Fortælling fra Alpenbrevet i Schweiz 2014



Relaterede dokumenter
Ballerup Cykelmotion havde et stærkt hold på Korsika i uge

Brian Bak, Lise Nielsen og jeg havde gennem flere år talt om at prøve at løbe 78 km i bjergene i Schweiz Swiss Alpine.

Harzen Mixholdet 6 personer Leo, John, Christen, Jette, Kirsten og Tove

På turene havde alle et sæt tørt cykeltøj med og ét fælles ekstra dæk (hvem tror i, der kørte rundt med det ekstra dæk hele ugen?)

Tøserunden Vi var cirka 14 Rimo-tilmeldte - men der var vist et par afbud. 3 toptunede Rimo er klar til afgang.

Forslag til rosende/anerkendende sætninger

Cykeltour 2014 Tour de Suisse II

Ironman Wales Billigt og hurtigt. Kr. 1100,- retur. Der er ca. 1500km hver vej, fra Silkeborg til Tenby via Calais eurotunnel.

Jeugdtour van Assen 1996

Telemarksturen 2006.

Her er dit livs eventyr med din landevejsracer. Dig, din cykel, og dine bedste træningskammerater, altså om de tør!

Her ligger jeg så og filosoferer over hvor heldig jeg egentlig var - det kunne være gået grueligt galt! Vi går i fare hvor vi går.

Fjordager Cyklings tur til Jura Radmarathon i Lupburg, Bayern d juni 2013.

til Dalen hvor vi lige skulle forbi det berømte meget gamle (1894) historiske hotel midt i byen, hvor der står en del gamle biler og blive flittig

DEL 3. Tirsdag den 31. juli 2012 Tour de Mont Ventoux

Formandens beretning på generalforsamlingen den 28. februar 2012

Turen til Kroatien 2014.

Vi mødtes tidligt i morges i Københavns lufthavn. Efter check-in og security havde vi lidt tid inden afrejse.

Sommerferie Jeg vil gerne fortælle om vores sommerferie. Det var spændende i år, fordi vi skulle på ferie i vores nye Cabby 620.

Turprogram Mallorca 2017

På ski med Talent Team Dagbog fra vor skiferie i Østrig Af Josefine Bjørn Knudsen (BK)

Tour de Harzen socialt samvær og træning

Les Trois Ballons d (De 3 Balloner)

Er du klar, det ser sådan ud på det praktiske Hvad koster det at komme i himlen? Bormio?

Den gode triathlon-oplevelse

Tag på en storslået cykeloplevelse rundt om Korsikas nordø med cykelguide og oplev det utroligt smukke og bjergrige landskab.

Tilff Bastogne Tilff 14 /

DRAMA OG UDFORDRING PÅ VASKEÆGTE TOUR DE FRANCE-MANÉR MONT VENTOUX & "TOSSERNES KLUB" - AFLYST I 2018

Op til afgang blev lejligheder bestilt og informationsmateriale udsendt, herunder rutebeskrivelser, kørevejledning, seværdigheder m.v.

Onsdag viste sig også at være meget blæsende, men denne gang var vinden lige på banen, så ikke de store problemer. Side 1

Østrig turen, september 2015.

Norges turen fra den 24. til den 31. maj.

Stormen på København - Slaget om Danmark-Norge Philip Wu

3-9. Udsigt fra pladsen

Lindvig Osmundsen Side Prædiken til 15.s.e.trinitatis 2015.docx. Prædiken til 15. søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 6,34-44.

Hammerum Gjellerup Cykelklub Generalforsamling 2013 Formandens beretning

Et besøg i Kalbarri nationalpark den 18. december 2006 / af Stine.

Beretning fra Limfjords Challenge 2014 (Mors rundt)

TUREN GÅR TIL RENAULT TRÆF I SVERIGE.

