SAMFUNDSØKONOMI CAND.OECON. BACHELOR & KANDIDAT



Relaterede dokumenter
STUDIEORDNING FOR CAND.OECON. LINIEN I INNOVATION OG VIDENØKONOMI VED AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, (Innovation og videnøkonomi) ved Aalborg Universitet September 2008

SAMFUNDSFAG, CENTRALFAG

Jura / HA(jur.) 3-årige Bacheloruddannelser

Campus Odense. Miljøplanlægning. samfundsfag. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Campus Odense. Miljøplanlægning. 3-årig Bacheloruddannelse SAMFUNDSVIDENSKAB

Velkommen til Økonomi og Matematik-økonomi i Odense

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Esbjerg. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

3. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

MILJØ OG RESSOURCE MANAGEMENT

STATSKUNDSKAB. 3-årig Bacheloruddannelse. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Velkommen til Erhvervsøkonomi i Odense. Læs mere på: læsøkonomi.dk. Anna Lund Jepsen, cand.merc., ph.d., studieleder

Studieordning for Kandidatuddannelsen i Erhvervsøkonomi (Innovation og entrepreneurship) ved Aalborg Universitet September 2008

M A S T E R I M AT E M AT I K

STUDIEORDNING FOR CAND.MERC. LINIEN I INNOVATION OG ENTREPRENEURSHIP VED AALBORG UNIVERSITET

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Kommunikation og it. Tværfaglig bachelor- og kandidatuddannelse på Københavns Universitet. det humanistiske fakultet københavns universitet

AARHUS AU UNIVERSITET BUSINESS AND SOCIAL SCIENCES. i Økonomi og Ledelse

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Esbjerg. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Bachelor. International Virksomhedskommunikation SYDDANSKUNIVERSITET.DK

Den Naturvidenskabelige Bacheloruddannelse på RUC

Sikkerhed og risikostyring

DIPLOM i erhvervsøkonomi HD

Studieordning for Cand.oecon. ved Aalborg Universitet September 2008

Studieordning for Cand.oecon. linjen i Makroøkonomi og Økonomisk Politik ved Aalborg Universitet Gældende fra september 2006

TILBUD TIL VIRKSOMHEDER: Få tilknyttet en erhvervsøkonomistuderende (HA) inden for Entreprenørskab og Innovation

Kursus- og projektevaluering Foråret 2013 Oecon. 4., 6. og 8. semester

Bilag til Studieordning for Kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi. Cand.merc. profilbeskrivelser

Studieordning for kandidatuddannelsen i samfundsøkonomi. (innovation og videnøkonomi). ved Aalborg Universitet

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Profilbeskrivelse for Business Controlling

Regler om adgang til. kandidatuddannelsen i revision. cand.merc.aud.

Regler om adgang til. cand.merc.

HAR DU OVERVEJET EN CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI? CAND. MERC. I ORGANISATION & STRATEGI

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Slagelse

Evaluering af Kandidaten i Politik og Administration F2013

STUDIEORDNING FOR BACHELORUDDANNELSEN I ØKONOMI (OECON) VED AALBORG UNIVERSITET SEPTEMBER 2017 BACHELOR (BSC) AALBORG

Guide til HA meritforløb

Hvad er en bachelor?

5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

KONTAKT. Studiecenter ARTS. Studievejledningen. Aarhus. Emdrup. Niels Juelsgade 84, bygning 2110, 8200 Aarhus N T: E: studvej@dpu.

Linjebeskrivelse for. Generel erhvervsøkonomi

Profilbeskrivelse for Styring og ledelse

Erhvervsøkonomi, HA. 3-årig Bacheloruddannelse. Syddansk Universitet Samfundsvidenskab

Studiestart JANUAR 2016 STÅ STÆRKERE TAG EN MBA

Uddannelsesevaluering, 6. semester, Politik & Administration, fora r 2016

VALG UNDERVEJS. Din guide til tilvalg, sidefag og kandidatuddannelser

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Uddannelsesevaluering (kandidat pol/adm) i foråret 2012

Evaluering 6. semester foråret 2012

Linjebeskrivelse for Generel Erhvervsøkonomi Kolding

Jordbrugsøkonomi. En økonomisk uddannelse med fokus på fødevarer, miljø og global udvikling. Jordbrugsøkonomi

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

IT-UNIVERSITETET I KØBENHAVN

HD PÅ CBS FOR DIG DER VIL MERE. Stine Gregersen, Daglig leder af HD1

Uddannelsesevaluering Bacheloruddannelsen i Politik & Administration, forår 2018

STÅ STÆRKERE - TAG EN MBA. Studiestart JANUAR 2015

Matematik-økonomi. 3-årig bacheloruddannelse (BSc) 2-årig kandidatuddannelse (cand.scient.oecon). Kan læses i: Aalborg

6. semester, bacheloruddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

HD 2. del Finansiel Rådgivning. En efteruddannelse indenfor bank, pension, forsikring og realkredit

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

2. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Uddannelsesspecifikke spørgsmål. Husdyrvidenskab

Retningslinier for indhold på den online studyguide Sidst opdateret: 24. november 2011

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.

Semesterbeskrivelse. 1. semester, bacheloruddannelsen i samfundsfag Efterår 2017

ERHVERVSØKONOMI, HA. 3-årig Bacheloruddannelse i Kolding. Samfundsvidenskab Syddansk Universitet

Semesterbeskrivelse. 3. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration E18

Vejledning i at skrive en motiveret ansøgning

Profilbeskrivelse for International Marketing International Marketing (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

Indholdsfortegnelse. Side 1 af 10

Titel: Generel erhvervsøkonomi Engelsk titel: General Business Administration

IT-UNIVERSITETet I KØBENHAVN. medier og design. itu.dk/bachelor

1. semester, kandidatuddannelsen i Politik og Administration ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse. 1. semester, kandidatuddannelsen i Samfundsfag som sidefag 2019

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance

It og Sundhed uddannelsen. Sundhed kræver IT

Se de anbefalede studieforløb for mulige kombinationer herunder. Fag 1 står først.

