Overordnet belysningsplan for Århus Kommune

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune MAGISTRATENS 2. AFDELING VEJKONTORET STADSARKITEKTENS KONTOR

Overordnet belysningsplan for Århus Kommune. Oktober 2002 Forfatter og udgiver: Århus Kommune Vejkontoret Århus Kommune Stadsarkitektens Kontor Planen er udarbejdet i samarbejde med: HANSEN & HENNEBERG Rådgivende Ingeniører, F.R.I.

Forord: Den foreliggende Overordnet belysningsplan for Århus Kommune beskriver i ord og billeder de visioner og retningslinier, hvorefter kommunens vejbelysningsanlæg søges udført. Belysning er igennem de seneste tider blevet sat mere i fokus i Århus Kommune. Belysningsprojektet langs Århus Å, som i 2000 blev tildelt den Nordiske Belysningspris, fortæller tydeligst hvorledes et belysningsanlæg skabes til at være i harmoni med dets omgivelser. Et lysprojekt med maritim stemning og en bevidst holdning til lysets gengivelse af overflader og refleksion i vandspejlet. Langs Immervad er belysningsanlægget ligeledes udformet i respekt for Magasins stringente bygning, og Aros-lygten, der blandt andet er placeret på Skt. Clemens Torv, er i sin udformning og belysningskarakter i harmoni med den gamle fine belysning på brystningsmuren langs Bispetorvet. I fortsat takt med omlægningen af Midtbyens torve og pladser er der således løbende projekteret nye belysningsanlæg, som er i overensstemmelse med de nye byrumskvaliteter, der er ønsket skabt. Med et kommende nyanlagt Strøg og en endelig beslutning om kunst på Store Torv lægges der op til projektering af nye belysningsanlæg, der bygger videre på ovenstående intentioner. Lys og belysningsanlæg er også arkitektur, som ud over at give en tilstrækkelig nødvendig belysning, også er et stykke inventar, som ved dets funktion er med til at understrege eller forfine et områdes karakter. Armaturer og master skal også bidrage i døgnets lyse timer til at give et homogent indtryk ved at fremstå som byinventar, der udtrykker omhu i placering, materiale, farve og design. Vejbelysningsanlæg er primært konstrueret til effektivt at levere de fornødne belysningsniveauer i henhold til de budgetterede mål og i overensstemmelse med gældende vejledninger og normer. Derudover skal anlæggene være stemningsskabende og give en tryg atmosfære. Belysningsplanen indeholder blandt andet en refleksion over hvad, der kunne kvalificere belysningsprojekter i såvel Midtbyen som i byens øvrige kvarterer, forstæder og landsbyer, således at de enkelte områders særegne identitet bliver understreget. Belysningens mange facetter berøres i nærværende belysningsplan. I planen drages få generelle konklusioner men peges på overordnede mål for - og holdninger til belysningsprojekter.

Indholdsfortegnelse 1. Belysningsvisioner...3 1.1 Målsætning...3 1.2 Belysningsområder...3 1.2.1 Belysningen i City...3 1.2.2 Belysning langs Åen og Havnefronten...5 1.2.3 Belysningen i Allégadekvartererne...7 1.2.4 Belysningen i Ringgadekvartererne...8 1.2.5 Belysningen i villakvartererne...8 1.2.6 Belysningen i Forstæderne og Landsbyerne...9 2. Retningslinier for fremtidige belysninger...11 2.1 Belysningsklasser...11 2.2 Belysningsformen...11 2.3 Belysningsanlæggets komponenter...12 2.4 Lyskilder...12 2.4.1 Lyskilders levetid...12 2.4.2 Lyskilders farvegengivelse...12 2.4.3 Højtryksnatriumlamper...13 2.4.4 Kviksølvlamper...14 2.4.5 Metalhalogenlamper...14 2.4.6 Lysstofrør...15 2.4.7 Kompaktlysrør...15 2.4.8 Glødelamper...15 2.5 Armaturtyper...16 2.5.1 Armaturtyper for retningsbestemt belysning...16 2.5.2 Armaturtyper for blød og diffus belysning...16 2.5.3 Armaturtyper for rettet og diffus belysning...17 2.6 Ophængnings-/ monteringsudstyr...17 2.7 Anlægsgeometri for fremtidige belysningsanlæg...18 2.7.1 Fremtidig belysning i City...20 2.7.2 Fremtidig belysning langs Åen og Havnefronten...20 2.7.3 Fremtidig belysning i Allégadekvarteret...21 2.7.4 Fremtidig belysning i Ringgadekvarteret...21 2.7.5 Fremtidig belysning i villakvartererne...22

2.7.6 Fremtidig belysning i forstæderne og landsbyerne...22 3. Supplerende belysninger af scenografisk karakter...23 4. "Kriminalpræventiv belysning"...24 5. Eksisterende vejbelysningsanlæg...25 5.1 Anlægsadministration...25 5.2 Nøgletal...25 5.3 Lysstyring...25 5.4 Natslukning...26 5.4.1 Illustration af belysningsanlæg uden og med natslukning...27 5.5 Ensartet belysning...28 5.6 Eksisterende belysningsanlæg...29 6. Bilag 1 Skema for Belysningsklasser...32

