14. Mandag Endokrine kirtler del 2 Midt i dette nye spændende emne om endokrine kirtler kan det være nyttigt med lidt baggrundsdiskussion omkring især glukoses (sukkerstof) forskellige veje i kroppen. Så er det nemmere at forholde sig til adrenalin, cortisol og næste lektie insulin og glukagon. Disse er 4 nøglehormoner for den uhyre vigtige, men også komplicerede, blodglukose balance. Overordnet er insulin antagonist (modsat virkende) til de tre øvrige, men adrenalin, cortisol og glukagon er på trods af det forskellige på visse punkter. Det er ikke så let lige at gennemskue uden først en indførende baggrundsdiskussion omkring glukoses veje i kroppen. Derudover er fokus på TSH, aldosteron og D vitamins rolle for kalkbalancen.
Blodglukose Normal og stabil blodglukose koncentration (BGK) vægtes ekstremt højt af organismen. Vi ved jo at CNS foretrækker glukose som brændstof, så for lav BGK kan være katastrofalt for hjernens funktion. Høj BGK er heller ikke ønskeligt. Glukosen i blodet stammer fra kulhydrater i kosten som i fordøjelsesprocessen, er blevet spaltet til glukose og ført væk fra fordøjelsen med blodet. Først møder glukosen leveren. Her kan der ske 3 ting: leveren kan bruge glukosen som brændstof, opbygge til leverglykogen (svarer til stivelse i kartofler, dvs. mange glukose sat sammen til et stort sukkermolekyle) eller omdanne til fedt. Det dannede fedt vil så blive ført fra lever til fedtceller, hvor fedtets fedtsyrer vil blive optaget. Så er glukosen nået ud til (via hjertet) skelletmuskler og fedtvæv. I skelletmuskler kan der ske 2 ting: glukosen opbygges til muskelglykogen som i leveren eller den bruges som brændstof i muskelcellen (danner ATP). I fedtvæv kan der også ske 2 ting: glukosen kan fedtcellerne bruge som energikilde eller glukosen kan omdannes til fedtsyrer, for til sidst at danne fedt, ved at koble fedtsyrer på glycerol (Husk at fedt = glycerol + 3 fedtsyrer). Alle disse hændelser vil sænke BGK eftersom glukosen optages i enten lever, muskler eller fedtvæv. Lad os sige vi ikke spiser og har brug for at BGK ikke falder for meget. Så kan kroppen gøre 2 ting: den kan omdanne andre stoffer til glukose eller den kan lave glukosebesparende tiltag. Dannelsen af glukose fra andre stoffer end glukose kaldes med et fagudtryk glykoneogenesen. Dette kan foregå i nyrer, men især i lever. Glycerol der er spaltet fra fedt i fedtvæv og afgivet til blod, laktat fra muskelarbejde og aminosyrer (proteins byggesten) afgivet fra muskler, kan alle føres med blodet til leveren og omdannes til glukose, der så kan afgives til blodet fra lever. Altså: laktat, glycerol og aminosyrer bliver omdannet til glukose i lever og afgives til blod. De glukosebesparende tiltag handler om at øge tilgængeligheden af fedtsyrer som brændstof. Dette sker ved at øge frigivelsen af fedtsyrer fra fedtvæv. Disse fedtsyrer kan godt bruges i f.eks. muskelceller som brændstof og efter en tur til lever kan fedtsyrerne omdannes til såkaldte ketonstoffer. Disse ketonstoffer er en slags pseudosukker, som hjernen godt kan bruge som brændstof på lige fod med glukose. På den måde opretholder hjernen sin funktion under lang tids faste, uden at alt proteinet fra muskler er nedbrudt til aminosyrer og omdannet til glukose via glykoneogenesen. Nu er pointen jo selvfølgelig at de 4 nøglehormoner nævn tidligere alle har en indflydelse på glukosens skæbne; altså skal den optages i lever, muskler og fedtvæv fra blodet (sænke blodsukker) eller er det tværtimod nedbrydningen af fedt til fedtsyrer og glykoneogenesen (hæve blodsukker), der har førsteprioritet. De spiller hver deres særlige rolle.
