Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? 5. november 2014 Danske Sportsfaciliteters Brancheforening Fredericia Idrætscenter Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk
FORHOLDET MELLEM FORENING/FACILITET FYLDER MEGET I DET MESTE, VI ARBEJDER MED Vi forsøger at skabe en slags observatorium for idrætssektoren ved regelmæssigt at indsamle (eller initiere indsamling af) de centrale, uvildige data, som alle aktører kan indrette deres handlingsplaner og strategier efter ud fra egne formål, muligheder og værdier, eks.: Danskernes motions- og sportsvaner Facilitetsdatabasen inkl. Fitnessdatabasen Borger- og brugerundersøgelser (faciliteter) Kapacitetsundersøgelser Frivillighed/foreningers status Kommunale tilskudsordninger og statistikker
% 100 DAGENS TEMA: ANDRE END FORENINGER KAN LEVERE IDRÆT - hvad betyder det for samspillet mellem foreninger og faciliteter? Forening På egen hånd Privat center 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Fact: FACILITETER DÆKKER IKKE ALLES IDRÆTSBEHOV - hvad er forklaringen? Svigter foreningslivet? 100 % Idrætsbyggeri/-baner Fitnesscenter ell. lign. Udendørs/offentlige områder Hjemme/i haven 80 % 60 % 40 % 20 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
Pointe: MANGE INTERESSENTER I IDRÆTSSEKTOREN - men kun få har reel idrætspolitisk bevågenhed Medier Prof-klubber Internationale organisationer Branchefællesskaber Sponsorvirksomheder Anti Doping Danmark Boligområder m.m. Idrætssamvirker Offentlige myndigheder Faciliteter DGI + landsdelsforeninger DIF + forbund Sport Event Denmark Iværksættere og Leverandører Foreninger Idan Folkeopl.udvalg Firmaidrætten Lokale & Anlægsfonden Kommuner og KL Politikere Fitnessbranchen Elite og eventorganisationer Uddannelsesinstitutioner Forsknings- og analysemiljøer Projektmagere konsulenter Fonde Privatpersoner Eventmagere Team Danmark
ER FORENINGSLIVET SÅ I EN KRISE? - eller hvad tror I, DIF og DGI vil sige det her? I dag er der dog et langt større behov for at bevise foreningsidrættens samfundsmæssige bidrag, herunder også de sundhedsmæssige goder som foreningsidrætten gavner med. Dette kan karakteriseres som en legitimeringskrise, som foreningsidrætten samlet set har store vanskeligheder ved at håndtere. Legitimeringskrisen handler i sidste ende om den befolkningsmæssige opbakning til foreningslivet og dets eksistensberettigelse... Pointen med legitimeringskrisen er, at denne bliver gradvist mere præcent, dels fordi den kommercielt organiserede breddeidræt i højere grad end tidligere agerer som idrætspolitisk aktør, dels fordi større andele af voksenbefolkningen vælger at dyrke idræt under andre organiseringsformer end foreningsidrættens. Derved stilles der indirekte og direkte spørgsmålstegn ved foreningsidrættens idræt-for-alle motto, hvilket også den mandsdominerede foreningskultur medvirker til at understrege. Foreningsidrætten blandt voksne udgør således en mindre andel af de idrætsaktive end tidligere, hvilket iscenesætter en legitimitetskrise, som foreningslivet står over for. På den ene side lyder (.)idrættens motto på Idræt for alle. På den anden side viser den statistiske udvikling, selv med de metodiske forbehold in mente, at det i praksis går den modsatte vej Citater fra Fodbold i Danmark. DIF Team Analyse, september 2014
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? - åbenbart, hvis man spørger foreningernes organisationer! kker Figur fra Fodbold i Danmark. DIF Team Analyse, september 2014
ER FORENINGSLIVET I EN LEGITIMITETSKRISE? - næh. Men måske er idrætsorganisationerne i en sådan krise Min påstand: Foreningslivets legitimitetskrise er i høj grad iscenesat af de centrale idrætsorganisationer som begrundelse (til baglandet) for, at de i fremtiden fortsat skal sidde tungt på den centrale statslige støtte - mod til gengæld at bevæge sig ind på andre områder af idrætten end foreningsidrætten - hvilket ikke altid nødvendigvis er i foreningernes eller forbundenes interesse... (eller: Kan en fagforening drive videncenter?) Deraf konkluderer jeg følgende: De centrale idrætsorganisationer er i en legitimitetskrise, fordi de anerkender tendenserne i idrætten, men ikke afgiver magt og indflydelse og lukker andre interessenter - eksempelvis idrætsfaciliteterne - ind som ligeværdige interessenter. Tværtimod sætter de sig stadigt tungere på den politiske og økonomiske magt gennem spin og politisk kommunikation - uden altid at være i stand til at levere varen lige så godt som andre aktører! Dette giver ofte negative effekter for andre og mere kreative udbydere af idræt og hjælper ikke foreningerne lokalt. For hvad med foreningerne Er de i (legitimitets)krise?
