Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M1 I M1 modtages der Hjerte og almen medicinsk visiterede patienter. Under de respektive grenspecialer er der forskellige ambulatoriefunktioner. Den daglige sygeplejefaglige ledelse varetages af en afdelingssygeplejerske. M1 er en del af på Regionshospitalet Silkeborg, som hører under. omfatter tre medicinske sengeafsnit med tilhørende ambulante funktioner, center for bevægeapparatlidelser og Radiologisk Afdeling. Centerledelsen i består af én oversygeplejerske og 2 ledende overlæger Se s hjemmeside under afdelinger og vælg. : Hospitalet ledes af en hospitalsledelse bestående af chefsygeplejerske, cheflæge og hospitalsdirektør. Hospitalsledelsen forestår i fællesskab den overordnede ledelse af patientplejen, patient behandlingen og hospitalsdriften. Hospitalsledelsen er ansvarlig for hensigtsmæssig planlægning og organisering af hospitalernes samlede virksomhed. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalegruppen i afsnit M1 består af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever, sekretærer og serviceassistenter. For døgnrytme i afsnittet se mappen for studerende i afsnittets personale rum. Der kan samarbejdes med de andre studerende og elever i afsnittet, men der kan også skabes samarbejde mellem studerende på de andre afsnit i medicinsk afdeling. Endvidere har vi et tæt samarbejde med ergo og fysioterapeuter omkring den enkelte patient, hvilket kan være i forhold til mobilisering, respiration, ADL osv. M1 har samarbejde med bl.a. Skejby Universitetshospital, Regionshospitalet Viborg og Regionshospitalet Herning. Der samarbejdes med Primær sektor/pårørende i forhold til planlægning af udskrivelse af den korttidsindlagte patient, samt overflytning internt mellem de medicinske afsnit. Endvidere er der et tæt samarbejde med Medicinsk Bookingcenter og visitationen i Viborg. Funktioner der varetages af sygeplejersker fra M1 er: Hjerteinsufficiensklinik (HIK), hjerterehabilitering (Rehab), sammedags udredning (SDU). Lipid (kontrol af hyperkolesterolæmi) og Ak-klinik(antikoagulationsbehandling). MD (Medicinsk dagafsnit) hvor det fortrinsvis er nyhenviste patienter samt kontroller efter CABG, PCI mm. Funktionen som Rygestopinstruktør varetages af 1 sygeplejerske fra M1 og forflytningsvejledning varetages af 2 serviceassistenter, 1 SOSU og 1 sygeplejerske. Der arbejdes ud fra evidensbaserede nationale standarder/kliniske retningslinjer for behandlingen til den enkelte patient. Yderligere information kan hentes i E-DOK. 23. August 2012 Side 1 af 9
Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Tværfaglige samarbejdspartnere er: diætist, fysio- og ergoterapeuter, socialrådgiver, falckreddere, radiologisk afdeling, klinisk biokemisk afdeling og Shared Care team der tilknyttes ved særligt komplicerede udskrivelser, hvor de koordinerer al kontakt til de involverede parter. Palliativt Team hjælper med palliative/terminale patienter/forløb. For at sikre kontinuitet i patientforløbet samarbejdes med hjemmeplejen i primærsektor og praktiserende læger, andre afdelinger i og udenfor huset, samt med kolleger indenfor det kardiologiske speciale i Region Midt. Afsnittet er uddannelsessted for følgende: Sygeplejestuderende i modul 1, 4, 11,12 og 13 samt social og sundhedsassistentelever. Patientkategorier/borgerkategorier M1 er et afsnit for medicinsk visiterede patienter og hjertepatienter der modtages direkte i afsnittet døgnet rundt ca. 90 % af alle indlæggelserne er akutte. Der modtages enkelte subakutte patienter. Patienterne, der modtages i afsnittet, kan være unge som ældre. Hyppige sygdomsgrupper: Den almene medicinske patient og hjertepatienten f.eks. Lungesygdomme som opblussen i KOL, pneumoni, astmaanfald Mistanke om mindre apopleksi Dysreguleret eller nyopdaget diabetes Veneficium Patienter med kendt kronisk sygdom hvor blodtransfusion er symptom behandling Patienter med infektionssygdomme som pneumoni, cystitis, erysipilas, influenza, meningitis, feber uden kendt årsag Patienter med gastroenterit der skal isoleres Mistanke om DVT, dyb venetrombose i benene Dehydrering Selvmordsforsøg Stabil Angina pectoris Afli (atrieflimmer) hjerteinkompenserede AV-blok Postoprative hjertepatienter efter CABG, PCI (ballonudvidelse af koronar karrene) m.m Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger De centrale kliniske problemstillinger i afsnittet retter sig mod: Livsstilsproblemer som kost, motion, rygning, overvægt m. m. (KRAM) Planlægning/koordinering af sammenhængende patientforløb/udskrivelser Brystsmerter/postoperative smerter Observation af virkning og bivirkning af given lægeordineret behandling Angst og uro Dyspnø (åndenød) Væske i benene Dehydrering 23. August 2012 Side 2 af 9
Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Ernæringsproblemer Immobile patienter Forstyrrelser i væske balancen m.m. Identificering af smerter ved hjælp af VAS score Dataindsamling ved den medicinsk visiterede patient såvel som den kardiologiske patient ved hjælp af TOKS, VAS, kliniske blik og patientens udtalelser ud fra EPJ opdateret status/ankomststatus Afsnittet er præget af et stort patientflow med mange forskellige patientkategorier og patientforløb. Sygeplejen i afsnittet tager udgangspunkt i den enkelte patients situation, og patienterne medinddrages i det omfang det er muligt. I sygeplejen til den akutte såvel som den planlagte patient lægges der vægt på kommunikation, pædagogik og skabelse af tryghed. Sygeplejen til den enkelte patient tilrettelægges i samarbejde med patienten og evt. pårørende ud fra ønsket om medinddragelse. Ærlighed, åben dialog og anerkendelse af den enkelte patient er centrale begreber i et tillidsskabende samarbejde med patient og evt. pårørende. Den studerende arbejder med de centrale sygeplejefaglige problemstillinger, der retter sig mod modulets læringsudbytte. Se nedenstående: Typiske kliniske sygeplejeopgaver. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 11 er rettet mod kompleks klinisk virksomhed relateret til patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme og mod samarbejde med den enkelte patient og grupper af patienter og dennes/deres netværk med fokus på sammenhængende patientforløb. Heri indgår såvel et patientperspektiv som et sygeplejeperspektiv. Der er fokus på filosofiske, religiøse og etiske aspekter, samt sygdomslære og farmakologi relateret til den aktuelle sygepleje. Det faglige indhold retter sig mod sygeplejerskens virksomhedsområde som helhed. Der er primært fokus på at udføre og formidle sygepleje, men der indgår også elementer af at lede og udvikle sygepleje. Herunder er de sygeplejeopgaver den studerende skal arbejde med på afsnittet, for at opnå viden, færdigheder og kompetencer i forhold til læringsudbyttet for modul 11: Den studerende skal i forløbet opnå selvstændighed og kunne varetage pleje/observation af 1 2 komplekse patienter. Nedenstående opnås ved at arbejde med at: UDFØRE: Indsamle relevant data hos patienten med henblik på at planlægge/koordinere plejen til den enkelte patient. Identificere manglende behovsopfyldelse, opstille mål og planlægge fremadrettede relevante sygeplejehandlinger, samt udføre disse. Evaluere, justere mål og sygeplejehandlinger. Planlægge og skabe overblik over relevante opgaver i forhold til den enkelte patient, samt vurdere/prioritere disse, dvs. kan skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til patientens tarv og afdelingens aktiviteter. arbejde med hygiejne og smitteforebyggelse arbejde med grundlæggende sygepleje (For uddybning se generel klinisk studieplan for modul 4). 23. August 2012 Side 3 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver søge viden om og redegøre for hele kroppens anatomi og fysiologi. Udføre forskellige former for personlig hygiejne, under hensyn til patientens egenomsorg. tage urin fra til undersøgelse, stixe urin, samt måle blodsukker(oplæring foregår via intranettet COPA learning system). mobilisere, lejre og forflytte patienten efter afsnittets principper for forflytning, uden/med afdelingens hjælpemidler. Udfylde og gøre brug af trykscoringsskema. vurdere patientens ernærings behov, samt servere maden ud fra afdelingens kostformer med udgangspunkt i den enkelte patients behov og sygdomme. Herunder føre væskeskema, ernæringsscore samt kostregistrere. kende til regimer relateret til afsnittets mest almindelige sygdomme: stabil