Hvorfor er der fred i verden?

J Mand;jg 7. september 2009 Dagbladet lnlormatiolt Redaktør: TIna SpHdsboel Debat l Mail: debat@information.dk, Tel: 3369 6000, Fax: 3369 6110, I i i ; I! \ '\ i ii l' I: "... i Hvorfor er der fred i verden? ii' i I det lange artshistoriske perspektiver vi mennesker blevet markant mindre voldelige i,, 'I l /I I, end vore forfædre, så vi må jo gøre et eller andet rigtigt. Præcis hvad ville det være rart at vide I I d ; sidste er frygtindgydende gennemsnitlig 65.000 per grusomheder er faldet bety- proces', som har øget selv- Politoiogen James Payne Kronik nok. konflikt per år til mindre end dellgt-det er en psykologisk kontrollen, evnen tillangsig- fremfører en alternativ tese: Gamle tekster vidner også 2.000 i indeværende årti. Si- proces, der ser ud til at fort- tetplanlægningogomtanken Atdenkritiskevariabelitole I. jti om en tid,damenneskelivik.- den Den Kolde Krigs afslut- sætte og løbe forud for æn- for andre menneskers følel- rancenoverforvoldersyne,i " ke var i høj kurs. I Bibelen, ningharviogsåoplevetfærre dringerne i den menneskeli- ser og holdninger. Det er på menneskelivs værdi. Hvis den påståede kilde for alle borgerkrige oget 90 procent ge adfærd. I dagblivermange præcis de funktioner, som smerte og tidlig er død er vore moralske værdier, for-, fald i antallet af folkemords- af os forarget - med rette - kognitive neuropsykologer dagligdags fænomener i ens,1", maner Gud f.eks. hebræerne dræbte. nåren morderhenrettes ite- tillægger den præfrontale liv, føler man mindre kvaler [I ),1 om at nedslagte alle indbyg Menhvorforervialligevel xas med engiftindsprøjtning hjernebark. Men det rejser ved at påføre andre dem. I ' af Steven Pinker gereieninvaderetby: : overbeviste om, at vi lever i efter en 15 årlang appelpro- igen det- spørgsmål, hvorfor Menefterhåndensom,tekno : (i, I.»Ryk nu ud og slå arnale- en voldelig og morderisk tid? ces, men vi tænker ikke på,.t mennesker i stigende grad logi og økonomisk effektivi!,i I i i' I Over det seneste århundred, kitterne og læg band p alt,, Den første grund til dette, for et par hundrede år siden gørbrug afdenne del afderes tet forlænger og forbedrer,ih har voldsomme billeder fra, hvad der tilhører dem. Skån : tror jeg, er, at vi har en bedre kunne man blive lagt på hjul hjerile.hererfire mulige for- vores liv, sætter vi også menverdenskrige, koncentra-: ikke nogen, men dræb både nyhedsdækning. Associated og stejle for at kritisere sin klaringer. neskeliv desto højere. tionslejre, Cambodja, Rwan- : mænd og kvinder, børn«. Bi- : Press er bedre til at rapporte-. kongeefterenretssag,derva-. Den første er, at 16oo-tals. da, Darfur, Irak mm. lejret sig : bien foreskriver også ste- re om krige verden over end : redeti minutter. : filosoffen Thomas Hobbes Hvad har ændret sig? dybtidenkollektivebevidst-. ningsdød som straf for sin, 1500-talsmunke.,.:havde ret: Livet i naturtilhed. Denne billedstrøm har, lange liste over ikke voldeli- Der er også en kognitiv il-, Kort og brutalt liv : standen erbeskidt, brutaltog En tredje teori knytter an til 10gikkeninulsumspil.Scenail \i 'I, ført til en udbredt antagelse, ge forseelser: afgudsdyrkel- : lusion pfærde her. Kogniti- : Hvorfor har volden aftaget? ' kort - ikke p grund af medaf, at moderne teknologi, na- : se, blasfemi, homoseksuali-, ve psykologerharpåvist, at jo : Ifølge socialpsykologer har, født blodtørst, men pågrund rier, hvor to aktører tilsarnmenkanfmereudafdetved 'I l' tionalstater og værdier har tet, utroskab osv. Og hebræ- nemmere det er at huske en mindst 80 procent af alle : af anarkiets indbyggede 10- at samarbejde såsom i han \.1 resulteret i hidtil usete ni-. ernevarselvfølgeligikkeme- : begivenhed, desto mere til- : mennesker haft fantasier om : gik. Dette anarki kan k\ln af- delsudvekslinger, arbejdsdeil veauer afvoldelig adfærd.,re morderiske end andre, bøjelige er vi til at tro, at den : at dræbe nogen. de ikke kan ' værges ved lade en statsmagt ling eller deling affredsdivi- Il Vores tilsyneladende for- : stammer - påkaldelse aftor- : vilgentagesig. De uhyggelige : lide. Og som moderne men-. tagemonpolpåvoø,ogma- denden kan blive virkelig li styrrede tid bliver rutine-, turogfolkemordfmdermani,krigsbilleder fra tv har: nesker har vi benlyst stor. nueleisnertilskrivetdaogså hed,nårvbnenenedlægges. mæssigtsatikontrasttilidyl-, mange andre folkeslags og : brændt sig ind i vores,erin- : glædeafatiagttagevold,hvis, faldet i Europas mordrate En fjerde forkiaring skitliske billeder af jæger-sam- : religioners tidlige legender. : dring, mens vi aldrig st re- man skal dømme efter krlmi- den overgang, der skete fra seres af filosoffen Peter Sinlersamfund, som angiveligt : levede i harmonitilstand, : Medierne og tolerancen portager om de mange rnen- : nesker, der dør afalderdom i nalseriers, Shakespearedra- : feudale krigsherresamfund maers, computerspils og is- til den tidlige modernitets ger. Evolutionen, tænker han sig, indgavmennesker en lille : l I'! med hinanden som med na- ; Men fra Middelalderen og : deres senge. Og i mediedis- hockeykampes popularitet.. centraliserede institutioner. : kerne af empati, Som i første, i turen. Doktrinen om 'den : frem til Moderniteten kan vi : kursen er der som bekendt Det,somharændretsig,er Der, hvor volden blomstrer: række rettede sig imod:den I, \ fredelige af natur, men kor-. socialt sanktionerede volds- at hente i at hævde, at alt bli- : bøjelighed til at udleve disse anarkizoner Som grænsere- : lie. Men i årtusindernes løb +--i-- " _,_,,;edlexllde'lltmennesker_er _ _iagttagellladigxedukliqni,;hellexille opmærksomhed"._se\yfø]ge!ig,jl1e!!!),l',sker,s_lil _me_slid.g,_enla ogsålypiskj_j'smalkreds_afxennexogfarni-.,