ER FORENINGSLIVET I (LEGITIMITETS)KRISE? - ikke just, ifølge Folkeoplysningsloven 21. Kommunalbestyrelsen anviser i prioriteret rækkefølge til den frie folkeoplysende virksomhed følgende til formålet egnede ledige lokaler, herunder idrætshaller og andre haller samt udendørsanlæg, som tilhører kommunen eller er beliggende i denne Stk. 3. Ved anvisning af lokaler og udendørsanlæg skal kommunalbestyrelsen normalt prioritere i følgende rækkefølge: 1) Aktiviteter for børn og unge. 2) Folkeoplysende voksenundervisning, herunder aktiviteter i tilknytning hertil. 3) Aktiviteter for voksne. 22. De i 21 nævnte lokaler og udendørsanlæg stilles vederlagsfrit til rådighed med el, varme, rengøring og fornødent udstyr.
ER FORENINGSLIVET I EN (LEGITIMITETS)KRISE? - næh, heller ikke ifølge landets nyeste kommunale idrætspolitik Ingen vil foreningslivet noget ondt. Men man vil gerne noget mere Borgere i alle aldre i Sønderborg Kommune skal gennem hele livet have mulighed for alsidige idrætstilbud med indhold. Idrætsforeningerne og det frivillige arbejde skal støttes, og foreningernes egenart og egen forvaltning skal respekteres som det bærende princip. Breddeidrætten og eliteidrætten skal styrke hinanden og give borgerne gode oplevelser i hverdagen. Sønderborg Kommune er fleksibel og åben overfor den generelle og lokale udvikling i borgernes idrætsdyrkelse. Sønderborg Kommune vil arbejde for at børn og unge ikke fravælger idræt på grund af afstand til idrætsfaciliteter. Sønderborg Kommune vil stille gode og tidssvarende faciliteter gratis til rådighed for idrætten. Sønderborg Kommune vil udnytte naturen til at give mulighed for at dyrke idræt, uden at det gå ud over naturen. Idrætspolitik for Sønderborg Kommune, som vedtaget oktober 2014
ER FORENINGSLIVET I (LEGITIMITETS)KRISE? - heller ikke just i den statslige idrætspolitik Et enstemmigt Folketing bakker i disse uger op om foreningsidrætten som det bærende i dansk idræt, men man anerkender, at andre idrætsformer skal lukkes ind Uden dog at sende penge med : Parterne bag aftalen er enige om, at idrætspolitikken skal bygge videre på foreningsidrætten, der gennem mere end 100 år har været grundstenen i dansk idræt. Parterne bakker op om Danmarks Idrætsforbunds og DGI s fælles vision (SPINKAMPAGNE) 25-50- 75, som skal sikre, at 75 procent af den danske befolkning i 2025 dyrker idræt, heraf skal 50 procent foregå i foreningsregi (OG AT ALLE CENTRALE MIDLER FORTSAT KONTROLLERES TUNGT AF DIF OG DGI..). Samtidig skal idrætspolitikken tage højde for, at selvorganiseret idræt og idræt i privat regi i dag spiller en stor rolle i mange danskeres hverdag, ligesom der er behov for at få en endnu større del af de ikke-aktive til at dyrke idræt (BLANDT ANDET DERFOR ER DER AFSAT HELE 3 MIO. KR. I FRIE MIDLER TIL KUM). Ambitionen er at nå en endnu højere andel end 75 procent af befolkningen. Den politiske stemmeaftale om idræt. Maj 2014 Her kunne jeg personligt godt have brugt en brancheforening, der sagde. Hov, så må der følge midler med til at udvikle faciliteternes kapacitet og evne til at øge idrætsdeltagelsen (eks. forskning, uddannelse, uvildige data, teknologi + vi må give lovgivningen et tjek..). Det kan da ikke passe, at faciliteterne skal være ofre for de centrale organisationers legitimeringskrise
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? - ikke just ifølge foreningerne selv Men mange er udfordrede Foreningsundersøgelsen lavet af SDU/Idan for DIF med støtte af Tuborg Fondet) fra 2010 konkluderede, at foreningslivet generelt havde det godt, selv om der er udfordringer på de tunge lederposter - og selv om nogle idrætsgrene - ikke mindst tungtvejende halidrætsgrene som badminton og håndbold har - det svært. Men generelt er foreningerne trods rygter om det modsatte - tilfredse med deres økonomi - tilfredse med deres adgang til faciliteter - tilfredse med deres evne til at skaffe de nødvendige frivillige. Dette bekræftes også af nyere undersøgelser af frivillighed og af brugerundersøgelser lokalt i kommunerne
Hver fjerde forening er ret ny Fordeling af alderen på DIF s medlemsforeninger Foreningens alder 2004 2010 Under 16 år 27 pct. 23 pct. 16-40 år 37 pct. 32 pct. Over 40 år 36 pct. 45 pct.
