Hurtigere Internet i Nordjylland

Hurtigere Internet i Nordjylland 1. Baggrund 1 2. Organisering af evt. projekt 2 3. Status på bredbånd i Nordjylland 4 4. Hvad driver udviklingen hvad kan Region Nordjylland gøre? 4 5. Kommuners og regioners muligheder 4 6. Sænkning af barrieren for udbredelse af bredbånd gennem investering i passiv infrastruktur 5 7. Økonomi 6 8. De næste handlinger 7 Bilag 1. Befolkningen i Region Nordjylland 8 Bilag 2. bredbåndsteknologier 9 Bilag 3. Fælles regional handling flere muligheder 10 Notatet er udarbejdet af Region Nordjylland og Frederikshavn Kommune 0

1.0 Baggrund Der er hos politikere og planlæggere en stigende forståelse for, at bredbånd er en vigtig infrastruktur på linje med vandforsyning, kloakering, elforsyning og veje mv. infrastrukturer af en sådan betydning, at offentligheden tager ansvar for planlægning, investeringer, udførelse og drift. Hvis det også skal være attraktivt at bosætte sig uden for de store byer, så skal fundamentale infrastrukturer også tilbydes her. Og bredbånd presser sig på som en helt nødvendig infrastruktur for moderne mennesker, og samtidig stiller det offentlige krav om at kunne levere virtuelle services, der forudsætter, at borgerne har adgang til kommunikationsinfrastruktur. Udbredelsen af trådet (kabel) bredbånd er i Danmark et fuldt liberaliseret område med kun to markante spillere på banen. TDC udrulning er styret af rent kommercielle hensyn forstået på den måde, at der investeres, hvor der er kunder, mens elselskaberne med Bredbånd Nord i spidsen har et lidt mere nuanceret angrebsvinkel, idet de primært har som mål at levere bredbånd i deres forsyningsområde, men dog med en kommerciel styret udrulningsplan. Elselskaberne opererer med en væsentlig længere afskrivningshorisont end TDC. Når udrulning primært er styret af, hvor der er kunder til produktet, så vil der være store landdistriktsområder, der meget sent eller næsten aldrig får bredbånd, fordi det simpelthen ikke kan betale sig ud fra en snæver økonomisk betragtning (som leverandør). Nordjylland er ramt af denne udvikling, bredbånd bliver stadig vigtigere for moderne mennesker, men udviklingen sker primært i de store byer. Små landsbyer og ikke mindst landdistriktsområder bliver nedprioriteret og glemt. i 2013-14 gennemførte de 11 kommuner i region Nordjylland og Region Nordjylland i fællesskab et EU udbud for at tilvejebringe mere højhastighedsbredbånd. Målet var at sikre gode muligheder for erhvervslivet, turisme, landbrug og bosætning. Midlet var at samle behov hos de 11 kommuner og Regionen og bruge dette behov som løftestang for et fremadrettet samarbejde med en fremtidig leverandør. Det lykkedes om bekendt ikke, da der ikke kom tilbud ind. Formålet med et nyt projekt bør være: at sikre tilstrækkeligt og tilstrækkeligt hurtigt bredbånd i region Nordjylland, såvel trådløst/mobilt som kablet at sikre det etableres hurtigere end det ellers ville komme at sikre at bredbåndet er væsentligt hurtigere end det vi ser dag og gerne synkront, især de steder hvor vi oplever problemer at sikre at det kommer steder hvor markedet ikke selv vil tilbyde det I de fleste byområder ser leverandørerne en god Business Case i at etablere både mobilt og kablet bredbånd, i modsætning til i de mere tyndt befolkede områder, som vi jo har en del af i Nordjylland. Vi skal med andre ord, i samarbejde med leverandørerne, have klarlagt hvor leverandørerne af egen vilje vil etablere trådløst og kablet bredbånd og ikke mindst hvornår. Herefter skal vi finde en 1