. portager om de mange mennesker, der dør afalderdom i deres senge. Og i mediedis kursen er der som bekendt heller ikke opmærksomhed at hente i at hævde, at alt bliver hedre og bedre. Endelig er der det faktum, atvores tolerancetærskel for vold, blodsudgydelser og nalseners, ShaJcespearearamaers, computerspils og ishockeykampes popularitet Det, somharændretsig, er selvfølgelig menneskers tilbøjelighed til at udleve disse fantasier. Sociologen Nobert Elias hævdede, at den euro. pæiske modernitet frem skyndede en 'civiliseringsfeuqale Kngsnerresamtuna til den tidlige modernitets centraliserede institutioner. Der, hvor volden blomstrer mest i dag, er da også typisk i anarkizoner som grænseregioner, mislykkede stater, kollapsede imperier og territorier, der beherskes afgangsterbander. lersainfund, som' a'i;giveligt :. t ancen levede i harmonitilstand, : Mediemeogtole 'med hinanden som med na- : Men fra Middelalderno turen. Doktrinen om 'den: fremtil Modernitet,:kv: ædle vilde l :,- at mennesker er iagttage-enstadig re : vlfredelige at natur, men kor socialt sanktionered. 'k kil rurnperes af moderne insti former. Mange historls e tutioner"'::dukkerjævn1igtop der afslører, at It:;Jlllæstel:e i det intellektuelle liv, f.eks. og tortur var ruhnemæsslg hos den spanske filosof Jose. straf for, hvad deri dag højest Ortega y Gasset, som hævde- : ville give en bøde. I Europa de,at»krigerikkeetinstink. før Oplysningen kunne bu ger..t::.voiu[lonen, læilker nan sig, indgav mennesker en lille kerne af empati, som i første række rettede sig imod den smal kredsafvenner ogfamilie. Men i årtusindernes løb udvidedes denne moralske cirkel til at omfatte stadig størreenheder: klanen, stammen, nationen, begge køn, andre racer, ja endog dyr. Uanset hvad grundene nu men en opfmdelse.«tikstyveri eller at køre med er, har den faldende voldelig Men nu er forskerne be sin kærre i kongens hjulspor hed vide implikationer. Ikke gyndt at optælle ligfund fra : haveresulteretatmanfiksi at vi skal hvile på laurbærreforskellige historiske perio ne hænder skåret af osv. ne. Vi nyder godt af relativ der, og deres resultater yen- Mange af disse afstraffelser freq i dag, fordi mennesker i der ganske den romantiske foregik som et offentligt tidligere generationer blev teori på hovedet. Langt fra at skue. Grusomhed var under frastødt af volden i deres tid have gjort os mere voldelige holdning. og satte deres kræfter ind på har et eller andet ved moder- Vi har også glimrende at bringe den til ophør. Ej hellerer niteten og dens kulturelle in- mordstatistikker, da mange der grund tiloptimisme stitutioner tværtimod gjort, europæiske bysamfund har os fredeligere. Faktisk har : bogført dødsårsager siden for den umiddelbare fremtid, eftersom verden aldrig tidli menneskehedensgradafvol- Middelalderen. Da kriminodelighed gere har haft nationale ledelange aftaget støt over logen Manuel Eisner genre, der kan kombinere præ histljriske stræk, og i nemgik store dele af dette moderne instinkter med moderne dag oplevervi måske den fre materiale, by for by, egn for våben. deligste tid i vor arts historie. egn, nation for nation, fandt Men fænomenet tvinger Hvis vi studerer de histo han, at mordraten i Europa ; os til at gentænke vores forriskebeviser,fmdervi,atvol- : var faldet fra 100 drab pr. ståelse af volden. Menneskets dens aftagen er vedvarende.. 100.000menneskeriMiddel umenneskelighed mod Vi kan konstatere dette fald alderen til mindre end' et meiulesket har længe være overårtusinder, århundreder drab pr. 100.000 i det moderog årtier. ArkæologenLaren ne Europa. Med bevidstheden om, at et : genstand for moralisering. ce Keleys opgørelser over Ogsiden194sharviiEuro eller andet har reduceret vodødelighed i jæger-samler pa og i Nord- og Sydamerika : res voldelighed dramatisk samfund for 10.000 år siden kunnetkonstatere et bratfald ned, kan vi analysere fænoviser f.eks., at der dengang var mellem IS og 60 procents i antallet afdræbte somfølge afkrige, etniske konflikter og menet kausalt. I stedet for at spørge: Hvorfor er der krig, i fare for at dø for et andet militærkup. Glohalt er antal : kan vi spørge: Hvorfor er der 20. har hundred var det tilsvarende : forbedret sig så meget siden menneskes hånd. I det år- let af krigsdræbte faldet fra : fred? Hvis vores adfærd tal for europæere og ameri Biblens dage, må vi jo gøre et kanere under en procent og Kognitive psykologer har påvist, eller andet rigtigt. Præcis det i en periode, som omfat at jo nemmere det er at huske hvad ville det være rart at viter to verdenskrige! en begivenhed, desto mere Hvis dødsraten fra jæger tilbøjelige er vi til at tro, at den de. samlerkulturernes stamme vil gentage sig. De uhyggelige KRONIK@INFORMATION.OK krige skulle have holdt sig krigsbilleder fra tv har brændt i" uforandret, skulle to milliar sig ind i vores erindring, mens vi Steven Pinker er professor i der mennesker i det 2-0. år aldrig ser reportager om de evolutionspyskologi på Harvard hundrede være myrdet i ste mange mennesker, der dør af Universitet det for loa millioner - en alderdom i deres senge. enorm forskel, om en d det FOTO: SCANPIX Oversat afniels Ivar Larsen t I i i', 11;. I' li,i, I l l' 1.., I, l n,

20 II Fredag 13. flovember 2009 Dagbladet Inforillillion l Redaktør: Debat Tina Splidsboel I Mail: debat@information.dk, Tel: 3369 6000, fax: 3369 6110 Vil Homo stupiligentsyndromet afgøre vores fremtid? Vores gængse opfattelse afselverkendelse bygger på liberale idealer: frihed til at udfolde sig og realisere sig selv. Men den opfattelse afselverkendelse er ude aftrit med de realiteter, vi står over for. Mennesket må lære, at vores privilegerede, men hensynsløst udnyttende livsstil ikke kan bevares længere. Vi må udvikle en ny selverkendelse Kronik godt udtryk for menneskers det kommer til konkret og Gud som en garant for ret- rer. Denne abelignende og ter' til det hinsides ener jagkortsigtede og irrationelle selvstændig handllng. I en færdighed på jorden ogfrel- miljøskadelige adfærd er ter flygtig berømmelse., Vi adfærd baseret på grådighed nyere udersøgelseerklærer ser fra nazisterne, havde de umådelig udbredt, og de al opfmder alverdens snedige og akut vinding. Vores fysiske sundhed lifiie ud af fem danskere sig villige til at afhjælpe globale måske haft en chance.for at overleve ved at flygte eiler lerfleste af os kan genkende denhossigselv. Dette stupilimåder at føle os vigtige på og udfylde vores ganske ordider også: flere og flere men- problemer, men ikke såfremt kæmpe. gent-træk, konsumerismen, nære liv med 'mening'. nesker skades afde hormon- det medfører, at de må slæk- 4. Verden vil bedrages, er- truer vores fremtid. Vores individuelle, belignende stoffer, som stadig ke på deres levestandard. go bedrages den:homostupi- 6. Homo stupiligent er en grænsende mentale mekafindes af Benjamin Katz i vores mad, drikke, Der er talrige eksempler ligent er underlagt denne støjsender- og producent, nismer skaber det, jeg kalder emballage, shampoo og cre- påvaliditeten afdenne trage- præmis. Vi besidder et fanta- som fordummer sig selv. Vi 'stupiligent syndrom'. De flemer. Samtidig bruger dansk die-dennæstevilviallerede stisk talent for at legitimere harskabtogvedligeholderen ste moderne mennesker er på vores breddegrader er vi landbrug flere og flere pesti- se ved Københavns klima- vores absurde handlinger for sludderkultur med umådelig inficerede af det, og det matilbøjelige til at overvurdere cider. Dette blot et par