DOM afsagt den 7. april 2011 i sag nr. BS 2-243/2010: Tom Jensen mod Kennel Svanekær v/ Inge Vennike Denne sag er behandlet efter reglerne om småsager. Dommen indeholder ikke en fuldstændig sagsfremstilling. Sagen drejer sig især om, hvorvidt der forelå væsentlige mangler ved en newfoundlænderhundehvalp, Bastian, allerede da hunden blev overgivet til køberen. Retten har i sin fortegnelse over sagens påstande, anbringender og beviser anført følgende: Sagsøgerens påstand: Sagsøgte, Kennel Svanekær v/ Inge Vennike, skal inden 14 dage til sagsøgeren, Tom Jensen, betale 30.317,85 kr. med procesrente fra den 15. februar 2010 samt sagens omkostninger. Sagsøgtes påstand: Principalt: Frifindelse. Subsidiært: Frifindelse mod betaling af et beløb mindre end det påstævnte efter rettens skøn. Sagsøgerens anbringender: Det gøres gældende: at den af sagsøgte leverede hund led af hoftedysplasi og OCD, at dette er arveligt betingede sygdomme, at den af sagsøgte leverede hund derfor led af mangler, at manglerne var væsentlige, at manglerne var til stede ved leveringen, at sagsøgte har bevisbyrden for, at hunden ved leveringen ikke led af væsentlige mangler, jf. købelovens 77a, stk. 3, at sagsøger tillige har krav på erstatning svarende til de af sagsøger betalte dyrlægeregninger samt udgifter til foder. Sagsøgtes anbringender: Det gøres gældende: at hvalpen blev aflivet, uden at sagsøgte havde haft mulighed for selv at lade hvalpen tilse af egen dyrlæge, at sagsøger udtrykkeligt fra sagsøgtes side er blevet gjort opmærksom på, at man skulle være meget påpasselig med fodring af hunden
- 2 - at sagsøger på trods heraf har overfodret hvalpen Bastian med en gennemsnitlig væksthastighed på knap 2 kilo pr. uge, at hvalpen i øvrigt er kommet til skade under leg med en anden hvalp, at hvalpen forud for salget har gennemgået en dyrlægeundersøgelse og hjertescanning som ikke gav anledning til bemærkninger, at det på baggrund heraf og på baggrund af en vurdering af det billeddiagnostiske materiale (bilag H) må lægges til grund, at hvalpens gener må anses at være tilkommet efter risikoens overgang, og uden at dette kan klandres sagsøgtes forhold, at det i øvrigt ikke kan udelukkes, at hvalpens gener kunne være normaliseret med alderen med korrekt behandling, jf. i øvrigt erklæring af 23. januar 2010 (bilag H) at det ikke bevismæssigt skal komme sagsøgte til skade, at sagsøger har valgt at lade hvalpen aflive uden forinden at lade sagsøger undersøge hvalpen, Såfremt det måtte lægges til grund, at hvalpen led af en hævebegrundende mangel på tidspunktet for risikoens overgang, gøres det til støtte for den subsidiære påstand gældende: at betingelserne for en erstatning udover købesummen ikke er til stede, idet sagsøger har været uvidende om hvalpens mangler. Forklaringer Partsforklaring Inge Vennike har forklaret, at hun i 2003 begyndte at drive kennel med newfoundlændere. Det er en meget lille kennel, der er miljøgodkendt og registreret. Hun er organiseret i Dansk Kennel Klub. Der var ikke problemer med Bastian før salget. Sagsøgte sælger ikke syge hunde. Hvis der er mistanke om sygdom, så holder hun hunden tilbage. Det var en gang tilfældet med en anden hund, der havde en hjertefejl. Bastian var nogle gange med i hvalpenes leg, når der var gang i den. Andre gange gad han ikke. Bastian og hans søster Olga, der var af samme kuld, kunne godt lide at ligge som i en hule. Bastian havde samme aktivitetsniveau som Olga. De blev fodret kl. 6 om morgenen. Sagsøgeren ville godt have en stor rolig hund. Sagsøgte og hendes mand bærer altid hunde ud til bilen ved et køb. De har været ude for, at en hvalp blev tabt af en køber. De har dog gjort undtagelse til dette. Connie Jensen ringede og sagde, at Bastian ikke kunne rejse sig op. Hun har fortalt, at en større hvalp var landet på ryggen af Bastian. Connie Jensen har talt med Michelle Ramsing, der er veterinærsygeplejerske på Landbohøjskolen. Hun har udarbejdet et hæfte med retningslinier, som sagsøgte vejleder om og udleverer til købere af hendes hunde. Michelle Ramsing har fortalt, at Connie Jensen var ved at fodre sin hund i stykker, og at det var helt galt med Bastians vægt. Det blev aftalt, at Connie Jensen skulle komme med Bastian til undersøgelse, men det skete ikke. Sagsøgte fik intet at vide om, at Bastian var blevet aflivet. Hun havde ikke mulighed for at tilse hunden med en dyrlæge forinden aflivningen.