Landskabsarkitektur. Tag en uddannelse i landskabsarkitektur og vær med til at forme fremtidens byer og landskaber

Profilbeskrivelse for Finansiering Finance (udbydes for sidste gang i efteråret 2011)

FORM FREMTIDEN BLIV BACHELOR I ARKITEKTUR OG DESIGN

MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET

Studieordning for Den Samfundsøkonomiske Bacheloruddannelse ved Aalborg Universitet Gældende fra 1. september 2006

TAG EN MBA PÅ AALBORG UNIVERSITET. Skab værdi for dig selv og din virksomhed

Kursus- og projektevaluering Efteråret 2014 Oecon. 5. semester

Akkrediteringsrådet har givet afslag på akkreditering af HA-uddannelse i sundhedsledelse ved Syddansk Universitet.

Diplom i. erhvervsøkonomi

Bilag til Studieordning for kandidatuddannelse i revision, cand.merc.aud. Faglige profil Kolding

2. semester, bacheloruddannelsen i Politik og administration ved Aalborg Universitet

Semesterbeskrivelse. 5. semester, bacheloruddannelsen i Samfundsfag som centralt fag 2017

3. semester kandidatuddannelsen i Samfundsfag som centralt fag ved Aalborg Universitet

Studieordning for Masteruddannelse i Arbejdsmarked og Personaleforhold (MAP) Master of Labour Market Regulation and Human Resource Management

Sociologi & kulturanalyse

Finansbachelor i praktik. Tips og vink

Regler om adgang til kandidatuddannelsen i erhvervsøkonomi, cand.merc.

BILAG vedrørende adgangsgivende uddannelser til cand.merc.aud.

Prøv et gymnasium MED

Studieordning for cand.merc. linjen i International Virksomhedsøkonomi ved Aalborg Universitet Gældende fra den med ændringer den 1.2.

T A G E N H D

GIV JERES MEDARBEJDERE ET FAGLIGT SKUB! HD erhvervsøkonomisk diplomuddannelse

Transkript:

SAMFUNDSØKONOMI CAND.OECON. BACHELOR & KANDIDAT

INDHOLD VELKOMMEN TIL SAMFUNDSØKONOMI 03 HVORFOR STUDERE ØKONOMI? 04 STUDIEFORMEN 05 STUDIEMILJØ 06 STUDERENDE OM UDDANNELSEN 06 UDDANNELSENS STRUKTUR 10 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE BACHELORUDDANNELSE 10 DEN SAMFUNDSØKONOMISKE KANDIDATUDDANNELSE 12 KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSØKONOMI 13 KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSØKONOMI (INNOVATION, KNOWLEDGE AND ECONOMIC DYNAMICS) 14 UDLANDS- OG PRAKTIKOPHOLD 15 ØKONOMER PÅ JOB 16 SÅDAN BLIVER DU OPTAGET Bagside KONTAKT Bagside REDAKTION: STUDIENÆVNSFORMAND JØRGEN STAMHUS OPLAG: 1000 STK., MARTS 2015

VELKOMMEN TIL SAMFUNDSØKONOMI Vi håber, denne brochure kan hjælpe dig med at træffe dit uddannelsesvalg, og vi vil gerne opfordre dig til at kontakte vores studievejledere eller besøge hjemmesiden for Samfundsøkonomi for at få yderligere information. Kontaktadresserne finder du på brochurens bagside. Samfundsøkonomi ved Aalborg Universitet består af økonomiuddannelser på linje med cand.oecon.-uddannelserne ved Århus Universitet og Syddansk Universitet samt cand.polit.-uddannelsen ved Københavns Universitet. Det økonomiske system er en grundlæggende del af det nationale og internationale samfund. En uddannelse i Samfundsøkonomi fokuserer på tilegnelse samt anvendelse af økonomiske teorier og metoder til forståelse af samfundsudviklingen på samfunds-, virksomheds- og individniveau (makro- og mikroniveau). Viden herom kan anvendes på mange områder. Vores bachelorer og kandidater finder ansættelse i en meget bred vifte af jobs i såvel den private som den offentlige sektor. Bacheloruddannelsen i Samfundsøkonomi på Aalborg Universitet tager 3 år, hvorefter det er muligt at fortsætte på en 2-årig kandidatuddannelse (cand.oecon.). På kandidatniveau er det muligt at vælge mellem to retninger: Samfundsøkonomi Innovation, Knowledge and Economic Dynamics (MIKE-E) Brochuren giver information om de samfundsøkonomiske uddannelsers struktur, indhold, studentermiljø samt et udsnit af jobmuligheder. Vi håber snart at kunne byde dig velkommen til studiestart. 3