model hvor det offentlige bidrager med regionale udviklingsmidler m.v., så der etableres bredbånd steder hvor leverandørerne ikke af sig selv vil etablere bredbånd, eller hurtigere end leverandøren ville etablere bredbånd. Det offentlige skal kunne aftage bredbånd fra de leverandører der indgår i samarbejdet, svarende til at vi har lavet indkøbsaftaler op området. Ligeledes skal det offentlige kunne bidrage med evt. overskudskapacitet i egne lysledernetværk. At der skal offentlige midler i projektet til både at dække udgifter til etablering af bredbånd steder hvor leverandørerne ikke vil etablere sig og at det offentlige skal have mulighed for at aftage forbindelser, betyder, at der skal gennemføres en eller anden form for EU udbud. 2.0 Organisering af evt. projekt Da denne type opgave er meget omfattende, ikke mindst tidsmæssigt, bør der etableres et projektsekretariat, der gennemfører udbud og sikrer samarbejdet mellem de private leverandører, de private aftagere og de offentlige aftagere. Sekretariatet skal bemandes af 2-3 personer, eksisterer nogle år og knyttes op på en eksisterende organisation. Leverandører: TDC Bredbånd Nord Telenor Telia 3 Global Connect Nianet Etc. Sekretariat Aktører Kommuner Region Erhvervsstyrelsen KL Interessenter: Virksomheder Landbrug Turisme Borgere Myndigheder 2

3.0 Status på bredbånd i Nordjylland Ifølge bredbåndsdækningen 2014 fra Michael Jensen, Aalborg Universitet, så har Region Nordjylland den laveste placering blandt regioner når det drejer sig om tilgængeligheden af 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload. Når det drejer sig om tilgængeligheden af fiber generelt, så ligger regionen med 38 % til en middel placering. Det er regeringens mål om, at alle virksomheder og husstande skal have adgang til bredbånd med mindstehastigheder på 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020 (om fem år) i. Kravene til hastighed vil nogle steder tæt på koncentratorer sikkert kunne opfyldes med kobberbaseret ADSL teknologi, men på landet vil på længere afstande være behov for at anlægge fiber. Bredbåndsdækningen angiver en teoretisk beregnet tilgængelighed, hvilket fx betyder, at der er gravet fiber ned langs vejen, men der er ikke ført fiber ind til husstanden tilgængelighed betyder, at bredbånd i princippet kan leveres men ikke, at den er etableret. Der kan således være ganske stor forskel på, hvad der er tilgængeligt, og hvad forbrugerne rent faktisk har bestilt og taget til sig. Og gennemsnitlige betragtninger over bredbåndsdækning på region, kommune eller postnummer giver ikke direkte nogen indikation for, hvordan tilgængeligheden er i de små landsbyer og på landet. 4.0 Hvad driver udviklingen hvad kan Region Nordjylland gøre? Telemarkedet er præget af meget store masseproduktionsfordele forstået således, at næsten alle omkostninger til fx mobilnet er helt domineret af investeringsomkostninger, mens de efterløbende produktions- og driftsomkostninger er lave i forhold til investeringen. Det er derfor helt afgørende at få volumen i den efterfølgende omsætning, sådan at den afholdte investering kan afskrives med en fornuftig forrentning. Og i et forholdsvist tyndtbefolket område af landet med lav efterspørgsel efter bredbåndsydelser, er det svært hurtigt at skaffe omsætning på afholdte investeringer. Så udfordringen er næsten entydigt at 1) samle stor volumen med en 2) acceptabel prissætning efter en 3) realistisk tidsplan 4) samt at understøtte etablering af dækning i ikke rentable områder. 5.0 Kommuners og regioners muligheder Der er umiddelbart tre muligheder for offentligt at fremme udbredelsen af bredbånd 1. Salg af overskudskapacitet. Hvis kommuner investerer og driver et datanetværk fx til egne skoler, lokalcentre og institutioner, så må man gerne sælge overskudskapacitet til markedspriser. Denne model bruges bla i Syddjurs Kommune, der sælger overskudskapacitet i egen fiberring til 250 virksomheder og 9 borgersamlinger. Samme model anvendes i Vejen Kommune 2. Kommuner må gerne stille dækningskrav i forbindelse med udbud af egen infrastruktur med erhvervsfremme formål Ringkøbing-Skjern modellen 3

