Bilag 9. Aarhus Kommune. 1 Baggrund. 2 Området i dag

Transkript

1 Bilag 9 Emne Til Kopi til Status på analyse af ½ behandlingsmæssig fripladstilskud med henblik på vurdering af de økonomiske Aarhus Kommune Sociale Forhold og Beskæftigelse og Børn og Unge Den 20. august Baggrund I forbindelse med vedtagelsen af Budget 2012 vedtog Byrådet en opstramning af principperne for ikke-styrbare udgifter i Aarhus Kommune. I forbindelse hermed iværksatte man analyser af en række ikkestyrbare udgiftsområder. ½ behandlingsmæssig friplads var et af disse områder, og nærværende notat har til formål at beskrive det foreløbige arbejde på området. Af en række årsager var der ved vedtagelsen af B2013 fortsat tvivl om omfanget af de styringsmæssige håndtag på området. Borgmesterens Afdeling anbefalede derfor, at MBU og MSB frem mod budgetlægningen for fortsatte udarbejdelsen af en ny samarbejdsmodel med henblik på at skabe de bedst mulige organisatoriske og styringsmæssige rammer på området. MSB Økonomi Økonomi Service Jægergården Værkmestergade Aarhus C Sagsnummer: Sagsbehandler: Morten Poulsgaard Telefon: Telefon direkte: Området i dag Dagtilbudslovens 43, stk. 1, nr. 3 tilskriver kommunalbestyrelsen at give et behandlingsmæssigt fripladstilskud, når et barn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne af behandlingsmæssige grunde har ophold i et dagtilbud. ½ behandlingsmæssig friplads kan bevilges til børn i vuggestue, børnehave og SFO, jf. henholdsvis Dagtilbudsloven og Folkeskoleloven. Der er pt. tildelt ca fripladser af denne type. Økonomien på området var i ,3 mio. kr. (regnskabsresultat, 2012 p/l). Side 1 af 5

2 Den formelle bevillingskompetence og dermed budgetansvaret er i dag placeret i MSB. Området har status som økonomisk ikke-styrbart område. Der er således to kriterier, der skal være opfyldte for at tilskuddet bevilges: Barnet skal tilhøre målgruppen for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, og opholdet i dagtilbuddet skal have behandlingsmæssige årsager. 2.1 Målgruppeafklaring Afgrænsning af målgruppen for Handicapcentret for børn foretages af MSB og sker ud fra de lovgivningsmæssigt fastsatte kriterier. I servicelovens 41 og 42 afgrænses personkredsen til at omfatte børn og unge med betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller børn og unge med en indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Alle børn skal målgruppeafklares, i forhold til om de er omfattet af ovenstående personkreds, før der kan opstartes sag i Handicapcentret for børn (i MSB). Målgruppeafklaringen af børn og unge med en betydeligt og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne sker ved indhentning af oplysninger om barnet fra fx hjem, skole, SFO, PPR, sygehuse, læger, psykiatrien osv. Herefter afholdes der målgruppeafklaringsmøde med deltagelse af minimum to socialrådgivere fra Handicapcentret for børn samt en assistent. Er der enighed blandt alle deltagere, om at barnet tilhører ovennævnte personkreds, fordeles barnets sag til en rådgiver i Handicapcentret. Er der tvivl om barnets tilhørsforhold, eller er alle enige om, at barnet ikke tilhører målgruppen, drøftes sagen med kommunens børne- og ungelæge. 2.2 Behandlingsmæssige årsager I forhold til vurderingen af om opholdet har behandlingsmæssige årsager er lovgrundlag og praksis mere diffus. Der eksisterer ikke kvalificerede retningslinjer for afgørelsen af om barnet har ophold i et dagtilbud af behandlingsmæssige årsager eller alene af pasningsmæssige årsager. Af denne årsag bevilges der i dag i Aarhus Kommune ½ behandlingsmæssig friplads til alle børn i dagtilbud, der i forbindelse med målgruppeafklaring vurderes at være omfattet af målgruppen for børn med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne (gælder ikke børn, der går i klub, da der Side 2 af 5

