Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv

Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv

Side 2 Akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv ACE Denmark Citat med kildeangivelse er tilladt Version: 1 Sprog: Dansk Layout: EntenEller A/S Tryk: Chronografisk Oplag: 500 www.acedenmark.dk

Side 3 Indholdsfortegnelse Forord 4 Indledning 5 Akkreditering i Danmark 6 Status på akkreditering 8 Metoder til ekstern kvalitetssikring 10 Internationale tendenser 14 Landeeksempler Danmark 15 Nederlandene og Flandern 16 Sverige 17 Finland 18 Norge 19 England 20 Skotland 21

Forord Side 4 I forlængelse af regeringens Globaliseringsstrategi fra 2006 blev akkreditering af videregående uddannelser indført i Danmark ved lov i 2007. Formålet var at understøtte målene om, at danske universiteter skal være i verdensklasse, leve op til internationale kvalitetsstandarder og bane vejen for øget mobilitet af studerende på tværs af landegrænser. Siden 2007 har akkreditering af både nye og eksisterende uddannelser således været en del af de danske universiteters hverdag. På de 3 år, Akkrediteringsinstitutionen har eksisteret, er mere end 320 universitetsuddannelser blevet akkrediteret. Der er ingen tvivl om, at akkrediteringerne har ført til et øget fokus på arbejdet med kvalitetssikring på landets universiteter, ligesom der næppe heller er nogen tvivl om, at det systematiske arbejde med de centralt fastsatte kriterier for kvalitet og relevans på alle universitetsuddannelser også rummer nogle udfordringer. Systemet er således blevet kritiseret for at være tungt og detailorienteret. Videnskabsministeren har besluttet at fremrykke den planlagte redegørelse vedrørende Akkrediteringsinstitutionen til foråret 2011. Det initiativ hilser ACE Denmark som faglig operatør for Akkrediteringsinstitutionen velkomment, og betragter det som en god anledning til at få drøftet, hvorledes systemet kan indrettes med henblik på at gøre den størst mulige forskel for arbejdet med kvalitetssikring på de danske universiteter. For at kvalificere de kommende drøftelser af fremtidens akkrediteringssystem præsenterer ACE Denmark med denne publikation en kortfattet oversigt over ofte anvendte metoder inden for ekstern kvalitetssikring i udvalgte lande. Det er mit håb, at politikere, universiteter og andre med interesse for kvalitetssikring og -udvikling af universitetssektoren vil finde publikationen interessant. Anette Dørge Jessen Direktør for ACE Denmark

Indledning Side 5 Formålet med denne publikation er at bidrage med aktuel og faktuel viden om akkreditering og ekstern kvalitetssikring i et internationalt perspektiv. I publikationen præsenteres relevante metoder samt eksempler på ekstern kvalitetssikring i udvalgte lande. Publikationen indledes med at beskrive baggrunden for indførelsen af akkreditering i Danmark i et internationalt perspektiv. Desuden indeholder publikationen en kortfattet status over akkrediteringssystemets udvikling og de resultater og erfaringer, der er opnået siden 2007. Ekstern kvalitetssikring i bredere forstand beskrives med udgangspunkt i 3 centrale metoder; evaluering, akkreditering og auditering. Introduktionen af de 3 metoder efterfølges af konkrete eksempler på anvendelse i 6 udvalgte lande. For hvert land præsenteres karakteristika ved systemerne, der kan have relevans for udviklingen af det danske system.

Side 6 Akkreditering i Danmark Akkreditering i Danmark kan anskues i relation til Bologna-deklarationen og et øget fokus på internationalisering, systematisk kvalitetssikring og gensidig anerkendelse af uddannelser. I dette afsnit præsenteres den internationale og politiske kontekst for indførelsen af akkreditering i Danmark. Bologna-processen Vedtagelsen af Bologna-deklarationen i 1999 blev startskuddet til en proces, der sigter på at skabe et åbent rum for videregående uddannelser i Europa. For at styrke den europæiske uddannelsessektor og øge dens konkurrenceevne globalt er der fokus på forhold som fri mobilitet for studerende og undervisere, gensidig anerkendelse af gradsstruktur og uddannelseskvalitet. Den proces, der har efterfulgt Bologna-deklarationen, har medført forskellige konkrete tiltag som fx indførelsen af ECTS-point og et fælles europæisk fokus på etablering af en kvalifikationsramme for uddannelsesniveauer. Internationale standarder Et centralt element i udviklingen mod øget europæisk gennemsigtighed på uddannelsesområdet har været at udarbejde og efterleve et sæt fælles standarder og retningslinjer for kvalitetssikring de såkaldte European Standards and Guidelines for Higher Education (herefter ESG). Ved Bologna-ministermødet i 2005 i Bergen blev ESG erne godkendt, og dermed blev der etableret et særskilt fokus på professionalisering af arbejdet med kvalitetssikring inden for det videregående uddannelsesområde. Standarderne indeholder krav til uddannelsesinstitutionerne, til ekstern kvalitetssikring og til eksterne kvalitetssikringsinstitutioner som fx ACE Denmark og Danmarks Evalueringsinstitut (herefter EVA). Ekstern kvalitetssikring i Danmark Siden oprettelsen af Evalueringscenteret i 1992 er der blevet foretaget ekstern kvalitetssikring af de danske videregående uddannelser. I perioden 1992-1999 gennemførte Evalueringscenteret evalueringer af hovedparten af de videregående uddannelser i Danmark. Evalueringerne byggede på uddannelsernes selvevaluering, dimittend- og aftagerundersøgelser samt et besøg på uddannelsen gennemført af et ekspertpanel. Ekspertpanelet var samtidigt ansvarlig for at udarbejde den endelige evalueringsrapport. På universitetsområdet var der ingen lovbunden opfølgning på evalueringerne. Før oprettelsen af Evalueringscenteret bestod den eksterne kvalitetssikring af videregående uddannelser alene af eksterne censorers medvirken ved eksamenen. I 2000 blev Evalueringscenterets opgave med ekstern kvalitetssikring overtaget af EVA. Siden 2004 har EVA akkrediteret uddannelser til professionsbachelortitlen, og i en periode siden 2005 har EVA desuden gennemført akkrediteringer af institutioner, der ønskede at bruge betegnelsen University College. Akkrediteringerne byggede metodisk videre på Evalueringscenterets model, men adskilte sig ved at resultere i et formelt kvalitetsstempel, hvor uddannelser blev anerkendt på professionsbachelorniveau. International udvikling Oprettelsen af Akkrediteringsinstitutionen kan anskues i forlængelse af den stigende internationalisering af de videregående uddannelser særligt Danmarks tilslutning til Bologna-deklarationen. I kølvandet på Bologna-processen fulgte en øget formalisering af det europæiske samarbejde mellem de nationale kvalitetssikringsinstitutioner. Det resulterede i internationale netværk som fx European Association for Quality Assurance (ENQA) samt det europæiske register for anerkendte kvalitetssikringsinstitutioner, European Quality Assurance Register (EQAR). ENQA: EQAR: ESG: European Association for Quality Assurance in Higher Education European Quality Assurance Register for Higher Education European Standards and Guidelines for Higher Education

