Uddannelsesprram Hoveduddannelsesforløb i Almen Medicin Amanuensislæge Fase 3a (assisterende distriktslæge) Distriktssygehuset i: Peqqinnissaqarfik Peqqissaaveqarfinnik Aqutsivik Sundhedsvæsenet Kystledelsen
Indholdsfortegnelse: Udgave: 17. juli 2005 (jov) Indholdsfortegnelse:...2 Præsentation af distriktet...3 Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier...3 Læringsstrategier...4 arbejde...4 Lb...4 Læringsdagben /den private lb...4 Selvstudium...4 Evalueringsstrategier:...4 Vurdering af lbsoptegnelser...4 Vejledersamtale...4 Struktureret kollegial bedømmelse...5 Refleksion over egen arbejdspraksis...5 Samlet vurdering...5 Skema over kompetencer der skal læres...5 Værdier # 3...5 Det gentagne møde # 12...6 Bføring # 19...6 Forebyggende konsultationer # 31...7 Problempåpeger # 32...7 Stress stressrelaterede tilstande # 33...7 Undervisning # 36...8 Organisations-udvikling det lærende miljø # 43...8 Træthed # 61...8 Screening # 79...9 Kronisk syge børn # 100...9 2
Præsentation af distriktet Der henvises til særskilt Introduktions meddelelse, hvori er anført relevante oplysninger for den uddannelsessøgende: - Historie - Læger / personale - Patientgrundlag - Organisation af arbejdet ( dagsplan ) - Beskrivelse af den daglige supervision vejledning - Beskrivelse af konferencer evt. anden formaliseret undervisning - Øvrige uddannelsesrelevante forhold. Præsentation af kompetenceudvikling / læringsstrategier / evalueringsstrategier I målbeskrivelser er beskrevet 112 kompetencer for hoveduddannelsen. Hver kompetence er beskrevet med mål, konkretisering, læringsstrategier evalueringsstrategier. Mål Konkretisering Læringsstrategier Evalueringsstrategier Dette er det overordnede mål/kompetencen. Nummeret refererer til målets placering blandt de 112 mål i målbeskrivelsen. Giver en mere udførlig beskrivelse af målet, så dette bliver lettere forståeligt entydigt. Der kan så være tale om eksemplificeringer delmål. Beskriver, hvorledes kompetencen kan erhverves. Beskriver hvorledes det skal afgøres, om kompetencen er erhvervet. Hvert enkelt af de 112 mål skal evalueres for sig en tilfredsstillende evaluering attesteres i den uddannelsessøgendes lb. I lben kan den uddannelsessøgende i øvrigt så løbende følge sin egen udvikling med hensyn til de 112 kompetencer. Alle 112 kompetencer skal erhverves, før hoveduddannelsen kan godkendes. Det fremgår specifikt, hvor den pågældende kompetence skal opnås (=attesteres) men ved flere kompetencer kan det være relevant, at dele af kompetencen er erhvervet ved tidligere ansættelser. Sådanne delmål noteres i lben løbende indgår således ved den endelige godkendelse af det samlede mål (= kompetencen). Hver kompetence skal attesteres af tutorlægen. 3
Læsevejledning til skemaet Læringsstrategier: De anførte læringsstrategier skal opfattes som en helhed, for at opnå det angivne mål skal alle læringsstrategier anvendes. arbejde Kan bestå i deltagelse i kliniske arbejdsopgaver fx: - konkret arbejde med patienter, undersøgelse, samtale, rådgivning, vejledning, tilrettelæggelse af behandlingsforløb eller udredningsprram - selvstændigt eller under supervision, eventuelt video-supervision - andre praktiske opgaver - checke hæmlobinometer - lægge EDB prrammer i pc. Lb Er den åbne lb er den åbne del af lben (må ses af tutorlæge/vejleder). Denne kan rumme uddannelseslægens beskrivelse af: - uddannelsesplan - uddannelsesstedet en vurdering af dette - klinisk vejledning supervision - klinisk arbejde, eksempelvis udvalgte patientforløb - læreprocesserne - checklisten. Læringsdagben /den private lb Er den del af lben, der fungerer som læringsdagb til uddannelseslægens personlige brug. Heri kan uddannelseslægen eksempelvis notere: - refleksion over patientforløb - refleksion over uddannelsesforløb - refleksion over læringsprocesser deres betingelser i klinikken. Selvstudium