Side 3 1. Belysningsvisioner 1.1 Målsætning Århus Kommunes belysningsplan udføres med udgangspunkt i følgende målsætninger: Øget sikkerhed og tryghed Reduktion af driftsudgifter Forskønnelse af områder Øget brug og større oplevelse af de udendørs rum, når det er mørkt. Målsætningen kan være forskellig for de forskellige områder. 1.2 Belysningsområder Kommunen er opdelt i følgende forskellige geografiske områder, som hver især har et fælles præg eller tilhørsforhold: 1.2.1 City 1.2.2 Åen og Havnefronten 1.2.3 Allégadekvartererne 1.2.4 Ringgadekvartererne 1.2.5 Villakvartererne 1.2.6 Forstæderne og Landsbyer. 1.2.1 Belysningen i City City omfatter området omkring Domkirken, begrænset af Skolegade, Mejlgade, Klostergade, Grønnegade samt Østergade. Bebyggelsen i City er varieret med hensyn til tæthed og alder, men fremstår hovedsageligt som en sammenhængende bebyggelse, der danner gaderum og pladser. Inden for området findes en del offentlige bygninger, eksempelvis Domkirken, Teatret og Rådhuset. Bebyggelserne rummer boliger, butikker, kontorer samt arealer til repræsentative formål. Ifølge Trafikplan for Århus City, der blev godkendt af Århus Byråd i 1994, skal færdslen i den centrale del af City primært foregå på fodgængernes præmisser. Området skal derfor have en karakterfuld belysning, som vægter tryghed for fodgængere samt oplevelsen af rum, facader og bygninger højt samtidig med, at de større omkransende trafikårer belyses karakterfuldt efter gældende belysningsnormer.

Side 4 Belysningen skal i højere grad imødekomme fodgængernes vilkår, hvorfor der ønskes en mere rumlig belysning. Der arbejdes generelt med et lidt lavere belysningsniveau end ved traditionel vejbelysning, ligesom armaturer / lyskilder placeres med lavere lyspunkthøjde end i traditionelle vejbelysningsanlæg. I området søges der etableret en ensartet generel belysning, som tilpasses de enkelte delområders karaktertræk. Der planlægges primært med tre former for belysning, idet der regnes med anvendelse af armaturserier til både montage på wire, montage på vægge og standerarmaturer. Ofte vil eksisterende armaturer kunne genanvendes, hvilket eksempelvis gælder for latinerkvarteret. Strøget skal efter den igangværende omlægning fremstå som et særegent og helstøbt gaderum med en komplet designserie, hvor belysningen er en markant integreret del. Udvikling af et nyt belysningsarmatur er derfor nødvendigt, idet der ønskes en lyssætning af Strøget med en blanding af indirekte lys og et mere direkte spotlys, som bygger videre på de såvel lystekniske som designmæssige erfaringer fra allerede gennemførte byomdannelsesprojekter i City. På Store Torv skal et nyt belysningsanlæg erstatte det eksisterende wirehængte belysninganlæg. Den nye belysning skal være i overensstemmelse med torvets funktion og kunstneriske udsmykning.

Side 5 1.2.2 Belysning langs Åen og Havnefronten Genåbningen af Århus Å har skabt et nyt byliv. Ny belægning og inventar er med til at understrege Åboulevardens nye kvaliteter. Lysprojektet med maritim stemning og en bevidst holdning til lysets gengivelse af overflader og refleksion i vandspejlet refererer direkte til vandmotivet. Belysningsniveauet er lavt men stemningsgivende og velegnet som orienteringslys, da det i særlig grad er de rumafgrænsende elementer, der belyses.

Side 6 Bebyggelsen langs havnen er i stort omfang sammenhængende. Det tilstræbes at fremhæve denne byfront mod vandet i natbelysningen. Belysningen skal tegne den sammenhængende bebyggelse samtidig med, at den foranliggende trafikåre er belyst og havnens tilfældige (men ofte meget smukke) industribelysning stjæler opmærksomheden.

Side 7 1.2.3 Belysningen i Allégadekvartererne Allégadekvartererne er bydele omkring Sønder Allé, Vester Allé og Nørre Allé. Bebyggelsen i området er varierende, men generelt med en forholdsvis tæt og høj bebyggelse, der er opført over en lang tidsperiode. Områderne rummer en del enkeltstående offentlige bygninger samt boliger, butikker og kontorer. Tillige rummer og tangerer området flere af byens parkanlæg såsom Musikhusparken, Rådhusparken, Botanisk Have, Mølleparken og Vennelystparken. Områdernes vejnet indeholder såvel overordnede adgangsveje som lokale parkeringsgader, hvorfor belysningsanlæggene primært er etableret for at tilgodese trafikanternes krav til belysningsniveau og regelmæssighed. Armaturerne er hovedsageligt ophænget i wirer over vejbaner. På de overordnede adgangsveje benyttes der højtryksnatriumlampen, mens der på lokalvejene benyttes en tilfældig blanding af højtryksnatriumlamper, lysstofrør og kviksølvlamper. En belysningspolitik i disse kvarterer skal ses i forhold til den store trafikafvikling, som finder sted på de overordnede veje, og tilrettelæggelsen af belysningen skal ske herudfra. En homogenitet i valg af lyskilder skal tilstræbes, ligesom der skal være mere konsekvens i valg af armaturtype.

