for hele udgiftsudviklingen på det pågældende ikke-styrbare område. Grundbidrag: Princippet for grundbidrag er, at der henføres et grundbidrag pr. person i en målgruppe til det styrbare område, mens udgifter ud over grundbidraget fortsat defineres som ikke-styrbart. Det kan overvejes at bringe denne model i anvendelse, når der er tale om substituerbare ydelser, der pt. er placeret på henholdsvis det styrbare og det ikkestyrbare område. I sådanne situationer kan der være skæve incitamenter, som betyder, at borgerne ikke nødvendigvis får de mindst ressourcekrævende, men fagligt tilstrækkelige ydelser, da hensyn til budgetoverholdelse på det styrbare område kan påvirke tildelingen af ydelser. 21

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 22 Et eksempel i forhold til grundbidrag: En borger modtager en ydelse, der er defineret som et styrbart udgiftsområde. Borgerens behov ændres og skal fremover modtage en ikke-styrbar ydelse. Borgeren trækker herved ikke længere på det styrbare område, hvor udgiftspresset lettes. Til gengæld er udgiftspresset på det ikke-styrbare område forøget. Hvis borgerens behov senere ændrer sig, så borgeren fremover skal modtage den tidligere ydelse, vil den bevilgende afdeling opleve et udgiftspres, da der ikke vil følge midler med fra det ikke-styrbare område til at finansiere ydelsen på det styrbare område. Dermed vil afdelingen alt andet lige have et økonomisk incitament til - eller være nødsaget til - at sætte borgeren på venteliste. Ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed vil antallet af ikke-styrbare områder mindskes, og de ikke-styrbare udgifters påvirkning på både kommunens generelle økonomiske situation og servicerammen vil tilsvarende formindskes. Fordelen ved at lave en generel opstramning af principperne for ikke-styrbarhed er, at der foretages en konkret og økonomifaglig vurdering af det enkelte udgiftsområde, således at magistratsafdelingerne kun får ansvar for de udgiftsområder, som efter gennemgangen af områderne ikke vurderes at leve op til kriterierne for ikke-styrbarhed. Opstramningen vil således ikke give magistratsafdelingerne større usikkerhed eller risiko i deres økonomi, end de allerede har, da de kun får ansvar for de udgiftsområder, som kan styres, er meget små eller har et stabilt udgiftsniveau. Dermed bliver afdelingernes opgave med at integrere de nye områder i deres egen økonomistyring af mindre omfang, og det vurderes derfor, at styringsprincipperne i det store og hele fortsat vil blive opfattet som rimelige - også på det decentrale niveau. Ulempen ved dette scenarium er dog, at der fortsat vil være en række ikkestyrbare udgiftsområder, som vil skulle håndteres af fællesskabet i forhold til både finansiering af merudgifter på områderne og ved en eventuel truende overskridelse af servicerammen. Ved alene at foretage en generel opstramning af de nuværende principper, vil der således fortsat kunne forventes opbremsningsinitiativer i løbet af de enkelte budgetår, som skal finansieres indenfor de styrbare udgiftsområder - med mindre der i forbindelse med budgetlægningen reserveres ledig serviceramme af en vis størrelse til dækning af eventuelle overskridelser. Tværkommunale opbremsningsinitiativer er en tidskrævende proces, som gør det vanskeligt at lave tidlige og kontrollerede opbremsninger i økonomien, og som kan give utilsigtede udsving i serviceniveauet i de enkelte år ( stop-go - effekter). Samtidig vil der finansieringsmæssigt - i forhold til udgiftspresset fra de ikke-styrbare udgiftsområder på kommunens samlede økonomi - fortsat skulle arbejdes på at tilvejebringe et råderum i den øvrige økonomi. Den beskrevne opstramning af de eksisterende principper for ikke-styrbarhed vil kunne gennemføres med virkning fra 2012. 22

