Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015

Transkript

1 Kvalitet i overgange DSKS 9 jan 2015 Lars Rytter KAP H (Kvalitetsenheden for almen praksis RegH) Praktiserende læge Albertslund

2 Overskrifter Viden om korttidsindlæggelser? Relevante? Sikker ansvarsoverdragelse Barrierer mod sammenhæng??

3 Undersøgelse af 450 akutte medicinske indlæggelser under 24 timer blandt 65+ årige (0 dages indlæggelser) Studie på akutenhederne på Amager, Hvidovre og Glostrup hospitaler med fokus på substituerbare indlæggelser Samordningsudvalget, 13. marts 2014

4 Metode Konsekutivt, retrospektiv gennemgang af indlæggelser fra 1. april Målet: 100 indlæggelser pr. afd. 2 uafhængige journalgennemgange 2 medicinske speciallæger ansat i akutenhederne på hvert af de tre hospitaler 2 praktiserende læger. Kommunerne burde have været med!!! Man ser efter mulighederne i eget fag Ved hver uafhængig gennemgang vurderes indlæggelsen Der var et absolut behov for akut indlæggelse ikke substituerbar Alternativ løsninger var bedre: substituerbar. En indlæggelse kategoriseres som substituerbar når der var overensstemmelse mellem de to uafhængige lægegruppers vurdering

5 Korttids indlæggelser er Hyppige Vi har set på Under 24 timer (0 dages indlæggelser er ind og ud inden f samme døgn) årige 41% varede under 24 timer!!

6 27% vurderes som Substituerbare Det bliver aldrig 0% hvor langt kan vi komme ned? Retrospektive undersøgelse fjernt fra kampens hede beskriver ikke uoverskuelig indlæggelses situation m utilstrækkelig viden, familie pres osv De var syge men der burde måske være sket noget andet.. Korttidsindlæggelser er i et vist omfang Medicinske afdelingers fremskyndede forløb De udskrives afklarede men mere syge end før Nogen er AKUT ambulant I stedet for Subakut?? En følge af speciallæger og diagnostik 7/24..

7 Alternativ til akut indlæggelse 80 % af de substituerbare indlæggelser vurderes, at kunne være håndteret i praksissektoren (v. egen læge/vagtlæge) 21 % ved ikke akut ydelse på hospital 16 % ved ydelser fra kommune.

8 Amager Hospital Hvidovre Hospital Eksempler på substituerbare indlæggelser Ex 1. Akutte infektioner hvor behandling kan varetages af egen læge og evt. øget hjemmepleje /bedre observation på plejehjem Ex. 2. Alment svækkede patienter uden akut diagnostisk problematik, Terminale patienter, som kan klares af egen læge, geriatrisk team mv. Et forbedringspotentiale ved at tale m patient og familie og få dokumenteret et ønske om evt.: ikke livsforlængende behandling (livstestamente). Ex. 3. Ikke akut opstået svimmelhed eller faldpatienter uden traume, som kan klares ved subakut ambulant faldudredning evt CT scanning Ex.4. OBS DVT kan afklares hvis almen praksis har adgang til D dimer og evt Ultralydscaning af crus via egen læge

9 Amager Hospital Hvidovre Hospital Arbejdsgruppens anbefalinger Adgang for almen praksis til akut ambulant diagnostik uden indlæggelse (fx ved dyb venetrombose (D Dimer) scanningsmulighed v fald patienter (obs subduralt haematom). Kommunerne må overveje sygeplejefaglig opgradering af plejehjemmene (45% vurderes substituerbare) især i vagttid Ad metoden: Foranstaltninger med henblik på at forebygge hospitalsindlæggelser bør fremover i højere grad baseres på journalgennemgang fremfor alene registeranalyser

10 B. Sikker ansvars overdragelse inkl AP- hvordan? Lars Rytter 10

11 Case Opfølgning efter udskrivning m. medicin gennemgang Gift 81 årig ganghæmmet hjemmeboende mand. Hjemmeplejen doserer medicin. Blev indlagt en weekend pr tlf. grundet fald episode. Under indlæggelsen er fundet lavt blodsukker hvorfor Gliclazid UNO 30 mg x1 (sænker blodsukker) er stoppet. Blodtryk er fundet lavt 97/55. Rejse sætte sig test:7 med støtte. Patienten ønsker sig udskrevet der ønskes opfølgning med henblik på justering af bla blodtryks og diabetes medicin.