Dovrefjell og Snøhetta i Norge 1999

Takkebrev til mine sponsorer til Cykelnerven 2017

Velkommen Holstebro Cykle Club af 1960

Ged i Harzen Klubtur 2010

Mörrum 29/5-1/6 2014

Steffan Thordarson beretning fra Ironman, Barcelona 2009.

KONFIRMATIONSPRÆDIKEN SØNDAG DEN 1.MAJ 2011 AASTRUP KIRKE KL Salmer: 749,331,Sin pagt i dag,441,2

Tormod Trampeskjælver den danske viking i Afghanistan

Dag 54 Motorhome d. 24/9-2016, Icefields Parksway - Jasper

Cykel nordøen rundt med guider, og oplev det utroligt smukke Korsika - "Den Gemte Perle".

Denne dag blev det heller ikke til en kudu.

Jagttur den 16. maj 2012

CYPERN 2012 Coral Beach

Sommerferie 2014 Den August

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

Vores træningstur (1994)

Surf symposium Kristian deltog ikke i dagens workshops, da hans tilstedeværelse anden steds var

SYLT LAUF Marts

Den gamle kone, der ville have en nisse

Cykelnerven etape: Albertville Col de la Madeleine Albertville. Længde: 115,5 km. Højdemeter: m. Nedkørsel: m.

sidste mand på vores hold er Nick Røsner fra Ringsted men pga. forretningsmiddag dagen før så stødte han først til gruppen i Greve.

Cykeltour 2014 Tour de Suisse II

FINN EKELUNDS 1200 KM. CYKELTUR TIL PARIS UGE

10 km løb i Koszalin 2009

INDHOLDSFORTEGNELSE: 1. Tag med til Belgien til løb. 2. Klubmesterskab Absolut sidste chance!!! 2. Klubmesterskab 2014

ErhvervsKvindeNyt Herning Januar 2013

Våbenbrødre. Salzkammergut Trophy d. 12. juli 2014

Interviews og observationer fra MOT-sammen Da du startede i MOT-sammen, havde du så aftalt at tage af sted sammen med andre?

Klodshans. Velkomst sang: Mel: Den lille Frække Frederik

De 5 GTC er på togt i Norge.

Esbjerg Cykle Motion. Bestyrelsens beretning for året 2017

Er det virkelig så vigtigt? spurgte han lidt efter. Hvis ikke Paven får lov at bo hos os, flytter jeg ikke med, sagde hun. Der var en tør, men

Træner og leder: Niels Dall, Ole Gammelgaard, Jakob Freil, Gitte Karlshøj og Alan B. Grønkjær samt Team Danmark konsulent Nicolaj Holmboe.

Fredag tog begge. afsted kl fra hotellet. hold 1 til Eiffeltårnet. meste af vejen og

Polen rundt med Grænseegnens Touring Club juni 2014

Fjordager Cyklings tur til Bornholm 2018

men det var ikke helt så imponerende, som vi havde regnet med. Tegning og hygge i toget Et forvirrende billede, der ændrer sig, når man flytter

Light Island! Skovtur!

Indbydelse til 3. Afdeling af MTB-vintercup i Silkeborg tirsdag den 23. november 2010

Ålborg tur-retur 1990

Schweissudvalgets første tur til Tyskland Marts 2011

So - London Reklame. Af Jacob, Morten & Nicolaj.

Træningen de sidste uger op til Ironman Cph Her kommer et par stikord til træningen plus et oplæg til de sidste 2 ½ uges træning:

Den første sluse var der kun os,meget rart når man er nybegynder,men det gik rigtigt godt næste

Formandens Beretning 26 Januar Nu skal det handle om sol sommer og korte bukser på denne kolde vinterdag

Men Mikkel sagde bare vi skal ud i den brand varme og tørre ørken Din idiot. efter vi havde spist morgen mad tog vi vores kameler Og red videre.

Han sneg sig over til det lille bord ved vinduet. Her plejede hans mor at sidde med sin krydsogtværs. Der satte han sig på kanten af stolen og skrev:

Årets ungdomstur gik til Hanstholm i Thy.