HVORFOR STUDERE ØKONOMI? Vi kommer alle i kontakt med det økonomiske system hver dag; når vi sælger vores arbejdskraft, køber forbrugsvarer i et supermarked eller konstaterer, at vores bankgæld tilskrives renter. Økonomi er en videnskab, der forsøger at forklare, hvordan disse tilsyneladende ukoordinerede, økonomiske aktiviteter fungerer og påvirker hinanden, og hvordan de på forskellig vis skaber et grundlag for vores hverdag. Når økonomien fungerer godt, bemærker vi den knapt nok. I den vestlige verden kan forsyningen af dagligvarer let opfattes trivielt, mens man i andre dele af verden fortsat kæmper for at få dækket de mest basale behov. Ofte kan man finde politiske eller tekniske forklaringer herpå, men det økonomiske systems funktionsmåde har i alle tilfælde en afgørende betydning. I tilfælde, hvor man oplever uudnyttede ressourcer (arbejdsløshed) samtidig med uopfyldte behov (fattigdom), fungerer det økonomiske system ikke optimalt. Forståelsen af, hvad der sikrer velfungerende økonomiske systemer, og hvordan disse kan understøttes af økonomisk politik, er den økonomiske videnskabs fornemste opgave. Det økonomiske system overrasker imidlertid ofte beslutningstagerne. Så snart økonomer mener at have indfanget økonomiens væsentligste karakteristika, synes den at transformere sig og udvise nye adfærdsmønstre. Fra 1994 og frem til 2008 oplevede Danmark en næsten uafbrudt stigning i beskæftigelsen, hvilket efterlod det indtryk hos mange, at økonomiske kriser hørte fortiden til. Den finansielle krise, der for alvor slog igennem i løbet af 2008, mindede dog om, at pludselige ændringer i de økonomiske variable på ingen måde er forbi. Økonomiske kriser rejser nye spørgsmål og udfordringer for økonomisk teori og politik. Dette gør økonomi til et dynamisk og udfordrende fag, der er helt centralt placeret i samfundsudviklingen. 4

STUDIEFORMEN Et særligt kendetegn for økonomiuddannelserne ved Aalborg Universitet er, at de lægger stor vægt på problemorienteret projektarbejde som pædagogisk læringsform. Problemorienteret undervisning vil sige, at du tilegner dig indsigt i og forståelse af faglige teorier og metoder i sammenhæng med analyse og løsning af konkrete problemstillinger. Kombinationen af kursusundervisning og problemorienteret projektarbejde giver uddannelsen specielle kvaliteter, som du har brug for i de fleste jobsituationer. På Samfundsøkonomi udgør projektarbejdet knapt halvdelen af den samlede studietid. I nogle semestre vejer kursusundervisningen tungest, mens tyngden i andre semestre ligger på projektarbejdet. PROJEKTARBEJDE Den projektorganiserede undervisning indebærer, at du som medlem af en projektgruppe eller evt. som individuel studerende formulerer og analyserer et teoretisk eller praktisk problem med støtte fra en vejleder. Resultaterne beskrives i en rapport. Man lærer fagets teorier og metoder ved at anvende dem på problemstillinger, der har en praktisk og/eller teoretisk relevans. KURSER Projektarbejdet kombineres med kursusundervisning i form af forelæsninger, seminarer og øvelser i hold af varierende størrelse samt studenteroplæg. Et kursus er en gennemgang af et emneområde f.eks. et fag, en række metoder eller en problemkreds. Til en række kurser er der tilknyttet øvelser. EVALUERING Igennem studiet sker der løbende en evaluering af både kursusundervisningen og projekterne. Der bruges interne evalueringer, hvor universitetets egne lærere er censorer, samt eksterne evalueringer, hvor censorer fra andre universiteter og erhvervslivet medvirker. Der er både skriftlige og mundtlige individuelle prøver i kursusundervisningens pensum samt mundtlige gruppeprøver med udgangspunkt i en projektrapport eller en skriftlig opgavebesvarelse. 5

STUDIEMILJØ Størrelsen af Samfundsøkonomi giver et overskueligt studiemiljø, både fagligt og socialt, med gode kontakter inden for og på tværs af årgangene. Hovedparten af uddannelsen foregår på campus i Aalborg Øst, hovedsagelig i bygningen Fibigerstræde 2. De studerendes forening, Økonomisk Forening (ØF), blev stiftet i 1996. Ledelsen består af studerende fra forskellige semestre, der i fællesskab arrangerer en række aktiviteter som f.eks. hyttetur, introfester, studieture, julefrokoster, forårsfester og sommerfester. Formålet med foreningen er at skabe social kontakt mellem de samfundsøkonomiske studerende på tværs af alder og semester. DET ER VIGTIGT AT FORSTÅ ØKONOMI FOR AT FORSTÅ DEN VERDEN VI LEVER I Da jeg skulle finde ud af, hvad jeg gerne ville læse, fandt jeg hurtigt frem til, at det skulle være en samfundsvidenskabelig uddannelse. STUDERENDE OM UDDANNELSEN Efter at have undersøgt de forskellige samfundsvidenskabelige uddannelser faldt valget på samfundsøkonomi, fordi studiet kombinerer samfundsfag og matematik samt har gode og spændende jobmuligheder. Jeg er rigtig glad for at have valgt samfundsøkonomi, fordi det er et spændende fag at studere, og fordi det er vigtigt at forstå økonomi for at forstå den verden vi lever i. Valget af Aalborg skete som følge af at have læst om Aalborg som studieby. Jeg er rigtig glad for at have valgt Aalborg, blandt andet på grund af det problemorienterede projektarbejde. Denne læringsmetode giver rigtig gode muligheder for at fordybe sig i faget. For det første er det spændende, at man selv har mulighed for at vælge sin problemstilling, og hermed kan komme til at beskæftige sig med præcis de emner, man finder mest interessante. Og for det andet får man erfaring med at løse problemstillinger ved hjælp af økonomiske teorier og metoder. Hvis man vælger at lave projekterne i grupper, får man i øvrigt mulighed for at have nogle gode faglige diskussioner samt møde nye, gode studiekammerater. På samfundsøkonomi er de sociale aktiviteter desuden gode, og det er med til at gøre det rigtig godt at læse på Aalborg Universitet. Maria Junker Nielsen Bacheloruddannelsen, 5. semester, 2014 6