Klubbernes økonomi har det godt Et stort flertal af foreningerne er tilfredse eller meget tilfredse med deres generelle økonomi! 73,9 % 17 % 9,1 % 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Meget tilfreds eller tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds eller meget utilfreds
Klubbernes fysiske rammer er OK Seks ud af ti foreninger er tilfredse eller meget tilfredse med adgangen til faciliteter mens hver fjerde er utilfreds eller meget utilfreds 58,6 % 18 % 23,3 % 0% 20% 40% 60% 80% 100% Meget tilfreds eller tilfreds Hverken tilfreds eller utilfreds Utilfreds eller meget utilfreds
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? Brugere af almindelige idrætshaller (følger loven og den traditionelle idrætspolitik) 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? Brugere af særlige lokaler/haller til idræt (svømning, ridning ), følger loven og den traditionelle idrætspolitik 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? Brugere af særlige udendørs anlæg til idræt (fodbold, golf, atletik), følger loven og den traditionelle idrætspolitik 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? Brugere af fitnesscentre og lignende til idræt, er en konsekvens af loven og den traditionelle idrætspolitik? 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
100 ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? Ville det genere foreningerne, hvis faciliteterne arbejdede mere for de røde og gule felter? Inaktive/idrætssvage = Sundheds- og Velfærdsudvalget? Inaktive/idrætssvage - uden for kommunal idrætspolitik 75 Holder pause/gider ikke Brug for en hjælpende hånd Idrætsaktiv - uden for kommunal idrætspolitik 50 25 0 Idrætsaktive kun på egen hånd = TPU Den kommunale idrætspolitik = KIU (folkeoplysningsloven) (og BSU) 7-9 10-12 13-15 16-19 20-29 30-39 40-49 50-59 60-69 70 år+ Kommunal idrætspolitik Benytter idrætsbyggeri/-baner Foreningsaktiv
HVOR VIL DE VOKSNE VÆRE AKTIVE? Rudersdal Hvor dyrker du idræt? / Hvor vil du helst dyrke idræt? Benytter Helst benytte 80 % 60 % 40 % 20 % 71 69 40 15 30 31 20 22 Ville det se anderledes ud, hvis faciliteter var mere tilgængelige? 17 13 14 13 Behov for mere proaktiv drift her? 7 19 0 % I naturen På veje, gader, (i skoven m.v.) fortove o.lign. Motionsrum/ fitnesscenter Svømmehal Idrætshal Gymnastiksal Stadions/ boldbane Traditionelt (kommunalt) idrætsbyggeri
% ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? - Næh, vi får bare det, vi betaler for + har vedtaget nationalt og lokalt. Men det kræver en prioritering og en indsats at få mere end vi betaler for Andel, der dyrker sport/motion regelmæssigt (2011) Kvinder Mænd 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+ Alder
ER FORENINGSLIVET I EN MASSIV KRISE? - Næh, vi får det, vi betaler for + har vedtaget nationalt og lokalt. Men det kræver en indsats og en prioritering at få mere end vi betaler for Andel, der dyrker sport/motion i forening (2011) 100 % 90 % 80 % 70 % 60 % 50 % 40 % 30 % 20 % 10 % 0 % Kvinder Mænd 7-9 år 10-12 år 13-15 år 16-19 år 20-29 år 30-39 år 40-49 år 50-59 år 60-69 år 70 år+
FORENING OG FACILITET BØR KUNNE SUPPLERE HINANDEN LANGT MERE END I DAG Jeg værdsætter mulighed for stor fleksibilitet i tilrettelæggelse af min træning Venskaber/social kontakt betyder meget for mig, når jeg dyrker sport/motion Jeg ønsker ikke at være afhængig af faste træningstidspunkter Når træningen ligger på faste tidspunkter, har jeg lettere ved at komme af sted til træning Det er rart, når jeg ikke selv skal tænke på at organisere træning Det betyder ikke noget for mig, om jeg kender dem, jeg dyrker sport/motion sammen med Helt uenig Helt enig Jeg foretrækker at dyrke sport/motion alene Jeg har valgt en motionsform/-idrætsgren på grund af de sociale kontakter, som jeg får herved 0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100
HVILKEN UDVIKLINGSRETNING VÆLGER I? Faciliteter som udbyder? Crossfit i naturen? Light communities (Endomondo, NBRO, søndagstræning osv.) Flexfodbold Personlig træning Sundhedstræning/vejledning/motiva tion/måling?