ek- konference 1december 2009, osselv.ogdermedførervifri- mange forvirrende, bedrage terialiserer sig som en instimenneskets rationalitet, fri sempler på områder, hvor hvor nationernes særinteres- villigt os selv ind i fælder og riske og fordummende infor tutionel stupiditet, hvi5 glovilje og kapacitet til at lære af Homo stupiligents blanding ser med sikkerhed vil trium- blindgyder. Ligeså kritisk mationer og signaler. Man bale, samfundsmæssige konegne og andres erfaringer og af kynisme, laden stå til og fere over en bæredygtig løs somreligiøs eskapisme er of- behøver blot lytte til nyheds- sekvenser vi har bevidnet i refleksioner. Det ligger i vo- kortsigtede dumhed eller ning til vores fælles bedste. te vores selvdyrkelse ogfore- og debatprogrammer en en- stor skala de senere årtier. resbarnetro-voreshumani- grådige interesser får lovat. stillinger om almagt, vores kelt aften for atkonstatere, at stisk-individuelt fokuserede vinde. DluslOn og selvdyrkelse tllflugti drukogstoffer, over- mange deltagere enten er Opgør med etparadigme prægning. Det er tid til et op- 2. Homo stupiligent er un- 3. Homo stupiligent er under- spisning osv. Vi forllerliger tungnemme eller tror, at vi er Mainstreampsykologi forgør med dette blinde ogumå- derlagt The Tragedy af the lagt en tvangsmæssig søgen vores samfund.som det bed- det. Med en sådan strøm af midler en selverkenclelse, -deligt--skadelige- numanistiske menneskesyn og i stedet nræceptere ",,:l-_nvt h""",...,.h,rr_ -e-ommons, dvs.-at--ethv-ert.in., divid vil varetage egne kort- ";... "..-I,, :... "_"n_ +_ +_ efter. årsagssammdhi1ge, hvor tilfældigheder ikke må _Ir:_" r\_ l_._l.l.... _ tej "-t:.d, JP.!c!'p1inalitet og antallet af kriminelle '..J_.. '-.,.' banaliteter og uvæsentlighesom de-ikandetik1ceundre,:itfle-... ikke konfronterer de syv -Ihetlta1e cl.efekten.ller roeka

refleksioner }Jet ugger l vores barnetro', "CIes humanistisk-individ"eit oserede prægning. Det: ti d til et 0J; gør.meddett< blmde ogumadeligt skadelige humanistiske mennesk-e5yn ug i stedet præsentere et nyt, bæredygtigt paradign1e Alle psykologer med lang erfaring kender ti! den irrationelle zigzagkurs, som præger mange individer, grupper og institutioner. Vi opfører 05 kortsigtet og dumt i forhold til ktige, klima, befolkningstilvækst, økonomi, folkesundhed ogdermed vores børnebør!ls fremtid. Vi gørdet retkonseievent, ogdet gør os - i minoptik -tilhomo stupiligent snarere end Ho, IDa sapiens. Homo stupiligeru kendetegnes vedkortsigtet adfærd, idet han besidder en besværlig og Ustabil blanding af intelligens og formørkende stupiditet. En mental defekt, - som meget vel kan resultere i vores arts undergang. Denne defekt ved os burde vi have erkendt for længe siden, og vi burde have præsenteret en strategi for, hvordan man kan reducere dens virkning. Herunderpræsenterer jeg de syv væsentligste psykologiske mekanismer, som kendetegner Homo stupiligent, ogsom vi målære atbekæmpe hos individe.t, grupper, institutioner og Samfund, hvis vi ønskerat sikrevore børnebørns fremtid. Syv kendet<ogn 1. Homp stupiligent har umådelig svæ.r! Ved Jangtidsper SJ?cktlvcrmg og -planlægnmg. Han vcelg-er den kortsigtede gevi%t, selvom det medfører 'kæmpemæssige langsigtede Problemer. Den nuværende finanskrise er et Korrslgteae aulnhea eller grådige interesser får lov at vinde. z. Homo srupiligent er underlagt The Trugedy of the commons, dvs. at ethvert individ vil varetage egne kortsigtede interesser frem for fællesskabets langsigtede interesser, og derved skaber vi store kollektive katastrofer. Garret Hardin fik øje på denne psykologiske mekanisme og dens skræmmende lovmæssighed i 196o'erne. I vores civilisation er vi ved at degenerere til en tagselv-bords-mentalitet. Vi konsumerer uhæmmet af verdens begrænsede ressourcer somgriseved truget. Fra fældningen afamazonas til udtømning og forurening af vores drikkevandsreserver opfører mennesker sig grådigt og hensynsløst i forhold ti! vores fælles fremtid. Kun et mindretal af befolkningen ervillige til at ofre egne særinteressertil fordel for en bedre fælles fremtid, når mngnl vores tælles beaste. Illusion og selvdyrkelse 3. Homo stupiligent er underlagt en tvangsmæssig søgen efter årsagssammenhænge, hvor tilfældigheder ikke må eksistere. Den har skabt grundlaget for alle religioner og dere!'> transcendentale, manifeste forklaringer, som milliarder af mennesker stadig godtager. Sådan finder vi mening og begrænser behovet for spørgsmål for derved at kunne klare livets uforndselighed og uoverskuelighed bedre. Problemet er, at ds denne tankegang ofte er baseret på en illusion, kan den ikke være kompatibel med den komplekse og dunkle virkelighed, vi lever i og skaber. Vores eskapisme og manglendejysttilatkonfrontere virkeligheden me4fører, atvi bliver ved med atsnuble over egne ben igen og igen. Hvis mine familiemedlemmer i Polen ikke havde været troende, og sat deres lid til le \lurt::::> ):>t:!yuyu\.""'" vet..u.l... stillinger om almagt, Vores tilflugt i druk og stoffer, overspisning osv. Vi forherliger vores samfund som det bedste i verden, mens kriminalitet og antallet af kriminelle bander vokser stærkt i vores midte. Vi er blevet mestre i at bedrage os selv og fornægte vores problemer. Forbrllg og bll.llshit 5. Homo stupiiigent er underkastet iøjnefaldende forbrug. Dettefænomenblevpræsenteret af økonom TIlOrstein Veblen ibogen The 1'heOJ'Y af theleisure Class. Denerkendetegnet ved at: a) mennesker køber og bruger statussymboler for at skabe opmærksomhed omkring sig selv, fremstå som rige og succesfulde og overgå andre; b) mennesker med denne adfærd udviser ligegyldighed med spild og forurening. Man er parat til at smide brugbare varer ud til fordel for nye J prestigegivende va...b... -.r-o--- " kelt aften for at konstatere, at mange deltagere enten er tungnemme ellertror, atvi er det. Med en sådan strøm af banaliteter og uvæsentligheder kan det ikke undre, at flere og flere mennesker bliver deprimerede. Tilstrækkelige mængder bullshit forvirrer ognedbryder hjernen. Søgenefter 'Mening' 7. Homo stupiligent søger transcenderenderneningisit liv, men følger eskapismens veje mod den. Grundlæggende stræber vi efter opnå en form for 'Sjælens Storhed', ved at transcendere vores jordiske liv. Mendavi er kraftigt bundet af de psykologiske mekanismer nævnt ovenfor, har vi umådelig svært ved at fokusere på den egentlig vej til at gøre netop det: Attagefat påtidens langsigtede udfordringer for vores overlevelse og trivsel. I stedetfokuserer mange menneskerpå religiøse 'transpor- Opgør med etparadigme Mainstreampsykologi formidler