2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

2. udgave. 1. oplag. 2010. Produktion: Datagraf. Bestillingsnr.: 157

HJERTEKLAPSYGDOMME Når en hjerteklap svigter Hvad er en klapsygdom? Sygdom i hjerteklapperne kan være medfødt eller opstå senere i livet. Sygdom, der opstår senere i livet, skyldes ofte forkalkning af en hjerteklap, eller det kan være en følge af andre hjertekarsygdomme, for eksempel blodprop i hjertet eller betændelse i en hjerteklap. SÅDAN FUNGERER HJERTEKLAPPERNE Hjertet har fire kamre. Øverst er højre og venstre forkammer. Nederst højre og venstre hjertekammer. Blodet pumpes gennem hjertet, når hjertemusklen trækker sig sammen. Klapperne åbner og lukker som ventiler, der sørger for at lede blodet gennem hjertet i den rigtige retning. Klapsygdom opstår hovedsageligt i mitralklappen (mellem venstre for- og hjertekammer) og aortaklappen (mellem venstre hjertekammer og hovedpulsåren, aorta) og medfører enten, at klapperne bliver forkalkede, så de ikke kan åbne, eller at de bliver utætte, fordi de ikke lukker ordentligt. SYMPTOMER Typiske symptomer ved klapsygdom er åndenød ondt i brystet ved anstrengelse svimmelhed og optræk til besvimelse besvimelse ved anstrengelse Nogle mennesker oplever dog ingen symptomer.

RISIKOFAKTORER Nogle forhold medfører en øget risiko for klapsygdomme: Høj alder Rygning Forhøjet indhold af kolesterol i blodet Forhøjet blodtryk ANDRE SYGDOMSÅRSAGER Sygdom i hjerteklapperne kan også være medfødt. Den hyppigste medfødte klapsygdom er bikuspid aortaklap. Her er aortaklappen tofliget i stedet for som normalt trefliget. Hvis man har en bikuspid aortaklap, har man øget risiko for, at den bliver forkalket eller utæt. DIAGNOSE Fejl på en hjerteklap opdages ofte ved, at lægen lytter til hjertet og hører en mislyd. En nærmere diagnose stilles ved hjælp af ekkokardiografi, der er en ultralydsskanning af hjertet. KONTROL Hjerteklapsygdom forværres med tiden. Ofte er der ikke symptomer på det tidspunkt, hvor klapsygdommen opdages. Da tilstanden som regel forværres lidt efter lidt, anbefales regelmæssig kontrol. Ved kontrol spørger lægen om symptomerne, og der bliver foretaget en ekkokardiografi for at se, hvordan klappen fungerer. Hos nogle udvikler processen sig meget langsomt eller næsten ikke, og operation bliver aldrig aktuel. BEHANDLING Hvis hjerteklappen bliver betydeligt forkalket eller utæt, kan der opstå behov for, at klappen skal opereres. Der findes i dag forskellige behandlingsmuligheder. Den traditionelle behandling er enten udskiftning af hjerteklappen eller, hvis der er tale om utæthed af mitralklappen, reparation af klappen. Udskiftning eller reparation af en hjerteklap kræver, at hjertet sættes i stå under operationen. Imens føres blodet gennem en hjertelungemaskine, som ilter blodet og sender det tilbage i kroppen. Hvis man er over 65 år og har brug for en ny hjerteklap, får man som regel tilbudt en biologisk klap, som er lavet af grise- eller kalvevæv. Klappen holder i ca. 20 år. Efter operationen skal man have AK -behandling (behandling med blodfortyndende medicin) i tre måneder. Den blodfortyndende medicin forebygger, at små blodpropper sætter sig på klapperne og skaber komplikationer. Yngre patienter får oftest en metalklap, der holder hele livet. Til gengæld skal de i livslang AK -behandling. Læs mere i Hjerteforeningens folder om AK-behandling.

