Årsberetning 2013 VIKC

Årsberetning 2013 VIKC

Bestyrelsen Forkvinde: Hakima Lasham Lakhrissi, leder Næstforkvinde: Annette Thielke, projektleder for kvinder for fremtiden Najah EL Gourfti, Farmakonomom/ Pharmaconomist Pernille Sederberg: leder af kommunikationsbureau akomm Hakima Lasham Lakhrissi, overordnet leder Britta Jørgensen, underviser Kiymet Agribas, koordinator på løntilskud Zohra Lalouce, køkkenansvarlig Alia Benkhadour, systueansvarlig Benedicte Lange, frivillige lægerådgiver Pernille Sederberg Annette Thielke Sharleny Stanislaus Jonas Lakhrissi, fotograf Jacob Skov, IT ansvarlig Samira Lastat, socialrådgiver Ole Brandt, Frivillig administrativ rådgiver Personale 2

Indholdsfortegnelse Forord ------------------------------------------------------------------------------------- Tak til vores støtter og samarbejdspartnere------------------------------------- Mission og vision - hvem er vi og hvor vil vi hen-------------------------------- Strategi hvordan vil vi nå vores vision------------------------------------------- Være- og aktivitetsdelen------------------------------------------------------------- Oversigt over de faste aktiviteter--------------------------------------------------- Computercaféen/ Undervisning i IT og dansk----------------------------------- At fremme integration---------------------------------------------------------------- Jobsøgning-------------------------------------------------------------------------------- Motion og sundhed-------------------------------------------------------------------- Udflugter---------------------------------------------------------------------------------- Torsdagscafeen-------------------------------------------------------------------------- Systue-------------------------------------------------------------------------------------- Oplysningskampagner----------------------------------------------------------------- Fastelavn---------------------------------------------------------------------------------- Påske--------------------------------------------------------------------------------------- Mentorordning ------------------------------------------------------------------------- Fælles spisning-------------------------------------------------------------------------- Cykelkursus------------------------------------------------------------------------------- Rådgivning ------------------------------------------------------------------------------- Frivillige----------------------------------------------------------------------------------- Dialogmøder----------------------------------------------------------------------------- Temamøder------------------------------------------------------------------------------ Inddragelse af deltagerne i lokale udfordringer. Workshop-------------------------------------------------------------------------------- Jul------------------------------------------------------------------------------------------- Ekstern kommunikation: Netværk og PR----------------------------------------- Opnåede resultater 2013------------------------------------------------------------- Vedtægter-------------------------------------------------------------------------------- Side 4 Side 5 Side 6 Side 6 Side 7 Side 8 Side 9 Side 11 Side 13 Side 13 Side 15 Side 16 Side 17 Side 18 Side 19 Side 20 Side 21 Side 22 Side 24 Side 25 Side 28 Side 29 Side 30 Side 37 Side 41 Side 42 Side 44 Side 44 Side 49 3

Forord Dette år har vi haft meget travlt og fået mange flere henvendelser, end vi havde regnet med. Vi har haft besøg af etniske minoriteter - stærke grupper, som har uddannelse, arbejde og er vel integreret. Denne målgruppe har ofte deltaget i vores debatter gennem året og har været til stor inspiration for vores svagere målgruppen. Som noget nyt har vi haft både unge kvinder og deres mødre som deltagere til flere af vores arrangementer og aktiviteter. Unge kom i direkte dialog med deres forældre under vores debatter og fik diskuteret deres synspunkter og holdninger til forskellige emner. En ung kvinde sagde: Tak til VIKC, som gav mig mulighed for at komme i dialog med min mor og drøftet de emner, som vi normalt ikke kan tale om derhjemme. Vi kunne aldrig have opnået de samme gode resultater uden de frivilliges fantastiske indsatser. Vi har stadig problemer med at skaffe penge til ansættelser, især ansættelse af en socialrådgiver som bliver efterspurt meget af vores brugere. I år har vi lavet en stor indsats for at få flere til at deltage til Kommunalvalg 2013. Vi har etableret samarbejde med flere religiøse, kulturelle og politiske foreninger, da vi mener at det er vigtigt at styrke etniske minoriteters deltagelse ved kommunalvalg. Udflugter, især sommerudflugter, har været en stor succes. Det er lykkedes os at få nogle med som aldrig har været på tur før, for eksempel til Zoologisk have, og turene har været en kæmpe oplevelse for mange. Vores aktiviteter bliver omtalt i medierne mange gange. Vi har også været i TV2-Lorry i forbindelse med vores projekt Ægteskab med omhu, og vi har været meget tilfredse med mediernes opmærksomhed omkring vores arbejde. Ægteskab med omhu, handler om æresrelaterede konflikter, og vi har haft omkring 300 deltagere i forbindelse med dette projekt, som afsluttes i oktober 2014. Projektet har fået støtte af Social- og integrationsministeriet. Gennem dette projekt og særligt gennem vores aktiviteter oplever vi at mange etniske minoriteter sidder fast i de gamle mønstre og traditioner. De har brug for en stærk hånd til at få dem ud af de mønstre, og det bliver et af vores fremtidige fokusområder. At blive fru i eget liv, er et projekt som støttes af Trygfonden. Projektet handler om hjælp til selvhjælp, hvor vi fokuserer på kvindernes ressourcer i stedet for manglende kompetencer. Vi arbejder på at øge kvindernes trivsel, deres sociale netværk, og deres viden om sund mad og ernæring. Sund livstil er også et område, der vil være en del af vores kommende strategi. En særlig tak til Social-, Børne- og Integrationsministeriet, Albertslund Kommune og Trygfonden for deres støtte til vores center. Denne støtte har haft stor afgørende, betydning for vores arbejde og ikke mindst, for vores brugere af VIKC. Vi ser frem til at opnå flere gode resultater i 2014. 4

Tak for at I støtter os! Tak til vore mange fantastiske frivillige. Tak til de mange fonde, legater og puljer, der har troet på os og støtter os økonomisk. Tak til alle jer som har bidraget på en eller anden måde til de gode resultater VIKC i 2013 har opnået. Tak til alle vores samarbejdspartnere. Uden alle jer ville ingen af de aktiviteter VIKC har haft i 2013 været blevet til virkelighed. Tusind tak!! 5