en selverkendelse, somikke konfrdnterer de syv mentale defekter eller mekanismer nævnt ovenfor. Vores gængse opfattelse af selverkendelse bygger på liberale idealer: frihed til at udfolde sig og "realisere sig selv. Men den opfattelse af selverkendelse er ude af trit med de realiteter, vi stir over for. Når vi har accepteret, at vores trygge paradigme ikke duer og ikke står til at redde, og at vores privilegerede, men hensynsløst udnyttende livsstilikke kan bevares længere, må vi nu lære mennesket en ny selverkendelse. Den bygger på tidens presserende nødvendigheder, bæredygtighed, selvkontrol- og disciplin og en vis offervilje i forhold til konkrete projekter som fremmer det langsigtede fælles vel. Kun ved et opgør med vores (sc!v)-ødelæggende konsumprægede værdier og vores fallerede version af humanismen, kan vi lære mennesker at styre uden om den afgrund, som stupiligent adfærd fører os imodog give dem reel mulighed for-gennemderes handlinger - at opnå en ægte sjælens storhed. KRONIK@INFORMATIOI.DK Benjamil1Katzer klinisk psyko!og Vi opfører os kortsigtet og dumt i forhold til krige, klima, befolkningstilvækst l økonomi, folkesundhed og dermed VOI"es børnebørns fremtid. FOTO: SEPPO 5IRKfr!J5(;ANPIX

18anda9 16. november 2009 Dagbladet Ihlo,mation Debat Redaktør: Tina Splidsboel Mai!: debat@information.dk, Tel: 3369 6000, fax: 3369 6110 Den løsslupne Prometheus Vi gennemlever et unikt øjeblik i menneskehedens historie: Øjeblikket, hvor vi som art for første gang støder på biosfærens grænser International kronik sagde:»antiglobalisteme Hans Jonas, som formulerede det berømte ansvarsprin tionere deres tankegang. samme prometheuske inspi nnder det legitimt at påtvindårligt rustede til at revolu beralt demokrati. øser af de og den modernitet, som vi klager måske over forure : ning, sweatshops og miljø cip. Meheust er den mest Som endnu e.'l pessimistisk rationskilder. ))Og da dette geandrekulturer«. Viernødt ødelæggelser, men de har ik pessimistiske afde tre, der al økofilosof, Isabelle Stengers, kulturelle grundlag er alle tilatopfindeenikke-promet ke forstået, hvor mange inde le frygter, at markedet er ude bemærker: "Socialt bliver vi stedsnærværende,erdetble heuskfremskridtstækning., re, deridag har råd til atkøbe af stand til at kontrollere, afrettede til at tro på indivi vetusynhgtogharbragto.tll sig et par Ray-Bans«. Ekspe : hvad det selv har sluppet løs. dets overhøjhed. Hvor er den vort nuværende fald«. Dysten med guderne, ditionen blev ingen succes. ; Den rådende verdensordens aktive nytænkning, som kan Dette er foruroligende, da Heri er Stengers enig. Hun : Han blev måske overbevist inerti gør det umuligt for os gøre det muligt og ønskeligt vi normalt søger at skabe en påberåber sig arven fra Opaf Mona Chollel om, at Bangalore kunne blive : at vende menneskehedens for os at handle på en anden barriere imellem nazismen lysningstiden, men stiller et nyt San Francisco, men så : skib: Vi undgår ikke isbjer måde, at handle sammen for og den moderne æra, således spørgsmålstegn ved,.hvor En rnorgen- i 2006 vågnede længedetikkevarsket,havde get. og med hinanden? IIvorerde at vi kan forkaste nazismen.dan vi kan 'overtage' denne den tidligere radiojoulnalist han ikke lyst til igen at sætte Disse og andre fuosoffer : konkrete og kollektivt for som en anomali og bevare arv. Flahault betegner pro- Laurence Shorter som sæd sine ben der. enige om, at vi gennemle handlede valg? Hvor er dehi moderniteten ubesmittet. metbeismen som»den overvanlig er ved motorlarid, da ; ver et unikt øjeblik i menne storier, som kan fodre vores Luc Ferry forklarede os, at bevisning, at mennesket er i Kosmisk postordre hans naboer kørte til arbejde i deres BMW'er og Mercedeskets historie, øjeblikket, fantasier med fælles succes- Shorter gav sig nu til at læse hvor VL som art støder på. er og læreprocesser? Hvor i nazismen var en degenere ringafdetmoderne liv, en tilstand til at rivaliseremed gu derne og dyste med dem om ser. Hvad var der galt? Hvor bøger om 'personlig udvik : bio.færensgrænser. Tekni skolen erde metoder, som gi bagevenden til nostalgiske magt, en tro på, at ban ikke er for kunne han ikke komme ling' og 'positiv tænkning'. ske løsninger kan ikke hånd verbørnappetitpåsamarbej og arkaiske værdier. Dette del af naturen, men står over : art for radioen og indså som i et : misk postordreservice (»Du )den største krise, menne at opleve samarbejdets fælsammenkoble økologi ogna sator, og hans kald er at ville ud af sin seng? Han tændte Her opdagede han en kos teredet, som Meheust kalder de og gør det muligt for dem gjorde det muligt for ham at den. Mennesket eren koloni glimt, hvad der var årsag til skal blot bede universet om : skeheden har stået over for«. les succes frem for de evalue zisme ud fra deres fælles op- begrænse natuten, dominere hans nedtrykte sindstilstand: det, du ønsker, så skal du nok. Vi er nødt til at revidere hele ringer, som skal opdele og tagethed af naturen. Me den og omforme den«. Men Detvardendagligemedieop få det<) og stiftede bekendt dømmer den måde, hvorpå vi tænker : individer?< heust derimod insisterer på, som Meheust siger, er»biosdatering om krige, epidemier. og økologiske katastrofer. Og skab med forestillingen om et winwin-partnerskabmed menneskets kald og plads i verden. I sin Petite Metaphy. StorhedsvanVId at nazismen var»et moderne barbari, en forstærket form færen mere kompleks end den inteliigens, den har så var det, han tog en beslut Gud.»Tænk, hvordan alt sique des Thunamis sammen Filosoffen Franois Flahault modemitet«, hvis naturbe skabt«. les ning: Det skal blive løgn. Jeg vil rehabilitere optimismen, kunne ændre sig, hvis Israel og Palæstina satte sig ned ligner den åndsbeslægtede : går skridtet længere og ud- Jean-Pierre Dupuy vor tids. fordrer vores nedarvede visgejstring kun var overfiadepynt på en fundamental pro Flahault analyserer de ju Verne-romaner, som fajegvil være dens nye missio sammen og prøvede at be menneske med en person, heder. Han sporer Promet metheusk impuls om at om scinerede ham som barn, denr,jegvil skrive en bog og kræfte hinanden positivt og som for første gang skal un heus-mytens virkningshi skabe verden med magt. For : res uforfærdede helte med give den titlen Optziriisiiien. l1gesomforsøgteatvisualise <lergåpsykoanalyse,og som: st9rieives_tligjcujturogviser, 1\1eeust_ var det nazismen, deres naturlige autoritet, Nu skulle han tage hævn over re fred, harmoni" og;!ive«. trods sin akut eksistentielle hvordan moderne plomel " o.l".l" n"_ -som»k1arest foregreb vores' -somgav-dem ubestr-idtleder..1 :...,. "l,..h."cv +;11,," "'...,,+ h),,,,,.._

