Projekt sundhedstjek Hvorfor? Hvordan? Resultater!
Hvorfor? Mennesker med handicap oplever ulighed i sundhed. Personer med psykiatrisk diagnose lever op 20 år kortere. Personer med udviklingshæmning har kortere middellevetid på ca. 14 år. Engelsk review viser at målrettede, opsøgende sundhedstjek/sundhedsscreeninger fører til opdagelse af sundhedsmæssige problemstillinger. England og Norge har indført sundhedstjek for personer med udviklingshæmning som metode til at mindske ulighed i sundhed.
Erfaringerne fra UK og Norge I England evalueres implementeringen af sundhedstjekket: Data fra mere end 8.000 borgere med udviklingshæmning. Udviklingshæmmede der modtog sundhedstjek havde dobbelt så store chancer for at få identificeret sundhedsproblemer end dem der ikke fik et tjek. Læger der brugte modellen gik mere systematisk til værks og tilbød blodprøver, gennemgik medicinlister og lavede sundhedplaner for borgerne. I Norge Afventer info fra FFO
Formålet med projektet Pilotprojektet har: Afdækket årsager til ulighed i adgangen til det behandlende sundhedsvæsen for personer med sindslidelse eller udviklingshæmning. Udviklet og afprøvet en konkret samarbejdsmodel for et systematisk sundhedstjek til målgruppen. Formålet har været at afprøve en metode til at mindske den ulighed i sundhed, som målgruppen oplever.
Hvordan? Pilotprojekt med en praktisk karakter. Afdækning af barrierer: Kvalitative interview Udvikling af model: Tværfagligt projektteam. Afprøvning af modellen for maximalt 20 borgere. Evaluering af resultaterne: Kvalitative interview med deltagerne og afkrydsningsskemaer til registrering af sundhedsmæssige fund.
Barriererne Borgeren har svært ved at fortolke egne symptomer. Borgeren har svært ved selv at opsøge lægen. Borgeren har behov for støtte for at komme til lægen. Lægen får ikke altid de nødvendige oplysninger om borgerens helbred til at kunne finde ud af problemet. Lægen har ikke tilstrækkelig tid til at undersøge mere end én problemstilling. Kommunikation mellem borger og læge er svær. Fagfolk i både sundheds- og socialsystem mangler viden.
Udvikling af modellen Inspirationsmodeller fra Norge, England, Skotland og Danmark (Tangkær). Tværfagligt projektteam: 2 praktiserende læger. 2 ledere på botilbud (hhv. for pers. med udviklingshæmning og sindslidelse). 2 fra København kommunes forvaltning (hhv. fra psykiatriområdet og handicapområdet). 1 repræsentant fra SIND. 1 repræsentant fra LEV. DH Drøftelser og prioritering (sundhedstjekkets indhold).
Sundhedstjekkets indhold Blodprøve: Hæmoglobin, Infektionstal, Leverfunktion, Elektrolytter, Creatinin, HbA1c, Totalkolesterol, Stofskifte (ved antipsykotisk medicin tages også prolactin) Fysiske undersøgelser: Hørefunktion/Otoskopi (Tjek for propper af ørevoks) Synstest Mundsundhed/tandstatus Luftveje/lungefunktion (Lytte på hjerte og lunger) Hud og hovedbund Abdorminal palpation (undersøgelse af maven) Undersøg fødder Mobilitet/bevægelighed (evt. observation ved ankomst) Centralnervesystemet (Reflekser, føle-sanse-forstyrrelser)
Implementering - Lægerne Kontakt og information til lægerne. Første henvendelse på e-mail = få respondenter. Opfølgning på telefon = positive tilbagemeldinger. Enkelte afslag pga. travlhed. Erfaringer: Lægerne var generelt positive (flere læger end der var borgere til). Lægerne havde generelt forstået modellen og havde mindre opklarende spørgsmål. Største tvivl var omkring hvem der skulle invitere/booke tiden.