ØKONOMI ER ET STUDIE I MENNESKELIG ADFÆRD Mine personlige interesser ligger inden for det finansielle område, og drømmejobbet er investment banker. I grunden er økonomi et studie i menneskelig adfærd. Det er os mennesker, som udgør økonomien igennem de valg vi træffer. Som vinden blæser, kan disse valg være meget uforudsigelige. Af denne årsag sammenlignes økonomers arbejde ofte med meteorologers, da økonomiske prognoser, lige som vejrudsigten, aldrig er definitive. Det er i virkeligheden dette aspekt, som grundlæggende fascinerer mig ved økonomistudiet, om det er prisfastsættelse af en aktieoption eller prognoser for effekterne af en økonomisk politik; matematikken kan aldrig stå alene, men kombineret med økonomisk intuition og argumentation, dannes grundlaget for et godt bud. Økonomi er et bredt fagligt område, men valgfag, projektarbejde og senere valg af kandidatuddannelse giver anledning til at nuancere uddannelsen i den retning, som interesserer dig allermest, om det så er i den finansielle, politiske, historiske eller mere sociologiske retning. Projektarbejdet (PBL), som er karakteristisk for Aalborg Universitet, giver en selvstændig faglig profil, idet man lærer at identificere og løse selvvalgte problemstillinger. Ud over den faglige gevinst giver det også et super godt socialt sammenhold, da projektarbejdet foregår i grupper. Der arrangeres desuden mange sociale arrangementer på tværs af studiets årgange, der i blandt årlig hyttetur og studietur samt løbende fester og fredagscaféer - det hele går altså ikke op i grafer og ligninger! I løbet af studietiden finder mange studierelevant job, eksempelvis ved det offentlige, i bank eller hos NEAS Energy. Jeg selv har, på 5. semester, fået et studiejob på universitetet som hjælpelærer ved øvelsestimer i samfundsøkonomi for studerende på 3. semester. Kristian Kjeldgaard Larsen Bacheloruddannelsen, 5. semester 2014 7

STUDERENDE OM UDDANNELSEN DET AT ARBEJDE I GRUPPER OMKRING PROJEKTARBEJDE GIVER ET GODT KENDSKAB TIL ENS MEDSTUDERENDE I gymnasiet interesserede jeg mig for matematik og samfundsfag, og jeg valgte derfor at kombinere disse fag ved at læse samfundsøkonomi på Aalborg Universitet. Det er et valg, jeg ikke har fortrudt. En stor fordel ved at læse samfundsøkonomi på Aalborg Universitet er, at man i grupper arbejder med problemorienteret projektarbejde. Her har man mulighed for selv at få indflydelse på sin uddannelse, ved at beskæftige sig med de emner indenfor økonomifaget, som man finder mest interessante. Samtidigt lærer man at strukturere og analysere en problemstilling ved at anvende de teorier, modeller og metoder, som man lærer i undervisningen. På den måde bliver de, til tider abstrakte, teorier og modeller håndgribelige, og man oplever at kunne formulere konkrete løsningsforslag til de problemstillinger, man undersøger. Det at arbejde i grupper omkring projektarbejde giver ligeledes et godt kendskab til ens medstuderende. Et kendskab, der desuden bliver styrket ved de mange sociale arrangementer, der bliver holdt på tværs af årgangene, som f.eks. julefrokost, forårsfest og studietur. Her er der mulighed for at få en god diskussion om økonomiske teorier, gode råd af de ældre studerende eller bare et afbræk fra bøger og modeller. I mit studieforløb har jeg haft mulighed for at tage et praktikophold hos en virksomhed i Los Angeles. Det var en stor oplevelse og en god mulighed for at anvende de teorier og metoder, jeg har lært gennem studiet, i praksis. Jeg har været enormt glad for at studere samfundsøkonomi, og jeg glæder mig til at komme ud og anvende det i praksis, når jeg er færdiguddannet. Ida Bech Askehave Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi, 4. semester, 2014 8

IN MY BACHELOR STUDIES WE WERE PRIMARILY CONCERNED WITH THE MACRO- AND MICRO TENDENCIES AFFECTING THE SOCIETY I took my bachelor degree in economics at Aalborg University where I was introduced to the MIKE-E program. What caught my interest was the usability of the courses taught in the program and the interaction with companies and people from outside the university. These expectations held through. During the first half-year of the program we performed several company interviews, had guest lectures from entrepreneurs, visited incubators and investigated the performance and dynamics in start-up companies. In my bachelor studies we were primarily concerned with the macro- and micro tendencies affecting the society. At first I was a bit frightened that the MIKE-E program would be too different from what I had learned during my first three years at the University. One thing to notice about the MIKE-program is that it is oriented at the tendencies creating innovation, earnings and employment at firm level. During my first year at the master studies I found that courses, such as econometrics and microeconomics, taught at the bachelor in economics, actually work well with the often firm-level oriented courses in the MIKE-program. Each of the first two semesters you are due to write a 10 or 15 ECTS semester project. The knowledge you obtain during each semester forms the base for a semester project, investigating a phenomenon or theory taught in the courses. This is one of the positive things of studying at Aalborg University. You get a high degree of autonomy and benefit from group work. The fact that the courses are taught in English may be discouraging to some, but in fact the transition from Danish to English went smoothly for my part. In fact it made both project work and exams easier, since education, exams and projects are all in the same language. Furthermore you can benefit from the skills obtained to perform project work in English, when applying for jobs, internships etc. Jonas Krage Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi (Innovation, Knowledge and Economic Dynamics, MIKE-E), 3. semester, 2014 9