angina pectoris, postoperativ sygepleje til den by-pass-, klap- og pacemakeropererede, hjerteinsufficiens, lungeemboli, rytmeforstyrrelse, hypertension og andre medicinske sygdomme. Den akutte medicinske patient (se kategorier i tidligere afsnit) måle vitale værdier som BT, P, TP, SAT samt reagere på afvigelser fra det normale. aflæse scop og tage EKG herunder genkende SR, AFLI, VES, SVES, Asystoli, Ventrikelflimmer, VT og reagere på afvigelser. reflektere og reagere hensigtsmæssigt under udførelsen af sygeplejen, i tilfælde af uoverensstemmelser i forhold til medicin, værdier o.a. bestille og have forståelse for relevante blodprøver i EPJ, for at kunne vurdere resultatet af disse. kende sin kompetence/ansvar i forhold til medicinadministration, hygiejne, tydelig afmærkning og identificering af patientidentitet. Kan dosere patientens faste medicin og registrere i epj. Kan give s.c, i.m og i.v injektion efter forskrifterne og afsnittets instrukser. kende og redegøre for afdelingens mest anvendte præparater: vanddrivende, den antianginøse behandling, betablokkere, ACE-hæmmere, digitalis, smertestillende, antibiotika, kvalmestillende, laksantia. administrere i.v infusion sammen med en anden sygeplejerske og blodtransfusion (som 2 kontrollant). Reference se sygeplejeskolens hjemmeside om Sygeplejestuderendes ansvar og kompetence i forhold til medicingivning og blodkomponenter. FORMIDLE: skabe en tillidsfuld kontakt til patienten, lytte og være nærværende. støtte patienten, der er utryg eller i sorg gennem viden om og anvendelse af kriseteorier. dokumentere den planlagte og justerede sygepleje i EPJ, herunder sikre overskuelighed og anvendelse af fagsprog, så kontinuitet i patientforløbet sikres. gøre brug af afsnittets dokumentationsmateriale såsom EPJ, fortrykte tjeklister og heri dokumentere relevant og fremadrettet pleje til den enkelte patient. prioritere om der skal ske en mundtlig overlevering udover at den enkelte selv læser i EPJ, under hensyn til personalets behov og den tildelte tid til hver patient. kunne anvende afdelingens dokumentationsmateriale, ud fra sundhedsstyrelsens vejledning om sygeplejefaglige optegnelser. informere om de mest almindelige undersøgelser/planer og sikre sig at patienten har forstået. informere ud fra pjecer og hjertebog der er tilgængelige i afsnittet eks. Undervise om 23. August 2012 Side 4 af 9
Typiske kliniske sygeplejeopgaver hvad en blodprop er, råd og vejledning til den lungesyge, information til den infektiøse patient, samt information ved udskrivelse, information til den postoperative patient samt opfølgning for patienter der har været til PCI o. m. a. udvælge relevant information til den konkrete patient i samråd med en sygeplejerske fra teamet eller klinisk vejleder. vejlede patient med henblik på større forståelse for egen situation, i samråd med sygeplejerske. LEDE: være bevidst om egen rolle i samarbejdet med patienten, da sygeplejersken befinder sig i spændingsfeltet mellem moral, etik og magt. forholde sig til etiske og moralske problemstillinger, samt handle etisk og moralsk ansvarligt. planlægge og skabe overblik over relevante opgaver, samt vurdere/prioritere disse, dvs. skelne mellem væsentligt og uvæsentligt i forhold til patientens tarv og afdelingens aktiviteter. vurdere hvornår der er brug for vejledning og hvornår opgaven kan løses selvstændig, samt gøre brug af relevante samarbejdspartnere. lave aftaler og opretholde kontakt, som tilgodeser teamsamarbejdet. ændre og omprioritere i planlægningen ved uforudsete/akutte hændelser. UDVIKLE: arbejde ud fra Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). argumentere for overvejelser og sygeplejehandlinger med tydeligt fagsprog, og med inddragelse af praksis, udviklings- og forskningsbaseret viden f.eks. E-DOK, samt nationale guidelines o. a. søge diverse standarder, kliniske vejledninger/retningslinier (E-DOK), herunder inddrage disse metoder i udøvelsen af sygeplejen. dokumentere ud fra gældende praksis i EPJ argumentere for vurderinger og handlinger ud fra praksis-, udviklings- og forsknings baseret viden bearbejde utilsigtede hændelser og efterfølgende implementere handleplaner der er med til at udvikle sygeplejen