Mission og vision for Vestegnen Indvandrer Kvinde Center (VIKC) Mission: VIKC er et Rådgivningscenter samt et Være- og Aktivitetssted, som har til formål at fremme integration af socialt udsatte flygtninge- og indvandrerkvinder i Danmark til gavn for kvinderne, deres familier og ikke mindst det danske samfund. Vision: At blive Vestegnens førende, integrationscenter for udsatte flygtninge- og indvandrerkvinder ved at opbygge viden og erfaringer gennem centrets aktiviteter, så VIKC med tiden kan fungere som rollemodel (videnscenter) og inspiration for andre lignende centre i Danmark. At medvirke til at opbygge kvindernes selvværd så de i stigende grad kan håndtere egne familiære, sociale og samfundsmæssige problemstillinger (herunder styrke kvindernes aktive deltagelse i politisk og frivilligt arbejde). At opbygge internationale netværk indenfor tværkulturel forståelse. Strategi I VIKC arbejder vi på at nå vores vision ved at fokusere på følgende indsatsområder Opbygge kvindernes selvværd ved at afdække deres potentielle ressourcer og kompetencer, således at både de selv og deres familier kommer til at fungere optimalt i det danske samfund Styrke kvinderne i deres selvopfattelse som forældre, så de kommer til at fungere som/og bliver positive rollemodeller for deres børn Etablere og styrke autonome netværk mellem kvinderne og ikke mindst deres børn for derigennem at forebygge ensomhed, isolation og fornemmelse af ikke at høre til i deres lokalsamfund. Fremme den interkulturelle forståelse mellem indvandrere og danskere, forebygge fordomme, racisme og diskrimination. Vi har erfaret, at der opstår en synergieffekt, når forskellige kulturer mødes i lokalsamfundet til debatmøder og når VIKC er blevet omtalt i lokalavisen. 6

Være- og aktivitetsdelen Være- og aktivitetscentrets formål er igennem integrationsfremmende aktiviteter at bibringe centrets brugere viden om dansk kultur, skabe netværk mellem danske kvinder og flygtninge- og indvandrekvinder samt bygge bro mellem de forskellige nationaliteter og kulturer. Derudover har VIKC arbejdet på, at fremme følelsen af medborgerskab i det danske samfund, dels ved at skabe et sted hvor kvinderne føler sig hørt og set og dels ved at yde rådgivning. Med udgangspunkt i kvindernes egne ressourcer har Være- og aktivitetscentret til formål at give kvinderne kompetencer, der vil gøre dem mere selvhjulpne, herunder fremme deres tilknytning til bl.a. uddannelses- og arbejdsmarkedet, fremme sundere livsførelse og styrke kvinderne, i deres moderrolle, således at de kan blive gode rollemodeller for deres børn. Kvinderne har mulighed for at møde andre kvinder og børn og gennem meningsfulde aktiviteter at få styrket deres sproglige kompetencer. Aktiviteterne forebygger isolation og ensomhed og giver kvinderne både viden og et netværk, der kan bruges både personligt og professionelt. 7

Oversigt over faste aktiviteter VIKC har kørt såvel faste aktiviteter som varierende tilbud. De faste aktiviteter har udgjort en fast og tryg platform Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Telefoniskrådgivning 09-16 Individuelrådgivning 09-16 (Efter aftale) Individuelrådgivning 09-16 (Efter aftale) Individuelrådgivning 09-16 (Efter aftale) Individuelrådgivning 09-16 (Efter aftale) Individuelrådgivning 10-16 (Efter aftale) Åbent i værestedet 11.00 16.00 Åbent i værestedet 11.00 16.00 Åbent i værestedet 11.00 16.00 Systue 11.00 14.00 Systue 11.00 14.00 Systue 11.00 14.00 Fælles spisning 12.30-13.00 Computercafé 11.00-13.00 Fælles spisning 11.00-12.00 Økonomisk rådgivning (Efter aftale) 16.00-18-00 Juridisk rådgivning 16.30-18.30 (Efter aftale) Motion 13.00-15.00 Networking 15.00-16.00 Jobsøgnings- kursus 11.30-14.00 Fra mig til dig 14.00-16.00 Torsdagscafé 12.00-13.00 Danskundervisning 13.00-15-00 Networking 15.00-16.00 Aftenåbent For mor og barn m. fælles spisning 17.00-21.00 (Tilmelding er nødvindigt) 8

Undervisning i IT og dansk På Vestegnens Indvandrer Kvindecentret IT undervisning VIKC tilbyder kvinderne Individuel IT undervisning Hjælp til selvhjælp, hvor hver enkelt kursist modtager egen programundervisning, som passer til deres behov. VIKC fokuserer på, at gøre kvinderne selvstændig og i stand til at løse de daglige praktiske opgaver, så som netbank, e-boks og e-mail. 9

Danskundervisning Danskundervisning med Britta Jørgensen I 2013 har vi droppet papir og tavle og prøvet at gøre danskundervisningen mere målrettet ved at lære brugerne dansk uden at de lægger mærke til det. Mange af vores brugere var utålmodige under undervisningen og nogle havde svært ved at sidde stille og følge med, især de kvinder som hele deres liv har haft svært ved at blive undervist. Deltagelse i danskundervisning er ikke en krav eller forpligtelse over for vores brugere, men et tilbud for at hjælpe de kvinder, der har svært ved at tale dansk, og også et tilbud til de isolerede kvinder, som ingen viden har om det danske samfund. Det er så vigtigt for os at tilbyde vores målgruppe danskundervisning, fordi gennem undervisningen, får vi styrket mange af vores brugers viden omkring lovgivning, historie, kultur og demokrati. Vi har derfor besluttet os for at gøre danskundervisningen anderledes og mere attraktiv. 10

Vi valgt at tilbyde danskundervisning, når vi alle er samlet rundt om bordet til morgenmad. Kvinderne bliver undervist på dansk i forskellige emner. Når vores sprogunderviser Britta Jørgensen begynder undervisning lytter kvinderne med stor opmærksomhed, og deltager med glæde ubevidst i undervisningen og er med i debatten. Britta vælger et emne fra gang til gang, for eksempel kvinders dag, ligestilling, dansk kultur, fastelavn, danske helligdage osv. På den måde sikrer vi, at kvinderne får den viden, de har brug for. Kvinderne deltager aktivt, stiller spørgsmål og nyder temarne. Den nye undervisningsmåde har gavnet kvinderne og fået dem til at deltage aktivt At fremme integration I VIKC har vi ikke brugt religion som middel til at få afklaret misforståelser og konflikter. Men vi har på vores temamøder erfaret, at vi opnår gode resultater ved at lytte til og diskutere, hvilken indflydelse vores daglige brugeres religion betyder for dem i deres hverdag. Vi vil derfor fremover på vores temamøder fokusere på, at der er forståelse og respekt for at vores brugere vil bibeholde deres religion og deres traditioner fra deres hjemland. Men det er også 11