UDDANNELSENS STRUKTUR Samfundsøkonomi på Aalborg Universitet består af en 3-årig bacheloruddannelse og en 2-årig kandidatuddannelse (cand.oecon.), der bygger videre på bacheloruddannelsen. Bacheloruddannelsen i Samfundsøkonomi (BSc) er en 3-årig afrundet uddannelse. På 1. semester er der fælles undervisning for samfundsvidenskabelige uddannelser, mens undervisningen på 2. semester delvist følges sammen med studerende fra HA-uddannelsen. Bacheloruddannelsens 3.-6. semester følges udelukkende af studerende på samfundsøkonomistudiet. Bacheloren afsluttes med et bachelorprojekt. En bestået BSc i Samfundsøkonomi giver adgang til forskellige kandidatuddannelser. Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi er en 2-årig uddannelse, der giver titlen cand.oecon. På kandidatuddannelsen kan man specialisere sig yderligere inden for Samfundsøkonomi eller vælge at specialisere sig inden for Innovation, Knowledge and Economic Dynamics (MIKE-E). DEN SAMFUNDSØKONOMISKE BACHELORUDDANNELSE 1. SEMESTER Som økonom er det ikke tilstrækkeligt alene at have indsigt i det økonomiske fagområde. Det er også nødvendigt at have en grundlæggende viden om en række beslægtede samfundsvidenskabelige fagområder samt metode for at kunne se samfundsøkonomiske problemer i en større sammenhæng. Det første semester er fælles for en række samfundsvidenskabelige uddannelser og har til formål, at give dig en grundliggende samfundsvidenskabelig viden, samt at give dig færdigheder i problemorienteret projektarbejde. 2. SEMESTER Det andet semester indeholder tre moduler. De to første samlæses med HA-uddannelsen. Det drejer sig om eksternt regnskab og grundlæggende erhvervsøkonomi. Sidstnævnte modul giver en indføring i virksomhedsteori, markedsstruktur, virksomhedsadfærd, industriel organisation og innovation. Semesterets tredje modul fokuserer på samfundsøkonomi. Det indeholder en kursusdel og en projektdel. Som støtte til projektarbejdet indgår et kursus i videnskabsteori. Kursusdelen i samfundsøkonomi har til formål at skabe en forståelse af grundlæggende mikro- og makroøkonomisk teori og de generelle økonomiske politikkers virkefelter, ligesom der også fokuseres på udvalgte sektorpolitikker så som erhvervspolitik og arbejdsmarkedspolitik. 3. SEMESTER På 3. semester bygges der videre på det makro- og mikroøkonomiske fundament, som blev lagt på 2. semester. I makroøkonomi fokuseres på forskellige økonomisk-teoretiske skolers tilgang til at belyse samfundsøkonomiske problemstillinger. Samtidigt udvikles de matematiske færdigheder, der kræves af økonomer. Semestret afsluttes med et semesterprojekt med udgangspunkt i en økonomisk-politisk problemstilling, der behandles såvel teoretisk som empirisk, dvs. gennem studier af virkeligheden. Semestret indeholder følgende kurser: Makroøkonomi 1 Mikroøkonomi Matematik for økonomer. 10

4. SEMESTER På 4. semester videreudvikles den makroøkonomiske forståelse og det internationale aspekt tilkobles. I modulet: Arbejdsmarkedsøkonomi, introduceres de studerende for arbejdsmarkedets funktionsmåde gennem anvendelsen af mikroøkonomi med inddragelse af institutionelle aspekter. Desuden bliver de statistiske redskaber til kombination med den økonomiske teori præsenteret på semesteret. Også dette semester afsluttes med et semesterprojekt, hvor de teoretiske redskaber får praktisk anvendelse. Semestret indeholder følgende kurser: Makroøkonomi 2 Arbejdsmarkedsøkonomi International økonomi Statistik. 5. SEMESTER På 5. semester fokuseres der på økonomisk vækst og udvikling, dels gennem makroøkonomisk vækstteori, dels gennem innovationsøkonomi, der beskriver viden og entreprenørskabs betydning for det økonomiske systems udvikling. De statistiske færdigheder udbygges i faget økonometri og kombineres i modulet: Empirisk projekt, med en konkret samfundsøkonomisk problemstilling. Desuden indeholder semesteret en introduktion til investering og finansiering. Semestret indeholder følgende kurser: Makroøkonomi 3 Finansiering Økonometri Empirisk projekt. 6. SEMESTER På 6. semester ligger fokus på bachelorprojektet, hvor den studerende selvstændigt skal gennemføre en større analyse af en problemstilling inden for uddannelsens centrale fagområder. Hovedvægten på 6. semester (2/3 af arbejdstiden) lægges således på udarbejdelsen af et bachelorprojekt. Den resterende 1/3 giver en mulighed for at tegne sin uddannelsesmæssige profil via et valgfag. Semestret indeholder følgende kurser: Valgfag. Eksempler på bachelorprojekter: BRIK-landenes økonomiske udvikling: Vil BRIK-landene blive den økonomiske overmagt? Human kapital og økonomisk velstand Markedsfejl i den finansielle sektor: En analyse af den finansielle krises udvikling i USA Forbedret sundhed via afgifter Skat og finanspolitisk holdbarhed Empirisk analyse af vækstdeterminanter i Danmark Den finanspolitiske multiplikatoreffekt i en likviditetsfælde. 11

