Planetsti i Øster Hornum En planetsti er en model af solsystemet. Afstandene er formindsket sådan, at for hvert skridt man går, svarer det til ca. 2,5 millioner km i virkeligheden. Planetstien starter med Solen placeret ved amfiteatret på Katbakken og slutter på Fyrrebakkens legeplads med Neptun, der, efter at Pluto er degraderet til at være en halvplanet, er den yderste planet i vores eget solsystem. For hvert planet-postion er der en planche, der kort fortæller om planeten og om hvor man finder den næste. 7. klasse 2006/07 på Øster Hornum skole har lavet beregningerne og står for tekst og billeder. 7. kl., der har beskrevet solsystemets planeter og beregnet planchernes placering rundt om i byen. For den praktiske udførelse af Planetstien vil 7. kl. gerne takke: Thomas Kristensen for fremstilling af standerne. Øster Hornum lokalhistoriske Udgiverselskab for finansiering af diverse udgifter i forbindelse med opsætningen. Hjælperne, der satte standerne op oktober 2006.
Velkommen til 7. klasses Planetsti. I natur/teknik-timerne har vi læst og skrevet om planeterne. I matematik-timerne har vi, med solen som udgangspunkt, omregnet de faktiske afstande, således at planetstien strækker sig fra denne position og op til toppen af Fyrrebakken. Ved hver stander kan man læse om planeterne og få at vide, hvor den næste stander findes. God tur på planetstien og tænk på at hvert skridt svarer til ca. 2,5 millioner km i universet. Med venlig hilsen 7. klasse 2006/07 Solen - En glødende stjerne - Solen er en stjerne i midten af vores solsystem. Den giver lys og varme fra sig til mange planeter. Solen er meget, meget større end alle planeterne tilsammen. Solen vil ca. brænde i 10.000 millioner år mere. Solen er 4,5 milliarder år. Solens masse er 330.000 gange større end jordens, men den består mest af gasser. Solen har en diameter på 1.391.500 km. Solen er en million grader varm. Solens indre er en kogende zone. Dens centrum er 15 millioner grader C. Der er huller i solens atmosfære, den kaldes koronaen. Solens afstand til dens nærmeste stjerne er 40 millioner millioner km og afstanden til jorden er 149,6 millioner km. Hvis vi ikke havde Solen ville alle vores planeter fryse til. Lysstyrken fra Solen er 390 milliarder milliarder megawatt og der er ca. 25 watt i en almindelig pære. Solen bliver kaldt Helios. Det var noget grækerne fandt på. Romerne kaldte den Sol. Der har aldrig været besøg på Solen. Den er alt for varm, så man ville smelte, hvis man tog på besøg. Det tager 8,3 min. for en solstråle at komme til jorden. Hvis der skete et kæmp brag på solen, ville det tage 13 år før lyden kunne høres på Jorden. På grund af luftmangel kan det dog ikke lade sig gøre. Der er ikke nogen lyd i rummet. Den næste stander findes lang træerne hen mod Naturhytten.
Merkur - tættest på solen - Merkur er den planet der er tættest på solen. Merkurs afstand til solen er 57.910.000 km Merkur er rund og fladtrykt. Et Merkur døgn svarer til 176 døgn og et år til 88 døgn, således er et døgn på Merkur længere end et år. Hvis man vejer 50 kg på jorden, vejer man 19 kg på Merkur en effektiv slankekur. Planetens indre består af sten. Overfladen er fyldt med kratere, som er blevet til for millioner af år siden Merkur har ingen atmosfære og derfor kan varmen slippe ud i rummet, derfor er der er meget store temperatursvingninger på Merkur. Temperaturen om dagen kan snige sig op på 3500º C, mens nattemperaturen kan falde til -170º C. Merkur har en diameter på 4880 km, halvt så stor som Jordens. Merkur har ingen måner. Merkur er opkaldt efter den romerske gud Mercurius, som var gud for handel, erhverv og gymnastik. Man ved ikke hvem der opdagede den men man har kendt den siden 3000 år f.v.t. Der har ikke været mennesker på Merkur nok mest fordi den ligger så tæt på solen. Den næste stander findes længere henne mod Naturhytten.