nødvendigt at brugerne får indsigt i og forståelse for både den udvikling, der er sket i deres hjemland og hvilke udfordringer, der er i at leve i det danske samfund, de nu er medborgere i. Eksempel fra Ægteskab med omhu Der har været mange spørgsmål om tvangsægteskaber. Hvad siger religionen om det? I følge Islam er det forbudt at tvinge en kvinde eller mand til at gifte sig med hinanden. Sådan lød budskabet fra Imam El Houssaine under konferencen om tvangsægteskaber, som var arrangeret af VIKC i marts 2013. Folk lyttede med stor opmærksomhed og budskabet blev positivt modtaget af de deltagere, som deltog i temamødet. Mange havde på forhånd tilmeldt sig til temamøde. På selve konferencen deltog flere uden tilmelding, fordi de var interesseret i at høre om Islams holdning til tvangsægteskaber. I alt deltog der 121 borgere på konferencen. Den store tilslutning var tankevækkende for os. Den viste os at, vores brugere har et stort behov for at debattere og diskutere, hvordan de både kan bibeholde deres kulturelle traditioner og samtidig blive integreret det danske samfund. Vores fokus vil derfor fremover være at skabe en god dialog og bedre forståelse for, hvordan du kan integrere din religion og tradition fra dit hjemland i dit nye hjemland. Vi har besluttet at religion og dens betydning for vores brugere fremover vil være et tema i vores temamøder. På temamøderne vil vores oplægsholdere holde et oplæg om forskellige emner. Et eksempel: Hvad er Islams holdning til, hvis jeg sidder ved samme bord, hvor nogle drikker vin? Imamerne har forskellige holdninger og fortolkninger. Vi har valgt at fokusere på de holdninger, som står for at fremme integrationen for vores brugere. Grunden hertil er, VIKC s grundlæggende formål som er - jf. 3 i vedtægterne - at fremme integrationen, inddrage og oplyse vores brugere om, hvad det indebære at være medborgere i Danmark og hvordan de kan bevare deres religiøse og kulturelle identitet. Eksempler på spørgsmål under debat mødet: Nabila spurgte: Må min datter godt invitere hendes skolekammerater ifølge islam? Svar: Selvfølelig må hun gerne det. Alle børn er lige ifølge islam. Uanset om de er jøder, kristne eller ikke troende. Børn skal behandles med respekt og kærlighed. Ifølge islam, så er alle børn er lige. Kvinderne var overraskede, da de hørte oplægsholderen sige, at vores hjem skal være åbne for alle og vi må ikke have fordomme på grund af religion. Vi skal være åbne overfor alle, det er alle muslimers pligt uanset, hvilket samfund man bor i. Debatten om religions temaet har fået flere til at rykke og åbne sig. Flere har åbnet deres hjem for børnenes skolekammerater på tværs af kultur og religion, hvilket kan siges at være med til at fremme integrationen i overensstemmelse med VIKC s formål 12

Jobsøgning VIKC har løbende arrangeret forløb med individuelle jobsøgninger for etniske minoritetskvinder. Vi har således solid erfaring med at rådgive målgruppen og ønsker med denne indsats at udvide jobrådgivningen ved at etablere frivillige mentorordninger. Formålet er at den frivillige mentor kan give den enkelte kvinde større tryghed gennem forløbet, øge kvindernes arbejdsmarkedsparathed så de kommer tættere på arbejdsmarkedet. Dermed kan vi få dem videre fra kontanthjælps- eller dagpengesystemet til selvforsørgelse hvilket også øger den enkelte kvindes selvtillid og ikke mindst vedligeholder selvtilliden. Jobrådgivningen skal ses som supplement til de offentlige tilbud. I modsætning til de offentlige tilbud er indsatsen specielt tilpasset målgruppen og kan tage individuelle hensyn til den enkelte kvinde Motion og sundhed individuel rådgivning med VIKC s frivillig læge, Maya Rasmussen Vestegnes Indvandrer Kvindecentret har flere frivillige professionelle sundhedsfolk som er tilknyttet centret. De rådgiver kvinderne om kost og sund livstil. 13

Vi dyrker motion sammen i vores lokaler, går tur, eller spiller musik og danser. Vi har mange gange lånt sundhedsformidlere fra "Sundhed på dit sprog". Vi har også arrangeret mange oplæg om sund mad og sund livsstil, desuden har vores frivillige uddannede læger individuel rådgivning for kvinder, der er interesseret i at leve sundt og blive bedre til at passe på sig selv i hverdagen. Individuel rådgivning med VIKC s frivillig læge Sharleny Stanislaus Mange af VIKC s brugere er overvægtige og dyrker ikke motion. Sund livstil og motion er en af vejene til at få kvinderne tættere på arbejdsmarkedet. Overvægtige kvinder kan have svært ved at finde et arbejde og mødrenes usunde livsstil kan påvirke resten af familien, især børnene. Gennem vores tilbud sikrer vi samtidig at mødrene er rollemodeller for deres børn, også når det gælder sund livstil. 14

Udflugter: VIKC havde planlagt to større fælles udflugter i 2013, da mange af kvinderne ikke har været steder, som det falder naturligt for mange danskere at tage hen, for eksempel en tur til Dyrehaven. Vi har derfor arrangeret en picnic-tur i Zoologisk have. Vejret var på vores side, og kvinderne var ubeskrivelig glade. Mange af deltagere har aldrig tidligere været i Zoologiske have, og det har været en stor oplevelse for dem. Hvordan kan jeg have boet i Danmark i over 10 år og aldrig haft muligheden for at se på de utrolige smukke dyr? sagde Sungul. Det er en unik oplevelse at være på picnic med mange dejlige kvinder, og se på farlige dyr som jeg aldrig nogensinde har set i virkeligheden, men kun i fjernsynet sagde Fadma. Vi har også arrangeret mange ture til for eksempel biblioteket, forskellige fælles shoppingsturer og indkøbsture. Vi har også arrangeret mindre udflugter i forbindelse med de enkelte aktiviteter. For eksempel tog kvinder, der fik hjælp til jobsøgningen, til uddannelsessteder og på virksomhedsbesøg. Udflugterne var gode muligheder for at mødes på en anden måde, hvor kvinderne fik styrket sit netværk både blandt danske og udenlandske kvinder. 15

Torsdagscafé Hver torsdag mødes vi rundt om bordet til et måltid og bliver klogere sammen gennem oplæg og diskussion. Vi har haft mange forskellige spændende oplæg, fra sundhed på dit sprog v/ sundhedsformidlere til en rådgiver fra Agenda center, hvor kvinderne fik styrket deres viden omkring, hvad kan man gøre i sin dagligdag for at spare på el og varme, og hvorfor er det en god ide? De fleste torsdage er det kvinderne selv der bestemmer dagens emne, og begynder med at sætte debatten og diskussion i gang. De emner der blev diskuteret handlede om forskellige ting, for eksempel, børneopdragelse, danske traditioner og vores forskellighed. Kvinderne har altid deltaget aktivt og engageret under diskussionerne. Der er drøftet børneopdragelse, danske traditioner og vore forskellighed - emner som er ret så vigtige at tage hul på. Torsdagscafeen betragtes som en vigtig del af VIKC et sted hvor kvinderne har et frirum hvor de i ro kan tage fat på de problemer der fylder i hverdagen. 16