Sker via læsning af relevant faglitteratur, fx lærebøger, tidsskrifter, Internet. Evalueringsstrategier: Er der mellem to evalueringsstrategier anført skal begge metoder anvendes. Vurdering af lbsoptegnelser Denne metode indebærer, at tutor/vejleder sammen med den uddannelsessøgende gennemgår optegnelserne i den åbne del af lben. Vejledersamtale Vejledersamtale er en evalueringsmetode, der primært anvendes med henblik på afdækning af den uddannelsessøgendes viden på specifikke områder. Fx kan metoden med udgangspunkt i en konkret patient-case anvendes til at tutor/vejleder afdækker den uddannelsessøgendes viden om begreber som compliance mestring. Udgangspunktet for en sådan vejledersamtale kan så være elementer fra lben. 4
Struktureret kollegial bedømmelse Ved læring i praksis (almen praksis /eller hospitalsafdeling) kan den uddannelsessøgendes færdigheder adfærd observeres direkte eller indirekte. Til understøttelse af tutor/vejleders vurdering kan anvendes et struktureret observationsskema, der synliggør de forskellige elementer i aktiviteten, således at alle relevante forhold kan komme med i vurderingen. Evalueringsmetoden kan omfatte: - supervision af arbejdsopgaven med feedback - direkte (tutor er flue på væggen ) - indirekte (samtale om patientforløb/video/taperecording/oplysning fra andet personale /andet) ved tutor/vejleder - observation af færdigheder adfærd (uden feedback) igen direkte eller indirekte. Refleksion over egen arbejdspraksis Betyder, at uddannelseslægen overfor tutor/vejleder præsenterer temaer ud fra optegnelser i lb både løbende under uddannelsesforløbet ved de formelle evalueringssamtaler. Samlet vurdering Er evaluering bestående af både struktureret kollegial bedømmelse, refleksion over egen arbejdspraksis, vurdering af lbsoptegnelser evt. vurdering af opgaver. Skema over kompetencer der skal læres Værdier # 3 Kunne agere i forhold til de centrale værdier inden for almen medicin. Kunne anvende kontinuiteten i patientbehandlingen. Kunne vedligeholde et gensidigt tillidsforhold med patienten i behandlingssituationen. Ud fra faglige samfundsøkonomiske forhold kunne visitere patienten til optimal behandling. Besøg af/hos lab.- konsulent observation af tutors/vejleders arbejde læringsdagb. Refleksion over egen arbejdspraksis vurdering af lbsoptegnelser struktureret kollegial bedømmelse. Kunne være tovholder/nøgleperson, herunder lede et patientforløb kunne reagere adækvat på abnorme svar på parakliniske undersøgelser. 5
Det gentagne møde # 12 Kunne håndtere mødet med den kronisk syge den alvorligt syge/terminale den psykiatriske den kriseramte den uafklarede den misbrugende Bføring # 19 Kunne redegøre for almindelige bføringsregler Kunne sikre kvalitetsudvikling i daglig praksis. Fælles for disse møder er at lægen skal kunne redegøre for muligheder for personlig støtte supervision, have erfaring med personlig kollegial støtte Lægen skal kunne redegøre for, at det gentagne møde kan udløse stemninger hos lægen såsom magtesløshed, tristhed, irritation, vrede m.m. redegøre for betydningen af at inddrage patientens netværk sociale liv i kommunikationen redegøre for de behov patientens nærmeste netværk har som konsekvens af patientens situation gruppediskussion med andre uddannelseslæger, Rollespil læringsdagb Vejledersamtale struktureret kollegial bedømmelse. Redegøre for: regler for bføring indtægter i almen praksis omkostninger i almen praksis Selvstudium undervisning v/tutor deltage i regnskabsføring for en måned. Refleksion over egen arbejdspraksis vejledersamtale. 6