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 23 Bilag 4: Visitationsvejledninger Visitationsguide arm og benproteser Guiden indeholder følgende afsnit: 1. Målgruppe 2. Lovgrundlag 3. Procedurer ved udstedelse af en bevilling 4. Betaling og fakturering Ad. punkt 1 - Målgruppe og hvad der kan bevilges/ikke bevilges: Der kan ydes hjælp til arm og benproteser ved mangel på arme eller ben, herunder ved amputation som følge af sygdom og traume samt ved dysmeli. Ad. punkt 2 - Lovgrundlag: Arm- og benproteser betragtes som et særligt personligt hjælpemiddel og bevilges i henhold til Lov om Social Service 112, jf. lovbekendtgørelse nr. 81 af 4. feb. 2011, og bekendtgørelse nr. 148 af 24. februar 2011 om hjælp til anskaffelse af hjælpemidler og forbrugsgoder efter Serviceloven, 6. Arm og benproteser er omfattet af muligheden for frit leverandørvalg jf. 112, stk. 3. Ad. punkt 3 procedurer ved udstedelse af en bevilling: I forbindelse med sagsbehandlingen af ansøgninger på arm og benproteser, skal borger modtage en afgørelse indenfor 4 uger fra ansøgningen er modtaget af Visitationskontoret. Der kan dog være tilfælde, hvor sagsbehandlingen kan blive forlænget, herunder fx ved behov for indhentning af yderligere oplysninger. I disse tilfælde skal ansøger informeres herom. Ved modtagelse af en ansøgning om arm og benproteser udfærdiges afgørelse på baggrund af oplysninger fra henholdsvis: Selve ansøgningen Lægefaglig dokumentation Oplysninger fra ansøger Oplysninger fra ansøgers Bandagist vedr. tekniske specifikationer m.m. Ved hver ansøgning foretages der altid en individuel og konkret vurdering. Ved første proteseforsyning: Før der tages stilling til afgørelsen, skal der altid foreligge lægelig dokumentation på, at det forventes, at ansøger kan opnå stand- og/eller gangfunktion efter proteseforsyning. Herunder i form af lægeerklæring. Såfremt der ikke foreligger lægefaglig dokumentation på at der forventes standog/eller gangfunktion, da skal ansøger henvises via egen læge til, Amputationsteamet, Ortopædkirurgisk Afd. E5, Århus sygehus, for vurdering. 23

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 24 Ved behov for henvisning anmodes egen læge om en statusattest hvor det anmodes om at ansøger henvises til vurdering på proteseambulatoriet. Statusattest hentes på KL s hjemmeside under blanketter, Sociallægeligt samarbejde, LÆ121. Ved behov for journaloplysninger fra sygehus, da anvendes ligeledes blanket, LÆ101, hentet via KL Hvad kan der bevilges hjælp til: Indenfor arm og benproteser kan der efter individuel vurdering bevilges hjælp til følgende områder: Diverse proteser herunder kan nævnes: Armprotese underarm, helarms- og håndprotese Forfodsprotese Symesprotese Knæexprotese Crusprotese Femurprotese Hofteexprotese Kosmetiske proteser fx hånd ved dysmeli I forbindelse med brug af protese vil der løbende være behov for diverse tilretninger, reparationer samt udskiftning af delkomponenter som følge af slitage og volumen forandring i amputationsstumpen. Tilretninger: En tilretning går som oftest på en tilpasning af protesen ved volumen forandring af amputationsstumpen. Reparationer: Ved kontinuerligt brug af protese er der løbende behov for reparationer. Udskiftning af delkomponenter: Ved kontinuerligt brug af protese kan der være behov for løbende udskiftning af delkomponenter som fx fod og knæled. Udskiftning af overdele: Ved udtalte volumenforandringer kan der opstå behov for udskiftning af proteseoverdel såfremt en tilretning ikke er muligt. Der er i disse tilfælde behov for en ny afstøbning af betydning for den økonomiske udgift. Væsentlige oplysninger er: At det er lægefagligt vurderet, at det forventes, at ansøger kan opnå stand- eller gangfunktion efter proteseforsyning. 24