Coach dig selv til topresultater

TEAM-EJBY NYT

KLUBTUR TIL HIRSHOLMENE, AUGUST Lørdag d. 17. august drog en flok FK ere på den årlige klubtur til Hirsholmene.

Den konditionstræning du skal udføre de næste fire uger, kommer til at bestå af en blanding af intervaller og længere træningsture.

Sommerferie Sarau

Kære forældre! Hej SFO. Hej Minu ser. Fredag den 29. juni 2012

Her boede Anna, Anne, Karin, Laila, Line, Maja, Mads og Pernille der fulgtes af Kent O., Helle E., Lena, Gerd og Stig.

Flotte fynske bronzemedaljer ved HoldDM.

Dagens kørsel: 513 km fra Engvej i Hinnerup til Erholungspark Camping ved Irenensee nær Celle

Sæsonens første træningsdag

Julen nærmer sig! Klik her

Dag 1: Afgang. Rensdyr var der masser af

Hvad er det lige, der er så særligt ved Anglesey? Rovandet

Transkript:

Fortælling fra Alpenbrevet i Schweiz 2014 Indledning: Årets store mål i 2014 var oprindeligt sat til at skulle være deltagelse i Ötztaler Radmarathon i Østrig, men lykkens gudinde var ikke med os i den ordinære lodtrækning. Lige pludselig stod vi en del GCK rytteren uden noget større mål for sæsonen 2014. Grebet af noget der lignede panik før lukketid, gik jeg straks i gang med at undersøge, hvilke alternativer der kunne være til Ötztaler Radmarathon. Hurtigt faldt jeg over et løb i Schweitz, som jeg dig tidligere havde læst om, så jeg klikkede ind på hjemmesiden http://www.alpenbrevet.ch/. Hurtigt fandt jeg ud af, at jeg i hvert fald IKKE skulle deltage på den lange tur 276 km. og 7031 højdemeter. Føj for en led????????? et eller andet. Undervejs i mine overvejelser om deltagelse, gav min kone Anne mig, som sædvanlig uopfordret, et godt og velment råd. Kig lige på dåbsattesten inden du gør noget dumt - igen. Kan du huske hvor meget du frøs, da du kom i mål efter Ötztaler Radmarathon for 2 år siden. Husk du sagde, at jeg skulle minde dig om hvor koldt det var, næste gang du ville kaste dig ud på et cykeleventyr Ja det kunne jeg faktisk svagt huske, men det er jo for længst gået i glemmebogen, og det er vel statistisk umuligt, at der er lige så koldt en gang til. Jeg har aldrig været god til statistik og det er jo altid de gode ting vi husker - heldigvis. Jeg valgt IKKE at lytte til Annes velmente råd, og tilmeldte mig løbet på den mellemste distance 172 km. og 5.294 højdemeter. Så langt så godt målet for 2014 var igen på plads. Så kunne jeg slappe af! Den rute jeg valgte at stille op til, går over 4 bjergpas, og er kendt i Schweiz som en af de mest smukke naturoplevelser. Hvilket så også betyder, at der kunne forventes en hel del trafik på løbsdagen. Længde Højde/ Højde Pas Gns. % /km. m. meter Grimsellpass 26 2.165 1.540 5,9 Nufenpass 13,3 2.473 1.132 8,5 St. Gotthardpass 12,8 2.107 932 7,3 Sustenpass 17,4 2.282 1.308 7,5 Da jeg tilmeldt mig i marts måned, viste det sig, at der var mange ledige pladser på dette tidspunkt tidligt på foråret, så det lykkedes mig, efter hårdt pres i små 5 sekunder, at lokke Finn Knudsen med på turen. Trods pres, opmuntringer og noget der lignede direkte trusler, lykkedes det ikke at lokke de resterende GCK ryttere med på turen. De havde mere eller mindre mistet modet og havde ikke lyst til en tur til Schweitz. Finn og jeg blev enige om, at de ganske enkelt ikke turde tage konkurrencen op med os da det kom til stykket. Vores samlede rutine er jo ganske skræmmende, så det er forståeligt at de slog op i banen. Turen: Lørdag morgen den 16. august var bilen pakket, så det var med store forventninger vi, dvs. Anne, Finn og undertegnede + vores 2 cykler og Annes beautyboks, tog turen gennem Tyskland. Vi havde valgt at tilbringe nogle feriedage i det romantiske Sydtyskland, hvor vi fik lidt højdemeter i benene og var rundt og se nogle Side 1