Side 8 Den nuværende wireophængte belysning kan med fordel bevares som et funktionsdygtigt valg i snævre gaderum, men eksisterende masteanlæg ved fritliggende bygninger bør på sigt opgraderes til et mere helstøbt design. Eksempelvis kan belysningsanlægget medvirke til at tydeliggøre allémotivet i såvel natbilledet som dagbilledet. 1.2.4 Belysningen i Ringgadekvartererne Ringgadekvartererne er karrékvartererne omkring ringgaden og repræsenteret med bl.a. Trøjborg, Frederiksbjerg Øst og Vest. Bebyggelserne er karakteriseret ved generelt at være høje, sammenhængende karrébebyggelser primært bestående af boliger. Gaderne er stramt organiseret med gennemgående overordnede veje og lokale parkerings- og beboelsesveje. På de gennemgående overordnede adgangsveje benyttes der højtryksnatriumlamper, mens der på lokalvejene benyttes en tilfældig blanding af højtryksnatriumlamper, lysstofrør og kviksølvlamper. Belysningsanlæggene fungerer tilfredsstillende. Der bør tilstræbes en homogenitet i lyskilderne. 1.2.5 Belysningen i villakvartererne Villakvartererne er karakteriseret ved åbne bebyggelser med fritliggende villaer eller rækkehuse samt gårdhavebebyggelser i en eller to etager. Trafikstrukturen består ofte af overordnede adgangsveje, lokale fordelingsveje samt lukkede blinde villaveje med et bilfrit stisystem.

Side 9 Villavejene og stierne er en blanding af offentlige og private anlæg. I belysningsplanen skelnes der ikke mellem privat og offentlig vej. De overordnede veje har traditionelle vejbelysningsanlæg med armaturer monteret på høje master, som sikrer det nødvendige belysningsniveau. På ældre villavejene kan vejbelysningsanlæggene fremtræde temmelig uhomogene og uden sammenhæng de enkelte veje imellem som følge af forskellige anlægsperioder og ejere / udførere. Anlæggene er ofte udført med store lyspunkthøjder, som er økonomiske i drift, men som fremtræder visuelt ret ringe. I fremtidige belysningsanlæg bør det tilstræbes, at der fokuseres på både det tekniske og det æstetiske. 1.2.6 Belysningen i Forstæderne og Landsbyerne Forstæderne og landsbyerne er karakteriseret ved at de er organiseret omkring et centrum, en plads, et gaderum. Forstæderne og landsbyerne har oftest flere markante bygninger såsom kirker, forsamlingshuse, forretninger eller større gårde.

Side 10 Forstæderne kan rumme flere af omstående kvarterens bebyggelsesprincipper og tætheder, men er kendetegnet ved, at der fortsat eksisterer rum i byen med større betydning end andre, og som refererer til byen eller bydelen som en selvstændig enhed. Denne differentiering skal bevidst understreges i belysningen. Lyskildernes udformning, placering og lyskarakter bør derfor, udover at skabe blot den nødvendige belysning, også understrege bysamfundets funktionelle og historiske plan bedst muligt.

Side 11 2. Retningslinier for fremtidige belysninger 2.1 Belysningsklasser Ordet belysningsklasse benyttes som betegnelse for et sæt lystekniske kvalitetskrav til belysningsanlæg. Belysningsklassen vælges ud fra retningslinierne i Vejbelysningsreglerne 9.20.01 ( Bilag 1 ). Der skelnes her imellem L-klasser, LE-klasser og E-klasser. L- og LE-klasser anvendes på trafikveje, i kryds og i rundkørsler, medens E- klasserne anvendes på lokalveje, stier, fodgængerområder og parkeringspladser. L-klassen Bestemmende for hvilken L-klasse der skal anvendes, er vejens hastighedsklasse, muligheden for fodgængere og cyklister på kørebanen og antallet af kørespor. LE- klassen LE- klassen der anvendes i kryds og rundkørsler, bestemmes af den højeste L-klasse på de tilstødende veje. E- klassen E-klassen anvendes på lokalveje ud fra bebyggelsen i området. Af bilag 1 vises skema for valg af belysningsklasser i byområder. 2.2 Belysningsformen Bestemmende for valg af belysningsform og belysningsanlæggets udformning er: Vejtypen Vejgeometrien Vejbelægnings refleksion. Ensartede belysningsanlæg kan synes helt forskellige alt efter belægningen nuance. Den omkringliggende bebyggelse Ønsket om at belyse andre flader eller objekter end dem, der er angivet i vejbelysningsreglerne Ønske om lys med en markerende funktion Ønsket om, at belysningsanlægget skal fremstå skulpturelt i gadebilledet Samspillet med anden belysning i gaderummet såsom belysning af bygningsfacader eller bygningsværker.

