HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN



Relaterede dokumenter
Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

Faglig vision. På skole- og dagtilbudsområdet. Skole- og dagtilbudsafdelingen September 2013 Billeder:Colourbox.dk

herunder: Samarbejdet mellem forældre & Må jeg være med?

Fælles Pædagogisk Grundlag Horsens Kommune

Kommunikation for Livet. Uddannelse til Fredskultur 3 eksempler. Her gives nogle eksempler på anvendelse af IVK i praksis (alle navne er ændrede):

INKLUSION. i dagtilbud. -forskellighed og fællesskab. FORÆLDREMØDE Børnehuset Svanen Lyngby-Taarbæk Kommune 9. oktober 2013

Fælles Pædagogisk Grundlag

INKLUSION ALLERØD KOMMUNES BØRNE- OG UNGEOMRÅDE I

1 Inklusionens pædagogik om at vide, hvad der ekskluderer, for at udvikle en pædagogik, der inkluderer 11 Af Bent Madsen

BØRNEPERSPEKTIVER, INKLUSION OG FORÆLDRESAMARBEJDE

Inkluderende lærings- og udviklingsmiljøer er for alle børn

Kvalitet i den generelle sprogstimulerende indsats. Daginstitutionen som sprogligt læringsmiljø

Inklusion i overgange Temadag nr. 2. Schoug Psykologi & Pædagogik

Inklusion - begreb og opgave

Middagsstunden på legepladsen i Kløverløkken 2014

Anerkendelse og tidsfaktoren i pædagogisk arbejde Søren Smidt UCC Sm@ucc.dk

Delpolitik for Dagtilbud i Vejle Kommune. Det er for børn. Trivsel og læring i de vigtigste år

INKLUSION SOCIALE RELATIONER

Dagtilbud Seminariekvarteret Pædagogisk profil og principper. Januar 2013.

Børn skal favnes i fællesskab

- inklusion i dagtilbud. Inklusion i Dagtilbud. Hedensted Kommune

Fra integration til inklusion

DIALOGKORT. SISO Videnscentret for Sociale Indsatser ved Vold og Seksuelle Overgreb mod børn. Daginstitution. Vold

Børnefællesskaber og inklusion. v. Maja Røn Larsen Institut for Psykologi og Uddannelsesforskning Roskilde Universitet

Kommunerapport Holstebro Kommune Daginstitutioner LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Velkomst og præsentation af personalet. Oplæg om inkluderende læringsmiljøer

Odense Kommune Holluf Pile-Tingkjær Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Odense Kommune Højme-Rasmus Rask Områderapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Virkensbjerget Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

HANDLEPLAN FOR INKLUSION I SKOVVANGSOMRAÅ DET

Sanderum-Tingløkke Dragebakken Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Midgård Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Inklusionspolitik at høre til i et fællesskab

Sanderum-Tingløkke Stjernen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Afrodite Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Sanderum-Tingløkke Dragen Børnehus Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Netværk 08 Brobækhus børnehave Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Kommunale institutioner Grøftekanten Daginstitutionsrapport LEGE- OG LÆRINGSMILJØVURDERING

Inklusion - Et fælles ansvar

Tilsynsnotat. Stenløse Skovbørnehave. Egedal kommune. Tilsynsnotat, Side!1. Tilsynet udført af dato 25. september 2014.

5-åriges trivsel i fællesskaber Evaluering af målsætningen om inklusion Dagtilbudsområdet 2014

Inklusion og læreplaner. Cand. Psych. Suzanne Krogh

Sammen om livsduelige børn og unge Dagtilbuds- og skolepolitik

Inklusionsguide Inklusion i børnehaven Center for Børn og Undervisning, Ishøj Kommune - Center for Inklusion og Diversitet, NVIE

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

Rapport for børnehuset 'Holbøllsminde'

Inklusion. Præsentation, AKT-konsulent, ISC, Begrundelser for inklusion. Forståelser af inklusion. Inklusion i praksis

VELKOMMEN TIL VILLA VALBY

Fremtidens barndomspædagogik? Foto: Simon Cecchin Birk

Overbliksrapport. Spørgeskemaer. Termometeret

BØRNEHAVEBARNET OG DE SPÆNDENDE DELE AF KROPPEN

Børnesyn og nyttig viden om pædagogik

LÆRING, LEG & BEVÆGELSE

Ved en samtale med treårige Mias forældre antyder de, at Mia bliver opdraget med fysisk afstraffelse, hvis hun ikke hører efter.