af de seværdigheder der var i området. Vi kørte videre til Schweiz, og onsdag den 20. august ankom til vores hotel der lå ca. 7 km. udenfor start og målbyen - Meiringen, hvor løbet skulle afholdes den kommende lørdag. Så vi havde nogle dage til at være turister og få fintunet cyklerne. Fredag kørte vi hele ruten i bilen, der på dette tidspunkt heldigvis havde valgt stadigvæk at fungere, så der fik vi mulighed for at se den helt fantastiske natur der er i disse høje bjerge i Schweitz. Det skulle vise sig at være en rigtig god ide, for så fik vi da chancen for at nyde naturen og de meget flotte udsigter til de mange bjergtoppe, gletsjere og dale. Lørdag morgen den 24. august kl. 6:30 stod vi, sammen med 2.500 andre klar i startboksen, med lige dele spænding, nervøsitet og glæde. Vejret var til den kølige side, små 10 grader og overskyet. Måske lidt dårligere end vi var blevet lovet af vejrguderne, men da dagen var lang, kunne det sagtens nå at blive bedre i løbet af dagen. Håbede vi. Startskuddet lød kl. 6:45, og vi tog vi fat på dagens menu. Grimselpass: Med sine 26 km., var turen op til Grimselpasset dagens længste stigning. Vi kom godt afsted, men det viste sig dog ret hurtigt, at hverken Finn eller jeg, på dette tidlige tidspunkt midt om natten, havde de bedste ben. Da vi kom godt halvejs op af stigningen, kørte vi ind i de lavt hængende skyer. Snart blev skyerne meget tætte, og vi havde højest 20-30 m. sigtbarhed. Det gjorde ikke så meget når vi kørte opad, men tanken slog mig da på et tidspunkt. Hvis jeg kører udover vejen, er der ingen der kan se mig. Hjælp - jeg bliver aldrig fundet. Så jeg valgte at blive på vejen. Vi snakkede dog om, at det godt kunne blive en spændende nedkørsel, hvis sigtbarheden var lige så dårlig på den anden side af bjerget. Undervejs til toppen havde jeg lidt problemer med mit venstre ben, så humøret udviklede sig omvendt proportionalt med turen opad. Jo højere op jeg kom, jo lavere blev mit humør. Jeg begyndte så småt at konstruere nogle troværdige forklaringer på, hvorfor jeg blev nødt til at vende om og cykle tilbage til Meiringen. Men jeg fik efterhånden styr på min indre dialog, og sammen med Finn, fik vi kæmpet os til toppen af Grimselpasset. Her var der meget tætte skyer og temperaturen var på sparsomme 3 grader, så det var med nogen spænding vi skulle tage fat på nedkørslen. Til vores store glæde, kunne vi se solskin på den anden side af bjerget, så efter lidt at drikke, kastede vi os ud i dagens første nedkørsel. YES så levede vi igen. Efter godt 12 km. nedkørsel og med tophastighed på 69,3 km./t., havde vi fået humøret og varmen tilbage, så nu var vi klar til at give den gas resten af dagen. Nufenpass: Efter en lille tissepause og lidt afklædning, i den rigtige rækkefølge var temperaturen kommet helt op på skræmmende 11 grader, så vi blev hurtigt klar til at tage fat på dagens 2. opkørsel Nufenpass, der med sine 8,5 % i gennemsnit, var dagens stejleste opkørsel. Lige inden vi steg på cyklerne igen, fik vi øje på Troels Johansen fra Ry Cycle Club. Jeg kender Troels fra DCU s træneruddannelse så det var et hyggeligt gensyn, så han blev vores gode følgesvend resten af dagen. Efter 1 time og 25 min., kunne vi alle 3 i højt humør ankomme til toppen af Nufenpass i 2.473 meters højde. Dagens højdepunkt på mange måder. Her var der ikke specielt overskyet, og temperaturen var stadigvæk på 11 grader, så det var lige før vi var bange for at dehydrere og få hedeslag i den tiltagende varme. Hvad Side 2