fedtsyrer glukose glukose glukose (insulin) glykogen ATP ATP O O2 2 (insulin) glukose glykogen fedt (insulin) fedtsyrer ATP O 2 (adrenalin) glukose laktat fedtsyrer glycerol fedt protein aminosyrer muskelcelle levercelle fedtcelle De 4 nøglehormoner kan alle placeres i dette skema i forhold til hvilken virkning de har på glukosereguleringen. Det drejer sig om adrenalin, cortisol, insulin og glukagon. Så er der det sympatiske nervesystem til binyremarven, der frigiver især adrenalin til blodbanen, men også noradrenalin. Lad os indføre hormonerne på denne oversigt næste mandag. Jeg har allerede indført insulins rolle som det hormon der lagrer brændstof i kroppen. Jeg har også angiver hvordan kamp hormonet adrenalin øger frigivelsen af glukose fra glykogen i muskelceller og herefter anaerob spaltning til laktat. Hormonet har hermed en gunstig virkning på kamp/højintens aktivitet. Adrenalin indstiller til kamp på kort sigt (populært: korttidsstress hormon) glukose ketonstoffer (glukosebesparende) glukoneogenese mitokondrier hjernen (CNS)
Temperaturregulering Somatiske afferente fra hudoverflade Sympatiske (autonome) nerver beder hudens kar om at trække sig sammen, for at mindske varmetab til omgivelser (noradrenalin som transmitter til karrenes glatte muskelceller) Nervesystemet og hormonsystemet er kroppens måde at regulere/styre kroppens utallige processer på. Ofte er der tale om et samspil mellem systemerne, formidlet af hypothalamus, der kan integrere nervøse signaler med hormonelle signaler, via den tætte forbindelse til hypofysen. Temperaturregulering er et godt eksempel på samarbejdet. Øgning af varmeproduktion
Hormonel regulering af blodtryk Regulering af blodtrykket er et andet eksempel på samarbejde mellem det hormonelle system og nervesystemet. Vi ved jo at autonome nervesystem påvirker hjertets puls/sammentrækningskraft og dermed blodtryk. Når vi når til kredsløbet vil vi opdage at der findes baroreceptorer med betydning for regulering af blodtrykket. Den sympatiske del af det autonome nervesystem (formidlet af noradrenalin) sammentrækker også perifere blodkar (modstandskar: arterioler), hvilket også vil bevirke blodtryksstigning. Faktisk er blodtrykker et produkt af hvor kraftigt hjertet pumper og tonus i arterioler (kar diameter). I nyrerne kan celler sanse fald i blodtryk eller natriumindhold, hvorved enzymet renin frigives til blodet. I sidste ende dannes hormonet aldosteron, der i nyrerne bevirker øget resorption af natrium. Dette vil af væskebalance center i hypothalamus blive opfattet som stigning i blodets osmotiske tryk. Så vil ADH sørge for øget resorption af vand i nyrerne. Alt i alt øget blodvolumen og dermed øget blodtryk.
Regulering af calcium - balancen for lidt calcium i blod for meget calcium i blod parathormon frigives (biskjoldbruskkirtel) kalcitonin frigives (skjoldbruskkirtel) øge calcium optagelse i tarm øge calcium resorption i nyrer frigive knogle - calcium øge calcium udskillelsen i nyrer (urinen) holde på knogle - calcium Denne proces understøttes af D vitamin. I huden dannes inaktiv D vitamin fra solens stråler eller vi optager inaktivt D vitamin med kosten. Herefter vil lever og nyrer omdanne det til aktivt D vitamin, som bistår parathormons virkning med at øge calcium optagelse i tarmen.