SAMSKABELSE OM OVERGANG OG SKOLESTART I DISTRIKT SKOVVEJEN

Tilsynsramme for de uanmeldte pædagogiske tilsyn for dagtilbud i Rudersdal Kommune

Arbejdsgrundlag for pædagogiske indsatser på dagtilbudsområdet i perioden 1. maj 2012 til 1. august 2014

Af Helle Wachmann og Bolette Balstrup, pædagoger og henhv. leder og souschef i Svanen TEMA: ANERKENDENDE PÆDAGOGIK OG INKLUSION, VERSION 2.

Nicklas ser ikke farer ved noget Han skubber til de andre Han har et voldsomt temperament Sansemotorisk træning skabte en helt anden Nicklas!

Faglige pejlemærker. i Dagtilbud NOTAT

Tale-/hørekonsulenters bidrag til styrkelse af inklusionsprocesser. 17.september 2015

0-6 års politik. En politik for dagplejen, vuggestuen, børnehaver og integrerede institutioner

Institution: Vesterlunden. Institutionen består af følgende børnehuse: Kernehuset Kildebækken Nordenvinden Nordlyset Ryttergården Skovlinden

Rapport for Herlev kommune

SOLRØD KOMMUNE SKOLE OG DAGTILBUD. Inklusions strategi. Udkast nr. 2 Dagtilbud og Skole

Sammenhæng Mål Tegn Tiltag Evaluering. Tegn for dagtilbud Dybbøl/ Sundeved som medarbejderne handler på: Hurtig indsats til børn med særlige behov

Overgange i børns institutionsliv

Refleksionskort til at sætte fokus på proceskvalitet

KIDS KVALITETSUDVIKLING I DAGINSTITUTIONER RAPPORT DANSK PSYKOLOGISK FORLAG INSTITUTION: SLUTDATO: Deltagelse og indflydelse

Værdigrundlag og pædagogiske principper

Dialogspørgsmålene er inddelt i to temaer: seksuelle overgreb og vold.

Samarbejde om overgange og skolestart. Schoug Psykologi & Pædagogik

Marthagården har driftsoverenskomst med Frederiksberg kommune. Vi arbejder derfor med forvaltningens udmeldinger i forhold til:

Spørgsmål til refleksion kapitel 1

Bilag 2 1. Observationsdag

Transkript:

HVAD ER INKLUSION? CAND. PSYCH. INGE SCHOUG LARSEN

Hvad er inklusion ikke? Inklusion handler ikke om bestemte børn fx børn med særlige behov Inklusion er ikke én bestemt teori eller metode Inklusion er ikke et spørgsmål om enten-eller (at arbejde inkluderende) Inklusion er et grundlag for pædagogisk praksis, der knytter sig til et bestemt menneske- og samfundssyn:

Inklusion. hviler på visionen om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets betydningsfulde fællesskaber og demokratiske processer I pædagogisk praksis handler inklusion om at skabe udviklings- og læringsmiljøer, som sikrer alle børn muligheder for at trives, udvikle sig og lære indenfor det almene dagtilbud. (M. N. Hostrup: Inkluderende dagtilbudspædagogik, 2014)

Inklusionsevne Bent Madsen: Spørgsmålet om, hvorvidt alle børn kan inkluderes, er forkert stillet.. Evnen til inklusion er ikke en egenskab ved barnet - det er en egenskab ved miljøet! Vi må i stedet spørge om: Hvor inkluderende en institution er vi i stand til at præstere? Schoug Psykologi & Pædagogik 4

Paradigmeskifte Fra: Du må ændre dig, for at blive en del af fællesskabet Til: Vi må ændre os (og vores måder at være sammen på), så fællesskabet kan blive et godt og udviklende sted for alle Fra fokus på individet til fokus på fællesskabet Opmærksomhed på inkluderende og ekskluderende effekter at dét, vi gør sammen