kunne det ikke ende med? Det vidste vi heldigvis ikke på dette tidspunkt. Vi fik spist og drukket og holdt en kort pause, så med fyldte depoter, fik vi smidt kæden ud på bolten, og var opsatte på at slå samtlige hastighedsrekorder der er sat på en cykel. Fra dagen før kunne vi huske, at nedkørslen til Airolo, i den italiensk talende del af Schweiz, trods betonbelægningen på vejen, var en nedkørsel, hvor kæden bare kunne holdes stram hele vejen. Efter knapt en ½ time havde vi tilbagelagt de små 24 km. Tophastighed 82,5 km./t. SÅDAN. Vel ankommet til Airolo, var temperaturen steget til 21 grader, så der fik jeg solstik og smed mine enganghandsker i skraldespanden. Finn tog sin vindvest af og sagde Den får jeg helt sikkert ikke brug for mere i dag. HA - så meget for vores samlede rutine. Vi skulle blive klogere meget hurtigt på den hårde måde. St. Gotthardpass: Fra Airolo i det sydlige Schweiz og nordpå ind i den centrale del af Schweiz, skal man passere bjergene, og der er 3 muligheder. Man kan vælge den ca. 17 km. lange tunnel gennem bjergene, eller at tage en nyere motortrafikvej der snor sig op over St. Gotthardpasset, eller at tage den gamle bjergvej op over passet. Af nogle enkelte gode grunde, og endnu flere dårlige grunde, skulle vi naturligvis cykle på den gamle bjergvej op over passet. I højt humør, korte bukser og korte ærmer, tog vi fat på dagens 3. opkørsel. Efter lidt bykørsel kom vi ud af Airolo, og snart begyndte opstigningen at vise tænder. Vi kom ind på en hel del stykker med brosten, og vinden syntes, at den også ville spille en rolle. Det begyndte at blæste en temmelig kraftig og meget kold vind, som gjorde, at vi i lange passager havde modvind. Ikke et ønskescenarie, når vi i forvejen ligger og kæmper med brosten på vejen og den stiger 7 8 9 %. Men det var trods alt nogenlunde vejr, så humøret blev holdt over frysepunktet, mens vi alle 3 hver for sig kæmpede bravt med stigningen. Vi måtte dog på et tidspunkt stoppe og tage lidt mere tøj på igen. De sidste 4-5 km. opad, var der udelukkende brosten på vejen, men trods det, så er det en hel fantastisk opkørsel op til St. Gotthardpasset. Strækningen er et ingeniørmæssigt mesterværk, og med de mange små serpentinersving og de mange brosten, var det trods strabadserne en fantastisk oplevelse. De sidste 2 3 km. op af passet, cyklede vi igen ind i skyerne, og sigtbarheden blev mindre og mindre. Efter 1 time og 20 min. nåede vi toppen, og temperaturen var igen beskedne 5 grader. Det var her jeg så småt begyndte at fortryde, at jeg havde smidt mine handsker væk i Airolo. Nå - men det var der ikke noget at gøre ved, så efter en meget kort pause på et par minutter, startede vi på en 12 km. nedkørsel til depotet i Andermatt. Fin sigtbarhed, rigtig fin og bred vej, så tophastigheden nåede på nedkørslen op på 70 km./t., men det var KOOOOOLDT, så de 16 minutter nedkørslen varede, føltes noget længere. Efter en kort pause med lidt dejlig varm suppe, bananer, kager og kaffe ja stort set alt spiseligt blev indtaget, tog vi os sammen og fik gang i cyklerne igen. Nok ikke på den mest elegante måde, men forude ventede dagens sidste bjergpas. Side 3

