Geropalliation i praksis



Relaterede dokumenter
Almen praksis og palliation SFR

Det handler om at være tryg i eget hjem

Det palliative forløb almen praksis rolle

Anna Weibull Praktiserende læge og Specialist i Palliativ Medicin

Gorm Thusgaard 7/5-2013

Samarbejdsaftale. den terminale patient

ALS og palliation

Samarbejdsaftale den terminale patient

Shared Care mellem specialiseret palliation og Almen praksis St. Lukas den

Få mere livskvalitet med palliation

Praktiserende læge i Hellerup siden Læge på Skt. Lukas Stiftelsens Hospice i Hellerup siden Kursus og undervisning af læger,

Informationspjece om Maksimal Medicinsk Uræmibehandling (MMU) Regionshospitalet Holstebro Nyremedicinsk Dagafsnit Sengeafsnit M3

En værdig død - hvad er det?

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb

Samarbejdsmodel i Aalborg Kommune. Praktiserende læger Plejepersonale på plejecentre

Ånde-nød INGEBORG ILKJÆR LEKTOR, PH.D

Samtalen. Lotte Blicher Mørk. Anna Weibull. Hospitalspræst Rigshospitalet Palliativt afsnit. Praktiserende læge, Åbylægerne Grenaa

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

Palliation i praksis på Hjertemedicinsk afdeling. - eksempler fra Vejle

Palliation på sygehuset

Årsrapport Det palliative team. Regionshospitalet Viborg, Skive

Hvordan hjælper vi det gode liv i et palliativt aspekt

Rundt om en tidlig palliativ indsats

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

ALS og palliativ sedering Merete Karlsborg Overlæge og Ansvarlig for ALS-teamet Neurologisk afdeling Bispebjerg Hospital

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Holmegårdsparken Projekt: En værdig livsafslutning Terminal palliativ indsats.

Plejevederlag i tilknytning til pasning af døende i eget hjem

Palliativ indsats i den kommunale pleje en værdig død

Samordnet Pleje og Omsorg

Sidstehjælp. Folkeoplysning om døden. Lotte Blicher Mørk, Præst Rigshospitalet

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Etikken og etiske dilemmaer ved livets slutning

Palliation, tilbud til døende og deres pårørende

Planlægning af den farmakologiske lindring Gorm Thusgaard

Den palliative KOL-patients behov

Palliative tilbud Kvalitetsstandard 2017

Samarbejdsmodellen INDFLYTNING I PLEJEBOLIG. Hvad er begivenheden Plejepersonalet Lægen

KLINISKE RETNINGSLINIER I

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

diagnosticering g af depression hos somatisk syge ældre

Palliativ pleje, omsorg og behandling. 13. Marts 2019

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Terminal palliativ indsats

Palliativ indsats for personer med demens.

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Støttemuligheder for palliative patienter og deres pårørende i Københavns Amt KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2005

De juridiske rammer. Genoplivning. Chefkonsulent, cand. Jur. Susanne Aborg og overlæge Jan Greve

Palliation. DSAM s Vejledning 2014 Anna Weibull

LINDRENDE TILBUD I HOLBÆK KOMMUNE

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Folketingets ombudsmand

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

National klinisk retningslinje

Mod livets afslutning

Fravalg af livsforlængende behandling Regler og Etiske dilemmaer

Henvisningsveje - vedr. voksne kræftpatienter og deres pårørende og efterladte

Genoplivning!!!!!! Rigshospitalet 5. dec Poul Jaszczak

Jørgen Thomsen. Head of Department Medisat A/S

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

palliation lindrende pleje servicedeklaration

Hvad er god lindring? Hvad skal der til, for at det lykkes?

Hans-Henrik Bülow Forsknings-ansvarlig overlæge. Fravalg af livsforlængende behandling. Hvad skal vi, hvad må vi?

Palliation på tværs Silkeborg - et medarbejderdrevent innovationsprojekt mellem hospitalet, kommune og almen praksis

Kræftpatienters oplevelser i den palliative fase af sygdomsforløbet

Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015

Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

SSA - Sundhed & Omsorg Udarbejdet den: Rev. senest: Godkendt af: S- og O-chef Torben Laurén

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

EN GOD AFSLUTNING PÅ LIVET Stillingtagen til genoplivning i livets sidste fase til patienter uden for sygehusene

Plejeorlov ved pasning af døende i eget hjem

Session 6: Når hjemmet er ønsket om det sidste levested.

