HA, 5. SEMESTER STUDIEKREDS I EKSTERNT REGNSKAB Esbjerg, efteråret 2002 Målbeskrivelse nr. 3: Den dekomponerede rentabilitetsanalyse Valdemar Nygaard
Temaet bliver gennemgået med udgangspunkt i kapitel 3 i Strategisk regnskabsanalyse. Den dekomponerede rentabilitetsanalyse: En virksomheds finansielle præstationer måles ud fra forrentningen af den investerede kapital såvel for egenkapitalen alene eller som oftest med udgangspunkt i den samlede kapital (Egen- + fremmedkapitalen = samlede aktiver). Afkastningsgraden: kan defineres således: Ordinært resultat incl. finansielle indtægter Gns. totalkapital (samlede aktiver) Afkastningsgraden kan fortælle, hvilket niveau virksomheden befinder sig på i rentabilitetsmæssig henseende. Ved hjælp af flere perioders regnskaber kan vi få et indblik i rentabilitetens udviklingsretning. Afkastningsgraden for den enkelte virksomhed kan umiddelbart sammenlignes med afkastningsgraden for andre virksomheder til vurdering af den konkrete virksomheds rentabilitet. Der skal dog tages hensyn til risiko m.v. brancher og virksomheder imellem. I afkastningsgraden indgår overskuddet og kapitalens størrelse. Det er derfor nødvendigt, at foretage en kvalitativ vurdering af, om disse talstørrelser for den konkrete virksomhed er sande udtryk for disse størrelser. Denne vurdering kan afdække forhold, der kan betyde, at manglende korrektion herfor vil medføre, at der vil opstå forkerte informationer i form af absolutte tal, nøgletal m.v. Dette fænomen kaldes støj i regnskabet og vil blive behandlet senere i seminaret. Det skal iøvrigt betones, at nøgletal ikke kan stå alene, fordi det ikke giver nogen forklaring på hvilke faktorer, der har været årsag til udviklingen. Afkastningsgraden for 2 eller flere regnskabsperioder kan vise en uheldig eller positiv udvikling i virksomhedens rentabilitet, idet den uheldige eller positive udvikling kan skyldes såvel overskuddet(tælleren) som samlede aktiver (nævneren) eller en kombination mellem disse.
Dekomponering af afkastningsgraden: Afkastningsgraden kan opdeles således: Overskudsgraden: Afkastningsgraden = overskudsgrad x omsætningshastighed Kan defineres således: Ordinært resultat inkl. finansielle indtægter Nettoomsætning og udtrykker, hvor stor en procentdel af virksomhedens omsætning, der bliver til overskud. Omsætningshastigheden: Kan defineres således: Nettoomsætning Gns. totalkapital og udtrykker forholdet mellem virksomhedens aktivitet og den kapital, man har måttet indsætte for at skabe denne aktivitet. Øvrige nøgletal i Du-Pont pyramiden: Se figur 3.4 på side 65 i lærebogen, der dog kun viser modellens øverste lag. Se endvidere figur 3.11 i lærebogen. Modellen videreopdeler samlede aktiver, men også andre hovedposter, der kan/skal underopdeles til brug for en mere detaljeret nøgletalsberegning. Se eksemplerne i eksemplerne 3.5, 3.6 og 3.7 på siderne 89 og 91 i lærebogen. Sammenhængen mellem overskudsgrad og kapitalintensitet for forskellige forrentingsniveauer: Se eksempel 3.1. om dekomponering af afkastningsgraden for Tele-Danmark og Sanistål, der illustrerer de store forskelligheder, der kan være i overskudsgrad og omsætningshastighed.