Sustenpass: For at nå frem til bunden af opkørslen til Sustenpas, skulle vi ned igennem en smal, stejl og meget trafikkeret slugt, hvor der oven i købet var masser af vejarbejde i en del af tunnellerne. Vi blev gelejdet stille og roligt nedad over en strækning på ca. 15 km., hvor vi kørte i en temmelig stor gruppe af cykelryttere. Vi var blevet samlet i forbindelse med en lysregulering, der regulerede indkørslen til slugten. Efter lidt forsigtigt kørsel med lidt stop and go, startede vi opkørslen til Sustenpass, og forude ventede de sidste 17,4 km s opkørsel til Sustenpass i 2.282 meters højde. Vi kunne så småt se enden på dagens strabadser - meget småt. Opkørslen til Sustenpass viste sig at være én laaaaaang stigning, der uden nogen form for sving det meste af vejen, fulgte bjergskråningen opad, opad, opad og oooooopaaaaad. Stigningsprocenten lå konstant mellem 7 og 8 %, så det varede ikke længe, før vi syntes, at denne sidste strækning var en anelse ensformig. Når trætheden melder sig, og vi kan se små 2 3 km. fremad, hvor udsigten bare er én laaaaaang stigning, så er det tidspunktet, hvor vi for alvor skal arbejde med vores indre dialog og finde de positive sider af cykelsporten frem. Det er det her du har glædet dig til de sidste 7 måneder. Det er nu tøsedrengene står af så det gør du ikke. I realiteten er smerte kun en ekstern respons, så kør du bare videre o.s.v. o.s.v.. Mentaltræning i højeste potens. Nedtællingen til toppen af passet gik meget langsomt. De sidste 3 4 kilometer kørte vi igen ind i et tæt skydække, og sigtbarheden var ned på omkring 20 meter og med en temperatur der havde sneget ned på små 3 grader igen. Det var faktisk småkøligt at køre opad, selvom der skulle arbejde hårdt i pedalerne. Efter 1 time og 45 minutter, kørte vi ud af den sidste tunnel på Sustenpass og kunne tage en kort pause ved det sidste depot. For mit vedkommende, blev det et meget kort ophold i depotet. Jeg skulle lige ringe til Anne for at melde min ankomst i Meiringen, drikke en kop suppe og så ellers forberede mig på en 32 km. lang nedkørsel med et samlet fald på ca. 1.300 højdemeter. Temperaturen i depotet var ned på 2,5 grader, så det var her jeg for alvor begyndte at savne mine handsker. Savnet skulle snart blive større. Nedkørslen viste sig at være lige nøjagtig så spændende og kold som jeg havde frygtet. De første 5 6 km. var sigtbarheden nede på omkring 10 20 meter, hvilket faktisk er lidt i underkanten, når vejen falder 7 10 %, så hastigheden var af gode grunde begrænset og det eneste der havde varmen på dette tidspunkt var bremserne. Det var her på denne strækning, at temperaturen nåede dagens laveste punkt, nemlig sølle 1 grad. Efter de første 5-6 km. blev sigtbarheden noget bedre, så her kunne hastigheden igen komme op, men højere hastighed = større nedkøling. Så det var en begrænset fordel, men jeg kunne trods alt få trådt lidt varme i kroppen. Efter nogle stop, for at få lidt varme i fingrene, hvilket kun var et stakket frist, nåede jeg endelig bunden af nedkørslen, og jeg kunne få lidt mere varme i kroppen inden jeg nåede målet i Meiringen. Efter lidt over 10 timers cykling, kom jeg i mål ca. 1 min efter Troels fra Ry og Finn kom i mål ganske kort tid efter mig. Afslutning: Selvom det var en barsk og kold tur, var det alligevel en rigtig super oplevelse. Vi kom alle igennem uden punkteringer eller styrt. Eneste uheld vi havde på dagen var, da vores bil valgte at smide olien på en parkeringsplads i Meiringen lørdag eftermiddag. Ikke smart, når der er 2 gennemfrosne cykelryttere der meget gerne ville hjem på hotellet der lå 7 km. udenfor byen, og at turen hjemad til Danmark var planlagt til søndag Side 4