Forebyggende konsultationer # 31 Kunne gennemføre forebyggende konsultationer. Problempåpeger # 32 Kunne være problempåpegende overfor: 1) Patienter 2) Lokalmiljøet Stress stressrelaterede tilstande # 33 Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande. Kunne foretage regnskabsføring. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne redegøre for de specielle forhold der gør sig gældende for samtalen der har fokus på livsstilsændring. Kunne udføre forebyggende helbredssamtaler, herunder motiverende samtale. Observation af tutorlæge/vejleders arbejdspraksis varetagelse af praktisk læringsdagb. Refleksion over egen arbejdspraksis vurdering af lbsoptegnelser. Kunne udføre forebyggelses-konsultation for iskæmisk hjertesygdom både primær sekundær profylakse. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering I forhold til Livsstilssygdomme. I forhold til stress. I forhold til personlig hygiejne. I forhold til ulykker. I forhold til infektioner. I forhold til ophobning af sygdomme. selvstudiums læringsdagb forslag til indsats i lokalområdet udarbejdelse af skriftligt materiale til lokalområdets befolkning. Vurdering af lbsoptegnelser struktureret kollegial bedømmelse. Konkretiserede mål Læringsstrategi Evaluering Kunne diagnosticere give relevant behandling til patienter med stressrelaterede tilstande, fx: selvstudium kommunikation med simulerede patienter. Samlet vurdering. Somatisering Hovedpine Søvnforstyrrelser 7
Muskuloskeletale symptomer Begyndende misbrug Mavesmerter Uhensigtsmæssig selvmedicinering. Undervisning # 36 Kunne undervise patienter, kolleger andre personalegrupper i den kliniske hverdag. Organisationsudvikling det lærende miljø # 43 Redegøre for principper for organisationsudvikling det lærende miljø. Træthed # 61 Kunne håndtere patienter med træthed. Under hensynstagen til den undervistes baggrund at kunne fastlægge mål for indhold af undervisning herunder anvende relevante pædagiske metoder. Undervisning af andre: Patientundervisning undervisning af andre faggrupper teoretisk undervisning, vejledning af kollega. Struktureret kollegial bedømmelse. Kunne identificere fremmende hæmmende faktorer for et lærende/udviklende miljø i praksis. Lb, læringsdagb varetagelse af praktisk arbejde, udarbejdelse/opdatering af en instruks til brug i praksis. Vejledersamtale struktureret kollegial bedømmelse. Kunne diagnosticere, behandle visitere patient med træthed som følge af: anæmi myxødem mb cordis kronisk nyreinsufficiens reumatolisk lidelser maligne lidelser kronisk træthedssyndrom belastningssyndrom fibromyalgi medicin misbrug selvstudium læringsdagb. Samlet vurdering. 8
alkohol medicin psykolisk eksistentiel depression. Screening # 79 Kunne informere om gennemføre centralt amtsligt vedtagne screeningsprrammer. Kronisk syge børn # 100 Kunne varetage omsorg kontrol af kronisk syge børn. Redegøre for screenings fordele, faldgruber begrænsninger for at undgå selvbestaltet screening. Kunne formidle falsk positive falsk negative svar drøfte problematikken om gråzonefund med patienten. Selvstudium varetagelse af praktisk læringsdagb gennemgang af uegnede smears. Refleksion over egen arbejdspraksis vejledersamtale. Kunne fastholde kontakten med familien under et barns langvarige sygdomsforløb. Kunne koordinere sygdomsforløb i samarbejde med sygehusafdeling, patient familie. selvstudium læringsdagb. Samlet vurdering. Erkende handle på forværring /eller compliancesvigt. Være opmærksom på de andre søskendes den øvrige families trivsel ved ressource- krævende sygdom 9
Hud som sygdomsmarkør # 117 Kunne håndtere patienter med hudmanifestationer på baggrund af systemisk sygdom Kunne udrede patienten iværksætte behandling eller visitere tilstande, der kan give hudsymptomer pga.: infektiøse sygdomme (virale/septiske) allergisk autoimmune manifestationer, anæmi icterus porfyri Kunne skelne de harmløse forbigående hudmanifestatio ner fra de udrednings- behandlingskræv ende symptomer arbejde, Selvstudium, Lb, Læringsdagb Almen praksis Teoretisk kursus Sygehus afdeling Fokuseret klinisk ophold i dermatolisk speciallægepraksis Samlet vurdering 10