3. Kommuner må gerne investere i passiv infrastruktur som tomrør og mastepositioner, der på fordelagtige vilkår stilles til rådighed for kommercielle operatører jf. Erhvervsfremmeloven i Horten notet pkt. 3. 4. Region Nordjylland og alle kommuner må gerne investerer i NGA net hvor det ikke er kommercielt rentabelt for de etablerede leverandører. Udbuddet skal foregå efter reglerne beskrevet under Statsstøtteregler Gruppefritagelsens anvendelse på Bredbåndsområdet jf. beskrivelsen i Horten notatet pkt. 4. Der er faktisk meget vide rammer for, hvad erhvervsfremme kan omfatte. Fra investeringer i passiv infrastruktur i parcelhuskvarterer, hvor der næsten altid er erhvervsaktivitet, i landbrug, i turisme, i områder med ældreboliger og også i nye udstykninger, hvor bredbånd er forudsætning for fremtidig erhvervsudvikling. Men der er til gengæld mange frihedsgrader og muligheder i forhold til erhvervsfremme dvs. dækningskrav i forbindelse med udbud og/eller investering og tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur. Når der er en vilje til at foretage offentlige investeringer i bredbånd i Region Nordjylland, så opnår man helt klart den største effekt, hvis man kan sænke de kommercielle netværksleverandørers barrierer for generelt at tilbyde bredbånd i landområder i forhold til direkte tilskud, der i princippet kun gavner de få borgere, der modtager tilskuddet. Og investeringen i netop etablering og tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur kan være et væsentligt bidrag til at sænke denne barriere i landsbyer og landdistrikter i Region Nordjylland. 6.0 Sænkning af barrieren for udbredelse af bredbånd gennem investering i passiv infrastruktur Investering i passiv infrastruktur kræver en aktiv involvering i bredbånd i regionen. Initiativet kan med fordel være projektorganiseret i den indledende fase, men efterfølgende er man nødt til at finde en juridisk holdbar konstruktion, der kan eje og formidle brugen af den passive infrastruktur. Drift af den passive infrastruktur kan med fordel outsources til ledningsejere, der allerede opererer i landsdelen. Driftsopgaven er forholdsvis simpel på passiv infrastruktur, da den begrænser sig til ledningsregistrering, administration af gravetilladelser og beredskabsaftale for udbedring ved overgravninger. Passiv infrastruktur defineres i notat fra Horten pkt. 3.2: Passive infrastrukturer eksemplificeres i vejledningen som tomrør, kabelkanaler, rør, mandehuller, kabinetter, pæle, master, antennepositioner og men omfatter alle fysiske rammer ved etablering af bredbånd, som ikke er med til at overføre, lagre og behandle kommunikation. Initiativet kan iværksættes med forholdsvis få midler og med en ringe risiko. Efter at der er opnået enighed om fælles aktion, bør en af de første aktiviteter være at igangsætte forpligtende dialog med de potentielle netværksleverandører for at finde fælles fodfæste og opnå enighed om overordnede principper for etablering og tilrådighedsstillelse af passiv infrastruktur, sådan at vi sikrer, at investeringen giver værdi for dem, og at der ikke graves, hvor der allerede er nedgravet 4