- 3 - Sagsøgte har tidligere haft andre klagesager, men da var hun ikke klog nok til at spørge ind til hundens vægt. Hun har i en tidligere klagesag betalt købesummen tilbage. Det blev ordnet gennem Kennel Klubben. Sagsøgeren, Tom Jensen, har ikke afgivet forklaring. Vidneforklaringer Connie Jensen har forklaret, at hun er gift med Tom Jensen. Hun har tidligere haft en rottweiler og en schæfer. Hun var med sin mand, da de købte Bastian. De fik at vide, at Bastian skulle fodres med breed, og de fik en pose med af Inge Vennike. Inges mand, Arild, kom med hunden, da de hentede den. Bastian virkede skræmt og lagde sig under stolen hos Inge. Inge og Arild fortalte, at det var et ritual, at de bar hunden ud, og vidnet kunne først holde om hunden, da hun sad i bilen. De fik også en pjece med forskrifter med sig, og de har fulgt pjecen. De gav også hunden Vital Animin, som man ifølge pjecen må give hunden. Bastian ville ikke rigtig spise, da han var kommet hjem til dem. Han havde tynd mave og peb om natten. Han spiste noget, men ikke som han skulle. Da han fik smertestillende medicin, begyndte han at bevæge sig og spise normalt. Han fik grøntsager, og der blev skåret ned på foderet. Dyrlæge Thomas Ingvorsen fortalte, at hunden skulle have grøntsager. Den måtte ikke vokse for hurtigt. Hunden har ikke været overvægtig. Den rejste sig altid på den ene side. Bastian ville ikke bevæge sig. Hun talte med Ingvorsen om, at hunden skulle tvinges til at gå 2-300 meter. Hun svømmede med ham i svømmebassin. Bastian var ikke sammen med de andre hvalpe, da de så ham første gang. Han lå under et bord. Han blev taget ud, og de bestemte sig for ham. Anden gang de så ham, lå han også under et bord. De fik at vide, at han var i fuld vigør kl. 6 om morgenen. Dyrlægen sagde, at han var lidt for stille af en hvalp at være. Thomas Ingvorsen har forklaret, at han blev uddannet dyrlæge fra Landbohøjskolen i 1995. Han har herefter været i klinisk praksis. Han har beskæftiget sig med kiropraktik og osteologi for dyr. Han har tilset Bastian 4-5 gange. Bastian havde trykket ribben og hofte, og havde andre skader i skulder, albue og hofte. Bastian var ikke overvægtig. Den havde tydelige ribben og talje bag ribbenene. Man skal se på og føle på hunden for at kunne konstatere, om den er overvægtig. Det er ikke nok at få oplysning om, hvor meget den vejer. Det er internationalt angivet, at gennemsnitsvægten for newfoundlændere er 54 kg for en tæve og 68 kg for en hanhund. Bastian havde en ledbrudsdefekt. Blodkarrene kunne ikke følge med i væksten og området af ledbrud kan derfor dø ud. Hvis ledbrusk falder af opstår ledmus. Bastian havde hoftedysplasi i meget svær grad, og det er sjældent, at hunde har så slemme hofter i så ung alder. Ved sundhedstjek undersøger man ører, øjne, hale, kønsorganer og benstilling. Man undersøger ikke for hofteledsdysplasi eller osteochondrose. Osteochondrose er en arvelig lidelse, der er multifaktuel. Det er en genetisk disposition for miljøfaktorer, der bevirker lidelsen. Man kan ikke på en enkelt hund bestemme årsagen til denne lidelse. Men det tyder på, at der er et
