Miljøvurderingsdag 2012

Relaterede dokumenter
Integrering af klimatilpasning i VVM. Hvordan behandles usikkerhed?

Fremtidige klimaudfordringer i Ringkøbing-Skjern Kommune

COWI A/S Aarhus. Vand og miljø. Klimaproblemstillinger i miljøvurderinger. Forundersøgelser. Miljøvurdering og VVM. Miljø og anlæg

Vejledning i anvendelse af udledningsscenarier

Fremtidens natur med klimaændringer

Udfordringer ved rummelige VVM vurderinger

Klimaet ændrer sig. Fra vision til plan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan

understøtte Herning Kommunes planer

Klimaforandringer. Dansk og europæisk perspektiv. fremtidens vigtige ressource. med fokus på vand. Danmarks Miljøundersøgelser

CLIWAT. Klimaændringernes effekt på grundvandet. Interreg project

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 30 Offentligt

Op og ned på klimadebatten Anne Mette K. Jørgensen Danmarks Klimacenter, DMI

Strategi for klimatilpasning - hvorfor, hvordan, hvornår?

AFVÆRGEFORANSTALTNINGER I VVM NATURBESKYTTELSE OG INFRASTRUKTURPROJEKTER

Klimaforandringer Ekstremnedbør. Jan H. Sørensen VIA UC og Orbicon

DRIFTSENERGI OG INDLEJRET ENERGI DANVAK DAGEN 5. APRIL 2017

Klimaforandringer og klimatilpasning i kommunerne. Dagsorden. Orbicon. KTC-møde Ringkøbing 6. marts 2009 Flemming Hermann

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan gøre rede for hvilke

DIALOG OM HAVVANDSSTIGNINGER

FORELØBIGE ERFARINGER OG PILOTPROJEKTER. Miljøvurderingsdag 2017 Helle Nedergaard Nielsen og Sanne Vammen Larsen

Klimaet og byggepladsen fra solcreme til gummistøvler. Seniorforsker ph.d. Kim Haugbølle Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg Universitet

INSPIRATION FRA UDLANDET? KUMULATIVE PÅVIRKNINGER I CANADA

Forhold af betydning for den til rådighed værende grundvandsressource Seniorrådgiver Susie Mielby Seniorrådgiver Hans Jørgen Henriksen

Klimaet ændrer sig. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Den Klimatilpassede Kommuneplan. Hedensted Kommune 15. April 2010 Niels Rauff

KIMONO Modellering af klimaændringer og hydrologiske effekter på Horsens by.

Tilpasning af Cityringen til fremtidens klima

Stormfloder i et klimaperspektiv

Grøn omstilling Hvordan i en kommune? -det kræver tonsvis af klimaindsatser

ÅRSPLAN BIOLOGI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Stormvandstande ved Svendborg Kommunes Kyster

FYSIK/KEMI. Drikkevandsforsyning for fremtidige generationer. Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Stof og stofkredsløb

Europaudvalget 2007 KOM (2007) 0354 Bilag 5 Offentligt

Klimaets betydning for de kommunale veje

Yann Arthus-Bertrand / Altitude. Klimaændringer - hvad har vi i vente? Jens Hesselbjerg Christensen Danmarks Meteorologiske Institut

Størrelsen på den fremtidige vandressource

SOCIALE KONSEKVENSER I VVM

Færdigheds- og vidensmål Læringsmål Tegn på læring kan være. Eleverne kan formulere en

Perspektiv nr. 17, Er du klar til fremtidens klima? Steffen Svinth & Bodil Harder

-Vand i byer risikovurderinger

Hvordan bliver klimaet fremover? og hvor sikre er forudsigelserne?

Synergier og trade-offs i vurdering af klimatiske forhold

Kobling af to modelkoder: Integrerede HIRHAM og MIKE SHE simuleringer på et dansk opland

Globale og regionale klimaforandringer i nutid og fremtid - årsager og virkninger?

Klimaændringer, punktkilder og grundvandets tilstand i fht. EU direktiver

1. Er Jorden blevet varmere?

Havvandsstigningerne kommer

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan samarbejdet om

Oversvømmelser og klimatilpasning i Danmark

Retningslinjerevision 2019 Klima

HYDROLOGISKE MODELLER OG KLIMAÆNDRINGER NYE UDFORDRINGER

ÅRSPLAN GEOGRAFI 9.KLASSE SKOLEÅRET 2017/2018

Vandoplandsbaseret samarbejde

VVM FOR EN REGIONAL VANDFORSYNING

Fremtidens havvindmølleparker og havets dyreliv. Den strategiske miljøvurdering (SMV)

Klimaudfordringer. Nationalt og globalt. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, PhD JUNI 2019

Opsamling // Bilag til Orientering KLIMAKONFERENCE 5 TH NORDIC CONFERENCE ON CLIMATE ADAPTATION, NOCCA

Klimaforandringer Nye udfordringer i hverdagen

Hvor hurtigt skal den grønne omstilling gå? Katherine Richardson

Klima-, Energi- og Bygningsudvalget KEB Alm.del Bilag 33 Offentligt

Klimatilpasningsplan for Esbjerg Kommune

KLIMAPLAN GULDBORGSUND

BÆREDYGTIG VANDINDVINDING SOM GEVINST AF KILDEPLADS- OG VANDLØBSMONITERING. Ole Silkjær, Geolog

Klimaets betydning for veje, jernbaner og bygninger. Klimaforandringernes effekt på infrastrukturen?