DEN SAMFUNDSØKONOMISKE KANDIDATUDDANNELSE På kandidatuddannelsen (cand.oecon.) er det muligt at specialisere sig inden for en af to retninger: Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi fokuserer bredt på analysen af samfundsøkonomiske forhold og problemstillinger med vægt på teorier og modeller bag den økonomiske politik. Der lægges endvidere vægt på udvikling af de metodiske færdigheder. Uddannelsen retter sig mod det brede arbejdsmarked for økonomer i den finansielle sektor, offentlig administration (kommuner, regioner og stat) samt større virksomheder og organisationer. Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi med specialisering i Innovation, Knowledge and Economic Dynamics fokuserer på udvikling, spredning og anvendelse af viden som en central økonomisk faktor. Uddannelsen udbydes internationalt og gennemføres på engelsk i samarbejde med cand.merc.-uddannelsen. Der fokuseres bl.a. på analyse af erhvervsudvikling regionalt, nationalt og internationalt, og uddannelsen retter sig mod jobs i den private sektor (større virksomheder, finansielle institutioner, konsulentvirksomheder), den offentlige sektor samt danske og internationale organisationer. Begge specialiseringer er også rettet mod jobs på forskningsinstitutioner og universiteter (ph.d.-forløb, videnskabelige assistenter og universitetsundervisere). 12

KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSØKONOMI Kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi (cand.oecon.) giver dig bred indsigt i samfundsøkonomiske forhold og problemstillinger med vægt på teorier og modeller bag den økonomiske politik. Uddannelsens grundelement er makroøkonomi med relaterede kurser i økonometri. Der lægges stor vægt på muligheden for at differentiere sin individuelle uddannelsesprofil, idet hele ¾ af denne overbygning består af projektskrivning, valgfag og mulighed for at læse ved andre universiteter, komme i et projektorienteret studieforløb i en virksomhed eller blive tilknyttet en forskningsgruppe. 1. SEMESTER Videregående makroøkonomisk teori, metode og politik Videregående økonometri Valgfag: Projektarbejde eller valgfag. 4. SEMESTER Her udarbejdes kandidatafhandlingen/specialet, som skal dokumentere den studerendes færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder ved arbejdet med et fagligt emne. Eksempler på specialeemner: Den finansielle sektors betydning for den realøkonomiske udvikling Finanspolitisk holdbarhed i Danmark Modellering af den Nordiske spotpris på elektricitet Ungdomsarbejdsløshed i Europa Skaber aktiv porteføljemanagement et øget risikojusteret afkast? Se yderligere information om uddannelsen på hjemmesiden: oecon.samf.aau.dk/uddannelser 2. SEMESTER Mikroøkonometri Valgfag Semesterprojekt. 3. SEMESTER Valgfri studieaktivitet: Specialiseringsfag Studier i udlandet Projektorienteret studieforløb i en virksomhed Kombination af valgfag udbudt af Samfundsøkonomi og andre studier Semesterprojekt i tilknytning til forskergruppe. 13

KANDIDATUDDANNELSEN I SAMFUNDSØKONOMI (INNOVATION, KNOWLEDGE AND ECONOMIC DYNAMICS) 2. SEMESTER Viden og læreprocesser i virksomheder og samfund Innovations- og kompetencesystemer Viden, globalisering og virksomheders internationalisering Komplekse systemers analyse og simulation Projektarbejde. 3. SEMESTER Innovation, Knowledge and Economic Dynamics (MIKE-E) er en international specialiseringslinje inden for cand.oecon.-uddannelsen. Uddannelsen optager både danske og internationale studerende, og undervisningssproget er engelsk. Uddannelsen sætter fokus på samspillet mellem viden, innovation og økonomisk dynamik. Uddannelsen udbygger den studerendes evne til at analysere erhvervsudvikling regionalt, nationalt og internationalt samt til at arbejde med udviklingsstrategier og rammebetingelser for erhvervsudvikling. De faglige elementer er centreret omkring teorier om og studier af industriel dynamik, virksomheder, entrepreneurship, viden og læreprocesser, innovation, økonomisk vækst, handel og globalisering. OPBYGNING Undervisningen tilrettelægges som et samspil mellem kurser, seminarer og projektarbejde. 1. SEMESTER På uddannelsens 3. semester har du mulighed for et praktik- eller udenlandsophold i en virksomhed, organisation eller ved et universitet. MIKE-E har oprettet mange konkrete samarbejdsaftaler med udenlandske universiteter. Desuden er der mulighed for at følge aktiviteter udbudt af Aalborg Universitet, hvor kurser og projektarbejde foregår inden for følgende emner: Viden, vækst, handel og økonomisk udvikling Viden- og innovationspolitik. 4. SEMESTER På 4. semester udarbejdes kandidatafhandlingen/specialet. Specialet skal dokumentere færdigheder i at anvende videnskabelige teorier og metoder ved arbejdet med en faglig problemstilling. Du kan vælge at skrive individuelt eller i mindre grupper. Eksempler på specialeemner: Hvad betyder viden for økonomisk udvikling? Globalisering som udfordring for det danske innovationssystem Hvordan kan samspillet mellem universiteter og industri stimuleres? Hvordan organiseres innovation i forskellige virksomhedstyper? Hvilken politik kan stimulere bæredygtige innovationsaktiviteter? Se yderligere information om MIKE-E uddannelsen på hjemmesiden: www.mike.aau.dk Virksomhedsteori Innovationsteori og industriel dynamik Entrepreneurship Kvantitative/kvalitative data og økonometri Projektarbejde. 14

UDLANDS- OG PRAKTIKOPHOLD For at give den enkelte studerende mulighed for at opnå en særlig faglig kompetence og profilering kan du på uddannelsen indbygge udlands- og praktikophold i uddannelsesforløbet. Da økonomi er et meget internationalt fag, er der gode muligheder for udlandsophold både under og efter uddannelsen. Du kan indbygge et halvt eller et helt års studier ved et udenlandsk universitet i din kandidatuddannelse. En lang række studerende har valgt at følge et etårigt Master-program på et udenlandsk universitet, fortrinsvis i England, hvorefter de er vendt tilbage for at skrive speciale på kandidatuddannelsen i Samfundsøkonomi. På den måde får de studerende ved brug af et halvt år ekstra på studierne både en udenlandsk Master samt en dansk kandidatgrad. Desuden er erfaringerne med sådanne udenlandsophold meget positive. Du kan også vælge et halvt års projektorienteret studieforløb i organisationer, virksomheder og myndigheder. Studieforløbet har til formål, at du opnår kompetence til selvstændigt at kunne identificere, analysere og udarbejde løsninger i forhold til en praksisrelateret problemstilling. 15