Venus - kærlighedens planet og jordens tvilling - Venus er nummer to i rækken fra solen. Afstanden fra solen til Venus er 108,2 mio. km. Længden af et år på Venus er 225 døgn på jorden, mens et Venus døgn er 243 jord døgn - altså er et år kortere end et døgn. Venus form er næsten rund. Venus indre er fuld af fast jern-nikkel. Venus atmosfære er fuld af svovldampe og lufttrykket vil være 90 gange større end på jorden. Temperaturen svinger fra 47º til 500º Celsius. Venus har ingen måner. Venus diameter er 12.000 km. Venus har et forfærdelig dystert, udtørret, goldt landskab skrammet af forrevne sprækker og spalter. På Venus findes en kløft, der får Grand Canyon til at ligne en lille grøft. Denne kløft er 1.400 km lang, 280 km bred og ca. 5 km dyb. Hvis man vejer 100 kg på Jorden vejer man 90 kg på Venus. Venus er den eneste planet der roterer baglæns, så solen står op i vest og går ned i øst. Venus er opkaldt efter den græske kærligheds gudinde. Opdagelse: Venus blev opdaget gennem en kikkert af Galilei. Ingen mennesker har været på Venus kun sonder og de har nu kortlagt det meste af Venus` overflade. Venera 9 sendte fotos ned til jorden. Det lyner konstant på Venus (25 lyn i sek.) Venus er indhyllet i sorte skyer som indeholder svovlsyre. Når det regner på Venus er dråberne ren syre, så man ville dø øjeblik, hvis man kom derop. Den næste stander findes længere henne mod Naturhytten.
Jorden - Den blå planet - Jorden er nr. tre i rækken af planeter fra solen. Afstanden fra jorden til solen er 149.600.000 km. Det tager Jorden 365,36 døgn at dreje rundt om solen. Mens det tager Jorden 23 timer og 56 min. at dreje rundt om sin egen akse. Jordens indre består af noget man kalder skorpen, kappen og inderst kernen. Skorpen er lavet af sten. Kappen består af sten der er varme og bløde som karamel. Man mener, at kernen som er i midten af Jorden består af meget varmt, flydende metal. Det er 4,6 milliarder år siden at Jorden blev dannet. Der har været liv på Jorden i mere end 600 millioner år, men mennesket har kun været her i ca. 100.000 år. Der bor ca. 6 milliarder mennesker på jorden. 12% af jorden er beboet. Mennesket tager på rumfart for at udforske universet. Nogle mennesker tror, at det er gud der har skabt Jorden, men andre mener Jorden blev dannet ved The Big Bang en pludselig kæmpeudvidelse af rummet. De kendteste fortidsdyr er dinosaurerne de levede i 150 millioner år før de forsvandt for 65 millioner år siden. Det højeste punkt på Jorden er 8.800 m.o.h. det dybeste punkt er 10.000 m under havoverfladen. Den laveste temperatur Jorden har haft er 70 º C og det højeste er + 55º C grader. Men gennemsnittet er 15 º C. Jordens atmosfære beskytter jorden. Den holder på varmen og beskytter os mod farlige stråler fra solen. Atmosfæren består af: ilt (21 %), kvælstof og kuldioxid. Jorden har 1 måne og den hedder bare Månen. Jorden bliver kaldt den blå planet på grund af vandet. Vandet dækker 71 % af jorden og der er 29 % land på Jorden. Den er ikke opkaldt efter nogen eller noget. Den næste stander findes længere henne mod Naturhytten.