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Palliativ indsats på Kildevæld - et praksiseksempel på en udviklingsproces

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Transkript:

Geropalliation i praksis Anette Denker De praktiserende læger i Helsehuset Hold an Vej 5 Ballerup Tidl. læge Pall. Afd. BBH og St Lukas Thomas Gorlen Lægerne Søborg Torv NSCPM 2011 Begge medforfattere til DSAM s Palliations-vejledning 2014 og KAP-H specialepraksiskonsulenter

Hovedbudskaber Palliation kan bruges til alle patientgrupper - også de ældre Ældre pt. er komplekse multisyge, familieperspektiv vigtig Man kan undgå mange indlæggelser hos terminale pt: 1. ved at tænke palliation tidlig i forløbet 2. dokumentere pt s ønsker for den sidste tid 3. kende til principperne om subcutan behandling Tryghedskassen Palliations hjemmebesøg et godt redskab (brug DSAM s vejledning, det er nemt!) Hjemmeplejen/plejehjemspersonale en nødvendig samarbejdspartner

Kirsten 80 årig kvinde Apopleksia cerebri sequelae, dement og depressiv Senere tid tiltagende uro, agressiv, smerter? Medicin: Citalopram 40 mg x 1 Panodil 665 mg 2 tabl. x 3 Risperdal 0,5 mg x 2 Unikalk Forte x 2 Lab: Hb 5,6; S-Ca 3.14 7

WHO-definition 2002 Den palliative indsats fremmer livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykologisk, social og åndelig art.

Paradigmeskifte

KOL-palliation-Interview-us Åndenød Exacerbationer Træthed, svært at overkomme daglige gøremål Angst for kvælning og død og at være alene og ikke kunne få hjælp. Uforudsigelig hverdag, kontrol tab Nedsat mobilitet, social isolation, ensomhed Skyld og skam

Patienten med Palliative behov Udover kræftpatienter, hvilke patienter kan have palliative behov? KOL Hjertesvigt Demens Neurologiske pt., Sklerose, ALS, apopleksi osv. Nyreinsufficiens Leverinsufficiens Gamle Døende

Den gode død Bevare kontrol med det som sker og hvor Værdighed og privatliv God symptomkontrol Følelsesmæssig og evt åndelig støtte Kontrol med hvem som er tilstede. Tid og mulighed for at sige farvel Få lov til at dø når tiden er kommet, og ikke få livet forlænget unødigt.

Den praktiserende læges rolle Tovholder, den der følger pt. Behovsvurdering Samarbejde med øvrige sundhedsprofessionelle Vejledning af pt om service-lovgivning Rådgivning af kommunen Ansvar for lægefaglig behandling i sen og terminal fase Den der tager stilling til hvem der skal kontaktes i den sidste tid 10

Dødsfald i Danmark Hvor! 55 000 dødsfald pr. år 48% hospital 16% i eget hjem 26% plejehjem (>80 år 50%?) (2-3% hospice) 8-9% andet 15 000 dør af cancer

Underbehandling af ældre og ikke-cancer patienter Patienter over 60 år får mindre morfin end de yngre. Hvorfor? Underbehandling? Ikke-cancer patienter får meget sent palliativ behandling Læger tænker for sent palliation, når der ikke er tale om cancer Siri Brelin (Norge): Opioid prescriptions for cancer patients in the last years of life (EAPC 2014)

Ikke Cancer-pt. vs. Cancer-pt Indlægges hyppigere pga hjertekar- og respiratoriske problemer (også flere dage) Øget hyppighed af dødsfald på hospital 4% KOL/55% lungecancer terminaltilskud

Geropalliation udfordringen Livsforlængende/palliativ behandling Symptombyrde Evt. kræft Comorbiditet Aldring Patientens ønsker og behov

Herman 91 år gammel mand Frontal demens Blodprop i hjernen - hø sidig lammet Sprogløs Kateter Kørestolsbruger fuldt plejekrævende Tilbagevende infektioner Prognose? Målsætning med behandling Familie perspektiv Etiske overvejelser

Geropalliation udfordringen Livsforlængende/palliativ behandling Livsforlængende nej eller alligevel? Symptombyrde Evt. kræft Comorbiditet Aldring Herman: Hvornår behandle? Hvilken behandling? Hensyn til ægtefællen Patientens ønsker og behov Familien uenighed. Hvad er hans ønske?

Skrøbelige ældre" - Prognose "Skrøbelige ældre" har 1/3 kortere levetid end den raske ældre. Patient og pårørendes opfattelse af hvilken hjælp de kan få, har betydning for hvor de ønsker at dø. Hvis man får formidlet at det er muligt at få samme pleje og smertebehandling i eget hjem vil patienten i større grad ønske at dø hjemme. D Currow (Australien): What are the most relevant indicators to classify a palliative care population for QA and research. EAPC 2014

Tidlig intervention Tidlig planlægning hvornår tænke palliation Prognose?