sa var aet, nan tog en beslutning: Det skal blive løgn. Jeg vil rehabilitere optimismen, jeg vil være dens nye missio næ"r, jeg vil skrive en bog og give den titlen Optimismen. Nu skullehan tagehævn over pessimisterne og de kynikere, som havde læst flere bøger end han selv og ydmyget barn ved middagsselskaber. Shorter følte, at tiltroen til neoliberalismens, videnskabens og teknologiens evner til at føre menneskeheden mod en glorværdig fremtid var slemt eroderet. Det var den tiltro. hanville genoprette. Han var ikke interesseret i deprimerende problemer,.. kun i spændende udfordringer og løsninger,»som helst. skulle omfatte yerdensomspændende udbygni:ng med cafekaeder, økologiske supermarkeder og internetvirksomheder med. gratis drikkeautomater i åbne kontorlandskaber«. Hvad han jagtede, var visheden om, at alt grundlæggende vatunder kontrol»ien afhistoriens lykkeligste epoker«. Derfor gav han sig til at opsøgesin tidsstore optimister. Kedeligt nok blev rum ofte ført på vildspor. En gang blev han sendt hen til en mand, som»trak opgivende på skuldrene, og da var det, at jeg indså, at jeg var spadseret direkte ind i kontoret hos en fuldtidslølmet pessimist, måske endda enmarxist«. Shorter kontaktede Bjørn Lomborg, men Lomborg havdefor travlt. Istedetmødte Shortcr en engelskforsker, som hævdede at kunne stoppe aldring og gøre mennesker udødelige, en fransk buddhist, en californisk surferrabbiner og et kvindeligt medlem af Googles bestyrelse. Herefter drog han til Den Tredje Verden, for SOl!l han Gud. )}lænk, hvorelan alt kunne ændre sig, hvis Israel og Palæstina satte sig ned sammen og prøvede at bekræfte hinanden positivt og ligesomforsøgte atvisualisere fred, harmoni ogtrivsel«. Shorters selvtilfredshed og blindhed for det menneskelige vilkårs realiteter gør det ulideligt at læse hver en side i hans bog. Jeg begyndte at fantasere om at låse ham inde i et rum sammen med den berygtede pessimistiske økofllosof Bertrand Meheust, elev af Gunther Anders (1902-92, en tidlig kritiker afteknologiens rolle i det moderne.liv) sammen med slque des "1 sunamzs sammenligner den åndsbeslægtede Jean-Pierre Dupuy vor tids menneske med en person, som for første gang skal undergå psykoanalyse, og som trods sin akut eksistentielle krlse ikke bør træffe overilede beslutninger.»det ville være fornuftigt, hvis menneskehedenefter at have indset omfanget af de forestående katastrofer og panik kunne stoppe op og tænke grundigt over sin nuværende situation: At den er blevet bevidst på et hlstorisk tidspunkt, hvor selve dens overlevelse stårpå spil.«desværre er mennesker tllosotten trany0l3 rli1j.lduhgår skridtet længere og udfordrer vores nedarvede visheder. Han sporer Prometheus-mytens virkningshistorieivestlig kultur ogviser, hvordan moderne prometheisme er en form for storhedsvanvid, der bygger på troen.på, at mennesket evner at erobre og underlægge sig naturen.det,somdupuykalder 'selvisk humanisme' har gennemsyret kunsten, videnskaberne, teknologi og ideologier. Alle ideologier, selv»d.iametralt modsatrettede som marxismeleninisme ogarnerikail.'.ikhøjre-iaissez-faire, eller nazisme og lill.i.uu\:...l..lll"", J...l>... U... _L_ gejstring kun var overfladepynt på en fundamental promctheusk impuls om at omskabe verden med magt. For Meheust var det nazismen, som»k1arest foregreb vores modernitet«. Flab.ult hævder, at når vi tilskriver det 20. århundredes katastrofer de totalitære ideologier, så glemmer vi, at_»den koloniale ekspansionisme og FørsteVerdenskrig ikke var udløst af totalitære regimer«. Prometheismener blandet sammen med»de værdier, vi er mest stolte af, idealet om frihed og fremskridt, individets frigørelse, Flahault analyserer de Ju ge les Verne-romaner, som fa sc.inerede ham som barn. deres uforfærdede helte med HL R deres naturlige autoritet, tilt somgavdemubestridt leder br skab og tillod dem at beher Jo> ske elementerne med deres n} fantastiske maskiner. Indbe lu grebetafprometheisme. Ifølge Flahault levede disse karakterer videre. Efter Vernes død gav deres virile image genlyd blandt»soldater, spejdere og fascister«. Og selv i dag ser man rigmænd ogvirksomhedsledere begejstres for bjergbestigninger og ballonfart. For nu at vende tilbage til Shorters bog slår det mig. at det, som jegførst fandt såpatetiskubehjælpsomti den, på en måde samtidig var dybt. For det, han prøver at rehabilitere med sin 'optimisme', er intet andet end prometheismen. Shorter er et eksempel på»den puerile megalomam«, som prometheismen indgyder i os alle. DEBAT@\NFORMAnON.DK Mona Chollet er schweizisk journalist og redaktørfor webtidsskrijtet peripheries.net LeMonde Diplomatique/ Agence Global og Information. OversatafNiels Ivar Larsen Ifølge filosoffen Franois Hah.ult levede Jules Vemes hejtefigurer videre efter hans død og gav inspiration til 'soldater, spejdere og fascister'. Og selv i dag ser man rigmænd og virksomhedsledere begejstres for bjergbestigninger og ballonfart. FC-:-J: NUNO VEIGA!EPA!SCANlIX

18 I Torsdaq 12. november 2009 Dagbladet Information Debat TRedaktør: Tina Splidsooel I Mail: debat@information.dk, Tel: 3369 5000, fax: 3369 6110 Er 'danskhedens' profeter de nye mestertænkere? Danmarks islamofober opererer med præcis den samme tankefigur somvulgærmarxisterne i 70'erne Kronik af Paul Smith Da jeg sidst i 7o'erne som små-aktiv i Sammenslutningen af Bevidst Arbejdssky Elementer, SABAE, talte om )o>lønarbejdets forbandelse«, oplevedejegadskillige gange, at argumenter blev affærdiget affolkfra denyderstevenstrefløj på følgende måde:»ja, ja, men er dine forældre nu også rigtige arbejdere?«tidens vulgærmarxister behøvede ikke at diskutere medenperson,somikke havde klassepapirerne i orden. Sådan var stemningen i visse kredse dengang. Det var -umuligt -at før-e- en- samtale med revolutionens boghul.j,- _.,.. \..1-...:I,-... 1 7 1...l... i lavkurs. Ligesom detfortsat ertijfældet i f.eks. mange tidligere Sovjetrepublikker. Aristote!es Islamofoberne stopper ikke op og tænker over, at store dele af Letlands kristne befolkning ville sympatisere varmt med bøllerne fra Ting : bjerg, hvis de hørte om præ. stechikanen. Det rejser. spørgsmålet: Kan islamofober overhovedet tænke? Svaret må være et meget forbeholdent ja, og her kan Aristoteles kaste lidt lys over f.eks. Lars Hedegaards, Ralf Pittelkows, Sven Ove Gades, PeterSkaarups,KatrineWinkel Holms, Søren Pinds og Søren Krarups begrænsede åndsevner, jvf. Jens-Martin Eriksens glimrende kronik i Information den 31. oktober. Hedegaard var godt nok ikke nævnt, men det må være en forglemmelse.. Det var nemlig Aristoteles' fortjeneste, at han påvi..."".....