Side 7 Fokus på akkreditering Sideløbende med implementeringen af Bolognaprocessen er stadig flere europæiske lande begyndt at anvende akkreditering som et centralt element i den eksterne kvalitetssikring af deres uddannelser. Akkreditering har den fordel, frem for andre systemer, at metoden giver en entydig og principielt sammenlignelig vurdering af, om kvaliteten er tilfredsstillende. Dermed rummer metoden en mulighed for anvendelse i internationalt samarbejde blandt andet i forbindelse med anerkendelse af uddannelser. I 2006 lancerede den danske regering Globaliseringsstrategien. Den formulerede målene om, at danske uddannelser skal være i verdensklasse, leve op til internationale kvalitetsstandarder og sikre Danmark en højt uddannet og konkurrencedygtig arbejdskraft med en høj grad af mobilitet. Som konsekvens heraf blev den danske akkrediteringslov vedtaget og Akkrediteringsinstitutionen oprettet. Dansk akkreditering siden 2007 Med akkrediteringsloven i 2007 blev akkreditering den centrale metode for ekstern kvalitetssikring i Danmark. Akkrediteringsloven omfatter akkreditering af alle videregående uddannelser på Videnskabsministeriets, Undervisningsministeriets og Kulturministeriets områder. Akkrediteringsinstitutionen blev oprettet som en uafhængig institution, og består af Akkrediteringsrådet og ACE Denmark. Akkrediteringsinstitutionens opgaver er at sikre og dokumentere kvalitet og relevans af videregående uddannelser ved at foretage en akkreditering ud fra foruddefinerede kriterier. Derudover skal institutionen indsamle national og international erfaring med relevans for akkreditering. Kulturministeriet Undervisningsministeriet Akkrediteringsinstitutionen Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Akkrediteringsloven udmøntes i 3 forskellige bekendtgørelser og 3 kriteriesæt for hvert af de 3 ressortministerier. Akkrediteringsrådet træffer afgørelse på akkreditering inden for alle ressortområderne på basis af de respektive kriteriesæt. Akkrediteringsrådet Akkrediteringsrådet er som beslutningsmyndighed en selvstændig enhed i Akkrediteringsinstitutionen. Med udgangspunkt i ESG erne træffer rådet afgørelse om akkreditering af alle videregående uddannelser i Danmark, både nye og eksisterende. Rådet er sammensat, så formand og medlemmer tilsammen har viden og erfaring inden for kvalitetssikring, videregående uddannelse samt forskning og arbejdsmarkedsforhold for dimittender. Rådet har i alt 9 medlemmer. Mindst 1 medlem skal have international erfaring og 1 være studerende. Kvinder og mænd er ligeligt repræsenterede. Akkrediteringsrådets afgørelser er baseret på indstillinger udarbejdet af de 2 operatører ACE Denmark og EVA. Vejledninger, indstillinger og afgørelser er offentligt tilgængelige på hjemmesiden www.acedenmark.dk. ACE Denmark ACE Denmark akkrediterer uddannelser på Viden skabsministeriets ressortområde samt betjener Akkrediteringsrådet. Derudover skal ACE Denmark, ifølge Akkrediteringsloven, indsamle national og international erfaring med betydning for akkreditering på universitetsområdet (videncenterfunktion). EVA EVA er faglig operatør, og akkrediterer uddannelser på Undervisnings- og Kulturministeriets ressortområder. Derudover gennemfører EVA evalueringer, udviklingsaktiviteter og under søgelser af dagtilbud, grundskole, ungdomsuddannelser, videregående uddannelser samt voksen- og efteruddannelse. Akkrediteringsrådet EVA ACE Denmark

Side 8 Status på akkreditering på universitetsområdet I løbet af Akkrediteringsinstitutionens relativt korte levetid har der både været fokus på udvikling af akkrediteringskonceptet og på akkreditering af en række nye og eksisterende uddannelser. Der er løbende sket en udvikling og tilpasning af metoden. International anerkendelse Akkrediteringsinstitutionens arbejde og metoder har i efteråret 2010 gennemgået en international evaluering baseret på ESG erne. På baggrund heraf har Akkrediteringsinstitutionen opnået international anerkendelse med optagelse i både ENQA og EQAR. Løbende udvikling I lighed med øvrige europæiske lande, hvor akkreditering er blevet introduceret som den overvejende metode i et eksternt kvalitetssikringssystem, har der løbende været en debat om, hvorvidt dokumentationsomfanget står i et rimeligt forhold til udbyttet. I Danmark skal dette ikke mindst ses i lyset af systemets fokus på enkeltuddannelser, der inde bærer, at alle de ca. 850 eksisterende universitets uddannelser skal akkrediteres over en kort årrække. Færre kriterier I de 3 år institutionen har eksisteret, er der sket en løbende udvikling med det formål at smidiggøre akkrediteringskonceptet inden for rammerne af de politisk fastlagte kriterier. Det har bl.a. betydet, at de oprindelige 10 kriterier er blevet reduceret til 5. Det har gjort dokumentationen mere struktureret og mindre omfattende. Det er desuden blevet muligt for beslægtede uddannelser at benytte samme dokumentation. Der er generelt sket en løbende reduktion i omfanget af materiale, der produceres til den enkelte akkreditering. En opgørelse fra ACE Denmark fra foråret 2010 viser, at der i gennemsnit produceres 32 nyskrevne sider per akkreditering. Resten af dokumentationen er produceret på forhånd med et andet formål for øje. I forbindelse med udvikling af metoder og processer har studerende, universiteter og andre interessenter været inddraget. Fokus på kvalitetssikring Med omlægningen og reduktionen af kriterierne er der kommet et betydeligt større fokus på universiteternes interne kvalitetssikring. Parallelt hermed, og i de 3 år, Akkrediteringsinstitutionen har eksisteret, er der sket en gradvis udvikling af universiteternes interne kvalitetssikring.