Systue Det har været et travlt år i systuen, heldigvis har vi haft Alia, vores systueansvarlige på frivilligbasis hver tirsdag, onsdag, torsdag og fredag, hvor der er blevet syet rigtigt meget internationalt tøj. Systuen giver kvinderne mulighed for at styrke deres netværk i samvær med andre kvinder. Alternativet er at de bliver hjemme uden mulighed for personlig udvikling hvilket ikke er til gavn for dem. Samtidig har systuen de værktøjer som kvinderne ikke har råd til at anskaffe sig til hjemmet hvilket er til stor hjælp i dagligdagen. 17

Oplysningskampagner: VIKC har holdt oplysningskampagne ved Frederiksberg Medborgers Dag. Der blev oplyst om Vestegnes Indvandrer Kvindecentrets aktiviteter og projekter. De samme oplysninger blev givet videre til gæsterne ved VIKC s informationsbord til Albertslunds Internationale Dag i maj 2013. 18

Fastelavn i VIKC Politimand der jagter røvere, klovnen der prøver at få andre til at grine, den spanske danser der prøvede at stjæle alle deltagernes opmærksomhed, en lille spademand der havde travlt med at klage over sit kostume og mange andre kendte helte og kendte har fyldt Vestegnen Indvandrer Kvindecentret, da der blev slået Katten af Tønden. Det var ikke kun leg, kostumer, rollespil og slik, der gjorde dagen til en festlig, spændende og hyggelig dag. Det var også samværet med alle andre fremmødte og børnenes mødre, der var fælles spisning, oplæg om, hvorfor fejre vi fastelavn i Danmark, som var med til at gøre arrangementet til en stor succes. På spørgsmålet om, hvad betyder fastelavn, svarede lille Ahmed på 5år: Det betyder, at vi skal være glade, slå Katten af Tønden og spise slik. Ved arrangementet fik børnene og forældrene mulighed for at få besvaret alle deres spørgsmål om fastelavn og hvad der ligger bag denne tradition og hvorfor den bliver fejret. Khadija mor til Ahmed sagde efter arrangementet: Det har tidligere været svært for mig at lade mit barn fejre en dansk tradition, som jeg ikke kender til. Jeg har følt, at han vil miste sin identitet, hvis han fik lov til at fejre den. Jeg er glad for at VIKC har givet mig mulighed for at bedre forstå, hvorfor man fejre fastelavn i Danmark. 19

Habiba sagde: Traditioner, som jeg ikke kender noget til, har været mystiske for mig. Derfor har jeg holdt mig selv og mine børn langt væk fra dem. Men da jeg begyndte at komme på VIKC, fik jeg kendskab til både mine egne, danske og andre nationaliteters traditioner. Arrangementet har været meget lærerigt for mig og det vil derfor være helt naturligt for mig at fejre fastelavn i VIKC til næste år Blandt mange af de børn, der deltog i arrangementet, var der nogle som fejrede fastelavn for første gang. Det var også første gang de deltog i rollespil og de brugte flere timer på at skifte kostumer fra VIKC s kostume kasse. Mange mødre har ikke råd til at købe kostumer til deres børn og andre vælger ikke at bruge penge på en tradition, de enten ikke forstår eller har kendskab til. Arrangementet var en stor succes for både børn og mødre. Det har skabt stor glæde og fornøjelse for børnene og indsigt i og forståelse for fastelavns traditionen hos deres mødre. Vi glæder os til at gentage arrangementet til næste år, hvor vi håber endnu flere vil deltage. Påske i VIKC Påskearrangementet i VIKC handlede ikke kun om at fejre dagen og nyde hinandens samvær. Dagen handlede også om at styrke brugernes viden og fortælle dem om, hvad der ligger bag påsketraditionen. 20

Britta holdt oplæg og fortalte blandt andet om: Hvorfor fejrer vi påske i Danmark? Hvorfor bliver der pyntet op med æg i de danske hjem? Hvorfor er æg så vigtige i påsken? I den efterfølgende debat var Britta rigtig god til både at inddrage mødre og børn. Alle deltagere var meget lyttende og nysgerrige. Børnene stillede rigtig mange forskellige spørgsmål. Og det var meget tydeligt at se på mødrenes smil, at de var utrolig stolte over at deres børn stillede så mange kloge og interessante spørgsmål og at de ville lære alt om påsken. De synes, det var dejligt at børnene ville være med til at fejre den. Et af de børn, Salima, der deltog i arrangementet, sagde: Jeg er meget glad for at komme til VIKC, fordi her må jeg godt fejre de ting, som er Haram at fejre der hjemme. Mentorordninger: Introduktion om mentorordninger v/ Hafida Bouylud fra Mentorservice VIKC har afholdt en introduktion om mentorordninger med detaljer om mentor og mentees roller og forventninger til hinanden. Vi fik besøg af Mentorservice som har stået for at undervise deltagere om mentorordning, og hvad indebærer mentee og mentors roller. 21

Mentee er ressourcesvage kvinder med sociale problemer, ofte isolerede og har for lidt eller ingen viden omkring ligestilling og deres rettigheder. Mentorer er ressourcestærke kvinder, som har en uddannelsesbaggrund og som er godt integreret i Danmark med stort kendskab til samfundet. Vi har matchet 12 mentor-par. Vi arbejder stadig på at etablere flere mentor-par, og tager kontakt til mulige mentorer og mentees. Vi tager hensyn til sprog når mentor og mentee bliver matchet. Vi synes at det er bedst for mentee at blive matchet med en mentor, der kan mentees dialekt. På den måde sikrer vi en god kontakt og undgår sproglige misforståelser. Vi tager også hensyn til kemi mellem mentor og mentee. Mentorpar har mulighed for at mødes i vores lokaler, eller de kan også vælge at mødes andre steder. De bestemmer selv, hvor mange gange de vil mødes om måneden, og VIKC står for opfølgning. Med denne mentorordning ønsker VIKC at styrke kvindernes viden om dansk kultur, værdier og det danske samfund. Fælles spisning Man spiser et godt, sundt og nærende måltid. Som led i vores sundhedspolitik bruger vi gerne grove grøntsager og fuldkorns-pasta, brød og ris. Frokosterne er meget populære og vi spiser rigtig mange sammen. 22

Aftenåbent med fællesspisning giver mulighed for, at kvinderne kan puste ud og spise et sundt måltid mad med børnene, og at frivillige kan hjælpe børnene med lektier. Derudover bliver aftenerne brugt til i fællesskab at lave og erhverve sig viden om sund og ernæringsrigtig mad. Fredag aften indebærer nogle dejlige timer fra eftermiddag til aften, hvor vi hygger, snakker, laver mad og spiser sammen. Der tilbydes hjælp til lektier og computer, og man kan slappe af og hygge sig med en masse glade mennesker. Det er ren luksus at få mulighed for at spise med andre, i stedet for at spise alene med mine børn om fredagen sagde Fadma, mor til to børn. 23