tomrør. Der er behov for koordineret planlægning og hensigtserklæringer om viljen til at udnytte fællesressourcer. De vigtigste opgaver for at igangsætte initiativet er 1. At danne»foreningen«- dvs. at forpligte alle interessenter til målet om at virke for at sænke barrieren for udbredelse af bredbånd i Nordjylland til gavn for borgere og virksomheder i regionen (dette»hvorfor«bør udvikles med flere vinkler, der både inddrager digitalisering, telemedicin, bosætning på landet, turisme, landbrug osv.) 2. At foretage indledende sonderinger hos potentielle netværksleverandører for at få bekræftet deres interesse (eller forbehold) i at udnytte passiv infrastruktur som tomrør til fiber og antennepositioner potentielle leverandører er Bredbånd Nord, Telenor, TDC, nianet, Global Connect, 3 mv. Herunder koordinering med eksisterende og fremtidige planer på området. 3. At»udvikle«foreningen til et»selskab«, der kan forestå planlægning, investeringer i passiv infrastruktur og tilrådighedsstillelse af den etablerede passive infrastruktur til potentielle netværksleverandører. Der bør om muligt arbejdes mod en konstruktion, der favner både offentlige og private interessenter 4. Etablering af hjemmeside og tilhørende kommunikationskanaler Når de indledende aktiviteter er gennemført vil initiativet allerede have fået pressens bevågenhed, og der vil være behov for fokus på den eksterne kommunikation til borgere, virksomheder, politikere og medier mv. Det vil være formålstjenligt allerede på et tidligt tidspunkt at etablere hjemmeside mv., der informerer om initiativet. 7.0 Økonomi Udover udgifter til etablering og drift af projektsekretariat (vel 1-2 mill pr år i 3-5 år?) skal der afsættes et meget stort beløb til etablering af bredbånd og tilskud til mobilmaster de steder hvor der er behov for det. Erfaringer fra andre områder i landet, der har været ude i denne øvelse, peger på udgifter for hele regionen i størrelsesordenen 500 til 1.000 millioner. Leasing af 1 mia. kr over 30 år koster mellem 37 og 48 mill kr pr år eller mellem 60 til 80 kr pr borger pr år i 30 år. Der vil kunne være indtægter fra investeringen i form af at de leverandører der skal etablere en forbindelse via det offentligt finansierede netværk, skal betale for brugen af netværket. Disse midler kan finansieres via regionale udviklingsmidler, ved at søge EU midler eller anden form for funding og ved at lade kommunerne/regionen betale en relativ andel de samlede omkostninger over f.eks. de næste 30 år. I den forbindelse skal der findes en model til fordeling af udgifter og indtægter mellem de deltagende parter. Den (lysleder)kablede infrastruktur vil have en forventet holdbarhed på 30 år eller mere. 5

Som tidligere nævnt, skal projektet startes på en måde der sikrer at vi kan bruge disse offentlige penge lovmedholdeligt, herunder under overholdelse af EU regler. 8.0 De næste handlinger juridisk afklaring af hvorledes et sådan samarbejde konstrueres, således at offentlige midler kan indgå og således at formålet indfries etablering af en foreløbig projektorganisation blandt de deltagende myndigheder udarbejdelse af projektbudget ti projektorganisation og finansiering, herunder udarbejdelse af ansøgning til finansiering via Regionale udviklingsmidler og lignende planer for hvorledes leverandører og øvrige interessenter tænkes ind i projektorganisationen udarbejdelse af politisk beslutningsgrundlag planer for etablering af et projektsekretariat Efter de indledende aktiviteter forstår en række opgaver for sekretariatet: Finansiering af investeringer herunder tilskud fra stat, EU og fonde Forpligtende aftaler med økonomi for netværksleverandørers brug af passiv infrastruktur, herunder kommercielle aftaler med betalingsmodel Planlægning og koordinering med netværksleverandørers allerede etablerede infrastruktur (der skal ikke graves op flere gange) Finde ejerkonstruktion for initiativet og finansiering evt. med private virksomheder Gennemføre udbud, planlægning og nedgravning over 2-3 år Forhandle aftaler med leverandører, der vil udnytte den passive