Figur 3.5 viser grafisk sammenhængen mellem AG og OG/TO for forskellige virksomheder. Kan forskellighederne i de 3 nøgletal umiddelbart forklares?. Se figur 3.6. på side 67, der viser 2 økonomiske faktorer, som begrænser virksomhedernes muligheder for at operere inden for overskuds-/omsætnings-universet. A-området: Kapitalintensitive virksomheder med høje, faste omkostninger vil virke under en kapacitetsbegrænsning. For at kunne tiltrække kapital må de vise store overskudsgrader. Den høje overskudsgrad vil ofte være opnået gennem en eller anden form for adgangsbarrierer, f.eks. telefonselskaber og medicinalvirksomheder. Se figur 3.8 på side 69. C-området: Virksomheder, hvis produkter ikke er omgivet af adgangsbarierer, vil have en øvre grænse for, hvor stor overskudsgraden kan blive på grund af den intensive konkurrence. For at kunne tiltrække kapital må de have høje omsætningshastigheder, f.eks. detail- og engrosvirksomheder. Se figur 3.8 på side 69. B-området: Der er ingen kapacitets- eller konkurrencebegrænsninger for virksomheder i dette område. Virksomheder, som ønsker at bevæge sig mod A-området, kan satse på en produktdifferentieringsstrategi, medens virksomheder, der ønsker at bevæge sig mod C-området, kan følge en omkostningsminimeringsstrategi. Sammenhængen mellem kapitalintensitet, markedsforhold og sandsynligt strategisk fokus: Se figur 3.7 og giv eksempler på brancher/virksomheder; eventuelt ved henvisning til figurerne 3.8, 3.9 og 3.10.
Dekomponering af overskudsgraden og omsætningshastigheden: Afkastningsgradens dekomponering i overskudsgraden og omsætningshastigheden er vist i figur 3.11. Eksempel 3.2 illustrerer hvorledes 2 virksomheder med meget forskellig økonomistruktur begge har den samme afkastningsgrad. Modellen kan bl.a. anvendes til at fokusere på de(n) enkelte virksomhed(er)s styrker og svagheder. Analyse af overskudsgraden: For en nærmere analyse af overskudsgraden forudsættes i analysemæssig sammenhæng en opdeling af en virksomheds omkostninger efter variabilitet (se side 75). Virksomheden kan med denne forudsætning i mente foretage beregninger/analyser, som f.eks. nulpunktsomsætning, break-even analyse og indekseret resultatopgørelse. Se figurerne3.12, 3.13 og 3.14 samt eksempel 3.3 og vurdér hvilke spørgsmål modellerne og figurerne kan blotlægge og eventuelt besvare helt eller delvist. Analyse af omsætningshastigheden: Totalkapitalens omsætningshastighed kan nedbrydes i en række enkeltaktivers omsætningshastigheder, der afhængig af den enkelte virksomhed/branche kan være mere informative end den samlede omsætningshastighed. Eksempler på denne dekomponering kan være omsætningshastigheder for omsætningsaktiver, ofte opdelt på debitorer, varelager og de likvide midler; anlægsaktiver, eventuelt opdelt på immaterielle, materielle og finansielle anlægsaktiver. Se beregninger på de enkelte nøgletal på såvel ideelle som forenklede grundlag i lærebogen siderne 81-87. Vær opmærksom på, at man i et ret stort omfang er nødt til at omforme tallene fra såvel resultatopgørelsen som fra balancen for at få rigtige regnegrundlag til nøgletalsberegningerne. Eksempler på analyse af afkastningsgraden (og dennes delelmenter): Se eksemplerne i lærebogen på siderne 87-91. Harboes Bryggeri: * Afkastningsgrad:
Kraftigt faldende, med en vis ujævn tendens Betydeligt lavere end branchegennemsnit * Overskudsgrad: Kraftigt faldende Meget lavere end branchen * Omsætningshastighed: Kraftigt stigende Nu lidt større end branchen Ambu International: * Afkastningsgrad: Katastrofalt faldende (reduktion på ca. 90% på 6 år) Meget lavere end branchegennemsnit * Overskudsgrad: Konstant de første 5 år; i det 6. år reduceret til 1/3 På brancheniveau de første 5 år, derefter et kraftigt fald * Omsætningshastighed: Nogenlunde konstant de sidste 5 år Lidt under branchegennemsnit Nøgletallene kan give anledning til f.eks. følgende spørgsmål: * Er niveauet tilfredsstillende? * Hvad kan branchetal anvendes til? * Hvad er årsagerne til udviklingerne? * Hvad kan virksomheden/virksomhederne anvende nøgletallene til? Nogle definitoriske problemer i forbindelse med regnskabsanalysen: Temaet gennemgås med udgangspunkt i appendiks 3A. På forskellige områder i regnskabsanalysen er der forskellige definitoriske problemer, der skal tages stilling til, idet analyserne i uheldigste fald ellers bliver intetsigende eller direkte misvisende. Nogle af disse områder anføres nedenfor.