Typiske patientforløb/borgerforløb I M1 er patientforløbet knyttet til den medicinske patient, med forskellige problemstillinger som beskrevet under patient/borger kategorier og centrale problemstillinger. Patientforløbet indeholder flere forskellige undersøgelser, udredninger, programmer og pleje og behandlingsplaner, for at stille diagnosen hos den enkelte medicinske patient. Nogle af disse kan være ekkokardiografi, røntgen af thorax, KAG, blodprøver, EKG, lumbalpunktur og meget andet. Den overordnede strategi er det Excellente patientforløb, som er kendetegnet ved bl.a. at være patient attraktivt (se intranettet om Center of excellence, for mere information). Eksempel på patientforløb kan være: Den akutte patient der indlægges til observation for infektion med ukendt fokus. Patienten 23. August 2012 Side 5 af 9
Typiske patientforløb/borgerforløb modtages i afsnittet af en sygeplejerske der tager imod med TOKS værdier og EKG, der bestilles blodprøver og der oprettes ankomststatus hvor der laves dataindsamling. Patienten tilses af en læge der laver indlæggelsesjournal, blodprøver ses og der tages stilling til videre behandling i samarbejde mellem sygeplejerske, læge og patient. Den akutte patient er ofte indlagt i kort tid på M1, da diagnosen afgør hvilket speciale patienten hører under for at få den optimale behandling. Eksempel på patientforløb kan være: Den kardiologiske patient modtages som ovenstående men her er fokus som regel kendt og dette er ofte et længere forløb i afsnittet, da patienten eksempelvis indlægges til afvanding pga. hjerteincompensation, hvori en del af behandlingen er daglig vægt, observation af ødemer, dyspnø, ernæring osv., vejledning til patienten så indlæggelser kan forebygges, daglig dataindsamling hos patienten. Den kardiologiske patient er ofte indlagt over flere dage i afsnittet. Sygeplejemetoder Sygeplejeprocessen, herunder dataindsamling, vurdering, identifikation af behov for sygepleje, mål, plan for sygepleje, handlinger og evaluering Kliniske metoder til vurdering af patienters fysiologiske tilstand, f.eks. registrering af vitale værdier (TOKS), ernæringsscreening, blodsukkermåling og smertevurdering Hygiejniske principper, herunder analyse af samspil mellem patient, mikroorganismer og miljø Model for praktisk færdighedsudøvelse med kategorierne indhold, rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og omsorgsfuld væremåde (www.rins.dk) Kollegial mono- og tværfaglig refleksion Didaktisk metode, herunder vurdering af patienters/borgeres læringsbehov, forudsætninger og motivation samt metoder til planlægning, udførelse og evaluering af undervisning Elektroniske systemer til dokumentation af patient-/borgerforløb Kliniske retningslinjer, e-dokumentation og sundhedsaftaler Patientsikkerhed og registrering af utilsigtede hændelser Informationssøgning knyttet til aktuelle sygeplejefaglige problemstillinger. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder På hospitalsenhed Midt arbejdes kontinuerligt med at udvikle patientforløbene såvel monosom tværfagligt. Der udarbejdes således løbende nye instrukser, som opdateres på e-dok. Til stadighed arbejdes der med dokumentation og den danske kvalitets model. Der er ansat flere projektsygeplejersker, der arbejder med forskning i forhold til hjertepatienter. 23. August 2012 Side 6 af 9
Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Vi anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces og inddrager den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Den studerende skal deltage i klinisk undervisning i gennemsnitlig 30 timer om ugen. Den kliniske undervisning kan placeres på alle tidspunkter af døgnet og ugen, hvor der er lærings- og vejledningsmuligheder. Klinisk vejleder planlægger og koordinerer den kliniske undervisning i samarbejde med den studerende. Alle sygeplejersker og evt. social- og sundhedsassistenter kan indgå som daglig vejledere. På hospitalsenheden er der ansat en uddannelseskoordinator og uddannelsesansvarlige til at varetage opgaverne omkring klinisk undervisning i samarbejde med de kliniske vejledere. Se hospitalets hjemmeside, vælg uddannelse og find sygeplejerskeuddannelsen. Her findes bl.a. navne på de