Side 9 Resultatet fra de første 3 år Fra de første akkrediteringer i 2008 til november 2010 har ca. 320 uddannelser fået vurderet kvalitet og relevans. 9 % af de eksisterende har fået en betinget godkendelse. Det betyder, at der på væsentlige områder er konstateret mangler relateret til uddannelsens kvalitet og relevans, som institutionen er forpligtet til efterfølgende at rette op på. Blandt ansøgningerne til nye uddannelser er der 13 %, der ikke har levet op til kriterierne for kvalitet og relevans. Deres ansøgninger har derfor fået afslag af Akkrediteringsrådet. Eksisterende uddannelser: Antal i alt 186 100 % Godkendte 170 91 % Godkendte, betinget 16 9 % Afslag 0 - Nye uddannelser: Antal i alt 134 100 % Godkendte 117 87 % Afslag 17 13 % Kilde: www.acedenmark.dk, november 2010 Samlet set lever størstedelen af uddannelserne op til minimumskravene for kvalitet og relevans. Det rejser spørgsmål om, hvorvidt akkrediteringsmetoden kan udformes, således at der mere målrettet sættes ind, hvor der er reelle kvalitetsproblemer.

Side 10 Metoder til ekstern kvalitetssikring I dette afsnit præsenteres 3 ofte benyttede metoder til ekstern kvalitetssikring og kvalitets udvikling på universitetsområdet. Metoderne præsenteres i arketypisk forstand med forskellene trukket skarpt op. Formålet er at skabe overblik over forskelle, styrker og anvendelsesmuligheder. Der anvendes forskellige metoder til ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser. 3 af de mest udbredte metoder er akkreditering, auditering og evaluering. Metoderne har en række fællestræk: De anvender en kombination af selvevaluering og et eksternt ekspertpanel, der gennemfører interviews med fx ledelse, uddannelsesansvarlige, undervisere og studerende typisk i form af et besøg på institutionen. På tværs af de 3 metoder kan fokus rettes mod uddannelser, fagområder eller institutioner. De resulterer alle i en offentlig rapport. Evaluering Evalueringer analyserer typisk, hvordan der arbejdes med at realisere egne målsætninger, og vurderer i hvilken grad, det lykkes. Evalueringer er altså defineret ved et særligt fokus på koblingen mellem input (fx ressourcer og aktiviteter), processer (fx organisering) og resultater (fx beskæftigelsesgrad). Evalueringer kan have både institutioner, uddannelser, fagområder og tværgående problemstillinger som genstandsfelt. Akkreditering Akkreditering er karakteriseret ved at resultere i en autoritativ godkendelse/ikke-godkendelse af en uddannelse eller institution. Et yderligere resultat af den autoritative godkendelse kan være opnåelse af særlige rettigheder, fx retten til selv at udbyde nye uddannelser og grader. Som metode indebærer akkreditering en direkte kontrol med, om en uddannelse eller institution lever op til en række foruddefinerede kriterier for kvalitet. I evalueringer og auditeringer anvendes dog ofte også eksplicitte kriterier som en del af vurderingsgrundlaget. Auditering Auditering fokuserer på omfanget og kvaliteten af en institutions kvalitetssikringssystem og -praksis. Det er således ikke selve kvaliteten af uddannelser, der er den primære genstand for vurderingen, men institutionens kvalitetssikringssystem, tilknyttede procedurer og praksis. Auditeringer kan gennemføres på forskellige institutionelle niveauer, fx universitets-, fakultets- eller institutniveau.

Side 11 Evaluering Akkreditering Auditering Primære formål Kvalitetsudvikling og kvalitetssikring. Kvalitetssikring. Kvalitetsudvikling, kvalitetssikring og kapacitets opbygning. Anvendes typisk i forhold til Uddannelser, institutioner, fagområder eller tværgående problemstillinger. Uddannelser eller institutioner. Institutioner, fakulteter eller tilsvarende. Fokus Systematisk analyse, der typisk fører til en række anbefalinger. Vurdering af, i hvilket omfang foruddefinerede kriterier opfyldes. Vurdering af kvalitetssikringssystemet og praksis. Typen af konklusion Vurdering og/eller anbefaling. Der træffes en afgørelse, fx godkendt/ikke godkendt. Vurdering suppleret med krav om opfølgning og/eller anbefalinger til udvikling. Brugt i et akkrediteringskoncept kan afgørelser benyttes. Vurderingsgrundlag Ekspertpanelets vurderinger op mod egne målsætninger. Eksternt fastsatte kriterier. Ekspertpanelets vurdering af god praksis og institutionens egne definerede målsætninger. Kriterier hvis brugt i akkrediteringskoncept. Selvevaluering Beskriver og analyserer stærke og svage sider i arbejdet med at realisere egne målsætninger. Dokumenterer om uddannelsen eller institutionen lever op til foruddefinerede kriterier. Beskriver systemerne og deres anvendelse i praksis. Ekspertpanelets sammensætning Afhænger af genstanden, og vil typisk involvere undervisere, aftagere og studerende med kendskab til evalueringens genstandsområde. Undervisere, aftagere og studerende med kendskab til uddannelsens fagområde. Ved institutionsakkreditering inddrages i særlig grad personer med kendskab til kvalitetssikring og ledelse. Studerende samt personer fra universiteter og erhvervs liv, der har erfaring med ledelse og kvalitetssikring. Besøg på institutionen Dialog med ledelse, under visere og studerende og evt. rundvisning. Dialog med ledelse, undervisere, studerende, kvalitetsansvarlige og udvalgte miljøer samt evt. rundvisning. Dialog med ledelse, kvalitetsansvarlige og udvalgte miljøer. Afrapportering Vurderinger og anbefalinger til evt. opfølgning. Vurdering af, i hvilket omfang der leves op til kriterierne. Vurdering af systemets styrker og svagheder samt anbefalinger til opfølgning.

