14. Okulære melanomer



Relaterede dokumenter
Bilag til Kræftplan II

Spinocellulær hudcancer (SCC)

DOOG Dansk Oftalmologisk Onkologi Gruppe. Årsrapport for den kliniske kvalitetsdatabase DOOG

DMG 2003 KIRURGI. Dansk Melanom Gruppe DMG 2003 KIRURGI. Kirurgisk behandling af patienter med kutant malignt melanom. Januar 2003.

ON STUDY SKEMA DMG 2003 side 1-2 (papirversion) / fanebladet Klinik

BEHANDLING AF TUMOR ORBITAE

Dansk Neuro Onkologisk Register

Registreringsskema foreløbig registrering Den Uro-onkologiske Fællesdatabase. Diagnose. Peniscancerdatabasen. Patientoverblik. CPR-nr.

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DBCG-retningslinier Indholdsfortegnelse

DNOR. Dansk Neuro Onkologisk Register SPECIFIKATION AF INDIKATORSÆT

Vejledende behandlingsalgoritme for ptt med malignt melanom (MM) 19. januar 2017

Referat af repræsentantskabsmøde for Dansk Melanom gruppe 5. marts 2014, Rigshospitalet, konferencerummet afsnit Kl

Tumor klassifikation i henhold til UICCs/AJCCs TNM-klassifikation, 8. Udgave

retinoblastom Børnecancerfonden informerer

DUCGdata Årsrapporter fra et kompetencecenter perspektiv

1 Arbejdsgruppens sammensætning

Kræft. Symptomer Behandling Forløb. Jon Kroll Bjerregaard ph.d. læge Thea Otto Mattsson stud. ph.d. læge

Hjernetumordagen, 23. april 2013

Mastocytomer hos hunden

Sygdomme i vulva. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Overlæge, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

MALIGN KNOGLETUMOR MALIGN KNOGLETUMOR

wilms tumor Børnecancerfonden informerer

Nyrecancer & kryoablation

Neoadjuverende kemoterapi ved brystkræft mhp. down-sizing og down-staging. Peer Christiansen

Komorbiditet og hoved-hals cancer

Ovariecancer. Lærebog 4. udgave. Jan Blaakær Professor, dr. med. Gynækologisk-obstetrisk afdeling

Behandling af patienter med lokal avanceret pancreascancer. Per Pfeiffer, ph.d. Onkologisk Afdeling R, OUH Klinisk Institut, SDU

Forløbsplan 2016 baseret på forløb med udgangspunkt i kerneområder Unit guide- beskrivelse til studerende

Bilag til Kræftplan II

Komorbiditet og kræftoverlevelse: En litteraturgennemgang

Tarmkræft. Hvad er tarmkræft? Tarmkræft kaldes også colorektal kræft (eller colorektal cancer) og er en samlebetegnelse for tyk- og endetarmskræft

AniCura. Ophtalmology Quiz DECEMBER 2014

NMSC. databasen BRUGERVEJLEDNING

Kutant malignt melanom og sentinel node-dissektion

Juvenil Idiopatisk Artrit (JIA) / børneleddegigt

Palliation ved uhelbredelig nyrekræft. Claus Dahl Ledende overlæge Urologisk Afdeling Roskilde Sygehus

Cervix- og corpuscancer

Den kirurgiske behandling af nyrecancer. Erik Højkjær Larsen DaRenCa

Årsmøde Dansk Cytologiforening marts / Afdelingslæge PhD Pernille Jensen Gynækologisk Obstetrisk afdeling Herlev Universitetshospital

Ovennævnte gælder også for vurdering af patienter efter kemostrålebehandling

Cancer i Øjenregionen

PANCREAS CANCER Diagnostik og behandling anno KLARINGSRAPPORT (dpcg.dk)

DMG-Nyhedsbrev nr. 6

Testis cancer kort behandlingsvejledning

Nationale kliniske retningslinier for behandling af urethracancer i Danmark

hodgkin s sygdom Børnecancerfonden informerer

Sarkomer. Behandling af knogle- og bløddelssarkomer i Danmark. Sarkomer. Sarkomer. Bløddelssarkomer. Bløddelssarkomer. Definition.