infrastruktur sådan, at de attraktive vilkår, som leverandørerne får stillet passiv infrastruktur til rådighed på, giver tilsvarende attraktive tilbud til borgere og virksomheder Oprettelse og drift af hjemmeside, der løbende orienterer om fremdrift i bredbåndstilbud og hvilke leverandører, der tilbyder sig i området på hvilke vilkår (sådan at det bliver nemt for potentielle kunder at orientere sig) Opfordre til og hjælpe lokale initiativer, der arbejder for bredbånd i lokalområder Udrede muligheden for finansiering eller leasing af omkostning til stikledning og formidle tilbuddene på hjemmeside Rapportering på udbredelse af bredbånd Det må være målet at etablere initiativet som den samlende koordinerende kraft, der til stadighed har pulsen på bredbånd i Nordjylland, og som løbende sørger for og presser på for fremdrift. Initiativet bør evalueres ultimo 2017 efter tre år, og planer frem mod 2020 bør uden tvivl revurderes. Efter 2020 bør der ikke længere være behov for initiativet med dette mål. 6

Bilag 1. Befolkningen i Region Nordjylland Der bor 581.000 borgere i Region Nordjylland fordelt på 232 byer og landområder. Antal % Indbyggere i 232 byer 466.000 80 % Indbyggere på landet 113.000 20 % Indbyggere i Nordjylland 581.000 Rigtig mange bor i de største byer med Aalborg som den helt store koncentration. Bredbånd til byer kunne fornuftvis baseres på accessteknologier som ADSL og/eller mobil bredbånd, som under alle omstændigheder vil sikre, at der bliver fremført fiber til byen, og at der således er mulighed for, at virksomheder og offentlige institutioner får fiberbredbånd, mens indbyggeres individuelle behov dækkes af ADSL og/eller mobil bredbånd. Men det samme gør sig ikke gældende i landdistrikter, hvor accessteknologier som ADSL og mobil bredbånd ofte ikke rækker pga. for store afstande der er simpelthen for få brugere samlet på et afgrænset geografisk område, og den eneste gode løsning er fiber direkte til brugeren. Der er 113.000 indbyggere i landdistrikter, hvilket svarer til omkring 50.000 husstande. Den helt store udfordring er at finde en model for landdistrikterne, hvor der også bor borgere, der har krav på servicetilbud fra det offentlige. Region Nordjyllands geografi Nordjylland dækker et areal på 7.933 km 2, og hvis vi et øjeblik simplificerer dette areal til at være et kvadrat, så vil det svare til en firkant på 89 x 89 km. På dette areal er der placeret ca. 50.000 husstande uden for byerne. Hvis disse husstande er jævnt fordelt over det firkantede areal, så vil der i gennemsnit være 400 meter til nærmeste nabo i luftlinje. Der er reelt faktisk ikke så langt til nærmeste nabo, selvom vi her taler om gennemsnitstal. Hvis man forestiller sig, at der blev trukket et kabel fra den ene husstand til den næste i landdistrikterne (som vist på den simplificerede tegning), så vil der være behov for 20.000 km nedgravning af kabel for at nå samtlige husstande på landet. Region Nordjylland har i alt 12.018 km veje, hvoraf en del er villaveje og veje i byerne. Hvis det antages, at de 2.000 km er i byerne, vil der være 10.000 km bi- og landeveje i Region Nordjylland. 7

Bilag 2. bredbåndsteknologier Når vi taler bredbånd, så tænker vi primært på fiberforbindelse direkte til hjemmet (brugsstedet), som giver mulighed for meget høje symmetriske hastigheder og høj pålidelighed, da fiberforbindelser stort set kun fejler, hvis de bliver gravet over, eller hvis der rodes med endeudstyret. Fiberforbindelser er dyre in etablering, fordi der som hovedregel skal graves fra nærmeste fordeleskab til kundens adresse. I dag graver man tomrør ned, hvori der senere pustes fiber igennem, hvilket har den fordel, at fiberen i princippet kan trækkes ud og erstattes