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 25 Parykker - sundhedsfaglig vejledning Udarbejdet af: Navn(e) og stilling Godkendt af: Navn(e), stilling og dato Der nedsættes en tværgående tværfaglig gruppe, som godkender alle Sundhedsfaglige vejledninger i MSO Ansvarlig for revidering: Navn(e) og stilling Ikrafttrædelse dato: Dato for gyldighedsperiode Dato for næste revision: Seneste revisionsdato: Formål Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Definitioner Fremgangsmåde: Sagens åbning Fælles Sagens oplysning Ved ansøgning om paryk skal der foreligge dokumentation fra læge, speciallæge eller sygehus. Behandling og pleje af parykker Leverandøren udleverer en vejledning om hvordan parykken skal passes. Vask parykken forsigtigt og tryk vandet af i et håndklæde parykken må ikke vrides Lufttørres parykken må ikke føntørres Parykken må først friseres, når den er tør Parykken må ikke farves Sagsvurdering På baggrund af sagens oplysninger vurderes det om borger er berettiget. Planlægning Faktura skal elektronisk tilgå Sekretariatet i Sundhed og Velfærd i OIOXLM-format til det EAN-nummer, som de administrative medarbejdere har påført bevillingen. Specialiseret Visitations EAN-numre: Voksne: 5790000421602 Børn: 5790000425631 Frit Valg Der er ikke indgået leverandøraftale på området. 25

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 26 Afgørelse Borger orienteres om: At der gives løbende bevilling på standardparykker At der gives engangsbevilling på specialfremstillet parykker og tilskud til Hår for Livet Prisen skal altid oplyses (reguleres årligt) Specialiseret Visitations EAN-nummer Klagevejledning Frit valg af leverandør Bestilling Borger retter selv henvendelse til leverandøren. Ansvar og kompetencekrav Sagsbehandler i Specialiseret Visitation Dokumentation og kvalitetsovervågning: Referencer Brystprotese - sundhedsfaglig vejledning Udarbejdet af: Navn(e) og stilling Godkendt af: Navn(e), stilling og dato Der nedsættes en tværgående tværfaglig gruppe, som godkender alle Sundhedsfaglige vejledninger i MSO Ansvarlig for revidering: Navn(e) og stilling Ikrafttrædelse dato: Dato for gyldighedsperiode Dato for næste revision: Seneste revisionsdato: Formål Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Definitioner Fremgangsmåde: Sagens åbning Fælles Sagens oplysning Ved ansøgning om brystproteser skal der foreligge dokumentation fra læge eller sy- 26