Side 12 Metoderne kan komplementere hinanden Evaluering, akkreditering og auditering, kan tilpasses til det konkrete formål og kombineres under hensyn til metodernes fordele og ulemper. Eksempelvis kan det være et selvstændigt tema i evalueringer at undersøge og vurdere kvalitetssikringsarbejdet på en uddannelse eller institution. Det er en integreret del af hensigten med evaluering at bidrage til kvalitetsudvikling gennem konstruktiv dialog mellem ekspertpanelet og de evaluerede om evalueringens vurderinger og anbefalinger. En svaghed ved metoden kan dog være, at der ikke er en klar opfølgningsforpligtelse. Akkreditering derimod er udstyret med et stærkere mandat med klare konsekvenser, idet en uddannelse eller institution er forpligtet til at rette op på problematiske forhold. Ulempen ved akkreditering er dog, at den kan opleves som en ressourcetung og tilbageskuende metode. En ofte fremhævet fordel ved auditering er, at den kan understøtte det lokale arbejde med kvalitetssikring og dermed bidrage til en kapacitetsopbygning på institutionen. Udfordringen med auditering kan dog være, at den ikke i sig selv siger noget om selve kvaliteten af de enkelte uddannelser og institutionens andre kerneaktiviteter. Ekstern kvalitetssikring skal gøre en forskel Ekstern kvalitetssikring af uddannelser har i sig selv den værdi, at den bidrager til et styrket og forpligtende fokus på forskellige kvalitetsdimensioner i videregående uddannelse. Imidlertid er det også meget centralt, at ekstern kvalitetssikring gør en forskel for brugerne, dvs. studiesøgende, studerende og de aftagere, der skal ansætte dimittenderne. Det har en række konsekvenser for den måde, ekstern kvalitetssikring organiseres og gennemføres på. Som det også fremgår af ESG er det afgørende, at ekstern kvalitetssikring: er troværdig, stimulerer udvikling, leverer relevant og tilgængelig information til brugerne, er omkostningseffektiv. Troværdighed Uanset metode er det afgørende, at den eksterne kvalitetssikring er troværdig. Det kræver, at der afsættes tilstrækkelige ressourcer. Systemet skal være fagligt og metodisk velfunderet for at sikre den nødvendige faglige kvalitet og soliditet i vurderingsgrundlaget.

Side 13 Det er en potentiel udfordring for alle metoder at sikre, at dokumentationsgrundlaget er tilstrækkelig bredt og nuanceret til at kunne konstatere såvel styrker som svagheder i institutionens arbejde med kvalitetssikring. En tilgang kan være at øge omfanget af besøg på uddannelser og institutioner. En anden tilgang kan være at indsamle uafhængig information, fx via spørgeskemaundersøgelser. Det dokumentationsmateriale, der indsamles, skal rumme flere aspekter. Det skal både belyse procedurer, processer og resultater af kvalitetssikringsindsatsen. Derudover skal dokumentation balancere mellem at være produceret som en del af institutionens eget arbejde med kvalitetssikring og være indsamlet direkte i forbindelse med den eksterne kvalitetssikringsaktivitet. Stimulere udvikling Den eksterne kvalitetssikring bør fremme udviklingen i kvaliteten af de videregående uddannelser. Akkreditering er blevet kritiseret for ikke i tilstrækkelig grad at fremme udvikling, fordi der er fokus på opfyldelse af minimumsstandarder. Der er næppe tvivl om, at gentagne akkrediteringer med samme sæt kriterier ikke er den mest effektive metode til at fremme kvalitetsudvikling. Samtidig skal det understreges, at evaluering og auditering heller ikke i sig selv garanterer udvikling. For alle metoder gælder det således, at institutionernes positive medvirken er afgørende. Betydningen af institutionernes eget arbejde med kvalitetssikring spiller en central rolle i denne forbindelse. Det er derfor vigtigt, at der kan skabes tillid mellem den eksterne kvalitetssikringsaktør og institutionerne. Relevant og tilgængelig information til brugerne Det er en integreret del af ambitionen med et eksternt kvalitetssikringssystem, at uddannelsesmarkedet bliver så gennemskueligt som overhovedet muligt. Det er således vigtigt for studiesøgende, studerende og aftagere, at der er relevant og tilgængelig information om uddannelser, fx vedrørende studenterevalueringer, frafald eller kompetencemål. Omkostningseffektiv Det er et helt centralt hensyn, at ekstern kvalitetssikring bidrager til at sikre, at offentlige midler kun anvendes til at finansiere uddannelser med en vis kvalitet. Omvendt skal omkostningerne ved at drive et eksternt kvalitetssikringssystem naturligvis stå i et fornuftigt forhold til udbyttet. I forlængelse heraf er det vigtigt, at det eksterne kvalitetssikringssystem ikke pålægger uddannelsesinstitutionerne unødvendigt dokumentationsarbejde.