Cykelkursus Mange af kvinderne fra VIKC vil gerne være sunde, og lære at cykle i stedet for at tage bussen eller køre bil, derfor har Vestegnens Indvandrer Kvindecentret tilbud om gratis cykelkursus. Det er et fantastisk følelse, det er lige som at flyve sagde en af deltagerne 24

Rådgivning Rådgivningsdelens overordnede formål er at fremme udsatte minoritetskvinders selvhjulpenhed og forståelse i forhold til offentlige instanser. Således ydes rådgivningen under devisen hjælp til selvhjælp. VIKC ønsker endvidere at sikre kvindernes retssikkerhed og bygge bro til det offentlige, hvis kontakten enten ikke eksisterer eller er gået i hårdknude. Rådgivningen kan spænde fra tungere socialfaglig rådgivning til lettere dagligdagsrådgivning. Rådgivningen varetages og koordineres af en garvet socialrådgiver. Der er tilknyttet et hold af frivillige, herunder uddannede jurister og studerende på socialrådgiveruddannelsen. Der tilbydes ligeledes økonomisk rådgivning, der tager udgangspunkt i kvindens aktuelle situation, som hjælper dem med at give overblik over deres indtægter, udgifter, kvartalsregninger, halvårs-regninger afdragsordninger på både offentlig og privat gæld m.m. Rådgivning er en af Vestegnes indvandrer Kvindecentret mest succesfulde aktiviteter for kvinderne, og ses som hjælp til selvhjælp, som tillid til selvtillid og værd til selvværd. Gennem rådgivningen, fokuserer vi på at styrke kvinders viden om det danske samfund og om demokrati, således at de bliver i stand til at kende deres rettigheder, forpligtelser og muligheder i det danske samfund og dermed bliver i stand til at klare sig selv og deres børn. 25

Mange af kvinderne ønsker anonym rådgivning. Flere kvinder er bange for at blive set af andre kvinder, når de opsøger vores individuelrådgivningsrum. Kvinderne er bange for at blive set af familiens netværk, hvorefter familien får besked om det tilbud, hun tog imod. Derfor har VIKC besluttet kun at tilbyde individuel rådgivning, både mandag og fredag fra 9-16. Denne ordning har glædet mange kvinder, og skabt tryghed hos mange af vores brugere. Vi tilbyder rådgivning til alle kvinder med behov herfor og ikke kun brugerne af centret. Vi har registreret følgende brugergrupper: 1. Svage grupper som taler meget lidt dansk, som har begrænsede ressourcer, intet netværk, ingen uddannelse, alenemødre med et eller flere børn eller som har syge/arbejdsløse mænd. Disse kvinder har brug for hjælp på mange forskellige niveauer 2. Stærkere grupper men med et veldefineret handicap, som for eksempel ordblindhed. Disse kvinder har brug for hjælp til at skrive ansøgninger, udfylde skemaer (fra fx offentlige myndigheder,) og anden form for skriftlig kommunikation 3. Kvinder med psykiske/fysiske problemer 4. Socialt isolerede kvinder 5. Ressourcestærke kvinder som taler dårligt dansk. Disse kvinder søger ofte hjælp til at komme i kontakt med deres børns daginstitutioner/skoler, hjælp til for eksempel at fejre barnets fødselsdag i børnehaven eller hjælp til at søge arbejde Telefonisk rådgivning VIKC tilbyder også telefonisk rådgivning for de kvinder som ikke ønsker at møde op personligt, måske fordi de er bange for at blive set af naboer/bekendte eller fordi de er bange for at blive set af deres ægtefælde eller andre familiemedlemmer. Juridisk rådgivning Hver torsdag tilbyder vi juridisk rådgivning efter normal åbningstid. Alle er velkomne mod forud aftalt tidsbestilling. Ønske om anonymitet respekteres. 26

Kollektiv vejledning VIKC tilbyder også kollektiv vejledning som foregår som oplæg i torsdagscaféen. Kvinderne har mulighed for at komme med forslag til emner, de ønsker vejledning i. Det kan være alt lige fra vejledning om regler for familiesammenføring til hvordan man fejrer et barns fødselsdag i en dansk børnehave. Denne form for vejledning har skabt et godt udgangspunkt for kvinderne til at drøfte emner indbyrdes, udveksle viden og erfaring og give dem mod og inspiration til at handle selvstændigt. Kvinder, der modtager rådgivning Modtager kvinden en form for rådgivning, oprettes der en sag. Der bliver løbende holdt tal på antallet af aktive sager. Vi kan således ved årets afslutning registrere antallet af aktive sager, altså antallet af kvinder har modtaget rådgivning hos os. 27

Frivillige VIKC er afhængig af frivillige ressourcer for at kunne tilbyde kvinderne de faste aktiviteter. Vi har derfor besluttet at sige tak for jeres frivillige indsatser til vores frivillige på en ny måde. Seks kvinder blev hædret for deres frivillige indsats, kvinder, der på hver sin måde har gjort en stor frivillig indsats, blev hædret: Britta Schneider Jørgensen, Benedicte Lange, Annette Thielke, Kiymet Agirbas, Amina Souddi og Amina M"Harrech. Hver frivillige fik flotte hæderspræmie overrakt af borgmester Steen Christiansen. Hæderspræmie vil være en slags VIKC s tradition, der vil blive afholdt hver år, en måde at sige tak på. 28

Dialogmøder for at styrke etniske minoriteters deltagelse til kommunalog regional valg Kun en tredjedel af etniske minoriteter satte kryds på stemmesedlen ved sidste kommunalvalg 2009, har man kunnet læse i aviserne, og det er overraskende få og samtidig et demokratisk problem. Der kan være mange meninger og holdninger til, hvorfor det forholder sig sådan, men faktum er at der skal gøres en indsats for at motivere flere etniske minoriteter til at gøre brug af deres stemmeret. Derfor har Vestegnens Indvandrer Kvindecentret i samarbejde med Foreningen for Dansk-International Kulturintegration med støtte fra Rådet for etniske Minoriteter taget initiativ til at gøre noget ved det. Rådet for etniske Minoriteter og Bydelsmødrene Hovedkontoret har støttet 4 dialogmøder med 16.000 kr. Det har været et meget stort arbejde at skaffe frivillige til dialogmøderne, som kun har kunnet gennemføres med en kæmpe frivilligindsats. En af årsagerne er, at julen var lige rundt om hjørnet og folk havde travlt med at arbejde for at tjene ekstra penge til højtiden. Samtidig var der også valg og mange ville hellere bruge deres frivilligkræfter på deres egen eller deres venners valgkamp. 29