ØKONOMER PÅ JOB Eksempler på typiske økonomopgaver er strategisk planlægning, forberedelse af beslutningsgrundlag, økonomiskpolitiske analyser, økonomiredegørelser, budgetplanlægning, regnskab og økonomistyring, koordinering og personaleudvikling, analysearbejde m.v. Beskæftigelsesmulighederne for økonomer er gennemgående gode. Som økonom kan du finde job i ministerier, kommuner, regioner, pengeinstitutter, nationalbanken, forsikringsselskaber, interesseorganisationer, konsulentfirmaer, undervisnings- og forskningssektoren, private virksomheder, internationale organisationer som EU og FN, eller du kan etablere dig som selvstændig. Her i pjecen er samlet en lille palet af økonomer uddannet fra Aalborg Universitet, som kort har beskrevet deres karriereforløb. LEVERING AF INPUT TIL MINISTERTALER, FORBEREDELSE AF SAMRÅD OG UDARBEJDELSE AF DIVERSE ANALYSER Min primære interesse, og min motivation for at læse økonomi, er, hvordan staten kan sætte en hensigtsmæssig ramme for udviklingen af samfundet. Efter jeg havde forsvaret mit speciale i starten af 2013, startede jeg i maj samme år hos Energistyrelsen, der er en styrelse under Klima-, Energi- og Bygningsministeriet. Her er jeg placeret i maskinrummet for dansk klima- og energipolitik. Helt konkret er jeg placeret i Energistyrelsens Center for Klima- og Energiøkonomi, der varetager en række opgaver indenfor fremskrivninger, konsekvensanalyser af politiktiltag og statistiske opgørelser. Mine arbejdsopgaver er overordnet centreret omkring national energipolitik og udarbejdelse af en række analyser af dansk erhvervslivs energiforhold. Det daglige arbejde indebærer blandt andet levering af input til ministertaler, forberedelse af samråd og udarbejdelse af diverse analyser samt notater i samarbejde med kollegaer både i Energistyrelsen og i andre ministerier samt interesseorganisationer. Her kommer de stærke samarbejdsevner, jeg har erhvervet mig gennem min studietid, til sin ret. Foruden samarbejdsevner er det især en generel god forståelse for samfundsøkonomi og evnen til hurtigt at forstå en given problemstilling, jeg har taget med videre fra studiet til mit daglige arbejde i Energistyrelsen. Thomas Bengtsen Cand. oecon., Danish Energy Agency 16

SOM GRADUATE I NORDEA LIFE & PENSIONS ARBEJDEDE JEG SOM ANALYTIKER I EN TVÆRNORDISK INVESTERINGSAFDELING Mens jeg skrev speciale, holdt jeg løbende øje med jobmarkedet og ansøgte udvalgte stillinger, hvilket heldigt resulterede i, at jobbet var i hus, inden specialet var afleveret. Så få dage efter jeg havde forsvaret mit speciale sommeren 2005, startede jeg som Graduate hos Nordea Life & Pensions i Nordeas danske hovedkontor i København. Som Graduate i Nordea Life & Pensions arbejdede jeg som analytiker i en tværnordisk inve- steringsafdeling, hvor vi havde ansvaret for taktiske investeringsforslag til, hvorledes ca. 30 mia. euro i pensionsmidler fra alle de nordiske lande skulle investeres. Sideløbende deltog jeg i uddannelsesforløb. Jobbet involverede at strukturere relevante finansielle inputs og at give analytisk sparring til investeringsansvarlige. Jeg kom til at bruge det meste af den faglige viden, jeg havde opbygget gennem studietiden, til analyse af finansielle markeder og finansielle produkter. Efter to år med taktisk investeringsanalyse ville jeg gerne mere i dybden med specifikke problemstillinger. Så da muligheden bød sig, skiftede jeg derfor til BankInvest og en stilling som associate i deres New Energy Solutions Venture Fund. Her arbejder jeg nu sammen med fem kollegaer med at finde, købe, udvikle og sælge mindre virksomheder, der har nye teknologiske løsninger på fremtidens energiudfordring. Til dagligt arbejder jeg tæt sammen med både ingeniører og jurister, så samarbejdsevner og forståelse for fremmede fagområder er kompetencer fra Aalborg Universitet, der her dagligt sættes særligt pris på. Jesper Christensen Cand.oecon., BankInvest 17