Side 14 Internationale tendenser Formålet med at adressere internationale tendenser i ekstern kvalitetssikring er at give læseren et indblik i relevante udviklingstræk i udvalgte lande. Betragtningerne i afsnittet er baseret på input fra de 6 landeeksempler, der præsenteres sidst i denne publikation. Kvalitetssikringssystemer er foranderlige De nationale systemer for ekstern kvalitetssikring forandres løbende, og omlægges med jævne mellemrum. Nogle lande skifter mellem at fokusere på uddannelsesniveau og systemniveau, mens andre varierer betoningen af henholdsvis udvikling og kontrol. De nationale systemer forandres typisk, når de har haft et eller flere gennemløb og mistet noget af deres effekt. Forandringer kan være baseret på en målsætning om, at kvalitetssikringssystemet skal have størst mulig træfsikkerhed i forhold til at identificere mulige problemer på uddannelser eller institutioner. Som eksempel kan nævnes, at Nederlandene og Flandern har ændret fokus fra udelukkende at gennemføre uddannelsesakkrediteringer til i sit nye system at supplere uddannelsesakkrediteringer med auditeringer. I England og Skotland anvendte man tidligere et kvalitetssikringssystem med auditeringer og evalueringer af fagområder. Dette system er blevet ændret, så det nu primært er baseret på auditering. I Sverige har man ligeledes vekslet mellem et fokus på institutions- og uddannelsesniveau, og er netop efter en længere periode med auditeringer overgået til uddannelsesevalueringer som den primære metode. Tværgående analyser Eksterne kvalitetssikringsaktører understøtter institutionernes udvikling ved at gennemføre diverse tværgående analyser. I Skotland gennemføres blandt andet en række tværgående nationale kvalitetsprojekter. Formålet er at forbedre de studerendes vilkår for læring ved at lade universiteterne formidle god praksis gennem gensidig erfaringsudveksling. På samme måde har Norge gennemført tværgående projekter, der har til formål at undersøge temaer, der kan have betydning for uddannelseskvalitet. Landeeksempler De ovenstående betragtninger om internationale tendenser er hentet fra en række landeeksempler. Landene er udvalgt, da de enten er lande Danmark normalt sammenligner sig med, eller har et eksternt kvalitetssikringssystem med relevans for udviklingen af det danske system. For hvert land præsenteres karakteristika ved systemerne samt relevante udviklingstræk. Eksemplerne er bygget op efter følgende skabelon: Introduktion, primær metode, kriterier, konsekvenser og oprettelse af nye uddannelser. Kombination af metoder Der er tendens til, at flere metoder kombineres i ét kvalitetssikringssystem. Kombinationer kan være baseret på et ønske om at balancere hensynet til institutionernes autonomi og det lokale kvalitetsarbejde overfor hensynet til at sikre et vist ensartet minimumsniveau i kvaliteten af videregående uddannelser. Ved at kombinere flere metoder øges samtidig muligheden for at indfange de centrale udfordringer relateret til kvaliteten af de videregående uddannelser.

Danmark Side 15 - Akkrediteringsinstitutionen - Universiteter: 8 - Befolkning: 5,5 mio. - Web: www.acedenmark.dk Akkrediteringsinstitutionen blev oprettet i 2007 som en selvstændig og uafhængig institution under Videnskabsministeriet. Akkrediteringsinstitutionen består af Akkrediteringsrådet og en faglig operatør, ACE Denmark. Akkrediteringsinstitutionen har til opgave at sikre og dokumentere kvaliteten og relevansen af de danske universitetsuddannelser og at indsamle og formidle national og international erfaring af relevans for akkreditering. Kriterier Oprindeligt var akkrediteringerne baseret på 10 kriterier. På baggrund af erfaringer fra de første akkrediteringsrunder blev antallet af kriterier reduceret til 5 i foråret 2010. De 5 kriterier fokuserer på følgende aspekter: behov for uddannelsen, forskningsbasering, den faglige profil og niveau, struktur og tilrettelæggelse samt uddannelsens interne kvalitetssikring. Primær metode Uddannelsesakkreditering anvendes som den primære metode til ekstern kvalitetssikring af videregående uddannelser. Siden 2007 er der akkrediteret ca. 320 universitetsuddannelser. Uddannelserne akkrediteres efter en turnusplan, der sikrer, at alle eksisterende universitetsuddannelser vil blive akkrediteret hvert 6. år. Ved akkreditering skal universiteterne dokumentere, at uddannelsen lever op til 5 foruddefinerede kriterier for kvalitet og relevans. Der redegøres for hver enkelt uddannelse i en dokumentationsrapport, som sammen med et besøg på universitetet udgør grundlaget for akkrediteringen, og det eksterne ekspertpanels vurdering af, om kriterierne efterleves. ACE Denmark udarbejder en akkrediteringsrapport, der indeholder en indstilling til akkreditering. På den baggrund træffer og offentliggør Akkrediteringsrådet den endelige afgørelse. Konsekvenser Der er 3 afgørelseskategorier. Ved positiv akkreditering godkendes uddannelsen i op til 6 år. Ved betinget positiv akkreditering får universitetet 1-2 år til at rette op på de problematiske forhold. Herefter gennemføres en genakkreditering. Ved afslag skal uddannelsen lukkes. Afgørelseskategorien afslag har hidtil ikke været anvendt i akkreditering af eksisterende uddannelser. Oprettelse af nye uddannelser Universiteterne ansøger Akkrediteringsinstitutionen om akkreditering af nye uddannelser, og Akkrediteringsrådet træffer afgørelse om, hvorvidt uddannelsen skal have en positiv akkreditering eller afslag på akkreditering. Hidtil har der kun i særlige tilfælde været anvendt eksterne ekspertpaneler i forbindelse med akkreditering af nye universitetsuddannelser. Fra 2011 introduceres brugen af ekspertpaneler på samtlige nye uddannelser - i første omgang på forsøgsbasis.