Revision af indsatsplan i Greve Kommune HÅNDTERING AF EN VIFTE AF INDSATSOMRÅDER

Proaktiv eller reaktiv. Hvad er et optimalt træartsvalg i en foranderlig tid? Henrik Meilby IFRO, Københavns Universitet

Fremtidige landvindinger og oversvømmelser i Danmark som følge af klimaændringer. Torben O. Sonnenborg Hydrologisk afdeling, GEUS

Tjekliste Miljøvurdering af spildevandsplan eller tillæg dertil

VVM Screening af indsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Glostrup Kommune

Grundvandskort, KFT projekt

Foreløbig uredigeret udgave. Beslutning -/CP.15

Vandoplandsbaseret samarbejde Værebro Å Teknologisk Institut 7. januar 2019

Billund. grundvandskort for Billund. regionalt Klimainitiativ Grundvandskort: projektområde billund. Regional Udviklingsplan

klimatilpasningsområdet

Foreningen af Bæredygtige byer og bygninger 16. juni CO2 Beregneren

Klimascenarier for Danmark

Klimastrategi Politiske målsætninger

HVAD VIL VI MED VORES GRUNDVAND? SAMFUNDSØKONOMISKE BRILLER 4. MARTS 2019 CHEFØKONOM, JAKOB ROSENBERG NIELSEN

HØRSHOLM KOMMUNE FORSLAG TIL VANDFORSY- NINGSPLAN 2017 SMV-SCREENING

Sammenhæng mellem klimaændringer og angreb af Fusarium

Helhedsorienteret vandforvaltning Arbejdet med Vandområdeplaner

1. Er jorden blevet varmere?

Kortlægning af grundvand Præsentation af det nye landsdækkende grundvandsdatasæt. Hvordan kan data anvendes?

grundvandskort i Kolding

Vandindvinding og vandløbspåvirkning ved Søndre Kildeplads og Seest Mølleå. Ole Silkjær, Geolog

Lokalplanforslag 7.14 og Kommuneplantillæg nr. 6

Gruppediskussion formiddag: Hvordan kan kommunerne samarbejde om klimatilpasning på tværs af kommunegrænser?

Som mentalt og moralsk problem

AFVANDINGSFORHOLD I SKAGEN BY Borgermøde den 22. september

Bilag 8. Resume af indkomne bemærkninger og Byrådets vurdering

Bilag 1. Naturvurdering af vandindvindingstilladelse, Bjæverskov vandværk

Klimastrategi Politiske målsætninger

Klimaforandringernes konsekvenser for grundvand og betydning for valg af tilpasningsløsninger

Hvordan arbejder DIP/JØP med klimahensyn i investeringsstrategien?

Vandplaner i Danmark. Grundvandets rolle. Lærke Thorling

Vand i Vejle. Ulla Pia Geertsen, Klimakoordinator og projektudvikler, Teknik & Miljø, Vejle Kommune. Kortlægning Løsninger Udfordringer

Eksempler på klimasikring baseret på arbejdet i tre oplande under vinterafstrømninger og sommer ekstremhændelser

København. Klimatilpasning i Københavns Kommune. VIBO den 27. marts 2012

SUNDHED OG VEJLEDNING FRA EU LONE KØRNØV MILJØVURDERINGSDAG - AUGUST 2018

3. Myter om Danmarks og danskernes grønne profil

OVERBLIK OVER SAMT ANALYSE AF HYDRAULISKE DATA FOR VÆREBRO Å OPLANDET INDHOLD. 1 Indledning 2

Transkript:

Miljøvurderingsdag 2012 Brug af klimascenarier i VVM: Case omkring vandindvinding og betydningen af klimaforandringer Sanne Jespersen og Ditte Schrøder Haagensen 1

Disposition Klimatilpasning hvorfor er det vigtigt? Scenarier som metode Hvordan konstruerer vi scenarier? Casestudie: VVM for Vandindvinding Perspektivering - institutionelle udfordringer 2

3 Klimatilpasning i VVM Hvorfor er det vigtigt?

Klimatilpasning i VVM Hvorfor er det vigtigt? Klimaforandringer kan ændre baselines og derved influere på projektets miljøpåvirkning 4

Afsæt for udvikling af metode Jf. VVMbekendtgørelsen skal klimatilpasning inddrages i VVM Klimatilpasning er kun sjældent inddraget i danske VVM er Udarbejdelse og afprøvning af en metode, der kan medvirke til at klimatilpasning inddrages i danske VVM er 5

Usikkerhed som en barriere Imidlertid kan en række yderligere parametre vise sig at have større påvirkning af området. Dette gælder fx. klimabetingede ændringer. Ingen af disse to faktorer er taget med i vurderingen på grund af utilstrækkelig viden. Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 6