Afkastet af finansielle investeringer: Afkastet af er variende fra branche til branche og kan i visse tilfælde være en meget betydelig del af det samlede afkast. Se figur 3A.1. Man kan vælge at: A. Inkludere finansielle indtægter i det ordinære resultat. (og dermed bibeholde finansielle investeringer i aktivernes sum). B. Udelade finansielle indtægter i det ordinære resultat. (og i relation hertil udelade de finansielle investeringer i aktivernes sum). De finansielle omkostninger og rentebærende gæld: Den gns. lånerente (gældens forrentningsprocent) er et vigtigt nøgletal, der defineres såldedes: Samlede finansielle omkostninger x 100 Samlede forpligtelser (G+H) + minoritetsinteresser Er nøgletallet entydigt? Nej - for Hvad skal/kan indgå i tæller og nævner for at give nøgletallet den ønskede information? - og kan vi i givet fald udlede de nødvendige elementer (talstørrelser) af ekstern regnskabsinformation?. Problemet kan anskues fra forskellige synsvinkler og lærebogen anviser 3 metoder: Metode 1: (Renteomk.o.l. + minoritetsaktionærernes resultatandel) x 100 Rente- og ikkerentebærende gæld + hensættelser + min.interesser Metode 2: (Renteomk.o.l. + min.akt.res.andel) x 100 Rentebærende gæld + min.interesser
Metode 3: (Renteomk.o.l. + min.int.res.andel +beregnet rt. af ikkerenteb.gæld)x100 Rente- og ikkerentebærende gæld + hensættelser + min.interesser Det er klart, at minoritetsproblematikken alene er aktuel i koncernforhold. Der er forskel på de enkelte metoder, men der er også forskel på hvad de enkelte elementer indeholder, f.eks.: Hvad indgår eksempelvis i renteomkostninger o.l.? Er realiserede og/eller urealiserede valatukurstab indeholdt? Er realiserede og/eller urealiserede værdipapirkurstab med? Er kurstab på langfristede lån eller afskrivninger herpå med? Hvordan kvalificerer virksomheden forpligtelser i henholdsvis gæld og hensættelser? Hvilken indflydelse har valg af metode på forskellige nøgletal?: Se figur 3A.2. Har det betydning for den enkelte virksomhed? Har det betydning for branchesammenligning m.v.? Hvilken betydning har forskellig regnskabspraksis? Debitorernes finansielle afkast: Problem: Hvad afkaster udlån til debitorer? Ved salg på kredit sælger vi jo flere ydelser. Hvordan bliver det registreret? Løsningsmodeller:??
Resultat før eller efter skat: Problem: Hvad er skat på henholdvis ordinær drift og finansielle poster? Deles skatten i årsregnskabet? Løsningsmodeller:?? Minoritetsaktionærernes resultat- og kapitalandel: Problem: Er minoritetsaktionærernes kapitalandel egen- eller fremmedkapital? og hvorledes skal minoritetsaktionærernes resultatandel i relation hertil så være resultatudlodning eller finansieringsomkostning? Løsningsmodeller:?? Sondringen mellem egenkapital og forpligtelser iøvrigt: Problem: Er en bestemt post et egen- eller fremmedkapitalelement? og i relation hertil, hvordan skal de afledte resultat-/udlodningsposter kvalificeres i overensstemmelse hermed? Løsningsmodeller:??