Side 16 Nederlandene og Flandern - NVAO Accreditation Organisation of the Netherlands and Flanders - Universiteter: 19 offentlige, 80 private - Befolkning: 16,7 mio. - Web: www.nvao.net NVAO blev oprettet i 2003, og organisationens formål er at bidrage til kvalitetssikring af videregående uddannelser i Nederlandene og Flandern. NVAO akkrediterer offentlige og private uddannelser, rådgiver om emner relateret til videregående uddannelse samt varetager Flanderns register over videregående uddannelser. Primær metode NVAO har i perioden 2003-2010 akkrediteret mere end 3.300 uddannelser. Fra 2011 indføres en ny model for ekstern kvalitetssikring, hvor der anvendes en kombination af auditering og uddannelsesakkreditering. Auditering af universiteter er frivillig, hvorimod uddannelsesakkrediteringer er obligatoriske. Universiteter kan vælge at gennemgå en auditering af sit interne kvalitetssikringssystem forud for uddannelsesakkrediteringerne. Har auditeringen et positivt udfald, underlægges universitetets uddannelser en begrænset akkrediteringsmodel med kun 3 kriterier. Vælger universitetet ikke at gennemføre auditeringen, eller er auditeringens resultat negativt eller betinget positivt, underlægges uddannelserne en fuld akkreditering med alle 16 kriterier. NVAO samarbejder med faglige operatører, som bl.a. nedsætter det eksterne ekspertpanel, som vurderer universitetet eller uddannelsen. NVAO træffer og offentliggør den endelige afgørelse. Kriterier NVAO s auditeringer fokuserer på, hvordan universitetets interne kvalitetssikringssystem fungerer i forhold til undervisning og læring. Blandt andet vurderes politikker og procedurer for kvalitetssikring af uddannelser, herunder organisering og beslutningsstrukturer. Uddannelsesakkrediteringerne indebærer en vurdering af uddannelsens indhold og resultater. Modellen med 3 kriterier fokuserer på uddannelseskvalitet, undervisere samt forventet og realiseret læringsudbytte. I modellen med 16 kriterier lægges der endvidere vægt på en vurdering af kvalitetssikringspolitik, system og tilhørende procedurer. Konsekvenser En positiv akkreditering resulterer i anerkendelse af grader og offentlig finansiering samt giver de studerende mulighed for at søge økonomisk støtte. Konsekvenserne af en auditering påvirker akkrediteringsforløbet, som det er beskrevet ovenfor. Oprettelse af nye uddannelser Udfaldet af auditeringen har indflydelse på akkrediteringen af nye uddannelser. Er universitetets auditering positiv, benyttes 4 kriterier i akkrediteringen af nye uddannelser. På universiteter, der ikke har en positiv auditering, underlægges nye uddannelser en akkreditering med 16 kriterier. I begge tilfælde er det et eksternt ekspertpanel, der gennemfører vurderingen.

Sverige Side 17 - Högskoleverket Swedish National Agency for Higher Education - Universiteter: 14 - Befolkning; 9,2 mio. - Web: www.hsv.se Högskoleverket blev oprettet i 1995 på mandat fra den svenske regering. Högskoleverket gennemfører uddannelsesevalueringer, auditeringer, tematiske evalueringer og årlige evalueringer af det samlede uddannelsesfelt. Derudover rådgiver organisationen om uddannelsesudvikling på baggrund af indsamlet og analyseret data om de videregående uddannelser i Sverige. I 2010 har Högskoleverket fx udarbejdet rapporter om sygeplejerskers specialuddannelse samt om undervisere og forskeres arbejdstid. Primær metode Högskoleverket har siden 2007 anvendt auditering som den primære metode til ekstern kvalitetssikring af de videregående uddannelser. Fra 2011 indføres en ny model, hvor alle uddannelser evalueres hvert 4. år, og genstandsfeltet flyttes dermed fra systemniveau til uddannelsesniveau. Uddannelsesevalueringerne vil blive gennemført, så de adresserer et fagområde samlet. På den måde er det muligt at indsamle tværgående viden, der kan anvendes i et kvalitetsudviklende perspektiv. Med uddannelsesevalueringerne kommer der øget fokus på de studerendes læringsudbytte. Högskoleverket vurderer i samarbejde med et eksternt ekspertpanel, om der er sammenhæng mellem de forventede og de realiserede læringsmål. Derudover vurderes det, hvordan uddannelsen lever op til Högskoleloven. Uddannelsesevalueringerne resulterer i en samlet vurdering af uddannelsens kvalitet, som Högskoleverket rapporterer til det svenske undervisningsministerium. Kriterier Evalueringerne fokuserer på uddannelsernes resultater, og er baseret på de studerendes selvstændige arbejde (specialer), dimittendundersøgelser og institutionens selvevaluering. Resultaterne bedømmes ud fra 6 kriterier, der bl.a. omhandler de studerendes viden og forståelse af fagområdet, de studerendes evne til kritisk tænkning og problemløsning samt deres evne til at foretage etiske og samfundsmæssige vurderinger. Som supplement til kriterierne kan Högskoleverket, i samarbejde med ekspertpanelet, præcisere, hvilke kvalitetsaspekter der i øvrigt skal bedømmes. Konsekvenser Uddannelsesevalueringerne resulterer i én af 3 vurderinger: Høj kvalitet, god kvalitet, alvorlige mangler. Vurderingen høj kvalitet kan resultere i, at undervisergruppen på uddannelsen tildeles ekstra ressourcer, mens vurderingen god kvalitet ikke umiddelbart har konsekvenser. Ved alvorlige mangler får universitetet en given periode til at rette op på forholdene. Hvis forholdene ikke forbedres, kan Högskoleverket tilbagekalde universitetets ret til at dimittere studerende fra uddannelsen, og det kan derudover få betydning for ressourcetildelingen til universitetet. Oprettelse af nye uddannelser Universiteterne ansøger Högskoleverket om oprettelse af nye uddannelser. Der anvendes ekspertpaneler i vurderingssprocessen, mens Högskoleverket står for selve godkendelsen.