-1",.. H...""... l "n..no""'t (+/+), der sælter betydningerne - ikke som adskilte størrelser i egen ret - men som forbundne par (0/1). Eksempler er der nok af: Mand-kvinde, barn-voksen, troende-ateist, natdag, sorthvid, liv-død, osv. Dybest set rar mange ord og begreber kun betydning, når de er spændt op mod en tydelig modsætning (høj/lav) - ellersomf.eks. ordet 'grå' er placeret mellem to kendte og klare modsætninger. Denne struktur er ok, når det drejer sig om spørgsmålet: Er Morten Olsen stadig landstræner? Daersvaretetenten/eller. Men de førnævnte personer fra Jens-Martin Eriksens kronik kender åbenbart ikke den anden - og lige så vigtige -filosofiske grundstruktur: Både/og.DerforerderestænkeeVlIer stærkt begrænsede. De fatter ikke, atman kan være muslim:" olfdansker'--elle-r <:.Y::llrlpt _ 0"" h"tupr :i :mtikikke deres enkle verdensbillede: Alle muslimer er ens. Bastal Derfor kan de operere med begrebsparret 'danskhed-islam' og gør det gerne, som var det et enten/eller og ikke et både/og.selvomflere af de ovennævnte damer og herrer gerne smykker sig med, at de har læst SørenKierkegaard, har de åbenlystikke faltet et ord afden danske filosof. Begrebet 'danskhed' er et udmærket eksempel. Med Kierkegaards assessor Vilhelm som autoritet vil jeg fastslå, at 'logisk viden' er rilnærmeisesviden. som alene knyttersig til voreserkendelse afverden. Den kan flyttes i små og større ryk. 'Sandheden' knytter sig derimod til den subjektive sandhed, eksistensen. Den flytter sig i spring. Assessor Vilhelms begrebsudredning er samtidig et leis "i røven til-beget --som neton ville trække den 'lol!:ine 'danskhed'. Men disse eksistentielle følelser er - når de undersøges - vidt forskellige og kan ikke sættes på en simpel sociologisk formel. Martin Heidegger Det kan ikke helt afvises, at der med afsæt i f.eks. Martin Heidegger eller K.E. Løgstrup kan laves en fænomenologisk bestemmelse af 'danskhed', men jeg tvivler, selvom det selvfølgelig kunne være skægt, hvis Søren Krarup blev en Løgstrup-klakør! Men inden I kommer for godti gang, så husk lige hvordan det gik for Heidegger med hans 'tyske ånd'! Han blev nazist, inden han blev klogere. Resultatet bliver snarere som på venstrefløjen i 7o'erne, hvor man formerede sig ved knopskydning og splittelser, fordiman aldrig kunne bllve enige om, hvad et 'rigtigt r-evolut-ionært- parti' var for noget. sammenkogt gryderet blander begreberne 'objektiv viden' med 'subjektiv eksistens', Hokus pokus er 'danskheden' en videnskabelig kendsgerning ligesom f.eks. vands molekylesammensætning. Det er dårlig filosofi og dermed darlig tænkning. PerStigMøller Vi er ikke individerellerpersoner i de damer og herrers optik. Vi er grupper, vulgærsociologiske størrelser, og uden,atspørges puttes viindi kasser som i 7o'erne, og ligesom dengang er (eks)trotskistenlarshedegaardenflittig mærkatsidd<er. Engang glædede han sig ovr Trotskijs massemord pa Kronstadt-matrosetne i 1921. Nu serhanfrem til, atnye forbrydelser kan begås i kasse- og klassetænknirjgens navl?-' d d et gumnu G IV en majl- li"1farlig! stempel, og hnerssetne har Men sely <JIU)<l' "r.t Alfået nye etikette!' ef., p. -æ -

LJl::UIOVl::Ut: LKKt: al Ul:sKULere med en person, som ikke havde klassepapirerne i orden... Sådan var stemningen i visse kredse dengang. Det var umuligt at føre en samtale med revolutionens bogholdere, SOm gnubbede skuldre med folk som RaifPittelkow, Karen Jespersen og Lars Hedegaard. Mange af disse folk er siden blevet klogere, men det gælder Ikke for det nævnte trekløver, som nu i stedet spørger danske statsborgere, om de nu også er rigtige danskere. Der 'tænkes' fortsat i de mest firkantede kasser fra totalitarismens mørkeste fjernlager: Der er dem, og så er der os. Engang var de andre onde kapitalistermed høje hatte. Nu er de andre onde muslimer med u-dansk hovedbeklædning. Helt forrykt ses det i forbindelse med unge utilpassede bøllers chikane mod en præst, som Tingbjergs bysladder havde udråbt til at være bøsse. Chikanen puttes ind i en kassesom kaldes islam, og det hele ses af Lars Hedegaard som et»udtryk for et ønske omaterobre land og uddrive eller undertvinge den lokale vantro befolkning«. Ja, ja, engangså hans åndsfælle Pittelkow enhver strejke - f.eks. den på pornotrykkeriet Uniprint - som et varsel om den kommende sodalistiske revolution. Fint skulle det være. Jeg boede en del af min barndom godt tre kilometer fra Tingbjerg. Hvis vi rødder på Lersø Parkalie i 1950'erne havde hørt rygter om, at præsten i Grundtvig"sklrken var homo, havde vi sikkert også r..n.ksens glunrenue icronlk l Information den 31. oktober. Hedegaard var godt nok Ikke nævnt, men det må være en forglemmelse. Det var nemlig Aristoteles' fortjeneste, at han påviste, at det ligger i sprogets elementære logik, at det 'tvinger' samtalepartnere frem mellem ordene så at sige. Hvordan det? Jo, sprogets polære (+/) og binære (= to-ledede (0/1) grundstruktur holder de betydningsgivende grundbetegnelsersammen. Det er modsætningerne Ill.K Kt:llUt:r aueuuan llui..t:: UCH anden - og lige så vigtige -filosofiske grundstruktur: Både/og. Derforerderes tænkeevner stærh.i: begrænsede. Defatter ikke, at man kanvære muslim - og dansker. Eller skaldet - og borger i antikkensathen. så enkelt er det. Tak, Aristoteles! Søren Kierkegaard Blandt islamofober er ordet 'danskhed' en fast størrelse. Ligesom islam er det. At forskellige muslimske grupperinger myrder hinanden på livet løs i Leks. Irak, anfægter oja.,uuhicu...u r>..j.1l LL... "' derimod til den subjektive sandhed, eksistensen. Den flytter sig i spring. Assessor VIlhelms begrebsudredning er samtidig et los i røven til Hegel, som netop ville trække den ;logiske erkendelse' ned over alt og alle. Vedrørende 'danskhed' kan vi erkende, at der fmdes etdanmark med danskere og danskhistorie,kuitur etc.det er en del afvores 'logiske' viden omdet danske. Vedrørende 'sandheden' eksistensen- kanvihver især føle os danske. Kald det gersom på venstrefløjen i 70'erne, hvor man formerede sig ved knopskydning og splittelser, fordi man aldrigkunne blive enige om, hvad et 'rigtigt revolutionært parti' var for noget. Samme skæbne venter danskhedens tapre krigere, hvis de får 51 pctafstemmer _ne. Den danske revolutions fortrop vil snart begynde at æde sine egne børn, når Robespierres 'folkevilje' bliver til 'danskhed' istedet. Dette triste fremtidssyn fordi Søren Krarup, Trykkefrihedsselskabet,DFm.fl.i en h";;-i;;til, atnye'forbrydelser kan begås i kasse- og klassetænkningens navn. Giv den mand et