- 4 - genetisk problem, fordi lidelsen er opstået så tidligt. Det er sandsynligt, at det er en arvelig betinget multifaktuel arvelig lidelse. Hjertescanning kan ikke anvendes til at konstatere problemerne. Der er ikke foretaget undersøgelser af leddene. Bastian har været normal til slank i fodertilstand. En passiv hvalp er et alarmsignal. Passiviteten kan være begrundet i smerter. Der kan også være andre grunde hertil. Produktionsdyr er avlet til hurtig vækst. Da hunde er kæledyr, er der en rimelig forventning om, at de har lang holdbarhed. Kennelklubben laver avlsprogrammer for at komme af med problemerne med osteochondrose. Selvom en hund ikke har det i generne, så kan den udvikle osteochondrose, og det kan ikke udelukkes, at en hund udvikler denne lidelse i en tidlig alder, selvom det ikke ligger i generne. Det er dog usandsynligt. Bastian blev aflivet, da den havde kraftige smerter, som ikke kunne afhjælpes medicinsk. Den var invalideret, og aflivningen blev foretaget i henhold til dyreværnslovens 20, stk. 2. Der var en dårlig til slet prognose for bedring. Bastian kunne ikke smertedæmpes, og aflivningen kunne ikke vente. Man kan ikke på grundlag af billeddianostisk materiale afgøre om en hund har overvægt. Hurtig knoglevækst kan være fakta, der udløser osteochondrose. Lidelsen kan opstå, fordi den er genetisk betinget, på grund af overvægt eller manglende motion. Det er ikke muligt på det foreliggende grundlag, at konstatere, hvad der har udløst osteochondrosen hos Bastian. Der kan altid være en genetisk disposition, og så kan der være udløsende faktorer. Newfoundlændere er voksne i 2-3 års alderen. 41 kilo er en stor vægt for en newfoundlænder på 6 måneder. Bastian var 6 måneder, da han vejede 41 kg, men det var dog en passende vægt for dens højde. Vidnet så Bastian første gang med smerteproblemer, efter at den havde fået trykket ribben af en anden hund. et traume kan også være en miljøfaktor, der kakn udløse osteochondrose. Det kan ikke udelukkes, at lidelsen er opstået efter et traume. Jens Arnbjerg har forklaret, at han kan vedstå sin erklæring af 23. januar 2010. Han er som dyrlæge specialist i røngtendiagnostik. Der er 2 dyrlæger i Danmark inden for dette speciale. Han har arbejdet videnskabeligt med osteochondrose (OCD) vedrørende grise og kalkuner. Man kan godt sige, at man ikke kan bruge erfaringerne fra avlsdyrene til forhold for kæledyr, men udviklingen kan være den samme. En harmonisk tilvækst er altid at foretrække. De store hunderacer varierer ikke så meget. Det kunne konstateres på røntgenbillederne af hundene, at deres vækstlinier ikke var rene og pæne. Der var fejludviklinger i væktslinierne hos begge hunde. Jo tykkere brusken er, jo mere sårbare er dyrene over for traumer. Det kunne også hos begge hunde konstateres, at konturerne i siderne, hvor der har været brusk, ikke var som de burde være. Genetiske undersøgelser bygger på statistik, og statistikken for dete område er meget kompleks. Hvis der er tale om genetisk betinget OCD, så vil OCD`en være mindre, hvis vægten holdes nede.