Social ulighed i overlevelse efter kræft hvad betyder komorbiditet

SEKRETÆREN OG KRÆFTPATIENTEN

De danske pakkeforløb for kræft set fra nationalt niveau Lund

Nedtrapning af aksilkirurgi

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med peniscancer kodes på følgende måde:

DMG 2003 PROCEDUREVEJLEDNING TIL SENTINEL NODE BIOPSI

FAKTA OM OG REHABILITERING VED

Dansk Neuro Onkologisk Register

NEUROENDOKRINE TUMORER hvad er det og hvordan stilles diagnosen

Bilag til Kræftplan II

8 Konsensus om medicinsk behandling

Hjernetumordagen 1. april 2014

Bestråling af de parasternale lymfeknuder. Lise B J Thorsen, MD, PhD Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi Aarhus Universitetshospital

Lungekræftpatienten - det kliniske forløb. 1. reservelæge, ph.d. stud. Malene Støchkel Frank Onkologisk afdeling, SUH

myelodysplastisk syndrom (MDS) Børnecancerfonden informerer

Noter til SfR checkliste 3 Kohorteundersøgelser

Pakkeforløb for kræft i øjne og orbita

Den kirurgiske behandling af peniscancer. 1. reservelæge, Phd studerende Jakob Kristian Jakobsen DaPeCa

Blærecancer og urincytologi. Astrid Petersen Patologisk Institut Aalborg

7. Odense Universitetshospital 8. Aalborg Sygehus 99. Andet 4.1 Dato for første symptom

Introduktion til 8. udgave af UICC s TNM klassifikation

12 Onkoplastisk mammakirurgi

Elektronisk canceranmeldelse som tillægskoder til diagnosekode i MiniPas

Radikal prostatektomi i DK Status 2013

Derfor anbefales det, at alle patoanatomiske undersøgelser med prostatacancer kodes på følgende måde

Diagnostik af bløddelstumorer. John Gelineck Radiologisk Afdeling Århus Universitetshospital NBG

Stadieinddeling af lungekræft

Transkript:

14. Okulære melanomer Steffen Heegaard, Inge Marie Svane Ansvarlig: Steffen Heegaard. Opdateret: 18-03-2012 Der findes overordnet 2 forskellige former for melanomer i øjenregionen: de intraokulære og de ekstraokulære. Af disse er de uveale melanomer de hyppigste med en incidens på 5-7 per million per år.[1] 90 % af de uveale melanomer opstår i chorioidea, 7 % i corpus ciliare og 3 % i iris.[2] I Danmark diagnosticeres ca. 75 tilfælde om året.[1] Den højeste incidens af intraokulære melanoner er hos 55-årige. 1 % debuterer hos patienter under 20 år.[1] onjunctivale melanomer er mindre hyppige med en incidens på kun 0,3 per million.[3] Orbitale melanomer er endnu sjældnere. Sekundære metastaserende melanomer til øjenregionen er ligeledes meget sjældne. 14.1. Uveale melanomer Symptomer på et melanom afhænger primært af lokalisationen i øjet. Hvis tumor sidder i iris har patienten typisk selv bemærket en ændring i irisvævet, når patienten kigger sig i spejlet. Melanomer lokaliseret til chorioidea/corpus ciliare kan medføre synstab eller synsfeltsdefekt eller kan være en tilfældig opdagelse ved øjenundersøgelse. Kliniske fund: Ved melanom lokaliseret til iris ses en let eleveret, pigmenteret, ofte velafgrænset tumor i 90 % af tilfældene og hos de resterende 10 % voksende diffust eller langs irisroden. Ved melanom i chorioidea/corpus ciliare ses en pigmenteret, nodulær tumordannelse typisk med en kraveknapskonfiguration. Rundt om tumor forekommer nethindeløsning. 14.1.1. ehandling af iris melanomer ehandling iværksættes generelt før tumor vokser ind i corpus ciliare.[4] I disse tilfælde vil primærbehandling bestå af en kirurgisk resektion eventuelt suppleret med ruthenium plaque terapi. Kun i særlige tilfælde f.eks. ved hurtig vækst eller store tumorer vil man foretage enuklering af øjet. Iris melanomer metastaser aldrig.[4] 14.1.2. ehandling af chorioidale - og corpus ciliare melanomer Tumor biopsi kan foretages, dels for at stille diagnosen i tvivlstilfælde, dels for at undersøge den cytogenetiske profil (kromosom 1, 3, 6, 8), som er en vigtig prognostisk indikator.[5] ehandlingen har ændret sig siden 1980 erne, hvor enuklering var den foretrukne behandling. Nu foretages øjenbevarende behandling med ruthenium-plaque strålebehandling. Denne kan suppleres med transpupillær termoterapi eller lokal tumor resektion.[6, 7] Side 1 af 5