Kasper i træet 5-6 store drenge løber efter hinanden med skovle i hænderne. De slår efter hinanden med skovlene (uden at ramme) og råber. Der er et par voksne på legepladsen, der ser på dem, men uden at gribe ind. En af drengene, Kasper, ser ud til at være bange for at blive ramt af skovle. De andre løber efter ham og løfter truende skovlene op i luften (som om de vil slå, men gør det ikke). Kasper kravler op i et træ. Han ser ked ud af det. En voksen ser det og siger: Hvis Kasper ikke kan lide det, skal I lade ham være. De andre drenge fortsætter med at skyde efter ham med deres skovle. Ha - ha, så kan han lære det! råber én af dem. De skyder lidt mere og løber væk. Kasper bliver oppe i træet de næste 8-10 minutter, hvorefter han kravler ned. Schoug Psykologi & Pædagogik 6

Menneske- og samfundssyn Inklusion hviler på visionen om at skabe et samfund, hvor alle borgere har lige muligheder for at deltage i samfundets betydningsfulde fællesskaber og demokratiske processer Inklusion i pædagogisk praksis handler om at udvikle en praksis, som sikrer alle børn mulighed for at trives, udvikle sig og lære Kilde: Lars Qvortrup Ca. 2000 Ca. 2005 2014

Hvorfor sætte fokus på inklusion? Vi lykkes ikke med at inkludere alle børn Børn, der oplever eksklusion fra betydningsfulde fællesskaber gives ringere muligheder for læring og udvikling og dermed dårligere livsbetingelser Man kan kun tilskrive de 25% af et problem til barnet de øvrige 75% ligger i den kontekst, som barnet er en del af

Det nytter at sætte tidligt ind Tidlig eksklusion er ofte vedvarende eksklusion Tidlig inklusion er ofte vedvarende inklusion Deltagelses- eller ikke-deltagelsesidentitet Vellykket inklusion i ét fællesskab befordrer inklusion i andre fællesskaber. (Lars Qvortrup)

Hvad siger forskningen? Ressourcestærke børn Kommer i de bedste daginstitutioner Får mest/kvalitativt bedst opmærksomhed Får mest støtte i hjemmet og i institutionen Er de mest robuste Får mindre skæld ud Udsatte børn oplever hyppigere eksklusion Den individorienteret, kompetenceudviklende pædagogik understøtter de ressourcestærke børn mest Schoug Psykologi & Pædagogik 10

Hverdagens inklusions- og eksklusionsprocesser Der foregår løbende inkluderende og ekskluderende processer i enhver daginstitution eller dagpleje Inklusions- og eksklusionsmekanismer kan fx være koblet til: Institutionens indretning Dagens organisering (skema, pauser, rutiner, planer, mm) Pædagogiske aktiviteter Sprog og kommunikation Samspil Børnenes lege De pædagogiske teorier og metoder, der anvendes Schoug Psykologi & Pædagogik 11

Det pædagogiske dobbeltperspektiv Eksklusion Inklusion

(Kilde: M. N. Hostrup) Inklusionsblomsten

Lukas Lukas er 4 år. Han er et stille barn, der ikke rigtig har nogen bedstevenner i børnehaven. Han går ofte rundt alene, vil helst være indenfor og beder ofte de voksne om at tage legetøj frem til ham, som han så alligevel ikke rigtig leger med. Han henter også selv legetøj frem, som han forlader efter kort tid. Han kommer ikke rigtig i gang med at lege med noget eller nogen. Linda (pædagog) går forbi Lukas, der sidder og bygger lidt på må og få med Brio-tog. Idet hun går forbi ham, siger hun (idet hun ved at han ofte roder ) Nu må du se at få ryddet op i alt det legetøj. Vi kan ikke ha alt det liggende fremme og flyde, vel? Lukas begynder så småt at rydde op, men går i stå efter lidt tid. Han går igen lidt rundt. Peter (pædagogmedhjælper) kommer lidt senere hen til Lukas og siger: Kom, Lukas, skal du ikke med ud og lege? Det er da kedeligt bare at være herinde, ikke? Lukas ryster på hovedet. Peter siger, Jamen, det skal du. Alle skal ud!. Lukas sidder og kigger lidt på Brio-toget og går derefter ud i garderoben og sætter sig.