Hvordan behandler vi usikkerheder? Behov for en metodisk fremgangsmåde der kan: Håndtere alle de tre niveauer af usikkerheder, der er forbundet med klimaforandringer Begrænse og simplificere mængden af data Anvendes i sammenhæng med VVM = Scenarieanalyse Anvendt i mange andre planlægningsopgaver Anvendt i forbindelse med klimaforandringer En anbefalet tilgang i flere udenlandske guidelines Manglende afprøvning i forbindelse med VVM 7

Styrken ved brug af scenarier En anvendelig metode fordi Scenario planning simplifies the avalanche of data into a limited number of possible states. (Shoemaker 1995:27) Scenarios and scenario learning are highly applicable to mid- and long range future studies where there are considerable levels of both predictability and uncertainty. (Duinker og Greig 2007:210) 8

Hvad er scenarier egentlig? Vi bruger alle i mere eller mindre grad scenarier når vi tager beslutninger i vores dagligdag Storylines IPCCs klimascenarier er bygget op omkring storylines for udvikling i teknologi og hvordan klimaet vil reagere herpå Storylines med udgangspunkt i tredelingen af usikkerheder 9

Usikkerheder Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 10

Hvad er scenarie egentlig? Vi bruger alle i mere eller mindre grad scenarier når vi tager beslutninger i vores dagligdag Storylines IPCCs klimascenarier er bygget op omkring storylines for udvikling i teknologi og hvordan klimaet vil reagere herpå Storylines med udgangspunkt i tredelingen af usikkerheder Hvad kan der ske, i stedet for hvad vil der ske 11

Konstruktion af scenarier En step by step proces Konstruktion af scenarier 1: Definér rammen for scenarieanalysen (tidshorisont, den geografiske afgrænsning og fokusparameter) 2: Identificer hvilke klimaparametre, der påvirker de udvalgte fokusparametre 3: Identificer og inddrag relevante fagspecialister 4: Identificer de vigtigste usikkerhedsparametre 5: Konstruer det indledende sæt scenarier (storylines) 6: Analysér, hvorvidt yderligere undersøgelser er nødvendige (f.eks. inddragelse af kvantitative data) 7: Fremlæg endelige scenarier 12

En krævende metode? En integreret del af den eksisterende VVM-proces -> Mange af de informationer, der allerede findes i VVM en kan bruges til at konstruere scenarierne Hjælpemidler: IPCCs klimascenarier, danske data fra GEUS og DMI og klimatilpasningsplaner En learning-by-doing proces 13

Case: Vandindvinding Vandindvinding i Vestskoven, Albertslund 14

Step 1: Rammerne for scenarieanalysen Tid: 30 år (vandindvindingstilladelse) Fokusparameter: Vandføring i vandløbene Geografisk afgrænsning: Tilsvarende med VVM 15

Step 2: Klimaparametre Nedbørsmængde (og fordeling over året) Temperatur Fordampning 16

Step 3: Relevante fagspecialister Viden om vandløb og klimaforandringer Hjemmesider Rapporter Bøger Interviews: Den ansvarlige for VVM en Ekspert indenfor grundvandsmodellering 17

Step 4: Usikkerhedsparametre Udvikling af klimaparametrene Klimaparametrenes påvirkning på vandløbene Hvorledes dette vil spille sammen med de miljøpåvirkninger, projektet i forvejen medfører Udvikling i udledning af drivhusgasser. Klimaets reaktion på ændringer i udledning af drivhusgasser. Klimaforandringernes påvirkning på økosystemer og fremtidens samfund. 18

Step 5: Indledende scenarier Scenarie 1 (IPCC B2) - CO2: Svag stigning - Temperatur: 2,2 C ± 1,5 C - Årsnedbør: + 8 % - Sommernedbør: - 7 % - Fordampning: + 13,8 % Scenarie 2 (IPCC A2) - CO2: Kraftig stigning - Temperatur: 3,1 C ± 1,5 C - Årsnedbør: + 9 % - Sommernedbør: - 15 % - Fordampning: + 19,5 % Vandløbene forventes i sommerperioderne at være noget tørrere end i dag Vandløbene forventes i sommerperioderne at være betydeligt tørrere end i dag 19

Step 6: Yderligere undersøgelser? Grundvandsmodeller med data om klimascenarierne Kvantitative data Lokalspecifikke data -> Step 7: Endelige scenarier 20

Konklusion på scenarieanalyse Additionel viden til VVM: Ændring af baseline Utilstrækkelige afværgeforanstaltninger Gennemsigtighed for borgere og politikere Muligt at anvende scenarieanalyse i VVM 21

Udfordringer ved at integrere klimatilpasning Tværfaglighed er centralt for succes Institutionelle rammer der fremmer tværfaglighed Regulativ Hvordan vi skal handle Normativ Hvordan vi burde handle Kulturel-kognitiv Hvordan vi normalt handler 23

Udfordringer ved at integrere klimatilpasning Tværfaglighed er centralt for succes Institutionelle rammer der fremmer tværfaglighed Regulativ Hvordan vi skal handle Normativ Hvordan vi burde handle Kulturel-kognitiv Hvordan vi normalt handler 23

Spørgsmål? 25