Side 12 2.3 Belysningsanlæggets komponenter Belysningsanlægget består af følgende dele: Lyskilde Armatur Ophængnings-/ monteringsudstyr. Forsyningsnet Tændskabe. Valg af hver af disse komponenter er bestemmende for et belysningsanlægs udseende og funktion. 2.4 Lyskilder Valget af lyskilder sker generelt efter en afvejning af lyskildernes virkninger på det visuelle miljø, driftsomkostninger og energiforbrug. Ved traditionelle vejbelysningsanlæg vælges der normalt alene med hensyntagen til lysudbyttet, det vil sige hvor meget lys får man for den energi der forbruges således, at det primært er driftsomkostningerne og energiforbruget, der er udslagsgivende. 2.4.1 Lyskilders levetid Levetiden for lyskilder er forskellig afhængig af hvilken lyskilde, der er tale om. Levetiden defineres som både en teknisk og en økonomisk levetid. Vejreglerne tager udgangspunkt i den økonomiske levetid. Anlæggets økonomiske levetid defineres som det tidspunkt, hvor den samlede lysstrøm er reduceret med 30% pga. lysstrømsnedgang og udbrændte lyskilder. Anlæggets tekniske middellevetid defineres, når 50% af lamperne er udbrændte. Den tekniske levetid er normalt væsentligt længere end den økonomiske. 2.4.2 Lyskilders farvegengivelse Lysets sammensætning har indvirkning på, hvordan mennesker opfatter farver. Farver kan forvrænges eller delvis ændre sig alt afhængig af den spektrale sammensætning af lyset fra lyskilden. Farvegengivelsesindekset (Ra) er et tal, som tilnærmelsesvis angiver, hvor godt en lyskilde gengiver farver sammenlignet med dagslys.

Side 13 Farvegengivelsen måles med et Ra-index. Skalaen går fra 0 til 100 således, at 100 angiver bedste farvegengivelse. På sammenhængende trafikveje bør der anvendes lyskilder med en Ra værdi på mindst 25. Endvidere samordnes valg af lyskilder, så der anvendes samme type lyskilde eller lyskilder med samme lysfarve på så lange strækninger som muligt. Til belysning af mindre trafikveje, kryds og rundkørsler m.v. i bykerner samt i landsbyer, bør der ligeledes anvendes lyskilder med en Ra værdi på mindst 50. Til belysning af lokalveje, stier m.v. i boligområder, bør der ligeledes anvendes lyskilder med en Ra værdi på mindst 50. I bevaringsværdige byområder, eller såfremt særlige hensyn til det visuelle miljø gør sig gældende, bør der anvendes lyskilder med en god farvegengivelse, dvs. en Ra værdi på mindst 80. Der tages i hvert enkelt tilfælde stilling til, om der anvendes lyskilder med varm eller kold lysfarve. 2.4.3 Højtryksnatriumlamper Højtryksnatriumlamper er en meget økonomisk lyskilde med et højt lysudbytte men med en dårlig farvegengivelse. Lyset har en meget varm lysfarve med et gulligt skær. Farvegengivelsesindekset er 25. Lyskilden findes i to versioner, den rørformede har en økonomisk levetid på ca. 22.000 timer og den elipseformede har en økonomisk levetid på ca. 18.000 timer.

Side 14 2.4.4 Kviksølvlamper Kviksølvlamper er en økonomisk lyskilde med en bedre farvegengivelse end højtryksnatriumlampen. Lysudbyttet er lavere end for højtryksnatriumlamper og den økonomiske levetid er kortere. Lyset har en neutral hvid lysfarve. Farvegengivelsesindekset er 55. Lyskilden har en økonomisk levetid på ca. 10.000 timer. 2.4.5 Metalhalogenlamper Metalhalogenlamper er en økonomisk lyskilde med et højt lysudbytte. Metalhalogenlampen kan ikke dæmpes. Lyset er hvidt med en stabil farvegengivelse i hele levetiden. Farvegengivelsesindekset er 80. Lyskilden har en økonomisk levetid på ca. 7.500 timer.

Side 15 2.4.6 Lysstofrør Lysstofrør er en økonomisk lyskilde med et godt lysudbytte. Der findes mange typer med lysfarver fra det varme lys, som svarer til glødelampen og til det kølige dagslys. Standard lysrør findes i en del eksisterende vejbelysningsanlæg med store armaturer med hældning eller udlægning over trafikarealet. Standard lysrør benyttes i praksis ikke i forbindelse med nyanlæg. Farvegengivelsesindekset er 55. Lyskilden har en økonomisk levetid på ca. 8.000 timer. 2.4.7 Kompaktlysrør Kompaktlysrør er en økonomisk lyskilde med et godt lysudbytte. Lysrøret har god anvendelse i f.eks. byområder. Farvegengivelsesindekset er 80. Lyskilden har en økonomisk levetid på ca. 10.000 timer. 2.4.8 Glødelamper Glødelamper blev tidligere anvendt en del til lokale vejbelysningsanlæg, men er stort set erstattet af andre lyskilder med højere lysudbytte og længere levetid.glødelamper benyttes i praksis ikke i forbindelse med nyanlæg.

