Dagsorden Dato: 27-08-2015 17:00:00 Udvalg: Handicaprådet Sted: Byrådssalen, Servicecenteret i Hørning 1 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: 14/31908 Under dette punkt godkendes dagsordenen. Handicaprådet godkendte dagsordenen for mødet den 27. august 2015. 2 Strategi for rehabilitering Sagsnr.: 15/16348 På Ældreområdet har man siden 2011 arbejdet fokuseret med hverdagsrehabilitering. Der har været et ønske om at have en samlet og bredere tilgang til rehabilitering i det samlede Ældre og Handicap. En samlet og bredere tilgang skal bidrage til, at socialpolitikken udmøntes og får liv i Ældre og Handicap. Ældre og Handicap har derfor udarbejdet en administrativ strategi for rehabilitering (vedlagt som bilag). Udviklingskonsulent fra Fagsekretariatet Ældre og Handicap med særligt fokus på rehabilitering deltager under punktet. Tidligere er der blevet arbejdet med hverdagsrehabilitering på Ældreområdet. Der har været et ønske om at brede arbejdet med den rehabiliterende tilgang ud til alle områder under Ældre & Handicap, så tilgangen kan rumme alle målgrupper. I strategien bliver det således præciseret, at den rehabiliterende tilgang gælder for alle borgere i Ældre og Handicap. En bredere forståelse betyder, at rehabilitering både kan handle om at vende tilbage til noget, man kunne tidligere, om at udvikle på den funktionsevne, man har (også kaldet habilitering), og om at forsinke en fremadskridende tilstand, der uden indsats ellers ville have udviklet sig hurtigere. Helt centralt er det, at borgerens perspektiv, ønsker og motivation er i centrum for indsatsen. Der er udpeget 3 fokusområder og 7 indsatsområder til at udmønte strategien. Fokusområderne er Sammenhængende forløb, Fælles mål & helhedsorienteret indsats og Borgerens perspektiv.
Indsatsområderne er Udbrede definition. Ældre og Handicap arbejder med at udbrede en fælles forståelse og tilgang til rehabilitering, samt udnytte synergien ved at være et samlet Ældre & Handicap og dermed inspirere hinanden. Dialogbaseret visitation. Der arbejdes med at udvikle et koncept for dialogbaseret visitation, der sikrer fokus på borgerens perspektiv samt en sammenhængende og helhedsorienteret tilgang i indsatsen omkring borgeren. Relationel koordinering. Arbejdet med dette skal sikre, at den enkelte medarbejder ser sit arbejde som del af en større opgaveløsning til gavn for borgerens funktions- og mestringsevne. Der igangsættes et arbejde med at afdække, hvor den relationelle koordinering fungerer godt, og hvor den kan udvikles, og herefter igangsættes initiativer, der styrker den relationelle koordinering. Blandt andet arbejdes der med, hvordan lederne klædes bedst muligt på til at arbejde med denne opgave. Fælles indsatsplan. Der arbejdes med, hvordan en fælles indsatsplan kan anvendes som tilgang og redskab til at skabe koordinering af den fælles indsats i Ældre og Handicap, så det er tydeligt, hvordan forskellige leverandører og faggrupper bidrager til den samlede opgave omkring at støtte borgeren til at kunne mest muligt selv. Dette arbejde bygger blandt andet på erfaringerne fra Projekt Sammenhængende Forløb med fokus på koordinering mellem fagområder i Skanderborg Kommune. Dokumentation. I dette område arbejdes der med to spor: A: It-systemer til dokumentation, og B: Kvaliteten af dokumentation. Velfærdsteknologi. Der arbejdes med at udbrede anvendelsen af velfærdsteknologi i Ældre og Handicap. Et af tiltagene er Living Lab Skanderborg, hvor borgere og medarbejdere kan se og afprøve velfærdsteknologiske løsninger, der bidrager til, at borgerne kan mestre mest muligt selv. Arbejdet her koordineres i øvrigt med arbejde om velfærdsteknologi på tværs af fagområder og stabe i Skanderborg Kommune. Effektmåling. Der i gangsættes et arbejde med at dokumentere effekten af indsatsen omkring rehabilitering. I første omgang arbejdes der med effekterne af hverdagsrehabilitering på Ældreområdet, og på sigt vil der blive arbejdet med målinger på andre områder også. Implementering Der er udarbejdet en dynamisk implementeringsplan. Efteråret 2015 kan ses som en afdæknings- og udviklingsfase, hvor også ledelsen klædes på og får et godt fundament for den