3 ikke er lovgivningsmæssig hjemmel til det). Med andre ord forudsættes det, at opholdet altid er af behandlingsmæssige årsager. 3 Arbejdsprocessen Den eksisterende praksis, hvor behandling antages at ske i alle tilfælde, giver mulighed for at udvide samarbejdsmodellen med en konkret vurdering af, om opholdet skyldes behandlingsmæssige årsager i de enkelte tilfælde. Det vil potentielt kunne styrke de styringsmæssige håndtag på området. MBU og MSB har derfor i fællesskab undersøgt en række mulige forbedringer af det nuværende samarbejde og de fremtidige styringsmuligheder på området. Som inspiration er det bl.a. undersøgt, hvordan flere andre kommuner håndterer området, og konklusionen er at der generelt savnes retning på området. De øvrige kommuner, som Aarhus i forløbet har været i kontakt med, håndterer området vidt forskelligt, og der findes eksempler, der rækker fra aldrig at bevilge fripladstilskuddet til altid at bevilge det og adskillige mellemliggende modeller. Det grundlæggende arbejde i MBU og MSB har følgelig været centreret omkring definition af behandlingsmæssig. Vurderingen af, om der foregår behandling, vil være en ny opgave, som kun kan løses med en hensigtsmæssig organisering på området. Det er tilbuddene under MBU, der ser børnene i det daglige og blandt andet vurderer behov for støttetimer, men definitionen af behandling kræver som udgangspunkt en socialfaglig vinkel, som er en MSB-opgave. Den mest hensigtsmæssige organisering afhænger følgelig af, hvordan behandlingsmæssig forstås. I foråret 2013 blev dette arbejde dog påvirket af, at Ankestyrelsen optog en principsag på området omhandlende samme tema. Den generelle usikkerhed i kommunerne har været medvirkende til Styrelsens beslutning om at optage principsagen. 3.1 Principsag optaget af Ankestyrelsen Ankestyrelsen oplyser at formålet med at antage sagen (journalnummer / antagelsesdato ) er at belyse, hvordan Side 3 af 5

4 behandlingsmæssig i Dagtilbudslovens forstand skal forstås 1. I den konkrete sag, der ligger til grund for optagelsen af principsagen, oplyses det, at Nævnet har vurderet, at et barn i en specialafdeling i en SFO ikke var berettiget til ½ behandlingsmæssig friplads. Dette blev vurderet med baggrund i, at nævnet antog som præmis, at der skal være mulighed for at forbedre funktionsnedsættelsen ved dertil uddannet personale for, at der kan være tale om behandling. Nævnet har altså umiddelbart lagt op til en væsentlig smallere definition af behandlingsmæssig, end den der i dag er praksis i Aarhus. Som følge af den forestående principafgørelse vurderer MBU og MSB, at det er uhensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt at foretage væsentlige omorganiseringer på området, herunder ændre praksis, der kan afstedkomme klagesager. Dels fordi Ankestyrelsens afgørelse kan nødvendiggøre endnu en omorganisering, og dels fordi det sender et uheldigt signal til styrelsen, hvis Aarhus Kommune begynder at udfordre praksis på området velvidende, at en principafgørelse er på vej. Hvis den nuværende samarbejdsmodel ændres inden principafgørelsen kendes, risikerer Aarhus Kommune at skulle revidere samarbejdsmodellen igen kort efter til gene og frustration for de berørte borgere. Unødige omlægninger vil desuden indebære et ressourcespild i de to magistratsafdelinger. 3.2 Det videre forløb Afhængig af Ankestyrelsens retning kan området organiseres på forskellige måder i Aarhus enten som en delt opgave imellem MBU og MSB eller som en samlet funktion i én af magistratsafdelingerne. Kommunens mulighed for at fastlægge serviceniveauet på området (og dermed styre udgiftsniveauet) er ligeledes afhængig af definitionen fra Ankestyrelsen. Ankestyrelsens forventer en behandlingstid på 5-7 måneder fra optagelsestidspunktet ultimo maj. Afgørelsen forventes derfor være offentliggjort senest ved udgangen af Med udgangspunkt i denne afgørelse vil der kunne træffes beslutning om evt. praksisændringer, organisering af området og eventuelle sty- 1 SFO-ordningen hører ikke under Dagtilbudsloven, men afgørelsens principielle retningslinjer vil alligevel danne præcedens indenfor SFOerne. I denne (og andre) henseende(r) sidestilles SFOerne med fritidsklubber under Dagtilbudsloven. Side 4 af 5

5 ringsmæssige håndtag. Med disse grundelementer på plads kan områdets økonomiske status vurderes, og der kan træffes beslutning om en eventuel ændring heraf. Hvis principafgørelsen mod forventning ikke angiver en mere bestemt retning på området, vil MBU og MSB i fællesskab arbejde videre med at definere praksis i Aarhus Kommune, herunder opstille kriterier for i hvilke institutionstyper, der kan ske behandling, og hvilke forudsætninger, der skal være opfyldte for at opholdet i dagtilbuddet har et decideret behandlingsmæssigt sigte og ikke alene skyldes pasningsmæssige årsager (tildeling af støttetimer, krav om progression/bedring mm.). 4 Anbefaling På baggrund af ovenstående arbejde anbefaler MBU og MSB, at beslutning om fremtidig organisering og områdets styringsmæssige status udsættes til Ankestyrelsens principafgørelse foreligger forventeligt ved udgangen af En eventuelt ny model kan herefter implementeres frem mod budgetlægningen for Side 5 af 5