Side 16 2.5 Armaturtyper Valg af armaturtype er stærkt afhængig af hvad armaturet skal belyse samt hvor og hvordan det anbringes. 2.5.1 Armaturtyper for retningsbestemt belysning Armaturtyper for retningsbestemt belysning er armaturer med reflektor, refraktor- eller spejloptik, der styrer lyset stærkt og giver et stærkt rettet lys med markant skyggedannelse. Armaturtypen omfatter primært vejbelysningsarmaturer til belysning af trafikveje og projektører til belysning af facader og objekter. 2.5.2 Armaturtyper for blød og diffus belysning Armaturtyper for blød og diffus belysning er armaturer med diffust reflekterende eller transmitterende flader, der styrer lyset svagt og giver et diffust, blødt lys med svagere skyggedannelse. Armaturtypen omfatter primært gade- og parklygter til belysning af gågader og mindre boliggader, boligveje, stier m.m. Armaturerne har normalt ud over belysningsfunktionen også en markerende og skulpturel funktion.

Side 17 Markeringslys, nedfældet i belægningen til markering af en retning, en position eller en afgrænsning, hører normalt også til denne type. 2.5.3 Armaturtyper for rettet og diffus belysning Armaturtyper for rettet og diffus belysning er armatur med både reflektor, refraktor, spejloptik og diffust reflekterende, transmitterende flader, der giver en kombination af rettet og diffust lys, hvor den diffuse andel kan være større eller mindre. Armaturtypen kan enten have en dobbelt funktion ved både at belyse færdselsareal og husfacader eller højere bevoksning eller at give færdselsarealet en kombination af rettet og diffust lys. Er den diffuse andel lille, har armaturet kun en markerende funktion. 2.6 Ophængnings-/ monteringsudstyr Generelt monteres armaturer på en af nedenstående måder: På mast På vægophæng Wireophængt mellem master Wireophængt mellem facader Nedfældet i jorden eller bygningsdele Indbygget i bygningsdele Påbygget bygningsdele.

Side 18 2.7 Anlægsgeometri for fremtidige belysningsanlæg Der pågår en systematisk ombygning og modernisering af de eksisterende ældre belysningsanlæg, dette sker med de mest driftsøkonomiske lyskilder og med nye forbedrede og energivenlige armaturer når dette er økonomisk forsvarligt. Udviklingen af nye lyskilder og armaturer følges nøje for at opnå så optimale økonomiske forhold som muligt med hensyn til drift og anlæg. Lyskilder Den mest driftsøkonomiske lyskilde er for nuværende højtryksnatriumlampen og dermed også den foretrukne lyskilde. Højtryksnatriumlampen har en uovertruffen økonomisk levetid på henholdsvis ca. 22.000 timer for den rørformede version og ca. 16.000 timer for den elipseformede version, derudover har den en særdeles lav anskaffelsespris i forhold til andre lyskilder. Armaturer Ligeså er armaturtyper for retningsbestemt det foretrukne armatur til belysning af vejanlæg, idet de for nuværende har de bedste lystekniske egenskaber med en præcis og effektiv lysstyring som følge af deres reflektor, reflaktor- eller spejloptik. Det hyppigst benyttede armatur for retningsbestemt lys er Kuffertarmaturet. Armaturet placeres normalt på master langs den ene eller begge vejsider afhængig af vejbredden. Hvor der er midterrabat kan de endvidere placeres i denne.

Side 19 Et andet meget benyttet armatur for retningsbestemt lys er Københavnerarmaturet. Armaturet kan i lighed med Kuffertarmaturet placeres på master langs den ene vejside, begge vejsider eller i midterrabatten. Derudover kan Københavnerarmaturet ophænges i wirer over vejbanen. Generelt forsøges armaturhøjden reduceres mest og hvor der er bebyggelse der er lavere end armaturhøjden forsøges armaturerne placeret længst muligt væk fra denne bebyggelse. Lyspunkthøjden er dog primært bestemt af vejbredden og antallet af armaturer i vejtværsnittet. Til belysning af stier eller mindre pladser benyttes primært GV- Lygten, der giver en blød og diffus belysning. GV-Lygten monteres i relativ lav højde ( 3,5 til 4,5 m) på master eller eventuelt på vægbeslag hvor dette er muligt. Etablering af ensartet belysning I forbindelse med ombygningen og moderniseringen af belysningsanlægget søges foruden de optimale forhold i relation til drift- og anlægsøkonomi sikret et så ensartet belysningsanlæg som muligt på ensartede områder og vejstrækninger. En stringent ensartethed kan dog være vanskelig at opnå, idet den visuelle opfattelse af et belysningsanlæg omfatter mere end blot dens fysiske opbygning. Omgivelserne - og heriblandt i særdeleshed vejbelægning - har stor indflydelse på hvordan et belysningsanlæg visuelt opfattes, idet vejbelægningens evne til at reflektere belysningen afhænger meget af f.eks. belægningens nuance, overflade og alder. Det vil sige, at to ens belysningsanlæg kan opfattes markant forskelligt på grund af vejbelægningens evne til at reflektere belysningen. ( Se også afsnit 5.5 Ensartet belysning )