kliniske vejledere og uddannelsesansvarlige. Den studerende modtager en velkomstmail senest 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder, mødetider og pensumliste. Fælles introduktion til modulet varetages af de uddannelsesansvarlige den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder eller daglig vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde, evt. suppleret med fælles undervisning i færdighedscenter tilrettelagt af de uddannelsesansvarlige. Se forventninger til den studerende. Klinisk vejleder tilrettelægger vejledning og undervisning, der lever op til Vision og strategi for klinisk undervisning i sygepleje for Region Midtjylland og samarbejdsaftaler med uddannelsesinstitutionen. Sidstnævnte i form af: Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Fælles elektronisk evalueringsskema præsenteres for den studerende Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i eportfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema Før-, under- og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder eller andre daglige vejledere om plan for sygepleje og evaluering af udført sygepleje 23. August 2012 Side 7 af 9
Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder og den daglige vejleder. Planlagte og fastlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar foregår forud for den fastlagte studieaktivitet og er med til at kvalificere den studerendes læreproces i forhold til den fastlagte studieaktivitet. Planlagt studieaktivitet i form af seminar (se bilag 2 i modulbeskrivelsen). Fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode. Den studerende: vælger en patient med komplekse, akutte og/eller kroniske sygdomme (i samarbejde med klinisk vejleder) arbejder med patientforløb (se værkstøjskassen i eportfolio) og en klinisk metode (Se Sygeplejemetoder ovenfor) Forventninger til den studerende Vi forventer, at den studerende: er studieaktiv jf. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser tager ansvar for egen uddannelse og læring har sat sig ind i modulbeskrivelsen og generel klinisk studieplan anvender og ajourfører eportfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan og ugeplaner overholder aftaler og møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter deltager aktivt i sygeplejen udviser initiativ ved behov for vejledning er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende reflekterer mundtligt og skriftligt ift. den udførte pleje læser litteratur opgivet af det kliniske undervisningssted finder, opgiver og formidler viden fra selvvalgt litteratur repeterer relevant litteratur fra de foregående moduler melder klart ud i forhold til arbejdsområde/ugemål således at koordinator, daglig vejleder eller klinisk vejleder kan hjælpe med valg af relevant patient ved aftaler om aflevering af skriftligt arbejde/følgedage el. lign. skal dette senest være klinisk vejleder i hænde 2 dage før Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Klinisk vejleder: Har pædagogiske kvalifikationer svarende til minimum 10 ECTS-point Har erfaring inden for det kliniske felt Har et indgående kendskab til sygeplejerskeuddannelsen Indgår i løbende kompetenceudvikling i forbindelse med temadage, møder og supervision med bl.a. uddannelsesansvarlige sygeplejersker 23. August 2012 Side 8 af 9
Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i E-Portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den interne kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: deltager aktivt i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan udarbejder individuel klinisk studieplan og følger op på samt ajourfører denne deltager aktivt i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan har afviklet fastlagt studieaktivitet, som retter sig mod kliniske metoder til vurdering af patienters/borgeres fysiologiske tilstand har afviklet planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio. Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af to delprøver (se bilag 1). Udarbejdet af: Uddannelsesansvarlig og Klinisk vejleder M1 Ledelsesansvarlig: Afdelingssygeplejerske Heidi Sabroe. Godkendt af sygeplejerskeuddannelsen: udbudssted og dato. 23. August 2012 Side 9 af 9