Implementering - botilbuddene Kontakt og information til personalet: 2 ledere skulle videreformidle til personalet: Greb det forskelligt an og havde forskellige organiseringer. Forskellig informationsniveau til personalet = nogle fandt ikke ud af hvad modellen gik ud på, andre følte sig godt klædt på. Erfaringer: En række implementeringsudfordringer på botilbuddene: Omorganiseringer, personaleudskiftning, sygdom, vikardækning mv. = mange forskellige støttekontaktpersoner involveret i sundhedstjekket. Nedprioritering af opgaven betød at borgerne ikke fik tilbuddet om sundhedstjek.
Motivation af borgerne Kort implementeringsperiode = primært borgere der ikke var bange for at gå til lægen. Erfaringer: Personalet giver udtryk for at sundhedstjekket har givet en god dialog med borgerne om deres sundhed. De fleste borgere havde en god oplevelse og synes det var rart at få tjekket deres helbred. En enkelt var ikke forberedt tilstrækkeligt og måtte afbryde sundhedstjekket. En enkelt kom ikke afsted pga. udfordringer med transport (hurtig de-motivation). En enkelt borger uden for projektet blev inspireret af billedmaterialet til at tale om sundhed (som noget nyt).
Deltagerne i projektet: Resultaterne 10 personer med udviklingshæmning 2 personer med sindslidelse 6 praktiserende læger 11-16 støtte-kontaktpersoner Ud af de 12 borgere gennemførte 10 borgere hele sundhedstjekket og 2 den forberedende del. For alle 10 borgere, der gennemførte sundhedstjekket, blev der fundet sundhedsmæssige problemstillinger og efterfølgende handlinger blev iværksat.
Sundhedsmæssige problemstillinger: Opfølgning på skønhedspletter. Kontrol af blodtryk og bensår. Medicinjustering. Ændring af kost pga. besvimelsesanfald. Afdækning af for højt prolaktin niveau. Dårlig tandstatus. Fjernelse af ørevoksprop. Manglende vaccinationer. Overordnet blev modellen for sundhedstjek modtaget godt af deltagerne i projektet.
Den afprøvede model for sundhedstjek medfører et ekstra fokus på borgerens sundhed hos personale og læger. Modellen udgjorde en struktur i hverdagen (trods mange involverede personaler), der både sikrede et bredt fokus på borgernes sundhed og opfølgning via sundhedstjekket Tilgangen til arbejdet med sundhed bliver opsøgende og systematisk.
Modellen afprøves i 4 kommuner Modellen for sundhedstjek afprøves nu i 4 kommuner gennem Sundhedsstyrelsens SATS-pulje midler (København, Roskilde, Allerøde-Egedal og Svendborg). Modellen er justeret pba. pilotprojektets erfaringer. Ingen forberedelsestid til lægen + længere konsultation. Tilrettet materiale + støtte-kontaktperson bestiller tid. Modellen afprøves for omkring 700 borgere over de næste 3 år (2 sundhedstjek pr. borger). Der kommer en registerbaseret evaluering for de sundhedsmæssige effekter for de 700 borgere.
Kilder Wahlbeck, Kristian, et al., et al. Outcomes of Nordic mental health systems: life expectancy of patients with mental disorders. British journal of psychiatry. 2011, 199, s. 453-458. Flachs, Esben Meulengracht, et al., et al. Sundhedstilstanden blandt voksne med udviklingshæmning. SIF. København K : Statens Institut for Folkesundhed, 2014. Emerson, Eric, Roberts, Hazel og Robertson, Janet. Health Checks for People with Learning Disabilities: A Systematic Review of Evidence. Lancaster : Improving Health & Lives Learning Disabilities Observatory, 2010. Og mange flere. www.handicap.dk
Danske Handicaporganisationer Handicapbevægelsens paraplyorganisation siden 1934