Valg af behandling afhænger af tumorstørrelse, lokalisation, vækst, synsstyrke, øjentryk, patient alder samt øjenstatus på det andet øje.[2, 3, 7] 14.1.3. Prognosen for behandlede uveale melanomer De prognostiske faktorer for eventuel metastasering er tumorstørrelse, corpus ciliare involvering, celletype, histopatologiske tumor karakteristika, HLA klasse, kromosom status samt tumor recidiv.[3, 5, 7] Metastaser fra uveale melanomer findes helt overvejende i leveren og levermetastaser er dødsårsagen i 50 % af tilfældene efter 5 år.[2] For iris melanomer udelukkende lokaliseret til iris er overlevelsen 100 %.[8] For de chorioideale melanomer kan man i dag opnå lokal tumorkontrol i 90 % samt generelt bevare noget syn.[2] Ruthenium plaquebehandling af medium-størrelse tumorer har samme overlevelse som enuklering.[2, 6, 7] Tilsvarende for store tumorer, er der ved enuklering samme overlevelse som ved de øjenbevarende terapiformer.[2, 3, 6] Overlevelsen har således desværre ikke ændret sig de sidste 25 år, hvilket formentlig skyldes, at man ikke kan forebygge eller behandle metastaserne. 14.2. onjunctivale melanomer onjunctivale melanomer ses hyppigst hos midaldrende til ældre, lyshårede personer. Melanomer ses oftest på den bulbære conjunctiva og er enten diffuse eller nodulære.[9, 10] Sjældent foretages sentinel node biopsi af den regionale lymfeknude. iopsi af tumor må ikke foretages, da det øger recidiv raten.[10] ehandlingen er generelt øjenbevarende og er primær kirurgisk, benyttende 5 mm resektionsrande (hvis muligt) suppleret med kryoterapi og eventuelt suppleret med mucosa transplantation.[11] Ved eksplosiv tumorvækst og manglende tumorkontrol kan man blive nødt til at fjerne øjet. 14.2.1. Prognosen for behandlede conjunctivale melanomer Prognostiske faktorer er tumorlokalisation, udbredning, celletype, histologisk karakteristika samt tumor recidiv. onjunctival resektion, hvor man anvender vide resektionsrande, alkohol på cornea samt kryoterapi, har en recidiv rate på 50 % efter 10 år.[11, 12] 5 års overlevelsen er bedre end for de uveale melanomer og ligger på omkring 85 % efter radikal behandling. 14.3. Melanomer lokaliseret til orbita Orbitale melanomer findes som primære og sekundære melanomer. De primære melanomer er meget sjældne og ses sammen med melanosis oculi. De sekundære melanomer ses oftere og hyppigst efter Side 2 af 5