Side 20 2.7.1 Fremtidig belysning i City På de nyrenoverede gader og torve i City lægges der mere vægt på æstetikken end de rene anlægsøkonomiske betragtninger. Der benyttes større parklygter og ofte særligt designede armaturer, ligesom der benyttes lyskilder med en gode farvegengivelse, f.eks. metalhalogenlampen, kompaktlysrør eller tilsvarende. I de ældre og snævre gader i Cityområdet benyttes primært wireophængt Københavnerarmatur med højtryksnatrium. 2.7.2 Fremtidig belysning langs Åen og Havnefronten Langs Åen og Havnefronten lægges der i lighed med de nyrenoverede gader og torve i City mere vægt på æstetikken end de rene anlægsøkonomiske. Der benyttes armaturer der understreger den maritime stemning ligesom der benyttes lyskilder med en god farvegengivelse, f.eks. metalhalogenlampen, kompaktlysrør eller tilsvarende.

Side 21 2.7.3 Fremtidig belysning i Allégadekvarteret Armaturerne ophænges i wirer over vejbanen eller monteres i vejsiderne på master. I visse tilfælde anbringes armaturerne med vægophæng på facaderne. Langs Allégaderingen kan der benyttes specialmaster der harmonerer med de omgivende bebyggelser. Der benyttes primært Københavnerarmatur med højtryksnatrium. 2.7.4 Fremtidig belysning i Ringgadekvarteret I karréområderne ophænges armaturerne primært i wirer over vejbanen eller monteres i vejsiderne eller midterrabat på master. Langs Ringgaden ophænges armaturerne i wirer over vejbanen eller monteres i vejsiderne eller midterrabat på master. I karréområderne benyttes primært Københavnerarmatur med højtryksnatrium, mens der langs Ringgaden tillige kan benyttes Kuffertarmatur med højtryksnatrium.

Side 22 2.7.5 Fremtidig belysning i villakvartererne Ved boligveje i villakvarterer samt i boligkvarterer med spredte boligblokke monteres armaturerne på master langs vejsiden eller fortovets bagkant og i en højde, der svarer til bygningerne, dog sjældent over 6 meter. På steder hvor elforsyning føres som luftledninger, kan armaturerne monteres på disse master. På steder hvor elforsyningen er kabelført, anvendes fortrinsvis rørmaster. Der benyttes primært Kuffertarmatur med højtryksnatrium. Langs stier der indgår i egentligt trafiksystem samt eventuelt på mindre villaveje benyttes primært GV-Lygten med højtryksnatrium. Der kan også anvendes parklygter med en passende afblænding, så de kan ses på afstand uden at virke blændende og samtidig give en svag belysning af omgivelserne, herunder bevoksninger og bygninger. Der findes en lang række armaturer, som er beregnet til denne type lokalveje. 2.7.6 Fremtidig belysning i forstæderne og landsbyerne Belysningen i forstæderne og landsbyerne etableres i lighed med belysningen i villakvartererne, dog kan eventuelle mindre torvedannelser belyses med et specialarmatur eller med GV-lygten.

Side 23 3. Supplerende belysninger af scenografisk karakter Som supplement til den offentlige vejbelysning kan der udføres belysning af scenografisk karakter. Ved hjælp af belysning kan en række elementer i byrummet eller landskabet gives en særlig opmærksomhed, markering eller skønhed. Rådhustårnet er i natten et smukt belyst pejlemærke. Domkirken kunne være et andet pejlemærke, som ved en forfinet belysning, der tegner murværk og kobbertag, ville markere byens absolutte centrum. Få udvalgte pejlemærker, som adskiller sig fra hinanden i arkitektur, funktion og belysning, vil kunne skabe orientering og berette om byens historie. Som supplement til ovenstående pejlemærker kunne men forestille sig Universitetets bogtårn. Øvrige elementer i byrummet, der kan gives en særlig opmærksomhed eller markering ved hjælp af scenografisk belysning kan være statuer, skulpturer, springvand eller lignende. Scenografisk belysning kan også være at selve armaturet er en dekoration eller markering i sig selv.

Side 24 Endelig kan den scenografiske belysning være en integreret del af bygninger, vartegn eller kunstværker. Det er meget vigtigt, at lyskildetype og lysfarve afstemmes til formålet. 4. "Kriminalpræventiv belysning" Kriminalpræventiv belysning defineres som kunstig belysning, der tjener det formål at skabe tryghed og forhindre, at kriminalitet kan gennemføres i ly af mørket. Særlig opmærksomhed gives belysning på centrale færdsels- og adgangsarealer, samt på særligt udsatte steder som: Skoler Idrætshaller Læskure og stoppesteder Telefonbokse Offentlige toiletter. Byrådet vedtog i 1996, at midtbyen netop af hensyn til øget tryghed, ikke skulle indgå i den generelle natslukning. Dog kan det være svært at konkretisere, hvad der egentlig er tale om, men der er enighed om, at man ved hjælp af belysning kan skabe nogle fysiske rum, der forøger oplevelsen af tryghed. Endvidere kan der i et område være sammenhæng med den æstetiske kvalitet, herunder gadeinventar og belysningsmateriel, og indvirken på kriminaliteten. F.eks. kan der ved anvendelse af robust belysningsmateriel gives et signal, der forstås som en udfordring og derved tilskynded til hærværk.