Finland Side 18 - FINHEEC Finish Higher Education Evaluation Council - Universiteter: 16 - Befolkning: 5,3 mio. - Web: www.finheec.fi FINHEEC blev oprettet i 1996 og er en uafhængig institution. FINHEEC har til formål at fremme kvalitet af videregående uddannelser samt understøtte universiteter og undervisningsministeriet i spørgsmål vedrørende evaluering. FINHEEC er opdelt i et råd og et sekretariat, der udfylder hhv. en besluttende og en rådgivende funktion. FINHEEC gennemfører auditeringer, evalueringer af educational centres of excellence samt tematiske evalueringer og evalueringer af uddannelsesområder. Sidstnævnte evalueringer igangsættes typisk, hvis et område vurderes at være betydningsfuldt for samfundet, eller hvis det undergår omfattende udvikling. Fx har FINHEEC evalueret de finske ingeniøruddannelser med henblik på at støtte udviklingen inden for området. Primær metode FINHEEC auditerer de finske universiteter i en 6-årig cyklus. I forbindelse med auditering vurderes universiteternes kvalitetssikringssystemer og de metoder, processer og procedurer, de er baseret på. Auditeringerne er baseret på en udviklingsorienteret tilgang, og der fokuseres derfor på at understøtte universiteterne i at identificere styrker, god praksis og udviklings perspektiver. Som opfølgning på den årlige runde af auditeringer udarbejder FINHEEC en tværgående analyse af auditeringernes resultater og effekter. Auditeringen gennemføres af et eksternt ekspertpanel, som indstiller, hvorvidt universitetet kan godkendes, eller om der er behov for re-auditering. På baggrund af indstillingen træffer FINHEEC den endelige afgørelse og fastsætter konsekvenserne. Kriterier Ved auditering vurderes det, om universitetets kvalitetssikringssystem er hensigtsmæssigt, effektivt, gennemsigtigt, og om det leverer resultater. De konkrete kriterier varierer alt efter, hvor udviklet kvalitetssikringssystemet er. Konsekvenser Omkring en fjerdedel af afgørelserne resulterer i en re-auditering, som skal gennemføres inden for 2 år. I re-auditeringen fokuseres der specifikt på panelets forslag til forbedringer af kvalitetssikringssystemet. Universitetet skal dokumentere, at der er sket en reel opfølgning og udvikling af det eksisterende system. Oprettelse af nye uddannelser De finske universiteter ansøger undervisningsministeriet om oprettelse af nye uddannelser.

Norge Side 19 - NOKUT Norwegian Agency for Quality Assurance in Education - Universiteter: 7 - Befolkning: 4,7 mio. - Web: www.nokut.no NOKUT blev etableret som en uafhængig kvalitetssikringsinstitution i 2003. NOKUT har til formål at føre tilsyn med og udvikle kvaliteten af videregående uddannelser i Norge. Desuden varetager NOKUT godkendelsen af udenlandske uddannelser. NOKUT gennemfører auditeringer samt institutionsog uddannelsesakkrediteringer. I den forbindelse indsamles viden, som analyseres og bearbejdes i vidensprojekter. Derudover igangsætter NOKUT tværgående projekter, der har til formål at undersøge temaer, der kan have betydning for uddannelseskvalitet. Primær metode NOKUT foretager auditeringer af universiteternes interne kvalitetssikringssystemer i en 6-årig cyklus. Auditeringerne har fokus på det systematiske arbejde med kvalitetssikring, herunder universiteternes anvendelse og nytte af deres kvalitetssikringssystemer. Det er et ekspertpanel, der på baggrund af besøg, universiteternes årsrapporter og lign. materiale, gennemfører auditeringen. Ekspertpanelet udarbejder en auditeringsrapport, der bl.a. indeholder anbefalinger til, hvilke områder der kan udvikles. NOKUT træffer på baggrund af rapporten den endelige afgørelse om auditering af institutionens kvalitetssikringssystem. Kriterier Auditeringen er baseret på foruddefinerede kriterier, der bl.a. fokuserer på motivering af kvalitetsarbejde og kvalitetskultur, kvalitetssikringssystemets forankring og udvikling, kvalitetssikring af nye og eksisterende uddannelser samt opfølgning, anvendelse og formidling af de indsamlede informationer. Konsekvenser Ved auditering vurderes det, om kvalitetssikringssystemet samlet set er tilfredsstillende. Hvis ekspertpanelet vurderer, at systemet er utilfredsstillende, igangsætter NOKUT en opfølgningsproces inden for 6 måneder. Positiv auditering medfører større frihedsgrader for universitetet. En negativ auditering betyder, at nye uddannelser skal akkrediteres. Oprettelse af nye uddannelser Så længe kvalitetssikringssystemet vurderes at være tilfredsstillende, har universiteterne selv ret til at oprette nye uddannelser. Hvis systemet vurderes at være utilfredsstillende, mister universitetet denne ret, og nye uddannelser skal akkrediteres af NOKUT. Auditeringen har både en udviklende og en kontrollerende funktion, da NOKUT dels rådgiver universitetet om kvalitetsudvikling, og dels kontrollerer om universitetets interne kvalitetssikringssystem lever op til de gældende kriterier.