med en ny, hvis der skulle ske fejl på forbindelsen. Der kan være meget langt fra fordelerskab til kundens adresse, da der er meget ringe tab i fiberen. Fiber har symmetriske hastigheder i modsætning til kobberbaseret ADSL og mobil bredbånd dvs. at brugeren kan modtage og afsende med samme hastighed. Symmetriske hastigheder er en forudsætning for at virksomheder kan benytte cloudbaserede IT tjenester som Office 365, fakturering mv., og for borgere, der vil udnytte telefoni (dog ikke ret høj hastighed), videokonference, hjemmearbejde dvs. de anvendelser, hvor det er nødvendigt at kunne afsende data med høj hastighed. Kobberbaseret ADSL og mobil bredbånd har asymmetriske hastigheder med forholdsvis høje hastighede på modtagelse af data (download) og lave hastigheder på afsendelse af data (upload). Asymmetriske forbindelser egner sig godt til søgning på internetsider (browsing), email, hjemmebank, streaming af musik og video altså services, hvor man som bruger modtager store mængder data, men hvor man ikke har behov for at afsende store datamængder. Kobberbaseret ADSL er i virkeligheden kun kobber fra kundens adresse ind til nærmeste koncentrator, der typisk står på telefoncentralen. Afstanden må ikke være for lang omkring 1-1,5 km. Fra centralen kommunikerer ADSL på fiberforbindelser videre i netværket, så selv ADSL er faktisk afhængig af, at der er trukket fiber ud til koncentratorerne, men det sidste stykke ud til brugeren (accessforbindelsen) er kobberbaseret. På samme måde er mobil bredbånd også kun trådløs fra kundens opholdssted til nærmeste mobilmast. Som for ADSL må afstanden ikke være for lang omkring 1 km. Fra mobilmasten kommunikerer mobil bredbånd på fiberforbindelser videre i netværket, så selv trådløse forbindelser er faktisk også afhængig af, at der er trukket fiber ud til masterne. Men det sidste stykke vej ud til brugerne (accessforbindelsen) er trådløs. Så fiber er den ultimative teknologi med i princippet (næsten) uendelig båndbredde, mens ADSL og mobil bredbånd begge er accessteknologier, med begrænset asymmetrisk kapacitet på det sidste stykke forbindelse (last mile) - accessforbindelsen. Investeringsmæssigt er det mest fornuftigt at dække tættere bebyggede områder (byer) med ADSL og/eller mobil bredbånd, men ude på landet, hvor folk bor spredt, der giver fællesteknologierne ringe mening her er der ingen andre gode løsninger end fiber bredbånd. i http://erhvervsstyrelsen.dk/bredbaandsmaal 8

Bilag 3. Fælles regional handling flere muligheder Der er tre grundlæggende forudsætninger, der skal etableres for at en fælles nordjysk handling skaber den ønskede ændring. Der skal selvfølgelig være enighed om målet, som passende kunne være at leve op til regeringens bredbåndsmål om, at alle virksomheder og husstande skal have adgang til 100 Mbit/s download og 30 Mbit/s upload senest i 2020 (om fem år). 1. En fælles handling skal have volumen fx ved at samle regionen, alle kommuner, universitetet dvs alle offentlige interesser og private virksomheder i et fælles udbud af bredbåndsforbindelser. Offentlige og private kan nok ikke umiddelbart gå sammen i et fælles udbud, men der bør kunne findes selskabskonstruktioner, der har både offentlige og private ejere (fx som lufthavne) 2. Der skal skaffes finansiering enhver forestilling om, at man i Nordjylland kan låne lidt af den fælles lånepulje på 100 mio. kr. og dermed dække Nordjylland med bredbånd er urealistisk 3. Der skal findes praktiske løsninger i Aalborg og andre store byer er ADSL kombineret med 4G måske en god løsning, det samme kunne gælde for mindre byer og landsbyer, mens der på landet med spredt bebyggelse nødvendigvis skal tænkes i løsninger, der minimerer de høje