Materialegennemgang Valg af padel Tekniske forskelle Det er individuelt hvilken type padel, der er mest hensigtsmæssig for den enkelte klub. Det afhænger af økonomi, målsætning, niveau af kapafdelingen osv. Generelt gælder at jo bedre materiel, desto bedre udbytte får instruktøren af sit arbejde. Da oplæring af kanoroere sker med henblik på at få kaproere, og ikke motionister, bør materiellet vælges derefter. Der findes mange forskellige padler på markedet, lavet af træ, kulfiber, glasfiber og kombinationer. Udformningen er også varierende: Fladt/kurvet blad, styrefinne for/bag, bladets vinkel i forhold til skaftet, størrelse af blad osv. De forskellige materialer og udformninger giver forskellige egenskaber, såsom vægt, stivhed, modstand i vandet osv. Glasfiber og træpadler er de billigste, kulfiber er de dyreste. Som instruktør er det vigtigt at fokusere på, at padlen har den rigtige længde og bladstørrelse og er i god stand, de andre variable har mindre betydning, så længe roeren er ved at lære de grundlæggende tekniske ting. Tommelfingerregler For en øvet roer kan man vælge padelstørrelse udfra: Længden (af blad og skaft) skal være fra jorden og op til øjenhøjde, når roeren står oprejst (Fig. 9.5.01). Bladets bredde skal være ca. 24 cm, og højden ca. 40 cm. Indtil en begynder har lært at holde balancen, og fået nogen teknik, bør han benytte en lidt mindre padel, både længde og bladstørrelse. Dette skyldes, at begynderen typisk holder armene lavere. Det vigtigste er, at roeren ikke hæmmes i indlæringen af teknik. Valg af bådtype Fig. 9.5.01 Stabilitet Eftersom man har så højt tyngdepunkt i en kapkano i forhold til en kajak, er kanoen mere ustabil, og sværere at holde balancen i. Derfor findes der ikke kapkanoer til motionsbrug, og ikke nogen klasse der svarer til turkajak-klassen. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 1
Stabiliteten ved balance i kanoen afhænger af udformningen af skroget fra bunden op til vandlinien. Ligeledes er det bredden over vandlinien der bestemmer stabiliteten når man tipper kanoen lidt. De gammeldags kanoer, der har en bredde på 75 cm, er bredere i og over vandlinien, end kanoer designet efter år 2000. Derfor er de lidt mere stabile og bedre at instruere begyndere i. Den bedste kano at vælge til en dreng er en børnekano, da den er kortere, lavere og lettere, og derfor nemmere at håndtere (Fig. 9.5.02). Fig. 9.5.02 Materialetekniske forskelle Kanoer fremstilles i forskellige materialer og produktionsteknikker, hvilket giver dem forskellige egenskaber og priser. De egenskaber man som kaproer går efter her, er stivhed og en vægt lidt under minimumsgrænsen. Denne grænse er 16 kg for kortbane og 10 kg for marathon. Udformningen er naturligvis vigtig, men den er uafhængig af materialevalg. For begyndere har disse egenskaber lille betydning. Levetiden er en vigtig faktor, og afhænger for alle materialerne mest af vedligehold. En glasfiber/polyester kano er billigst i indkøb og lettest/billigst at vedligeholde og reparere. Ulempen er ofte, at den er relativt tung og blød. Trækanoer er dyre i indkøb og sværere/dyrere at vedligeholde og reparere. Der er mange brugte Delta på markedet, og brugtprisen er derfor rimelig. En velholdt trækano har meget gode egenskaber. En kano i kulfiber og/eller kevlar plus epoxy har meget gode egenskaber. Dette er dyre materialer, der tillige er sværere at vedligeholde end glasfiber. Derfor er de ikke velegnede til begyndere. De optimale egenskaber får man ved at benytte en kombination af kulfiber, kevlar, kerne af skum eller honeycomb og epoxy. Herved kan man designe og producere en kano med helt specifikke egenskaber. Derfor er de gode marathonkanoer fremstillet på denne måde. Den primære ulempe er at prisen er meget høj. Vedligehold og reparationer er også relativt svære og dyre. Disse kanoer er uegnede til begyndere. Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 2
Når man vægter de materialetekniske faktorer er konklusionen, at man til begynderne bør vælge en kano af glasfiber eller træ. Valg af udstyr For at ligge bedst muligt i kanoen skal begynderen have fodstøtter og holder til knæklods, der passer til ham. Disse kan være monteret på et separat bundbræt, hvilket gør det lettere at bruge samme båd til flere personer med hvert sit bundbræt. De kan også være fast monteret i kanoen, med mulighed for justering. Det er vigtigt, at instruktøren giver sig tid til at sikre rigtig placering/justering. Det bageste underben skal pege bagud og ud til siden væk fra padelsiden. Her skal foden hvile mod en fodstøtte, så ankelledet er i en vinkel på 90-110 grader (Fig. 9.5.03). Knæklodsen skal ligge på kanoens centrumlinie uden at kunne glide, så kanoen stadig er i balance når roeren løfter den forreste fod. Den forreste fod skal hvile på noget skridsikkert og plant. Knæklodsen bør være lavet af forholdsvis fast skumplast, og være skåret til så den passer nogenlunde til roerens knæstørrelse og form. Eventuelt kan en knæklods laves af flamingo. Eller man kan lave en knæpude af kraftig stof og kork- eller flamingosmulder. Fig. 9.5.03 Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 3
Ved efterfølgende billeder kan du notere dine egne erfaringer med forskellige bådtyper Fig. 9.5.04 STRUER DELTA Fig. 9.5.05 ELIO DELTA 5 Fig. 9.5.06 STRUER GAMMA Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 4
Fig. 9.5.07 PLASTEX STARLIGHT Fig. 9.5.08 UREFLEX Fig. 9.5.09 - BØRNEKANO Dansk Kano og Kajak Forbund 2002 Side 5