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 27 gehus. Behandling og pleje af brystproteser Firmaet som sælger Amoena brystproteser oplyser, at brystprotesen skal behandles lige så omhyggeligt som ens egen krop. For at holde protesen ren skal den vaskes med mild sæbe, skylles med rent vand og tørres med et blødt håndklæde. Bodylotion og kroppens naturlige udskillelse af fedt kan danne en film på protesens inderside. Derfor anbefales det, at protesen en gang imellem renses med sprit eventuelt klorhexidinsprit, som fås på apoteket. Protesen tager ikke skade af hverken saltvand eller klorvand, så man kan roligt bade med den. Amoena oplyser, at det for klæbeproteser gælder, at når protesen fjernes vil der klæbe eventuelle døde hudceller til klæbefladen på protesen, derfor skal klæbefladen renses hver gang efter brug, eller hvis klæbeevnen er nedsat. Rengørings vejledning ifølge Amoena: 1. Kom tre små dråber Soft Cleanser/mild sæbe på den tørre klæbeflade og fugt en børste med lunkent vand. 2. Skrub grundigt på klæbefladen med børsten i cirkelbevægelser i ca. 3 minutter, mens der trykkes ned med børsten. 3. Skyl derefter med masser af vand. 4. Lad protesen lufttørre eller brug en føntørre på middelstyrke. Sagsvurdering På baggrund af sagens oplysninger vurderes det om borger er berettiget. Planlægning Faktura skal elektronisk tilgå Sekretariatet i Sundhed og Velfærd i OIOXLM-format til det EAN-nummer, som de administrative medarbejdere har påført bevillingen. Specialiseret Visitations EAN-numre: Voksne: 5790000421602 Frit Valg Ønsker borger at gøre brug af en anden leverandør end den som Kommunen har indkøbsaftale med, indkøber borger selv brystprotesen og får udgifterne hertil refunderet, dog højest med et beløb svarende til den pris, Kommunen kunne have anskaffet brystprotesen til hos sin leverandør. Afgørelse Borger orienteres om: At der gives løbende bevilling Navn, adresse og telefonnummer på Kommunens leverandør Specialiseret Visitations EAN-nummer Klagevejledning Frit valg af leverandør Bestilling Borger retter selv henvendelse til levandøren. Link til indkøbsaftale Ansvar og kompetencekrav 27

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 28 Sagsbehandler i Specialiseret Visitation Dokumentation og kvalitetsovervågning: Referencer Kompressionsstrømper og ærmer - Sundhedsfaglig vejledning Udarbejdet af: Navn(e) og stilling Ikrafttrædelse dato: Dato for gyldighedsperiode Godkendt af: Navn(e), stilling og dato Der nedsættes en tværgående tværfaglig gruppe, som godkender alle Sundhedsfaglige vejledninger i MSO Ansvarlig for revidering: Navn(e) og stilling Dato for næste revision: Seneste revisionsdato: Formål Borgergruppe/Borgerforløb/Andet Definitioner Fremgangsmåde: Sagens åbning Fælles Sagens oplysning Ved ansøgning om kompressionsstrømper skal der foreligge dokumentation fra læge eller sygehus. De praktiserende læger kan efter aftale med kommunen indsende statusattest, såfremt borger har givet samtykke til ansøgningen. Dokumentationen skal indeholde følgende oplysninger: Beskrivelse af borgerens lidelse og følgerne af lidelsen. Angivelse af om lidelsen er varig Angivelse af om lidelsen er dobbeltsidig Beskrivelse af om alle behandlingsmuligheder er udtømte. Angivelse af trykeffekten (kompressionen) på kompressionsstrømpen Angivelse af længden på strømpen Der kan i særlige tilfælde bevilges behandlerkompressionstrømper / 2-lags kompressionsstrømper. Indikationen for anvendelse af disse strømper er blandt andet ved behandling af sår med lavt eksudat (vævsudtræk), patienter med sår med skrøbelig hud (prednison hud), samt ved sår der skyldes svær arteriel insufficiens. 28

Aarhus Kommune <Analyse af ikke-styrbare udgifter på hjælpemiddelområdet 24. august 2012 Side 29 Såfremt borger tilses af hjemmesygeplejen, skal kompressionsstrømperne leveres fra syge- Plejedepotet, på samme vis som komprillanbind jfv. Sundhedsloven Sagsvurdering På baggrund af helbredsoplysninger i sagen vurderes det om borger er berettiget og hvilken type kompressionsstrømpe borger har behov for. Planlægning Faktura skal elektronisk tilgå Sekretariatet i Sundhed og Velfærd i OIOXLM-format til det EAN-nummer, som de administrative medarbejdere har påført bevillingen. Specialiseret Visitations EAN-numre: Voksne: 5790000421602 Afgørelse Borger orienteres om: At der gives løbende bevilling Navn, adresse og telefonnummer på Kommunens leverandør Specialiseret Visitations EAN-nummer Klagevejledning Frit valg af leverandør Bestilling Borger retter selv henvendelse til leverandøren. 29