Dialogmøderne skulle bidrage til at styrke etniske minoriteters viden og interesse om kommunalvalget, og hensigten var at motivere dem til at stemme samt give dem praktisk viden om hvor, og hvordan man afgiver sin stemme. Der var bred, tværpolitisk opbakning, da der blev holdt dialogmøder. Flere partier - Venstre, Socialdemokraterne, Det Radikale Venstre, Enhedslisten, SF, Liberal Aliance og Kommunisterne - deltog i arrangementet, hvor de stillede op til spørgsmål og debat. Møderne fandt sted i ABC Nord, MKC, VIKC samt på biblioteket på Hedemarken, hvor debatten blev afsluttet med gratis middag. 2 af dialogmøderne blev arrangeret kun for kvinder, og andre to var åbne for alle. Begrundelsen for at arrangere to dialogmøder kun for kvinder, er fordi dialogmøderne blev arrangeret i kvindeforeninger, idet etniske minoritetskvinder føler sig mere trygge i et rent kvindeforum. Det er et forhold vi er meget bekendte med fra vores kvindecenter, og for os er det meget vigtigt at specielt de isolerede kvinder bliver klædt på til at tage del i civilsamfundet, ikke mindst når det gælder at stemme til kommunalvalget. Fire generationer af kvinder mødte op til dialogmødet i MKC. Mange oplyste, at indvandrere gerne vil ud at stemme til valgene, også når der er kommunal- og regionsvalg den 19. november. Men af forskellige årsager giver valghandlingen store udfordringer, især for den ældre befolkningsgruppe. Mange har fx svært ved at læse, skrive og huske navne på deres yndlingskandidat og er afhængige af valgstyrerens hjælp i stemmeboksen. Hvorfor får de ikke lov til at tage en huskeseddel med som indeholder navnet på den kandidat de ønsker at stemme på? lød et spørgsmål. Hvorfor skal det være så vanskeligt og besværligt for den målgruppe? lød et andet spørgsmål. Det kunne være godt hvis ministeriet arbejder på at fjerne de barrierer, som forhindrer mange i valgdeltagelse, bl.a. ved at finde løsninger til analfabeter eller ordblinde, fremgik det også af debatten. Løsningen kan være fx være en stemmeseddel med billeder af alle kandidater, sagde en af deltagere, og andre deltagere nikkede ja til det forslag. "Ikke alle har modet til at tage imod andres hjælp i stemmeboksen, når de ikke selv kan finde ud af at læse. Ordblinde har generelt problemer med at huske navne og når de ikke må tage en huskeseddel med i stemmeboksen, så kan dette være en barriere for at de falder fra", tilføjede en af deltagerne. Med en stemmeprocent på 66,8 blev valgdeltagelsen i Albertslund - som i resten af landet - betydeligt højere denne gang end i 2009. Tallene er kommet i hus efter en valgkamp, hvor der både nationalt og lokalt har været kørt kampagner for at få flere til at stemme. På landsplan har det været under sloganet "Tænk dig om før du IKKE stemmer", med kendte danskere i front. Lokalt i Albertslund har blandt andre Vestegnens Indvandrer Kvindecenter (VIKC) været med til at stable initiativer på benene, der skulle få flere etniske minoritetsgrupper til at rejse sig fra sofaen og dukke op på valgstederne, skrev Albertslund Posten. Temamøder En stor del af brugerne af VIKC har boet i Danmark igennem en længere årrække, men hænger stadig fast i de traditionelle familiemønstre og/eller mangler viden om demokrati, ligestilling, menneskerettigheder osv. 30

Der er behov for at få italesat og brudt de traditionelle mønstre og for at bryde med opfattelsen af, at større frihed er en trussel mod forældrenes sociale og kulturelle livsform. Der er også behov for at styrke målgruppens viden om demokrati og de danske værdier. Nogle af de aktiviteter VIKC har arrangeret i forbindelse med projektet: Debatmøde om lektiecafe i skoletiden De fleste kvinder syntes at børn skal have den bedst mulige, faglige hjælp til lektier, og ideen med lektiecafeer er faktisk ret god og relevant. Jeg er enlig mor, og dårlig til dansk, og den obligatoriske lektiecafé vil være en stor hjælp både for mig og for mine børn sagde en deltager i debatten. Debatmøde om bøsser og lesbiske Naboens søn må gerne være homoseksuel, men ikke min egen søn, lød det fra en af deltagere. Homoseksualitet bringer skam til familien og forvirring over, hvorfor ens barn skulle være interesseret i samleje med samme køn, sagde de fleste deltagere under debatten om homoseksualitet. Hvorfor skal vi leve med skam frem for vores børns behov og deres lykke, hvorfor skal vi blive bange for rygterne og andres holdninger, i stedet for at fokusere på vores børns behov og fokusere på at etablere et godt forhold med dem, og skabe en forståelse? sagde en kvinde. En mor var ked af det, fordi hendes søn er bøsse og det vil tage livet af hende. Hun har svært ved at 31