Side 25 5. Eksisterende vejbelysningsanlæg 5.1 Anlægsadministration Århus Kommunes vejbelysning administreres af Magistratens 2. Afdeling, Vejkontoret. Vejkontoret administrerer belysningsanlæg på kommunale offentlige veje og på private fællesveje. Belysningsanlæg på private fællesveje skal være udført i henhold til Vejbelysningsreglerne 9.20.01., før det kan overtages og administreres af Vejkontoret. Vejkontoret administrerer ikke vej-/og pladsbelysningsanlæg på private matrikler herunder: Skoler Plejehjem Indkøbscentre P-pladser Bolig- og Andelsboligforeninger Stier, der ikke indgår i egentlige trafiksystemer Scenografiske belysningsanlæg herunder facade- og skulpturbelysning. 5.2 Nøgletal I dag består vejbelysningen i Århus Kommune af ca. 49.300 stk. armaturer (Pr. 31-12-2000). I armaturerne anvendes der 4 typer lyskilder med følgende fordeling: 8.575 stk. højtryksnatriumlamper 29.004 stk. kviksølvlamper 17.877 stk. lysstofrør 906 stk. glødelamper. Samlet er der i alt installeret 5.036 kw, hvoraf 1.860 kw natslukkes. 5.3 Lysstyring Vejbelysningen i det centrale Århus styres centralt af en fotocelle, der via styrekabler tænder lyset i hele byen. I øvrige områder er der lavet lokale tændingssystemer med fotocelle.

Side 26 Gadelyset tænder lige før mørkets frembrud, populært kaldet lygtetændingstiden, og slukker i morgentimerne, når det begynder at blive lyst. 5.4 Natslukning Natslukning indebærer at ca. hvert andet armatur slukkes. Dog udføres der ikke natslukning i følgende områder og anlæg: Signalanlæg Rundkørsler Signalregulerede vejkryds Ved svære trafikforhold herunder visse vejtilslutninger Århus midtby. I 1988 indførte Byrådet natslukning i Århus Kommune. I dag er ca. 37% af Kommunens vejbelysningsanlæg natslukket. Anlæg der stammer fra før 1988 er generelt ikke el-teknisk forberedt til natslukning. I forbindelse med løbende renoveringer og nyetableringer vil disse anlæg blive omfattet af natslukning. Natslukning udføres i tidsrummet: Sommer kl. 22:30-06:00 Vinter kl. 23:00-06:00 Anlæg, der ikke er omfattet af natslukning, har ca. 4.200 brændetimer pr. år. Anlæg, der omfattes af natslukning, har ca. 2.500 brændetimer pr. år.

Side 27 5.4.1 Illustration af belysningsanlæg uden og med natslukning. Af nedenstående illustration ses konsekvenserne af natslukning ved lux-fordelingen på en trafikvej uden og med natslukning. Der viste vejstrækning er 8 meter bred og der er placeret 3 master med en afstand på 22 meter. Masterne har en lyspunkthøjde på 8 meter og er bestykket med kuffertarmatur isat en 70 watt. højtryksnatriumlyskilde. Det ses at hvor den midterste armatur er slukket ( natslukket ) er der praktisk talt er mørkt på den midterste strækning.

Side 28 5.5 Ensartet belysning Som nævnt i afsnittet om anlægsgeometri for fremtidige belysningsanlæg tilstræbes at der opnås ensartethed i belysningsanlæggene. Det vil sige at lyset på vejstrækninger som er sammenlignelige med hensyn til geometri og trafikbelastning opfattes ens af den enkelte trafikant. Til det formål inddeles vejene i forskellige belysningsklasser (se bilag 1) afhængig af vejens funktion (f.eks. om det er en trafikvej eller boligvej), trafikkens hastighed og om der er cyklister og fodgængere på vejen. F.eks. er der ikke behov for belysning af en facadeløs vej, hvor der er selvstændige stier, selvom anlægget ligger i kanten af et byområde. Såfremt der anlægges stier langs vejen kan dette udløse et belysningsanlæg. Mange faktorer har således betydning for hvorledes vejbelysningens kvalitet opleves. Det er anlæggets alder, lyskilden (type, farve og alder), armaturets evne til at fordele lyset dvs. belyse de rigtige færdselsarealer, graden af natslukning, vejbelægningens reflektionsevne. Dertil kommer at forudsætninger for belysningsanlægget over tid har ændret sig. Vejens trafikale betydning kan være blevet mindre. Gennem den almindelige vedligeholdelse og ombygning sker der en modernisering af anlæggene. Her vil der blive anvendt lyskilder og armaturer som nævnt i afsnit 2.7. Men som tidligere beskrevet er der er en mangfoldighed af ældre armaturer blandt kommunens omkring 50.000 armaturer hvoraf nogle er mere end 30 år. Ombygningstakten vil i sig selv betyde, at det ikke er usædvanligt at se et ældre belysningsanlæg f.eks. på en boligvej som ikke har nær samme kvalitet som det, der opsættes på boligveje i nye områder. Dertil kommer at armaturer og lyskilder udvikles løbende med hensyn til lysudsendelse, lysets kvalitet og energiforbrug. Lyskilder som i dag opfylder kravene til et lavt energiforbrug kan om nogle år være afløst af andre og mere energiøkonomiske lyskilder. Men lysets kvalitet og farve og dermed lysopfattelsen kan være anderledes. Både ved nyanlæg og modernisering af eksisterende anlæg tilstræbes således af hensyn til trafiksikkerhed, energi - og vedligeholdelsesøkonomi samt æstetik ensartede armaturer og lyskilder på sammenlignelige strækninger. De konkrete forhold og forudsætninger kan imidlertid betyde at lysforholdene med hensyn til intensitet og kvalitet alligevel opleves forskellige.