morgen. Men alt gik godt trods alt. Vi fik en lånebil fra SOS International søndag eftermiddag, så efter en lang aften og nat, ankom vi mandag morgen kl. 6:30 til Galten. Vores egen bil ankom 8 dage senere og er godt kørende igen. Konklusion: Skal jeg sammenligne arrangementet lidt med La Marmotte og Ötztaler Radmarathon, så er ruten naturmæssigt efter min smag noget af det flotteste man kan opleve. På intet tidspunkt undervejs, bortset fra start og slutbyen Meiringen, er vi under 1.000 m. højde. Vejene er ikke afspærrede som i Ötztaler Radmarathon, men til gengæld er vejene og nedkørslerne på hele ruten, under normale omstændigheder, meget sigtbare, dvs. der er ikke de store faremomenter når det går stærke nedad. Vejene på hele ruten er generelt pænt brede og har karakter af danske landevej, så der er ikke problemet med hverken mod eller medkørende trafik, som vi nogle gange oplever i de franske Alper omkring La Marmotte. Forplejningen i depoterne var rigtige god, og der var et stort udvalg i både energiprodukter, mad, suppe, frugt, kager m.m., så der manglede ikke noget. En væsentlig ting der taler til fordel for Alpenbrevet er, at det er forholdsvis nemt at komme til at deltage i løbet. Selvom der er en grænse på 2.500 deltager, så var der ledige pladser til arrangementet op til en måned før arrangementet fandt sted, hvor vi skal være meget heldige for at komme gennem nåleøjet til Ötztaler Radmarathon, eller vi skal være meget tidlige ude når det gælder La Marmotte. Med 2.500 deltagere er der ikke problemer med at komme til i depoterne, fordi deltagerne efter første depot, deler sig på 3 forskellige ruter, og først mødes igen når der mangler ca. 60 km. af løbet. Det der trækker noget ned i den samlede vurdering af arrangementet, er stemningen eller mere korrekt, mangel på cykelstemning i Meiringen. Det var faktisk kun den sidste dag før løbets start, at der var lidt aktivitet i byen omkring cykelløbet. Det virkede som om, at byen ikke på nogen måde var involveret eller engageret i arrangementet, og det gav en lidt mat stemning. Specielt når vi sammenligner stemningen omkring Ötztaler Radmarathon og La Marmotte. En anden grund kan også være, at rigtig mange deltagere tilsyneladende ankom til Meiringen og omegn ganske kort tid før løbet. Schweitz er et dyrt land at besøge, og omkostningerne til overnatning og restaurantbesøg er på et niveau noget over det danske, så det er langt fra billigt at besøge Meiringen. Vil jeg så deltage i Alpenbrevet igen? Ja helt bestemt. Schweiz er en helt fantastisk smukt land at holde ferie i, så det er bare om at få sparet penge sammen så hotelregningen kan betales, og komme afsted igen indenfor de nærmeste par år. Så kan jeg jo håbe på, at der er flere andre fra Galten CK, der har lyst til at tage konkurrencen op med Finn Knudsen og undertegnede. Torben Henriksen Januar 2015 Side 5