I de senere år er der kommet mere skånsomme operationsmetoder, som typisk tilbydes patienter, hvor risikoen ved den traditionelle operation er for stor. Man kender endnu ikke langtidsvirkningen af disse operationer, hvorfor de typisk kun tilbydes, hvor traditionel kirurgi ikke er mulig. Man kan indsætte en ny aortaklap gennem et blodkar i lysken eller gennem et lille snit ved spidsen af hjertet. Den nye hjerteklap kaldes en stentklap, fordi den sammenfoldede hjerteklap sidder fast på eller omsluttes af en stent et lille metalgitter. Den sammenfoldede stentklap bliver ført op til aortaklappen, og så foldet ud med en ballon, når den er, hvor den skal være. Man er også begyndt at reparere utætte mitralklapper fra lysken. Man lukker simpelthen noget af hullet i mitralklappen med en clips, hvorved hullet og utætheden bliver mindre. SÅDAN FOREBYGGER DU BETÆNDELSE I HJERTET (ENDOKARDIT) Hvis du har fået en ny hjerteklap har hjerteklapsygdom som følge af betændelse i en hjerteklap så har du øget risiko for at få betændelse i hjertet. Derfor skal du forud for tandbehandling og visse mindre operative indgreb i forebyggende antibiotisk behandling. Tidligere anbefalede man forebyggende antibiotikabehandling til næsten alle med hjerteklapsygdom. Det er man nu gået bort fra. Du vil derfor kunne opleve, at du tidligere har fået anbefalet forebyggende behandling mod betændelse i hjertet, men at man ikke anbefaler det i din situation længere. Generelt er det vigtigt, at man har en god mundhygiejne. Bakterier fra munden kan trænge ind i blodbanen, hvor de bliver ført til hjerteklapperne og kan give betændelse. Læs mere i Hjerteforeningens folder om endokardit. SÅDAN FOREBYGGER DU KLAPSYGDOMME Undlad rygning Få kontrolleret dit kolesteroltal og dit blodtryk. Hvis det er for højt, kan du få brug for medicinsk behandling Bliv ved med at tage den medicin, som lægen har ordineret. Tal med din læge, hvis du har bivirkninger. Læs mere på www.hjerteforeningen.dk

HJERTEFORENINGENS RÅDGIVNINGSCENTRE I Hjerteforeningens rådgivningscentre kan alle patienter og pårørende få individuel og gratis rådgivning. Her kan du tale med en hjertesygeplejerske om hjertekarsygdom, angst, medicin, symptomer mm. Du kan også få målt dit kolesteroltal, blodsukker og blodtryk og din puls. Du kan deltage i foredrag og motionskurser, møde andre i samme situation som dig og meget mere. Som medlem får du tilbuddene til særlig medlemspris. Ring til rådgivningscentret og aftal en tid. Rådgivningscenter Aalborg, Vesterbro 81, 9000 Aalborg, Tlf. 98 16 18 16, aalborg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Århus, Jægergårdsgade 64-66, 8000 Århus C, Tlf. 86 18 55 10, aarhus@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Esbjerg, Jyllandsgade 79 C, 6700 Esbjerg, Tlf. 76 13 16 40, esbjerg@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Kolding, Sydbanegade 4, 6000 Kolding, Tlf. 75 52 76 28, kolding@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Odense, Kongensgade 65, 5000 Odense C, Tlf. 65 91 99 35, odense@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter København, Hauser Plads 20, 1127 København K, Tlf. 33 11 03 12, kbh@hjerteforeningen.dk Rådgivningscenter Næstved, Apotekerstræde 4 A, 4700 Næstved, Tlf. 55 73 50 09, naestved@hjerteforeningen.dk Hjertelinjen gratis telefonrådgivning Åben alle hverdage mellem kl. 9 og 15 samt onsdag, fredag og søndag mellem kl. 18 og 21. Tlf. 80 20 33 66 Bliv gratis medlem af Hjerteforeningen det første år Ring til tlf. 33 93 17 88 www.hjerteforeningen.dk HAUSER PLADS 10 1127 KØBENHAVN K TELEFON 33 93 17 88 TELEFAX 33 93 12 45 POST@HJERTEFORENINGEN.DK WWW.HJERTEFORENINGEN.DK