- 5 - Vidnet har fulgt nogle af giganthundene i flere år. Vægten har ikke så stor betydning. I disse sager er hundenes vækst meget vigtige faktorer for udviklingen af OCD. I vækstperioden indtil 10 måneders alderen skal man være forsigtig. Hvis man tager hensyn til motion og vækst, så kan OCD hele af igen. Det er lidt anderledes, såfremt der er mus i leddene. Han er bekendt med avlsprogrammerne, således som der er udarbejdet af Dansk Kennel Klub. Vidnet har ikke fysisk set hundene. Han har set billedematerialet af hundene. Der er meget stor sammenhæng mellem tilvækst og udvikling af OCD. Formentligt kan det ikke udelukkes, at lidelserne var arveligt bestemt for hundene, men lidelserne er ikke særligt kendt hos de store hunderacer. Hvis det havde været en genetisk bestemt faktor, så ville man have set det før. Øvrige oplysninger Der er under sagen fremlagt parternes købsaftale, udskrift af journal fra Højelse Smådyrsklinik, vægtangivelser og resultat af hjertescanning for Bastian. Endvidere er der fremlagt en erklæring af 23. januar 2010 fra specialdyrlæge Jens Arnbjerg, der indeholder en vurdering af Bastian, samt en erklæring af 11. november 2009 fra dyrlæge Tobias Schwarz, England. Det er oplyst, at parterne har været enige om at indhente erklæringen fra specialdyrlæge Jens Arnbjerg til brug for sagens behandling. Rettens begrundelse og afgørelse Ved bedømmelsen tages der afgørende hensyn til den erklæring, der efter parternes anmodning er udarbejdet af specialdyrlæge Jens Arnbjerg sammmenholdt med hans vidneforklaring og den vidneforklaring, der er afgivet af dyrlæge Thomas Ingvorsen under hovedforhandlingen. Det fremgår blandt andet af Jens Arnbjergs erklæring, at osteochondrose er en vækstrelateret fejludvikling fra bruskstadiet til forbeningen af knoglerne, og at det er velbeskrevet hos produktionsdyrene (især gris og fjerkræ), at lidelsen er relateret til kraftig vækst. Der er ingen grund til at tro, at forholdene hos hunde er væsensforskellig fra grisene i denne henseende. Erklæringen indeholder en generel konklusion om, at mange af de vækstrelaterede lidelser ofte kan undgås ved at holde væksthastigheden nede samtisdig med, at motioneringen, holdes på meget lavt niveau. Dette gælder også for vækstrelaterede lidelser som hoftedysplasi, hvor avlsbetingelsen er ca. 30%. Det vil sige, at miljøforhold inklusiv væksthastighed, vægt, foderets kvalitet og motion er mere betydningsfuldt end de genetiske forhold. Det fremgår af Thomas Ingvorsens vidneforklaring blandt andet, at det ikke på det foreliggende grundlag er muligt at konstatere, hvad der har udløst osteochondrosen hos Bastian, og at det ikke kan udelukkes, at lidelsen er opstået efter et traume. Det kan heller ikke udelukkes, at en hund udvikler denne lidelse i en tidlig alder, selvom det ikke ligger i generne. På denne baggrund og med henvisning til de i øvrigt foreliggende oplysninger er der ikke grundlag for en formodning for, at de meget væsentlige lidelser, som Bastian havde udviklet, har været til stede allerede ved overgivelsen af hunden til sagsøgeren, og det kan antages, at
- 6 - efterfølgende miljøfaktorer, herunder det traume som Bastian har pådraget sig ved leg med en anden hund, har været afgørende for udviklingen af lidelserne. Sagsøgtes påstand om frifindelse tages herefter til følge. Ved fordelingen og fastsættelsen af sagens omkostninger lægges der vægt på sagens værdi, resultat og omfang. Endvidere tages der hensyn til, at sagen har været behandlet som en småsag efter retsplejelovens kapitel 39. Der er i øvrigt også lagt vægt på, at sagen har været hovedforhandlet samtidig med en anden sag af tilsvarende karakter, således at den samlede varighed af hovedforhandlingerne kan beregnes til en retsdag. Beløbet til dækning af sagsøgtes advokatbistand udgør herefter 6.800 kr. Der er endvidere fastsat et beløb på 1.250 kr. til vidnegodtgørelse for specialdyrlæge Jens Arnbjerg. Beløbet udgør halvdelen af den samlede godkendte godtgørelse for vidnet i denne sag og den anden sag, der blev forhandlet samtidig. Thi kendes for ret: Sagsøgte, Kennel Svanekær v/ Inge Vennike, frifindes. Inden 14 dage skal sagsøgeren, Tom Jensen, betale sagens omkostninger med 8.050 kr. til sagsøgte.