Side 29 5.6 Eksisterende belysningsanlæg I det følgende vises der eksempler på hvilke typer belysningsanlæg, der i dag findes i Århus Kommune. Idet mange af kommunes anlæg er over 30 år gamle, findes der en mangfoldighed af forskellige anlægstyper. Wireophæng med lysstofrørarmatur Wireophæng med spejlarmatur Træmast med Kviksølvlampe Gittermast med Kviksølvlampe

Side 30 Trafikvej med gittermaster og spejlarmaturer Trafikvej med gittermaster og lysrørarmaturer Lokalvej med træmaster og lysrørarmaturer Offentlig P-plads med rørmaster og spejlarmaturer Hovedgade med gittermaster og spejlarmaturer Lokalvej med rørmaster og spejlarmaturer

Side 31 Sti med rørmaster og spejlarmaturer Sti med rørmaster og lygter Lokalvej med rørmaster og spejlarmaturer Lokalvej med rørmaster og spejlarmaturer

Side 32 6. Bilag 1 Skema for Belysningsklasser Belysningsklassen vælges ud fra retningslinierne i Vejbelysningsreglerne 9.20.01. Belysningsklasserne angives i nedenstående tabel. Trafik- veje Hastighedsklasse Høj Middel Fodgængere på kørebanen Cyklister på kørebanen Blænding fra modkørende 1) Belysningsklasse 2-3 spor 4 spor 6 spor Nej Nej Ja L7a L6 L6 Nej Nej Nej L7b L7a L6 Nej Nej Ja/Nej L7b L7a L6 Nej Ja Ja/Nej L7a L7a Ja Ja/Nej Ja/Nej L6 L6 Lav Ja Ja Ja/Nej LE4 Højeste belysningsklasse på tilstødende veje Belysningsklasse i kryds Kryds L2 LE2 L4 LE3 L6 LE4 L7a LE4 L7b LE5 Rundkørsler Uden cyklister eller fodgængere Som kryds 2) Med cyklister og/eller fodgængere do., minimum LE4 2) Lokalveje Tæt høj bebyggelse E1 Lav eller spredt bebyggelse E2 Stier Stier i egentligt trafiksystem E2 Rekreative stier Ingen krav Fodgængerområder/gader Minimum E2 Parkeringspladser Minimum E4 1) Besvares ja, hvis der findes kørespor med modsat rettet trafik uden adskillelse ved midterrabat, eller hvor midterrabattens bredde er under 3 m. 2) Det belyste areal omfatter cirkulationsareal, til- og frakørsler samt evt. overkørselsarealer og cykelsti eller bane. De yderste 3,5 m af midterøen belyses altid, svarende til klasse E1. Ordforklaring: Der skelnes her imellem L-klasser, LE-klasser og E-klasser. L-klassen Bestemmende for hvilken L-klasse der skal anvendes, er vejens hastighedsklasse, muligheden for fodgængere og cyklister på kørebanen og antallet af kørespor. L-klassen anvendes på steder, hvor belysningen i det væsentlige etableres af hensyn til bilisterne, som har brug for at orientere sig og opdage forhindringer på lang afstand.

Side 33 Kravene til L-klassen er opstillet på grundlag af luminanser på kørebanen LE- klassen LE- klassen anvendes i kryds og rundkørsler, hvor belysningen etableres af hensyn til bilisterne, men hvor ikke er muligt at benytte luminanskravene som ved L-klasserne. Kravene til LE-klasserne er opstillet på grundlag af belysningsstyrken. E- klassen E-klassen anvendes på lokalveje, stier, parkeringspladser og lignende, hvor belysningen er etableret af hensyn til fodgængere og cyklister. Disse trafikanter har i højere grad brug for at kunne se enkeltheder og overfladestruktur, så som andre personer eller vejens eller stiens overflade på kort afstand. Kravene til E-klasserne er opstillet på grundlag af belysningsstyrken. Luminans Luminansen ( L ) er et mål for, hvor lys en overflade er, altså hvor meget lys der reflekteres fra kørebanen. Belysningsstyrke Belysningsstyrken ( E ) er et mål for, hvor meget lys der rammer kørebanen.