videre implementering. Fra primo 2016 vil nye initiativer herunder dialogbaseret visitation blive implementeret og alle medarbejdere vil blive informeret og involveret i de forskellige tiltag. Ældre og Handicapchefen indstiller At Handicaprådet tager orientering om strategi til efterretning. At Handicaprådet drøfter og kommenterer strategien. Handicaprådet besluttede At tage orienteringen til efterretning. Kommentarer fra Handicaprådet Hvad gør man i dialogen, når borgeren ikke vil? Dette vil komme til at give en lang række dilemmaer. Der vil være borgere, som oplever, at rehabilitering er sat i gang som en effektivisering og ikke som noget, der sigter på at løfte kvaliteten. Måske skal man passe på med udelukkende at sige hvis du selv vil og at dialogen er det vigtigste det vigtigt også at tydeliggøre, at der ligger nogle økonomiske og politiske rammer et serviceniveau. Er den her model så robust, at den kan klare ændrede økonomiske udfordringer? Hvis der er færre hænder kan den så tilpasses. Det skurrer lidt i øjnene, at der er tale om en tidsbestemt proces, det bør tydeliggøres, at der er tale tidsbestemt forhold til de enkelte delmål/delindsatser mv. Stikordsreferat notat fra orienteringen v./ udviklingskonsulent fra Fagsekretariatet Ældre og Handicap. Generelt: Der er tale om en administrativ strategi for ældre og handicap, der skal udmønte Socialpolitikken. Rehabilitering er en paraply, der dækker mange af indsatserne på området. Skanderborg Kommune har arbejdet med hverdagsrehabilitering på ældreområdet siden 2011.
Årsagen til at der er blevet udformet en strategi er for at samle indsatsen på tværs af ældre og handicap og for at holde kursen. Der har ikke tidligere været en strategi, men en projektplan som satte retningen. Og det er for at sikre et fortsat fokus på rehabilitering, at strategien er blevet formuleret. Myndighedsafdelingen er organiseret sådan, at der er mange forskellige fagfolk med i vurderingen af den enkelte borgers sag. Stikord til bilag 1 hvad er rehabilitering? Rehabilitering et samarbejde mellem borgeren, de pårørende og de kommunale medarbejdere, der sigter på, at borgeren har mulighed for et selvstændigt og meningsfuldt liv Målrettet og tidsbestemt vi ved hvor vi skal hen og vi laver delmål. Hele borgerens livssituation - Det handler om den enkelte borgers livssituation familie, helbred, øvrige netværk, bolig, fysiske formåen osv. Koordinerende og sammenhængende de kommunale indsatser der sættes i gang, skal hænge sammen og sigte på det samme endemål. Vidensbaseret velfærdsteknologi, anerkendte metode, der følges op på om indsatsen på lokalt og på tværs mv. Stikord til bilag 2 (den med paraplyen) hvordan arbejder vi med strategien/hvad sættes i gang? (hvordan implementerer vi strategien?) Det grundlæggende tankesæt står øverst i paraplyen. De indsatser der sættes i gang eller er i gang: Udbredelse af definitionen og tilgangen- hele organisationen skal klædes på og have en forståelse for hvad rehabilitering betyder. Dette kan blandt andet understøtte og give en bedre dialog mellem borger og kommune. Relationel koordinering rettidig kommunikation, hyppig kommunikation, kendskab til hinandens opgaver, gensidig respekt mv. Dialogbaseret visitation bedre samarbejde og tættere dialog mellem myndigheden (visitationen) og udførerne (plejedistrikterne) under inddragelse af borgerne. Her er der nedsat en arbejdsgruppe. Her sidder der medarbejdere og ledere fra hele ældre og handicapområdet. Fælles indsatsplan en fælles plan for det der skal arbejdes med. Dokumentation fælles systemer og en mere præcis og ens beskrivelse af indsatsen i planer og systemer. Her er der i øjeblikket overvejelser om, hvordan der kan arbejdes med dette.