MÅ VI IKKE NOK FÅ LOV AT BETALE? Voksne vil også være inde Hvor meget er du villig til at betale for at benytte kommunens indendørs idrætsfaciliteter? 7 30 6 2 17 39 Halvdelen af de voksne er enig i, at. det bør i højere grad være muligt for den enkelte borger selv at booke en tid (online) i en af kommunens idrætsfaciliteter 0 kr. max. 25 kr. i timen max. 50 kr. i timen max. 100 kr. i timen max. 75 kr. i timen mere end 100 kr. i timen (Undersøgelse blandt voksne, Delrapport 2)
HVILKE FAKTORER HAR REELT BETYDNING? Hvad er vigtigt for voksne? 100 % 75 % Stor betydning Nogen betydning Lille betydning Ved ikke 4 9 4 6 8 8 21 25 50 % 58 74 25 % 0 % 66 65 Jeg kan træne/motionere på stedet, når jeg selv ønsker det Faciliteten/stedet er indrettet efter den aktivitet, som jeg foretrækker at dyrke 24 10 14 4 Der er gode Der er et godt opholdsrum og cafeteria eller lign. klublokaler til socialt samvær før og efter træningen
NOGLE KONKLUSIONER: FORENING vs. FACILITET - Foreningerne som helhed er ikke i krise, og ingen stiller for alvor spørgsmål ved foreningernes prioriterede adgang til faciliteter (til børn og unge). Det må faciliteterne indstille sig på. - Men foreningerne betaler ikke (eller må ikke ) for varen, og de er heller ikke altid voldsomt fokuserede på flere medlemmer (= flere til at kæmpe om pladsen, = dårligere elite), så set fra facilitetens side, kan foreningerne være bøvlede, hvis formålet med faciliteten/idrætspolitikken ikke (kun) er at servicere foreninger, men også at generere indtægter til udvikling/kapacitetsforøgelse + skabe idrætstilbud for andre grupper. - Til gengæld er foreningerne en utrolig stabil leverandør af det basale indhold, så hvorfor ikke arbejde med foreningerne og hjælpe dem med udvikling/innovation, fremfor at se dem som bøvlede? - De centrale idrætsorganisationer er i en stigende legitimitetskrise og i et svært spagat mellem kampen for deres fortsatte monopol på statslige midler for at styrke foreningslivet - og kampen for at bevare relevans og en kvalitet som statsautoriseret primær udbyder af idræt i forhold til den samlede idrætsdeltagelse (skoler, selvorganiseret, voksenmotion/fitness, sundhed og udsatte grupper osv.) Børsen, 14.10.2014
NOGLE KONKLUSIONER: FORENING vs. FACILITET Faciliteterne må derfor blive bedre til at gå på to ben: - Fortsat servicere foreningerne som de primære interessenter og måske sågar blive bedre til proaktivt at understøtte og udvikle foreninger og nye foreningsaktiviteter. Gerne i samarbejde med DIF/DGI, hvis de er bedst og tilfører merværdi men ofte vil andre aktører være lige så gode eller bedre. - Være mere proaktive og skarpe på andre dagsordener end foreningsidrætten ved selv at udvikle og opmuntre foreningerne - eller ved at give mere plads til andre udbydere af idræt end foreninger - eller selv udvikle aktiviteter. Det kræver lederskab, uddannelse, viden, data, kapital - Faciliteternes dilemma er dermed balancen mellem folkeoplysning, folkesundhed og forretning. Det bliver et krav til fremtidens faciliteter og facilitetsledere, at de mestrer den balance. Og det bliver også en udfordring for Danske Sportsfaciliteters Brancheforening og samarbejdspartnere at hjælpe faciliteterne med at mestre balancen. (Vi vil rigtig gerne være en af samarbejdspartnerne). Børsen, 14.10.2014
Faciliteter i fremtiden Hvor meget fylder foreningerne i fremtidens facilitetsdrift? Hvilke konsekvenser har det for faciliteterne? Tak for ordet! Danske Sportsfaciliteters Brancheforening 5. november 2014 Fredericia Idrætscenter Henrik H. Brandt, Idrættens Analyseinstitut henrik.brandt@idan.dk