Mars - Den røde planet - Mars er nr. 4 i rækken fra solen, 230.000.000 millioner km fra solen. Et Mars døgn er 37 min. længere end jordens døgn. Et Mars år er næsten dobbelt så langt som et jordår. Mars er rund med mange bjerge og klipper. Universets højeste bjerg findes på Mars og det hedder Olympus Mons, er 25 km høj og 580 km bred. Der er mange udtørrede flodlejer. Mennesket har altid kendt Mars som den røde planet. Der har været sonder på Mars som tog billeder og den er fuldstændig kortlagt. I gamle dage spredte dens rødlige farve skræk og rædsel, fordi den mindede folk om ulykker ild og blod. Derfor blev den udnævnt til krigsgudens stjerne. Man mente, der har været liv på Mars. Mars ligner jorden på flere måder der er sommer og vinter og døgnet er næsten lige så langt. Mars består af sten og mineraler. Mars atmosfære består af kuldioxid. Himlen er lyserød, fordi en let vind hvirvler. Overfladen er af grus, sten og er rød som rust. Der er imellem forår og efterår kraftige sandstorme, som dækker store dele af planeten. Temperaturer: svinger fra 20 C om dagen til 140 om natten. Mars har to måner som hedder Skræk og Rædsel. Eller rettere Phobas og Daimos de er henholdsvis 22 og 14 km i diameter. De har hele tiden samme side mod Mars. Mars er opkaldt efter en romersk krigs gud. Den næste stander findes på Hallens parkeringsplads ved cykelstien.
Jupiter - Kongernes planet - Jupiter er nr. 5 i rækken fra solen, og der er 778.570.000 km til solen. Et år på Jupiter er 11,86 jordår, men dens døgn er lidt under halvt så lange som et jorddøgn. Jupiter vejer dobbelt så meget som alle øvrige planeter tilsammen. Den har været kendt siden forhistorisk tid, og opdagerens navn er ukendt. Det var Galileo Galilei der opdagede de første fire måner. Pioneer10 passerede tæt forbi Jupiter, og siden har Pioneer 11, Voyager 1, Voyager 2, Ulysses og Galileo været forbi. På Jupiter er der en rød plet, det er en kæmpemæssig hvirvelstorm. Den er 318 gange større end jorden. Jupiter er en gasplanet sammensat af 90 % hydrogen og 10 % helium. Atmosfæren består hovedsageligt af 89,9 % brint og 10,2 % helium. Temperaturen i skytoppene er gennemsnitlig 180 º C. Den har 61 måner deriblandt Io, Europa, Ganymede, Callisto, Metis, Adrastea, Amalthea, Thebe, Leda, Himalia, Lysithea, Elara, Ananka, Carme, Pasiphae og Sinope. For romerne var Jupiter, gudernes konge, den samme som grækernes Zeus og vores Odin. Den næste stander findes ved Gårdens indkørsel.
Saturn - Den lette planet - Saturn er nr. 6 i rækken fra solen og den næststørste planet, men den letteste. Saturn er 1.433.530.000 km fra solen. Saturn ser lidt fladtrykt ud på grund af dens høje omdrejningshastighed, som gør at dens døgn kun er på 10 timer og 23 minutter. Dens rejse omkring solen er på 29,5 år. I gamle dage troede man at Saturn var den yderste vandrende stjerne på jorden. Man mener, at Saturns måne Titan kan give oplysninger om, hvordan livet er opstået på Jorden. Hvis man vejer 100 kg på jorden, så vejer man 92 kg på Saturn. Hvis man har et vandfad, der er stort nok, så vil Saturn kunne flyde på vandet. En bil der kører 100 km/t vil kunne nå til Saturn på 1893 år. Saturn består mest af brint (96,3 %), mens resten består af helium (3,7 %). Saturn er også kendt for sine 2 ringe, som består af store sten dækket af is og isklumper. De seneste år har man fundet frem til 47 måner hvor af 3 hedder: Enceladus, Calypso og Helene. Saturn er ifølge de gamle babylonske stjernetydere skæbnens planet. Saturn er opkaldt efter den romerske gud for agerbrug. Han var far til Zeus. Saturns far hed Uranus og hans mor Gaia. Planeten er blevet besøgt af tre rumsonder. Først kom Pioneer 11, som sendte billeder hjem til jorden. Senere var det Voyager 1 og 2, som var forbi. Saturn har været kendt fra de ældste tider og derfor ved man ikke hvem der opdagede den først, men Galilei opdagede ringene i 1610. Den næste stander findes ved Rosenhaven (Østervang).