gummistempel, og han er livsfarlig! Men selvom kasserne har fået nye etiketter, er det aldrig faldet disse mestertænkere ind, at hovedet er rundt, for at tanken kan skifte retning. Hos dem skal der tænkes ens. Alt andet er 'udansk'. Ogat være dansker er for dem Ikke længere et juri : diskbegreb.det eren følelse. : Afstanden til nazisternes Niirnberg-love er kort. Her blev tyske jøder pludselig til : 'ikke-tyskere'. Vi skal alle underlægges : DF-tl.okkens sælsomme seminarist-sociologi, jvf. : danskhedstesten, hvor ny danskere skal vide noget or. : kvindehåndbold(!), før de kanfå det eftertragtede stats : borgerskab.isarnmenligning : med dette eksempel var vul gærmarxisterne nærmest -genier. Men dumhed er som altid farlig. Danskerne skal ofres for danskheden, ogdesværre tror jeg ikke, at V og K aner, : hvor meget de leger med il den. De ser Ikke, at legekammeraterne i DF allerede med deres begrebsfuskeri sysler med tanken omat lovgive om folks sindelag. De ser heller Ikke, at Gulag er den logiske : konsekvens af disse hujende skydebanebrødres totale tankeforvirring. Det burde i hvert fald Per Stig Møller spekulere over. Han kan nemlig godt tænke. DEBAT@[IFORMAT/ON Paul Smith er cand.mag. i historie ogfilosofi og har net baldret hans ruder. Det gjor Karen Jespersen og Ralf Pittelkow m.fl. har fået nye fjendebilleder siden 1970'ernes vulgærmarxisme, hvor de onde kapitalister var udgivet kriminalromanen 'I de man dengang. Homoervar hovedrjenden. FOTO: MORTEN JUHUSCANPIX passionerede lejemordr

_.., 14 i Torsdag ZZ. oktober 2009 _.. "" Dagbladet Inrornt.atic: _. L_..... _ / Redaktør: Tino Splidsboel Mail: debat@;nlormanon,dk, Tel: 3369 6000, Fax: 3369 6110 Debat Skarp debat skader integrationen De seneste år har været prægetafen skærpet udlændingepolitik og en dertil hørende skærpet udlændingedebat, en debat, der efterhånden er blevet så radikal, atden måske snarere er blevet en del afproblemet el1,d en del afselve løsningen Tidende den 20. september Kronik 2003). 4. Skadelig retorik Denne korte liste af eksempier på antagelser og holdnmger til udlændinge er langtfra udtømmende, ogder. findesihundredvisaftilsvaafanna Vibe Onsberg Hansen rende udsagn af både mere ellermindre radikal ka,akte,.!j968 fremlagde den arneri- : MillPåstand er, at retorikken kanske pykoogrobert Ro- ; i den danske udiændingesenthal SID undersøgelse om debat skader integrationen, sammenhængen mellem. hvilket bl.a. kommer til udskolelæreres forudindtage- : tryk i kraft af omtalte selvde forventninger til deres opfyldendeprofeti. elever og elevernes faglige Et modargument mod kunnen. denne påstand kunne natur- Undersøgelsen viste, at. ligvis findes med henvisning lærerens orventninger blev : til diskussionen omhønenog 0:rerf,;,rt til eleven, som ube- ægget. Forhvad kom egentlig VIdst Identificerede sig med først: antagelserne om indvandreres negative adfærd? dlsse projektioner på en sådan måde, at forventningerne udmøntede sig som en adfærd blandt udlændinge, Eller var det netop ennegativ selvopfyldende profeti. De der afstedkom harme og negative opfattelser? eever.som læreren på forhand var blevet informeret At besvare dette spørgs om var fagligt svage, viste sig omdrejningen afhj1llet mere usmidigogtræg. Vi måfjerne et af disse led. hvis vi skal kunne sprænge denne rustne kæde. Og dette led kunne passende være den negative tone i udlændingedebatten. der hæmmer integrationen samt fører til marginalisering og radikalisering. Når man som ikke-etnisk danskerfødes og vokser op i et land, hvor man allerede i fødselsgave udstyres med prædikater som»problem«,»kriminel«og»samfundsnasser«er forhindringerne for en ellykketintegration allerede godt i gang med at blive opbygget. Man tvinges konstant til at skulle modbe- Yisedepåforhåndetablerede fordomme om den gruppe,, "Når udsagn som 'indvandrere og andre k'. II'k h. 4 rimine e an øres I mål tenderer til det umulige, ; radioen, uden at nogen man er kategoriseret i. Tvin- sig skuffet, utilstrækkeligt og ges til at skulle overbevise frustreret. Dette kan ifølge omgivelserne om, at lige Honneth presse individet ud præcis 'jeg' ikke er som det i radikaliteter. idet man vil generelt tegnede billede af : have tilbøjelighed til at søge indvandrere, men faktisk har nye grepper, der (ormår at en uddannelse, tror på demokratiet og ikke har til hensigt se - noget radikale og ekstre forsyne en med anerkendel at sprænge Nørreport i luften. Og man tvinges til igen re har en skræmmende tenmlstiskebevægelserdesvær ogigen at skulle stå til regnskab for og forbindes medra De tre aspektereksplicitedens til at kunne levere. dikale udøvere af den kultur rer, at anerkendelsen såvel er og religion, man tilhører. noget, der skal opfyldes i nære ansigt-til-ansigt relatio Detleerenenormbelastning for ens selvopfattelse samt ner, men samtidig også er et identitetsdannelse. der ud samfundsanliggende.ogderfor er det både noget, som 9u over at være spændt over to kulturer således også befinder sig under et pres som føl har et ansvar for. og jeg såvel som samfundet ge afmanglende anerkende! En helt central pointe hos se. Honneth er, at anerkendel':' dning sen nødvendigvis må være Anerkendelsensbety. gensidig for at kunne lykkes. lade eksemplet konstituere den gode holdning og ikke de negative forventninger konstituere eksemplet.. Et socialtfænomen. En indvending mod dn.?e, påstand kunne dog Feo"':at:'; hvis der vitterligt,:1r gt'f indholdsmæ$6igt".anqjf",-",.: g.igtiudtale1j;emel)jlludlæjl' dingene, må dette...lhdhqld nødve"ndjg\js ytr,1:.dej:1:"of-.;. fentligtt debt, Til dette kan jeg ikke andet end at svare ja!4aturlig..:. vis skal faktuelle' forhord. frem i lyset, og jeg er ikke så blåøjet, at jeg blot llegliger' de faktiske forhold. oi11k5! indvandreres ove.rtpt tation i f.eks. krlgllncij statistikkerne. Jeg overbevist om, al.\-; hold ikke lader st':"t':;%._::, udlændingesk.1.tjtrp.q;:f." mæssieidentiteti m rere er udtryk tor et SOCIalt fænomen.,; _:'... Sociologen Axel Honneth; og man må således både selv har udviklet en teori om anerkende og anerkendes for anerkendelsens betydning at udvikle en stabil selvidenfor identitetsudviklingen. I titet og positiv selvopfattelden sondrer han mellem tre.se. Dette relaterer sig til disformer for anerkendelse, der kussionen om udskiftningen Der l)t>fjlstorjsk ;_..alleljenersomforudsætning :.afetafde rustne ledikæden, -været en everrep eft:et. år ui1d.e_vigat. ogetgan_ym:villgiyetog= :napt-noktager-notit5 udvls_ennefghenda- s_å vr:e ire.leva.nt,idet fjrti: f.det_ arjtet-då tide at fo;.,s_uccesfuld identitets-. e:.=r!j_ r;?-_ii::, '.'