forstå hvorfor er han det? Er der noget, hun som mor har gjort forkert? spurgte hun. VIKC oplyste at, homoseksualitet er medfødt, og at seksualiteten allerede er på plads før fødslen og at man bliver bøsse eller lesbisk, fordi man er født homoseksuel! Dette er i hvert fald budskabet fra engelske forskere, der afviser, at fraværende fædre, dominerende mødre eller andre miljøfaktorer får homoseksualiteten til at blomstre.»forældre skal altså ikke gå og føle sig ansvarlige for, om deres søn bliver bøsse eller ej. Der er heller ikke noget, der tyder på, at et homoseksuelt forældrepar kan præge en søn til at blive bøsse«, citat fra Glenn Wilson. Det blev diskuteret, hvad religionens holdning er til homoseksualitet, står det i koranen at homoseksualitet er Haram? VIKC oplyste, at det gør det ikke. En kvinde blev overrasket, fordi hun troede at der ikke findes muslimske bøsser, da det er Haram ifølge religionen. Jeg vil have en meget simpel forklaring på, hvorfor nogle mænd bliver bøsser? spurgte en kvinde. Vi har alle både feminine og maskuline sider, og nogle har kraftigere feminine sider end maskuline sider, og her kan nogle mænd blive bøsser, og omvendt - hvis piger har kraftigere maskuline sider end feminine sider, så kan de blive lesbiske. Som sagt har ingen beviser på, hvorfor man er homoseksuel, oplyste VIKC til den triste mor, der troede at det var hendes skyld, at hendes søn er bøsse. Den forklaring med feminine og maskuline sider i vores krop gav bedre forståelse for min søns situation, og jeg er glad for at jeg fik mulighed for at være med i dag, udtalte kvinden. Man kan se på bøsser som kvinder, der er fanget i mænds krop og lesbiske som mænd i kvinders krop. På den måde bliver det nemmere for os at forstå, hvorfor man er homoseksuel, sagde en af deltagerene. Ingen ønsker at være homoseksuel blot for sjov. De er også mennesker lige som os andre, og de har også nogle rettigheder som skal respekteres. Dette var temaets konklusion. VIKC oplyste deltagerne om, at der findes nogle organisationer der kan hjælpe dem med rådgivning hvis de har brug for det, og de fik oplyst navne på de relevante organisationer. Temamøde om ligestilling i hjemmet Her var udgangspunktet, at nogle af kvinderne på VIKC tit klager over smerter på grund af de hårde hjemmeopgaver, som de står for helt alene. Mor skal gøre rent, vaske tøj, følge børn til institutioner, lave mad, holde styr og orden på hjemmet, rydde op efter børnene og ægtefælle, og selv te og kaffe skal hun klare og bringe til bordet, mens familiemedlemmer ser fjernsyn, er det retfærdigt? Der var en, der sagde: Min mand er ikke god til de hjemmeopgaver, han tilbyder mig sin hjælp men jeg siger altid nej tak til ham, fordi han gør alt forkert og ikke som jeg vil have det. En anden supplerede: Jeg vil gerne have hjælp, men får ingen. En tredje sagde: Det er nu for sent at stille krav til vores ægtefælle, som vi har været gift med i mange år, og vi har aldrig stillet krav til dem - skal vi nu pludselig stille krav til ligestilling i vores hus? Det kan medføre skilsmisse. En kvinde oplyste, at hun var bange for at stille krav derhjemme til sine børn. Hun er enlig mor og tror at hvis hun stiller krav, skubber hun sine børn væk fra sig, og måske vil børnene hellere kontakte kommune og blive anbragt. Hun var ikke klar over, hvor mange krav hun må stille, eller hvis hun kan 32

komme til at krænke børnenes rettigheder med de krav. Børns rettigheder, krav og ligestilling blev diskuteret og en kvinde sluttede af med at sige. Det er rigtig, det er aldrig for sent for at lære vores børn om ligestilling derhjemme, mens andre kvinder også nikkede ja. Kvinderne blev oplyst om, hvor de kan søge professionel rådgivning om løsninger på de emner der blev diskuteret. Temamøde om ligestilling på arbejdsmarkedet og på uddannelsesområdet. Der var enighed blandt deltagerne om, at kvinder i Danmark ikke er ligestillet med mænd på arbejdsmarkedet. Den sætning har mange af deltagerne hørt tit rundt omkring, og de ville gerne vide lidt mere om dette emne og om, hvorfor kvinder i Danmark ikke stiller krav, når det drejer sig om topposter, lederstillinger og ligeløn i de stillinger. VIKC oplyste, at danske kvinder formentlig er ligeså kompetente som deres mandlige modstykker - i hvert fald er de generelt lige så godt uddannede. Alligevel er det ofte mændene, der løber afsted med de fede jobs og de høje lønninger. Danmark får 8. plads i ligestilling jf. en, af de nyeste globale undersøgelser om ligestilling, "The Global Gender Gap Report 2006" http://www3.weforum.org/docs/wef_gendergap_report_2006.pdf, fra World Economic Forum. 33

World Economic Forum, giver Danmark en ikke imponerende 8. plads i ligestilling. Danmark er ude af det nordiske selskab i toppen og kvinderne i blandt andet Island, Finland, Irland, New Zealand og sågar Filippinerne, bliver vurderet til at være mere lige med deres mandlige modstykker. På uddannelsesområdet ser det fint ud. Her har danske mænd og kvinder lige muligheder og Danmark indtager således førstepladsen i undersøgelsen. Men hvis vi tager et blik på, hvad der ryger i lønposen hos de veluddannede danske kvinder, så ser det straks værre ud. Her ligger Danmark på en 25. plads i 2013. Lande som Litauen, der ligger på nummer 17 i 2013, er altså mere ligestillede end mænd og kvinder i Danmark, når det handler om økonomiske muligheder Hvem har skylden for at Danmark ikke ligger på en 1. plads på det område? spurgte en deltager. Det må være kvinderne selv, der er skyld i det, idet de accepterer situationen og ikke gider at stå frem og slå hårdt i bordet, svarede en anden deltager. Der var stort set enighed blandt deltagerne i, at det er kvindernes skyld at der ikke sker en ændring på det område, og deltagerne undrede sig meget over, at Litauen fører over Danmark. Det bør være omvendt, sagde en kvinde. Danske kvinder skal ikke finde sig i det, og skal selv bevise, hvad de kan, for at komme til tops. VIKC oplyste (jf. de oplysninger der står på ligestilling ministeriets hjemmeside), at det danske arbejdsmarked er kendetegnet af en høj grad af ligestilling. Danmark har en af EU's højeste erhvervsfrekvenser for kvinder, og både kvinders og mænds uddannelsesniveau er meget højt. Danmark har dog fortsat et af de mest kønsopdelte arbejdsmarkeder i Europa, og der kan stadig gøres en indsats for at forbedre sammenhængen mellem arbejdsliv og familieliv. Det kønsopdelte arbejdsmarked kommer især til udtryk ved at unge danske mænd og kvinder vælger meget kønsopdelt, når de skal vælge uddannelse. For eksempel er seks procent af dem, der er startet på sygeplejerskeuddannelsen i 2010 mænd, mens 27 procent af dem, der starter på ingeniørstudiet er kvinder. Over 40 % af uddannelser har mere end 75 % af det ene køn. Det danske arbejdsmarked er også præget af ulighed mellem kvinder og mænd i forhold til løn, barsel og karrieremuligheder. Undersøgelser peger på, at den meget ulige fordeling af barselsperioden, omsorgsdage og børns sygedage er afgørende årsager til skævhederne. VIKC oplyste deltagerne om, hvor de kan hente flere oplysninger omkring dette emne. Temamøde om samarbejde med skoler og institutioner Formålet med dette temamøde var, at styrke deltagernes viden omkring samarbejde med skoler og institutioner. Der blev diskuteret bl.a. at børnene trives godt når samarbejde mellem forældre og skoler fungerer godt. En god dialog med skoler og institutioner kan kun gavne børnenes trivsel, og hvis samarbejdet ikke fungerer, så kan dette gå ud over børnene og påvirke dem og deres trivsel. Vi har snakket om vigtigheden af at være en del af børnenes hverdag i skolen, snakke med børnene når de kommer hjem. Give sig god tid til at lytte til dem og følge deres skolegang, fx ved at deltage i skolemøder og etablere en god kontakt med lærere/pædagoger. Alle deltagerne var enige i, at god dialog med skoler og institutioner vil være det bedste for alle parter. Temamøde om menneskerettigheder 34