12 Opfølgning efter udskrivning inkl. medicin gennemgang Kroniske diagnoser: Type 2 Diabetes m komplikationer 2006 Hjerte bypass Apopleksi 2005 (blodprop i hjernen) Urin sur gigt Forhøjet blodtryk Problemer? BT 97/ 64 Rejsesætte sig test 7 m støtte nedsat kraft Måske bivirkninger til kolesterol sænkende medicin Kræver tværfaglig opfølgning Løbende justering af medicin (gennemgang?) Medicin liste Diabetes (Metformin 1000mg x 2) Vanddrivende (Furix 80x3) Blodtryk (Losartan 50 mg x1) Kalk og D vit (Unikalk Silver 1 x 2) Blodtryk (Metoprolol 50 mg) Urinsur gigt (Allopurinol 200mg) Blodfortyndende (Clopidogrel 75 mg ) Kolesterol sænkende (Atorvastatin 80 mg) Smertestillende (Panodil 1000 x 3)

13 B. DSAMs model for differentierede indsatser ved udskrivning m sikker overdragelse inkl opfølgende hjemmebesøg Hvor almen praksis inddrages Lars Rytter 13

14 Kan selv (de fleste?) Støttes m Plan i epikrisen Skrøbelige ældre med nedsat Behov for en hvis hjælp mestringsevne fx sikker booking af aftale (AK beh, enkel kontrol af lab/ justering af medicin). Ikke skrøbelige ældre med en eller flere kroniske sygdomme. Får flere slags medicin men har Proaktiv indsats. NYTkun beskedne fysiske eller kognitive Skrøbelige uden mestringsevne funktionstab Fx Følges hjem umiddelbart af hospitals personale Opfølgende hjemmebesøg Egen læge, hjemmeplejen, pårørende ca 1 uge efter udskrivning Den raske ældre uden væsentlig funktionsnedsættelse, fysisk og kognitivt intakt og med beskedent medicinforbrug

15 Opfølgende hjemmebesøg 23% af DÆMP: 46 mill over 4 år Der sker for lidt Almen praksis får balladen Er det fair?

16 Opfølgende hjemmebesøg Udfordring m organisering DSI: implementering er et projekt i sig selv

17 Initiativet til opfølgende hjemmebesøg er helt afgørende hvem må?? Hospital Kommune Almen praksis Reg Hovedstaden ja ja ja Reg Sjælland ja nej nej Reg Syd ja ja ja Reg Midt ja nej nej Reg Nord ja ja ja

18 DSAM: Indhold i opfølgende hjemmebesøg Gennemgang af plan i epikrisen (t tiden) inkl. medicinændringer og specifikt opfølgningsbehov, paraklinisk m.m. Generel helbredsvurdering inkl. funktionsevne fx rejse-sætte-sig-test Vurdering af behov for personlig og praktisk hjælp samt hjælpemidler Medicingennemgang inkl. gennemgang af medicinskab Fælles fremadrettet plan. Hvem gør hvad? Fortsat ansvar!!

19 C. Barrierer for sammenhæng Noget er aftaler Noget er struktur Noget er kultur?

20 Barrierer for sammenhæng Struktur: Øget kompleksitet i sygehusorganisation Giver langt flere samarbejdsparter i almen praksis og kommuner Fælles kultur ml 3 sektorer er svært eksempler. Roadshow på praktikerniveau Iscenesætter hverdagen m cases og tværfaglig dialog om løsninger (og barrierer?) Gensidige besøg Fællesledelse? Fælles ide udvikling og ejerskab Modvirke mobning i dagligdagen Har I investeret i praksiskonsulentordning, KLU mm?

21 14.00 Velkomst. Intro til Roadshow m cases Kort intro om ældre? A. Hvad karakteriserer en skrøbelig ældre? B. Case Fald patienten hjemmeplejens opgaver? Egen læges opgaver? Hospitalet tilbud? Pause kaffe mm C. Case Den ældre nyudskrevne patient Den vanskelige ansvarsoverdragelse. Får vi fulgt ordentlig op? D. Case. Den årlige status. Opsøgende hjemmebesøg E. Opfølgning demente 2 aftalen for almen praksis. Datafangst. Samarbejde m kommunen Afrunding noget som skal bringes videre? Tovholdere?

22 Tak