Velfærdsteknologi er lige så stille sat i gang. Blandt andet via Living Lab på Dagmargården. Måling af effekt virker det for borgeren? Hvad er borgeren oplevelse? Hvad giver borgeren livskvalitet? Hvilke metoder virker for hvem? Hvilken betydning har det for økonomien? Ældre- og Handicapområdets strategi for rehabilitering - maj 2015.pdf Bilag 1 senior- og handicaprådsmøde - hvad er rehabilitering - hvordan forstår vi det? Bilag 2 senior- og handicaprådsmøde - paraplyen 3 Lukket punkt Lukket 4 Lukket punkt Lukket 5 Lukket punkt Lukket 6 Orientering om udvikling af skanderborg.dk ældre og handicap Sagsnr.: 15/42519 Handicaprådet modtager med denne indstilling fra projektleder og webredaktør, Katrine Vinzentsen Dalgaard, en orientering om resultatet af kvalitetsløft af skanderborg.dk (for ældre og handicap-området) i forbindelse med at det midlertidige projekt afsluttes medio august 2015. Handicaprådet orienteres i sagsfremstilling og bilag om følgende resultater af projektarbejdet: Tilpasset indhold om Handicaprådet Punktopstilling over resultaterne af kvalitetsløft af tekst og indhold på skanderborg.dk Involvering af ældre borgere og pårørende og samarbejdspartnere i projektarbejdet Det videre arbejde med skanderborg.dk Følgende bilag er vedlagt: Bilag 1 Visuel præsentation er eksempler på ændringer af hjemmesiden visuelt opstillet Bilag 2 Idekatalog er et idekatalog over hjemmesidens udviklingspotentiale (kun ældre og
handicap) Tilpasset indhold om Handicaprådet Mere synlighed på muligheden for dialog med Handicaprådet Tilføjet eksempler på medlemmernes opgaver Oprettet side om handicappris (skal offentliggøres, når relevant). Den kan udbygges med kriterier for uddeling. Punktopstilling over resultaterne af kvalitetsløft af tekst og indhold på skanderborg.dk A. I forhold til relevant, forståeligt og handlingsanvisende indhold er der i projektperioden arbejdet med følgende punkter: I teksten er der så vidt muligt beskrevet hvem, der gør hvad, hvornår Indhold er - i højere grad bestemt ud brugernes behov og afstemmer de forventede spørgsmål, brugerne har Tekst er forkortet for at sikre overskuelighed Tonen i skriftsprog er uformel og vedkommende Tekst er suppleret med flere billeder, der understøtte tekstindhold og skaber visuelt overblik. Arbejdet med at formidle ved hjælp af video er intensiveret. Kontaktinformation er opdateret efter aktuel organisering Flere tilvalgsmuligheder er tilføjet fx henvisning til relateret indhold Større sammenhæng til andre fagområder og dermed synlighed på tilbud til ældre og borgere med et handicap fx sundhedstilbud B. I forhold til at skabe en overskuelig struktur, der giver overblik og genkendelighed, er der arbejdet med følgende punkter: Mere ensartet opbygning af indhold på siderne for at sikre webtilgængelighed og større overblik Større fokus på at aktivere brugere via større synlighed på muligheden for at bruge selvbetjening Flere overskrifter på afsnit, der gør det lettere at skimme en tekst Færre - og emneopdelte menupunkter Flere relevante søgeord er tilføjet i teksten for at gøre det lettere at søge indhold frem via