England Side 20 - QAA Quality Assurance Agency for Higher Education - Universiteter: 132 - Befolkning 51,8 mio. - Web: www.qaa.ac.uk QAA blev oprettet i 1997, og er den overordnede kvalitetssikringsinstitution i Storbritannien med separate afdelinger i England, Nordirland, Skotland og Wales. QAA skal sikre, at uddannelsesinstitutionerne lever op til deres ansvar for kvalitetssikring af uddannelser ved at identificere god praksis, komme med anbefalinger til forbedringer og støtte universiteternes interne kvalitetssikringsarbejde. Derudover bidrager QAA til policyudvikling. Konkret arbejder QAA med auditering af uddannelses institutioner, udarbejdelse af sektoranalyser, erfaringsopsamling samt udgivelse af et nyhedsbrev, der har til formål at fremme diskussion og debat om kvalitetssikring. Derudover gennemfører QAA tematiske analyser på baggrund af auditeringsrapporterne, der eksempelvis kan omhandle brugen af ekstern eksamination. Storbritannien I Storbritannien stiller QAA krav om, at universiteterne inddrager en række elementer (kaldet den akademiske infrastruktur ) i deres interne kvalitetssikring af uddannelserne. Det drejer sig om: Kvalitetssikring og opretholdelse af akademiske standarder Krav og standarder i kvalifikationsrammen Faglige standarder og tærskelværdier for forskellige fagområder Uddannelsernes forventede læringsudbytte, herunder hvordan det kan realiseres og testes. Primær metode I perioden frem til 2001 blev ekstern kvalitetssikring primært varetaget gennem evaluering af fagområder og auditeringer. Siden 2002 er auditering dog blevet anvendt som den primære metode, og fokus er dermed flyttet fra fagområder til institutionsniveau. En auditering gennemføres af et eksternt ekspertpanel, som vurderer universitetets kvalitetsarbejde og standarder. Auditeringen er baseret på den akademiske infrastruktur og ekspertpanelets viden om uddannelse. Panelet har ansvar for anbefalinger, vurderinger og udarbejdelse af rapport. Afgørelsen består i, at ekspertpanelet giver udtryk for, i hvilken grad de har tillid til kvalitetssikringssystemet. QAA koordinerer selve auditeringsprocessen, og offentliggør auditeringsrapporten. Kriterier De enkelte elementer i den akademiske infrastruktur udfoldes i en række kriterier, som udgør grundlaget for auditeringen. Eksempelvis adresseres: Ansvarsfordeling, tilgang til kvalitetsudvikling, overensstemmelse mellem de uddannelsesgrader, universitetet tildeler, og den engelske kvalifikationsramme, adgang til relevant information, personalets kompetencer, monitorering og revision af eksisterende politikker, procedurer og praksis. Konsekvenser Der er 3 afgørelseskategorier: Fuld, delvis eller ingen tillid til kvalitetssikringssystemet. Hvis ekspertpanelet har fuld tillid, gennemføres en standardopfølgning på rapportens anbefalinger efter 3 år. Hvis panelet har delvis tillid til systemet, gennemføres en hurtig opfølgning efter 3 måneder. I tilfælde af at panelet ingen tillid har til systemet, skal universitetet levere en handlingsplan, som tydeligt angiver, hvordan man vil implementere konkrete ændringer. Oprettelse af nye uddannelser Universiteter i Storbritannien har ret til selv at oprette nye uddannelser inden for et sæt af nationale regler. I forbindelse med auditering vurderes det, om universiteterne følger disse regler.

Skotland Side 21 - QAA Scotland Quality Assurance Agency for Higher Education - Universiteter: 19 - Befolkning: 5,1 mio. - Web: www.qaa.ac.uk/scotland Den akademiske infrastruktur udgør en fælles referenceramme for uddannelsessektoren i Storbritannien, og fungerer som guide for uddannelsesinstitutionernes eget kvalitetsarbejde. Derudover bidrager den bl.a. til at sikre sammenlignelighed mellem uddannelser, og til at styrke de studerendes læringsoplevelse. Læs mere om den akademiske infrastruktur på: http://www.qaa.ac.uk/aboutus/ai.asp Uddannelsesevalueringer igangsat og foretaget af universiteterne efter en 6-årig cyklus Eksterne auditeringer efter en 4-årig cyklus Nationale udviklingsprojekter. Auditeringerne gennemføres af et eksternt ekspertpanel, der undersøger universitetets tilgang til at forbedre de studerendes oplevelse af læring, universitetets monitorering og evaluering af kvalitet og akademiske standarder samt universitetets tilgang til at forbedre kvalitet. Ekspertpanelet har ansvar for anbefalinger, vurderinger og udarbejdelse af auditerings rapporten og en opsummerende rapport, mens QAA Scotland koordinerer selve auditeringsprocessen og offentliggør rapporten. Kriterier QAA Scotland blev etableret i 2005, og er en selvstændig afdeling under QAA. QAA Scotlands primære opgave er at gennemføre og offentliggøre auditeringer af universiteterne, samt gennemføre analyser af de centrale temaer, der viser sig ved auditeringsrunder. QAA Scotland rådgiver regering, universiteter og `funding councils, samt indhenter viden om universiteternes kvalitetssikringsaktiviteter. Derudover varetager QAA Scotland en række tværgående nationale kvalitetsprojekter, hvis formål er at for - bedre de studerendes vilkår for læring, ved at lade universiteterne formidle god praksis gennem gensidig erfaringsudveksling. Primær metode I 1990erne blev ekstern kvalitetssikring i Skotland foretaget via evalueringer. Siden 2003 har man anvendt en model, hvor flere metoder kombineres, og der er fokus på at vurdere kvaliteten af de studerendes oplevelse af læring og undervisning. Modellen består af følgende komponenter: Elementerne i den tilpassede udgave af den akademiske infrastruktur udfoldes i en række kriterier, som udgør grundlaget for auditeringen. Eksempelvis adresseres: Universitets evne til at engagere og støtte de studerende i deres læring, graden af effektivitet i universitets tilgang til selvevaluering, implementering af strategier og politikker for kvalitetsudvikling, evne til at identificere god praksis for udvikling. Konsekvens Alle universiteter, der har gennemgået en auditering, skal et år efter offentliggørelse af auditeringsrapporten udarbejde et svar på rapportens anbefalinger, og angive konkrete tiltag til opfølgning. Hvis ekspertpanelet har vurderet, at de har begrænset tillid til kvalitetssikringssystemet, gennemføres der endvidere en opfølgning, der primært fokuserer på de områder, der var udsat for kritik. Oprettelse af nye uddannelser Universiteter i Skotland har ret til selv at oprette nye uddannelser inden for et sæt af nationale regler. I forbindelse med auditering vurderes det, om uni versiteterne følger disse regler.

Side 22

Side 23

ACE Denmark Studiestræde 5 DK-1455 København K Telefon: + 45 3392 6900 acedenmark@acedenmark.dk www.acedenmark.dk