gennemvækst at et uvealt melanom til øjenhulen. Prognosen er meget dårlig og behandlingen består af orbital exenteration for at få kontrol med tumor. 14.4. Metastatisk okulært melanom Op mod halvdelen af okulære melanomer vil metastasere indenfor 10 år, oftest i form af levermetastaser.[2] Adskillige behandlingsregimer har været forsøgt, specielt med kemoterapi og immunterapi, men der foreligger ingen evidens for forbedring af overlevelsen. Til patienter med dissemineret okulært melanom i god almen tilstand kan pallierende kemoterapi med temozolomid overvejes som 1. linie behandling og ipilimumab som 2. liniebehandling. raf-mutation er kun ganske sjældent forekommende ved okulært melanom (<1 %) og derfor ikke behandlingsrelevant.[13] Tabel 14.1a Evidens for chorioidale melanomer De fleste chorioidale pigmenterede læsioner er benigne og kræver ikke specifik behandling med mindre, der er dokumenteret vækst Ruthenium plaquebehandling af medium-størrelse tumorer har samme overlevelse som enuklering med lokal tumor kontrol i 95 % Enuklering af øjet har samme overlevelse som øjenbevarende terapiformer, når det gælder store tumorer Evidensniveau Referencer III 5 II 2,6,7, II 2,3,6, Tabel 14.1b Anbefaling for behandling af chorioidale melanomer Periodisk observation af benigne chorioidale nævi eller små pigmenterede læsioner med lav eller indeterminate risiko for udvikling af malignitet Ruthenium plaque behandling, som primær behandling af de fleste små eller mediumstørrelse chorioidale - og corpus ciliare melanomer Enuklering anbefales ved store tumorer samt tumorer, der invaderer nervus opticus Anbefalingsgrad Tabel 14.2a Evidens for conjunctivale melanomer Evidensniveau Referencer onjunctival resektion benyttende vide resektionsrande og corneal epitheliectomi IV 12 med alkohol giver lokal tumor kontrol, med en 50 % recidiv rate efter 10 år Peroperativ kryoterapi appliceret på resektionsrandene reducerer recidivraten IV 11 Orbital exenteration giver ikke bedring i prognose, metastase hyppighed eller tumor relateret død i forhold til lokal resektion af tumor IV 12 Lokal strålebehandling giver dårligere tumorkontrol end kirurgi af conjunktivale melanomer. Plaque brachyterapi kan benyttes som adjuverende terapi og ved recidiver IV 14 Side 3 af 5

Tabel 14.2b Anbefaling for behandling af conjunctivale melanomer onjunctival resektion er den primære behandling af conjunktivale melanomer Kryoterapi af resektionsrande lige efter tumor resektion Orbital resektion benyttes kun som palliation ved smertefulde, kosmetisk skæmmende tumorer. Øjenlågene bevares så vidt muligt. Lokal strålebehandling benyttes kun, hvis lokal resektion er kontraindiceret og ved visse recidiver. Anbefalingsgrad Reference List 1. Isager P, Osterlind A, Engholm G, Heegaard S, Lindegaard J, Overgaard J et al. Uveal and conjunctival malignant melanoma in Denmark, 1943-97: incidence and validation study. Ophthalmic Epidemiol 2005; 12(4): 223-232. 2. Damato. Treatment of primary intraocular melanoma. Expert Rev Anticancer Ther 2006; 6(4): 493-506. 3. har DH. Ocular melanoma. Surg lin North Am 2003; 83(2): 253-74, vii. 4. Jensen OA. Malignant melanoma of the iris. A 25-year analysis of Danish cases. Eur J Ophthalmol 1993; 3(4): 181-188. 5. Damato, Duke, oupland SE, Hiscott P, Smith PA, ampbell I et al. ytogenetics of uveal melanoma: a 7-year clinical experience. Ophthalmology 2007; 114(10): 1925-1931. 6. Shields L, Shields JA. Recent developments in the management of choroidal melanoma. urr Opin Ophthalmol 2004; 15(3): 244-251. 7. ell DJ, Wilson MW. horoidal melanoma: natural history and management options. ancer ontrol 2004; 11(5): 296-303. 8. onway RM, hua W, Qureshi, illson FA. Primary iris melanoma: diagnostic features and outcome of conservative surgical treatment. r J Ophthalmol 2001; 85(7): 848-854. 9. rownstein S. Malignant melanoma of the conjunctiva. ancer ontrol 2004; 11(5): 310-316. 10. Seregard S. onjunctival melanoma. Surv Ophthalmol 1998; 42(4): 321-350. 11. Jakobiec FA, rownstein S, Wilkinson RD, Katzin HM. Adjuvant cryotherapy for focal nodular melanoma of the conjunctiva. Arch Ophthalmol 1982; 100(1): 115-118. 12. Paridaens AD, Mcartney A, Minassian D, Hungerford JL. Orbital exenteration in 95 cases of primary conjunctival malignant melanoma. r J Ophthalmol 1994; 78(7): 520-528. 13. Malaponte G, Libra M, Gangemi P, evelacqua V, Mangano K, D'Amico F et al. Detection of RAF gene mutation in primary choroidal melanoma tissue. ancer iol Ther 2006; 5(2): 225-227. Side 4 af 5

14. Layton, Glasson W. linical aspects of conjunctival melanoma. lin Experiment Ophthalmol 2002; 30(2): 72-79. Side 5 af 5