graveomkostninger. Det kunne være radiokædeforbindelser kombineret med long range 4G. Der er behov for at tænke ud af boksen og i samarbejde med potentielle leverandører at finde de løsninger, der giver værdi, og som samtidig er til at betale Hvis vi udelukkende tænker i initiativer med offentlige interessenter, der ligger indenfor 1) videresalg af overskudskapacitet, 2) krav om dækning i forbindelse med anskaffelse af egen infrastruktur og 3) etablering af passiv infrastruktur, er der følgende muligheder: 1. Region Nordjylland og Kommunerne udbyder egne hjemmearbejdspladser og institutionsopkoblinger i et åbent udbud, hvor der samtidig (Ringkøbing-Skjern modellen) stilles krav om, at leverandøren skal tilbyde bredbånd til borgere og virksomheder på nærmere fastsatte vilkår herunder fx maksimalpris, teknologi, leveringstid osv. Med ca. 1.300 hjemmearbejdspladser og 370 institutionsopkoblinger. 2. Region Nordjylland samler kommuner og evt. andre offentlige institutioner i et fælles udbud af hjemmearbejdspladser og institutionsopkoblinger (Frederikshavn modellen). Det tidligere forsøg på udbud efter denne model mislykkedes pga. for stramme vilkår og for ringe volumen, men med lang planlægningshorisont og tilstrækkelig volumen, så burde det kunne lade sig gøre at samle så stor omsætning, at det giver mening at stille generelle krav til levering til borgere og virksomheder i regionen. Planlægningsmæssigt er det en udfordring, at næsten alle kommuner netop er i gang med eller har gentegnet ny SKI 2 årig leveringsaftale, som man er bundet på de næste to år. Hjemmearbejdspladser er også under forandring, de bliver over tid erstattet af mobilbredbånd eller private løsninger med tilskud, sådan at behovet for store kollektive indkøbsaftaler på området efterhånden undermineres. Det er for sent om to år. 9

3. Region Nordjylland og alle kommuner investerer i passiv infrastruktur dvs. primært nedgravning af tomrør til fiber og sekundært mastepositioner til mobiltelefoni og data, der på lige vilkår stilles til rådighed for de leverandører, der ønsker at levere i regionen. Med anlæggelse af tomrør bliver bredbånd tilgængeligt jf. regeringens målsætning, og dermed kan det offentlig være med til at knække hønen og ægget problematikken med, at borgere og virksomheder ikke bestiller bredbånd fordi det er for dyrt (med for få kunder), og leverandørerne ikke tilbyder billigt bredbånd, fordi der er for få kunder. Et konkret forslag kunne være at etablere tomrør med mulighed for 5-6 konkurrerende leverandørers fiber langs alle veje i Nordjylland ca. 10.000 km. Når der først er adgang til tomrør, vil flere konkurrerende leverandører kunne tilbyde hurtig bredbånd til alle husstande uanset adresse på samme priser og vilkår. Med hensyn til gravning langs stikledning fra offentlig vej til kundens adresse vil denne opgave være kundens egen omkostning evt. tilskyndet gennem fordelagtig finansierings- eller leasingordning. Investering i 10.000 km tomrør langs veje vil andrage omkring 800-900 mio. kr., der kan afskrives over 30 år, da tomrør har meget lang levetid. Dvs. at den reelle årlige omkostning vil være omkring 30 mio. kr. til deling mellem region og kommuner i Nordjylland. En sådan investering kan med fordel kombineres med etablering af mastepositioner, så de årlige omkostninger bliver lidt højere. De samlede investeringer udgør ca. 1 mia. kr. 4. Region Nordjylland og alle kommuner investerer i NGA net (Næstegenerationsnet se Horten Notat 4.2.2.h), hvor det ikke er kommercielt rentabelt for de etablerede leverandører. Udbuddet skal foregå efter reglerne beskrevet under Statsstøtteregler Gruppefritagelsens anvendelse på Bredbåndsområdet jf. beskrivelsen i Horten notatet pkt. 4. 10