Øget risiko for at død? (Oversættelse fra SPICT-skema) Generelt I seng el. stol >50% af dagen >2 akutte indlæggelser sidste 6 mdr. Vægttab 5-10% sidste 3-6 mdr. og/el. BMI <20 Vedv. ubehagelige sympt. På trods af optimal behandling Demens Kan ikke klæde sig på, gå eller spise uden hjælp Spiser og drikker mindre Urin/aff inkontinens Kan ikke kommunikere meningsfuldt Faldtendens Tilbagevendende feberepisoder el. infektioner

Husk tilskud! Terminaltilskud til medicin: Lægemiddelstyrelsen: FMK-online.dk NEM ID/digital signatur Terminalerklæring: Kommunen: (LÆ 165/edifact): Iht Serviceloven 122 ret til plejeorlov, gratis sygeplejeartikler, ernæringstilskud, fysioterapeut og psykolog Tekst til terminalerklæring: Undertegnede læge erklærer, at ovennævnte patient har de nævnte diagnoser, at patienten kun kan forventes at leve i kort tid, samt at hospitalsbehandling med henblik på helbredelse må anses for udsigtsløs. 22

Ydelse 4657 Konsultation i klinikken 383,05 kr Ydelse 4250 Opfølgende hjemmebesøg 829,92 kr Ydelse 4250 Palliationsbesøg 829,92 kr Ydelse 4253 Kørselsgodtgørelse 4,40 kr pr.km Gælder kun hvis pt er terminalerklæret Ubegrænset antal besøg eller samtale i konsultation

http://vejledninger.dsam.dk/palliation/

j

Symptomkapitler. Eks. Delirium

Koordinationsmøde 1. Møde i hjemmet/plejehjemmet med det basale palliative team. 2. Afklare gensidige forventninger 3. Afdække palliative behov - hjælpemidler 4. Medicinplanlægning. Unødvendig medicin seponeres 5. Fælles plan 6. Tilskud 7. Opgavefordeling Kontaktveje aftales tlf. numre 8. Næste kontakt aftales

Paraplegiker i eget hjem, livstræt Erik mumleren ; 67 år paraplegiker efter UT for 30 år siden cerebralt intakt tiltagende svækket respiratorisk svært ved at tale Indlagt talrige gange med pneumoni Træt af indlæggelse, livstræt. Nu pneumoni. Kan ikke tale. Indlægges?

Habil borger Livstestamente Forudgående fravalg (livsforlængende behandling, indlæggelse) 1. Uafvendeligt døende patient. (dage til uger) 2. Svært invalideret/permanent vegetativ 3. Ikke uafvendeligt døende men de fysiske konsekvenser af sygdom eller behandling vurderes at være meget alvorlige og lidelsesfulde. Dokumenter! Ved velkomstsnak på plejehjem eller lægebesøg helst i god tid!

Ane 87 år kvinde, med KOL, demens, slidgigt Mere åndenød, smerter, svækket, svært ved piller Behandling: Initialt røde dråber så s.c. morfin Sover stille og roligt ind efter 5 dage

Beboerne plejehjem 50-80% demente Komorbiditet Polyfarmaci 10 præp Levetid 2.5 år Indlæggelser: 80% akut 33% en-dags Måske de mest komplicerede patienter i sundhedsvæsnet.

Fokusinterview på 3 plejehjem De bedste forløb: Tidlig planlægning Subcutan administration of medicin Uddannelse!!!! Praktiserende læger Plejepersonale Til diskussion Faste plejehjemslæger vs. pts egen læge Fast vs. pn. Medicinering Gorlen TF, Gorlen T, Vass M, Neergaard MA. Death in nursing homes: a Danish qualitative study. International Journal of Palliative Nursing 2013, 19, 5: 236-42.

Hvordan sikre en værdig død og undgå unødig indlæggelse i den sidste tid? Sygeplejepersonalet observant og forudseende Kontakt til egen læge Erklæring parat med ønsker for den sidste tid Tryghedskassen (til symptomlindring i de sidste levedøgn)

De sidste dage Tryghedskassen og subcutan nål

Holdninger Ældrebølgen er en succes!! (men måske ressourcekrævende) Embrace the complexity do not avoid it (accepter at dette er kompliceret)

Hovedbudskaber Palliation kan bruges til alle patientgrupper - også de ældre Ældre pt. er komplekse multisyge, familieperspektiv vigtig Man kan undgå mange indlæggelser hos terminale pt: 1. ved at tænke palliation tidlig i forløbet 2. dokumenteret pt s ønsker for den sidste tid 3. kende til principperne om subcutan behandling Tryghedskassen Palliations hjemmebesøg et godt redskab (brug DSAMs vejledning, det er let!) Hjemmeplejen/plejehjemspersonale en nødvendig samarbejdspartner

Husk forudse, forebyg, forbered

Tak for opmærksomheden!