Menneskerettigheder er et vigtigt emne som bliver drøftet meget. Brugere af VIKC er tit i tvivl om deres rettigheder som mennesker og som borgere, og spørger tit Hvad er mine rettigheder?. Vores socialrådgiver styrker kvindernes viden omkring deres rettigheder som borgere, især på sociale område. VIKC oplyste, at mange mennesker ved noget om deres rettigheder. De ved, at de har ret til at blive betalt for det arbejde, de gør, og de har ret til at stemme. Men der findes mange andre rettigheder. Når menneskerettighederne ikke er kendt af folk, sker der misbrug såsom diskrimination, intolerance, uretfærdighed, undertrykkelse. Kvinderne blev oplyst om, hvor de kan henvende sig, hvis de bliver undertrykt derhjemme eller på arbejdsmarkeder. De fik oplyst om klagemuligheder hvis de oplever diskrimination, eller hvis de føler at de blive dårligt og uretfærdigt behandlet. Kvinderne fik også oplyst, at de ikke må finde sig i vold eller mishandling, og at de har nogle rettigheder, der beskytter dem. Der blev også diskuteret om de rettigheder man har til at selv vælge det liv, som man ønsker, uden at nogen blander sig i det. Og der blev snakket om, at man ikke må blande sig i deres børns liv, når de finder sig en partner. Man kan blive straffet for at tvinge nogle til at gøre nogle andet, for eksempel tvinge andre til at gifte sig med nogle eller noget lignende. VIKC oplyste om de organisationer der arbejder på de forskellige områder inden for menneskerettigheder i tilfælde af at nogle ønsker konkret rådgivning i bestemte emner under menneskerettigheder. Temamøde om integration og netværk Hvornår er jeg godt integreret? spurgte en af deltagerne. Der blev snakket om, hvor svært det er for mange at få deres hverdag til at fungere og dermed finde tid til at deltage frivilligt og aktivt i civilsamfundet. Man behøver ikke at være frivilligaktiv for at betragtes som godt integreret. Hvis man passer sit arbejde eller uddannelse så er man godt integreret sagde en deltager. Integration defineres forskelligt fra menneske til menneske, sagde en anden deltager. VIKC oplyser at, ifølge Indenrigsministeriets rapport "Integration af indvandrere i Danmark. Beskrivelse og forslag til bedre prioritering" fra september 1990, lyder det: "En vellykket integrationspolitik indebærer, at indvandrere indgår i samfundslivet på linie med danske statsborgere, dvs. indvandrere skal kunne deltage i uddannelse, på arbejdsmarkedet, i erhvervslivet, i det lokalpolitiske liv og i fritids- og kulturaktiviteter sammen med og på lige fod med danskere. Samtidig er det vigtigt, at dette finder sted, uden at den enkelte indvandrer mod sin vilje mister de identitetsbærende træk fra den hidtidige kulturbaggrund. Der vil derfor være tale om en afvejning af ofte modsatrettede hensyn". Ifølge Harald Schultz, der er cand.pæd. i pædagogisk filosofi, betyder integreret "at være en del af et større hele". Udsagn som: "De andre skal have et arbejde, de skal kunne sproget, de skal have en uddannelse", er gennemgående termer i den offentlige diskussion, men ved at have et arbejde, ved at kunne sproget og tage en uddannelse bliver man kun en del af henholdsvis et arbejdsfællesskab, et sprogligt sammenhold eller et uddannelsesmæssigt fællesskab. Det har intet at gøre med at være 35

integreret i det danske samfund, for man kan sagtens være integreret i det danske samfund uden fast arbejde, uden velformulerede sproglige kompetencer og flotte eksamenspapirer. Samtidigt kan man godt være velintegreret på arbejdsmarkedet, have gode dansksproglige kundskaber eller være uddannelsestagende uden at opleve sig som værende velintegreret. De oplysninger glædede mange af de deltagere, som ikke har mulighed for at deltage på arbejdsmarkedet og som følte, at de var godt integreret ved at deltage til vores forskellige debatter i VIKC. Jeg er glad for at vide at min deltagelse i VIKC s aktiviteter kan give mig den status af, at jeg er godt integreret sagde en deltager, som har været væk fra arbejdsmarkedet i mange år på grund af depression. Efter debatten blev der tid til networking, og kvinderne blev styrket i, hvordan man kan etablere sig et netværk. Temamøde om depression Depression er en meget ubehagelig sygdom. Den kan ødelægge livet både socialt og arbejdsmæssigt, og den kan bringe livet i fare på grund af selvmordsrisikoen, oplyste VIKC. Jeg ved ikke hvor jeg skal hen, når jeg bliver deprimeret, sagde en deltager mens andre nikkede ja. Generelt er det svært for os alle at finde vejen til hjælp, tilføjede en anden. Depression tolkes stort set hos os som svaghed og tegn på at man ikke er god nok. Derfor vil jeg skjule min sygdom, sagde en anden deltager. VIKC oplyste, at det ikke er en god ide at skjule sin sygdom, idet man kan ende med at blive hårdt ramt af depression og tit går det ud over børnene. VIKC oplyste, at det er meget vigtigt at søge hjælp, og en god start kan være hos egen læge. Temamøde om ansvar og forpligtelse Deltagerne diskuterede hvor forvirret deres børn kan blive med hensyn til deres ansvar og forpligtelser, ligesom de selv som forældre nogle gange kan være det. Min søn tror at han har intet ansvar, sagde en deltager og tilføjede: Han troede at det ikke er hans ansvar, hvis han dumper i eksamen og ikke kan passe sig selv. En anden mor svarede: Ja, men det er også vores ansvar som forældre at sørge for at vores børn passer deres skoler. Det emne fik kvinderne til at deltage meget aktiv og komme med deres kommentarer og meninger og satte debatten godt i gang. Der var ingen tvivl blandt deltagere om, at forældre har det største ansvar over for deres barn, og at det er deres ansvar at stille krav til skoleopgaver, deres ansvar at være en del af deres børns hverdag, og deres ansvar til at kontakte skolen for at følge med i deres børns udvikling. VIKC oplyste, at forpligtelse er et begreb. Hvis man forpligter sig til noget, har man gjort sig ansvarlig for at det bliver gjort. En forpligtelse er en måde ting skal gøres, siges eller være på. Alle har et ansvar og forpligtelse både som forældre, som ansatte, som borgere osv. Udover fastlagte temaer byder VIKC på åbne debatmøder, hvor kvinderne selv bestemmer emnerne. Det kan være lige fra hvordan man fejrer sit barns fødselsdag i børnehave til store spørgsmål om danske lovgivning osv. Derudover har vi vores torsdagscafé, hvor vi får drøftet forskellige emner fra gang til gang. Kvinderne deltager aktivt og viser deres store interesse når de er 36