Uranus - Den væltede planet - Uranus er planet Nr.7 fra solen. Uranus gennemsnitlige afstand er 2,9 mia. km fra solen. Døgnlængde 17,24 timer. Et år på Uranus er 84 jordår. Uranus er rund og blå. Den er omgivet af en del ringe af mørkt materiale. De består af støv og sten, som kan være ret store op til 10 meter i diameter. Uranus er en gasplanet. Uranus er sammensat af is og sten plus forskellige gasarter, metan, brint og en smule helium. Måske har Uranus en lille fast kerne omgivet af et lag is på ca. 8000 km, men det er ikke metallisk brint som på Jupiter og Saturn. Uranus er den ældste af de græske himmelguder. Han var far til Kronos (romersk: Saturn) og bedstefar til zeus (romersk: Jupiter) Uranus blev opdaget d. 13. marts 1781 af William Herchel. Hvis du vejer 50 kg på Jorden, så vejer du 44 kg på Uranus. Voyager 2 opdagede i 1986 at Uranus sydpol pegede ind mod solen men Uranus er stadig varmest ved ækvator. Man kan godt se Uranus med det blotte øje fra jorden hvis man ved hvor man skal kigge. Uranus har en atmosfære bestående af 83 % brint, 15 % helium og 2 % metangas. På Jorden kender vi metangas som naturgas. Metan er også en væsentlig del af de luftarter, der kommer fra maven af bl.a. køer og mennesker. Det er metangassen, der giver Uranus den lysende blå farve. Temperaturer: mindst 225 minusgrader. Uranus har 15 måner, som man har kendt længe og de hedder: Cordelia, Ophelia, Bianca, Cressida, Desdemona, Juliet, Portia, Rosalind, Belinda, Puck, Miranda, Ariel, Umbriel, Titania og Oberon. Man har opdaget flere nye måner, som ikke har fået navn. Den næste stander findes på Fyrrebakkens legeplads.
Neptun - Den sidste planet - Neptun er nummer 8 i rækken fra Solen, og er nu den sidste planet i vores sol system. Den er 4,5 mia. km fra solen (30 lysår). Neptuns dage er på ca. 18 timer og 26min. Mens et år på Neptun svarer til ca. 164 af vores år. Neptun er rund, med hvide skyer, og mørke ringe, som man ikke ved hvad består af. Neptun er en gasplanet og ligner Uranus på mange måder, men Neptuns farve er mere blå (Man kalder dem søster planeter). Neptuns har en diameter på 48.600 km. Neptuns atmosfære består af Brint, Helium, og Metan. Som på de øvrige gasplaneter raser der vilde storme. Neptuns vinde blæser med 2200 km/t, hvilket er det hurtigste i vores solsystem. Det øverste skylag er ca. 215 C. Den har mindst 13 måner, her er 8 af navnene: Naiad, Thalassa, Despina, Galathea, Larissa, Proteus, Triton, Nereid. Neptun blev opdaget i 1846, astronomerne diskuterer, hvem der opdagede den først. Voyager 2 fløj forbi den 25. august 1989. På samme tur fløj Voyager 2. forbi Jupiter, Saturn og Uranus, fordi planeterne var på samme side af solen. Det sker kun én gang hvert 175 år. Man kan ikke se Neptun med det blotte øje. Et teleskop viser plantens flotte dybe blå farve, det skyldes indholdet af metangas i atmosfæren. Astronomerne vidste, at Neptun eksisterede, før nogle havde set den, fordi Uranus har en urelæmæssig bane, og det kunne ikke være solen, der trak i den. Det viste sig at være Neptun. Romernes gud Neptun, svarer til den græske gud Posiedon havets gud. Neptun er den yderste planet i solsystemet.