...u.'''''''''-, "' J.U1. VC:ULJ.llllbt:r- : llervaraet netop en negativ : " '. Sociologen Axel Honneth og man-må således både selv hold ikke lade;.'if;!." ne udmøntede sig som en : adfærd blandt udlændinge, ' 'indvandllllre Når udsadn som andre har udviklet en teori om anerkende og anerkendes for udlændinges l seljfopfyldende profetj. De : de afstedkqm barme og ne-, og anerkendelsens betydning at udvikle en stabil selviden- mæssieident!l:"l{l1 elever, som læreren pa for- : gallve opfattelser? kr" " elle' kan hil i for identitetsudviklingen. I titet og positiv selvopfattel- rere er udftrersi1'å1t hånd var blevet informeret At besvare dette spørgs-,. In, res r '4en sondrer han mellem tre.se. Dette relateret; sig til dis fænon. omvar fagligt svage,,viste sig. måitenderer til detumullge, : radioen, uden at nogen former for anerkendelse, der kussionen om udskiftningen Der._ efte et.års undrvisningat ' oetsåd.ansvarvillglveto!?- :...napt nok tager notits alle tjener som.forudsætning afet afde rustne led i kæden, været en --o'. -:-',: -- -c: udvisoermgefagllgekundska- : sa være Jrrelev,,? Idet forll- "af"det -er det på tide at for en succesfuld identitets- idet man nemlig behøver non i, kriniinal1ttsshltitik ber pa trods af; at de forud for, den ikke lader SIg forandre. I:. ' " udvikling., smørelse for at kunne få kæ- ker afsamfundets laveste soundersøgelsen ikke var ble- ' stedet børvi sepåde forhold, : rabevagtlgeværog Der er tale om den følel den til at glide gnidningsfrit, dale l:;g, ligesom disse grupvet vurderet som dårligere!i:ii"'ar at gøre med nu og her, : sigefra over for tonen i sesmæssige kontakt i intime en smørelse, der netop til- : per ogsåhar_figureret h0jtpå end l?ennmsnittet. : hvor vi bemderos i ensitua- : udlændingedebatten socialerelationer, de:n retlige kendegiver sig som engensi- listerne. over _-modtagere åf :1 Tilsvarende klarede de: ttonmedbadeen'høne'oget anerkendelse og endelig den diganerkendelse.således må : sociale ydelser, lav uddan' elever, somlærerenantogvar : 'æg'. En situation, hvor årsag sociale værdsættelse af indi såvel politikere og øvrige. nelse etc. p er ikke'-noget intelligente, sig beøre end : virkning-kæden kommer til viduelle præstationer og ev meningstilkendegivere i den : nyt fænomen. net nye ligger (' gennemsnittet samt deres udtryksomenpåsigselvføl ner. offentlige deb:;t som udlæn- : :;t deno"iålesammen- 3' hidtidige præstationer. For- : gende kæde af negativt selv Oplever individet ikke dinge _de 'hinanden med : h)dantl:larkhar skiftet ) søget sætter fokus på et fæ- : forstærkende og gentagende anerkendelse inden for alle anerkendelse og gensidigre- : Ogh.".:qriI.e.,tti...dli..gere -. nomen, der siden er blevet : led, der til stadighed, gør disse tre aspekter, vil det føle spekt, for på denne m4de :;t : arbe,jder.: "C <'il;;.der ud-. '" benævnt Rosenthal-effek-' : i- ti gjor:des --:-- -- '''::--_'-' so- J ten, og det illustrerer ikke. ' :cialgrupper,'.,;"nnyi blot nogle væsentlige for- ' : gener"ti?n af ;tl.td\ljjilørere l. hold i relationen mellem læ : samteiiligeforsete,dette rer og elev; men udtrykker : er.afvitalbetydn:jnårman I også en generel tendens hos : diskuterer kririiinblitet, somennesket; nemlig at man : dale problemer\ inie- I s'om person er og handler i : gratf()p,ogrtf"'llolnen,der,i kraft afsine omglvelser.'. ikke' ipå undervurderes, da, Med Rosenthal-effekten " detnuancererdebtt!;1l.! in mente vil jeg bede læseren Når udsagn som.)dvanoverveje, hvad følgende anta- ' l;irere og andre irqjnelle«hansen er gelser og forventninger kan : : kan høres i radioen, 'uden at have af betydning for de ' : nogen \cnapt nok t"giii no!its mennesker, de er rettede : af det, er det på tide' at r:;be imod: vagt i'gevær og sigejra over»hvad er det for en styrke,. for toneniudlændjngedebat muslimerne bidrager med? : ten. VimågentæI!kedenmå- Lavere uddannelsesgrad, 00- :, de, vi omtaler hinanden på,,jere sygdomsfiekvens, lav: ': og de fordomme, vi møder deltageise på arbejdsmarke- : : hinanden med. Dels fordi redet, høj kriminalitet. C..)Vier ', torik\<en kan have en selvforikke interesserede i den: 'stærkende virkning som mangfoidighed, som består i ': selvopfyldende profti,og parallelsamfund af tabere.«: delsfordiviskylderosselvog (Mogens Camre i Jyllands 'hinanden den gensidige Posten den 3. oktober 2007). anerkendelse.»indvandrere og andre kri Hvis bemærkningen minelle.«(sagt i nyhedsud»kvi.nder og andre kriminelsendelsepå'!'3 i marts 2009). ' le«blev sagt i radioen, tror»de [udlændinge] lever i en : : jeg nok, der vilklyde' et rasubkultur uden for den dan- : maskrig fra opre- porgere! ske stanune. Derfor er de me- ; get hurtige til at tillære sig ; mulighederne for at få penge : --. t allerede i fødselsgav udstyres med rædlka er 'blem' pro, Når man som ikkeetnisk dansker fødes og vokser op i etland, hvor man som uden at gøre en indsats.«'kriminel' og 'samfundsnasser', er forhindringerne for en vellykke!ntegration allerede godt I ga.ng med at blive opbygget., AT\ria Vi_De Onsberg (Bertel Haarder i Berlingske FOTO:ULRIKJANTZEN/SCANPIX stud.scient.pol.