GRUNDLÆGGENDE FORSTÅELSE FOR ØKONOMISK TEORI, OG HVORDAN DISSE KAN ANVENDES Jeg blev færdiguddannet som cand.oecon. i 2011. Inden jeg var færdig, fik jeg job i afdelingen Markedsrisiko i Jyske Bank A/S. Her arbejdede jeg med daglige risikoopgørelser på flere forskellige områder som fx renter, valuta, kredit og likviditet. Arbejdet gav en ekstremt stor indsigt i hvilke faktorer, der rører sig i den finansielle sektor og hvilke parametre, der skal måles og vejes i forhold til risikostyring. Efter et år i Jyske Bank A/S fik jeg job som Risk Manager i Neas Energy A/S. Jeg har altid været overbevist om, at jeg skulle arbejde i den finansielle sektor, og jeg har aldrig fortrudt mit valg. Uddannelsen som cand.oecon. var både udfordrende og værdiskabende indenfor en lang række fagområder. Uddannelsen gav i de første år en generel og grundlæggende forståelse for økonomisk teori, og hvordan disse kan anvendes til at forstå den økonomiske verden, vi lever i. Dette aspekt har vist sig senere hen at være særligt relevant i forhold til at arbejde i den finansielle sektor. På kandidatuddannelsen bød uddannelsen på flere muligheder for at specialisere sig gennem valgfag. Det var særligt gennem valgfag, at min interesse for det finansielle fagområde blev vækket. Udover undervisning i de enkelte fag har jeg i særdeleshed haft gavn af de udfordringer og læringsprocesser, som det karakteristiske gruppe- og projektarbejde bød på. Her lærte jeg, hvor vigtigt det er, at kunne indgå i en større gruppe der sammen arbejde mod ét mål. Ligeledes lærte jeg, hvor vigtigt det er, at have gode og ærlige sparringspartnere, at arbejde med konstruktiv kritik samt at arbejde problemorienteret og struktureret. Alle disse aspekter har vist sig særligt nyttige, da jeg først for alvor skulle på arbejdsmarkedet og bestride min første stilling som uddannet cand.oecon. Min nuværende stilling ved Neas Energy A/S består blandt andet af risikoopgørelser og analyser på flere af virksomhedens forretningsområder som fx naturgas og valuta. Derudover består mit arbejde af udarbejdelse af diverse rapporteringer til både handelspartnere og virksomhedens direktion. Alt samme på baggrund af det analysearbejde, der laves i afdelingen Risk Management. En stor del af mit arbejde består desuden af samarbejde med de øvrige afdelinger i virksomheden, og særligt i forhold til disse opgaver og større projekter drager jeg fordel af mine erfaringer fra projektarbejdet på cand.oecon.-uddannelsen. Camilla Holm Ejstrup Cand. oecon., NEAS Energy 18

GENNEM FLERE VALGFAG SAMT ET PRAKTIKOPHOLD I KINA HAR JEG HAFT RIG MULIGHED FOR AT SKRÆDDERSY UDDANNELSEN Igennem min studietid hos Aalborg Universitet har jeg nydt godt af de muligheder, som jeg er blevet stillet til rådighed. Således har jeg gennem flere valgfag samt et praktikophold i Kina haft rig mulighed for at skræddersy uddannelsen efter mine ønsker. Ydermere udviste både universitetet og min vejleder stor fleksibilitet, da jeg arbejdede samtidig med, at jeg afsluttede mit speciale. Jeg startede således som Strategic Analyst i afdelingen Strategic Business Development hos Danske Commodities i marts 2014. Her havde jeg til opgave, at udvikle nye forretningsområder og bidrage til implementeringen af nye forretningsområder i strategisk vigtige afdelinger i organisationen. I denne funktion anvendte jeg i høj grad de samme kompetencer som krævet i projektarbejdet på Aalborg Universitet, hvor det er nødvendigt at skabe en fælles forståelsesramme og samarbejde med vidt forskellige interessenter. I august 2014 skiftede jeg til en stilling som Analyst i det nyoprettede CEO Office hos Danske Commodities. I denne funktion arbejder jeg med at levere analyser og generel sparring til vores CEO. Under ansvarsområdet: Strategisk Markedsintelligens, monitorerer jeg de overordnede markedstrends inden for el- og gasmarkederne og leverer dybdegående analyser på områder, der påvirker den overordnede forretning hos Danske Commodities. Under udarbejdelsen af disse analyser anvender jeg i høj grad de kvantitative evner og den forståelse for de finansielle markeder og produkter, som økonomiuddannelsen på Aalborg Universitet har givet mig. Mathias Klitgaard Cand. oecon., Danske Commodities 19

SÅDAN BLIVER DU OPTAGET KONTAKT Ønsker du at læse Samfundsøkonomi, søger du ind via Den Koordinerede Tilmelding (KOT). For at blive optaget på bacheloruddannelsen i Samfundsøkonomi skal du have en studentereksamen (stx), højere forberedelseseksamen (hf), højere teknisk eksamen (htx), højere handelseksamen (hhx) eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. De specifikke adgangskrav er dansk A, engelsk B, matematik A samt enten historie B, idehistorie B, samfundsfag B eller samtidshistorie B. Alle fag skal være bestået. Hvis faget ikke indgår i din adgangsgivende eksamen, kan du supplere. Kontakt studievejledningen for at høre om dine muligheder. Der er fri adgang for kvalificerede ansøgere til bacheloruddannelsen i Samfundsøkonomi, det vil sige, at alle, der opfylder adgangskravene, og som søger rettidigt, optages. Bemærk, at optagelsesområder og adgangskrav kan ændres. For aktuelle informationer se www.adgangstjekker.aau.dk eller kontakt Den centrale Studievejledning. Hvis du er interesseret i at læse eller høre mere om Aalborg Universitet og de samfundsøkonomiske uddannelser, er du velkommen til at henvende dig til: Studievejledningen for Samfundsøkonomi Aalborg Universitet Fibigerstræde 4, lokale 2 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8029 E-mail: oecon-studievejl@business.aau.dk Den centrale Studievejledning Aalborg Universitet Fredrik Bajers Vej 5 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 9440 Åbent mandag-fredag kl. 12-15 E-mail: studievejledning@aau.dk Du kan også få oplysninger på Samfundsøkonomi-sekretariatet Fibigerstræde 2, lokale 102 9220 Aalborg Øst Tlf. 9940 8028 E-mail: oecon-secr@business.aau.dk Du kan finde mere information om Aalborg Universitets uddannelser på: www.studieguide.aau.dk