søgemaskiner og søgefelt For eksempler på synlige ændringer på skanderborg.dk se bilag 1Visuel Præsentation Involvering af ældre borgere og pårørende og samarbejdspartnere i projektarbejdet Et antal interview med ældre borgere, pårørende og konsulent ved Center for Syn og hjælpemidler har vist at, kommunen fortsat bør have fokus på at gøre indhold tilgængeligt for borgere med permanente som midlertidige handicap. Tilgængeligt indhold gavner ofte også alle andre brugere af hjemmesiden. Der er blandt andet arbejdet med at supplere indhold med alternative tekster, der kan læses af en skærmlæser, der bruges af borgere med et synshandicap. I Ældre og Handicap har det ikke været muligt at påvirke den grundlæggende fælles kommunale opsætning eller web-tilgængelighed. På den måde er der begrænsninger ved at være en del af en større helhed. Det videre arbejde med skanderborg.dk Projektleder har videreformidlet forslag til fremadrettet drift af hjemmesiden på ældre- og handicapområdet til ledelsen i Ældre og Handicap og udarbejdet idekatalog over udviklingspotentialer for hjemmesiden (se Bilag 2 Idekatalog). Desuden er et årshjul oprettet, der skal sikre overblik og vedligehold af indhold. I arbejdet med at udvikle en ny platform for hele skanderborg.dk i løbet af 2015 og 2016, vil fokus være på flere tekniske løsninger, design og struktur, som understøtter et endnu større fokus på: Tilgængelighed for borgere med et handicap Mobiltilpasset indhold Brug af billeder og video Forbedring af mulighed for at søge indhold frem Souschefen for Fagsekretariatet Ældre og Handicap indstiller At Handicaprådet tager orienteringen til efterretning Handicaprådet besluttede At tage orienteringen til efterretning og bemærkede i den forbindelse, at rådsmedlemmerne kunne iagttage, at hjemmesiden på ældre og handicapområdet har
fået et væsentligt løft i forhold til det sproglige og indholdsmæssige. Samtidig var rådet også meget positive over for de mange nye links, der på glimrende vis leder borgerne videre til de relevante sider og det relevante indhold. BILAG 1 - Visuel præsentation af resultater.pdf BILAG 2 - Idekatalog.pdf 7 Opfølgning på møde med Socialudvalget den 18. august Sagsnr.: 15/41501 Formål: Sagen er sat på dagsordenen, så Handicaprådet kan følge op på mødet med Socialudvalget den 18. august. 4 repræsentanter fra Handicaprådet var den 18. august inviteret til møde med Socialudvalget. Invitationen kom på baggrund af et brev fremsendt til udvalget den 26. maj 2015. Dette brev er vedhæftet som bilag til punktet. Under dette punkt følges der op på mødet med Socialudvalget. Det indstilles At Handicaprådet følger op på mødet med Socialudvalget. Handicaprådet besluttede At tage orienteringen til efterretning. Stikord fra orienteringen Der blev ved dialogmødet lavet oplæg fra både Prisk og Handicaprådets side, hvilket satte rammen for dialogen. Handicaprådets repræsentanter havde en oplevelse af, at de fik formidlet deres holdning tydeligt over for Socialudvalget. Især at fortsatte effektiviseringer og besparelser vil komme til at påvirke kvaliteten i indsatsen. Rådsmedlemmerne havde tillige gjort udvalget opmærksom på, at de så Rammeaftalen som en politisk vedtagen aftale, som politikerne har mulighed for at forholde sige til. Evalueringen af selve formen: Vigtigt at sørge for udarbejdelse af et grundigt skriftligt oplæg og sende dette til
udvalget i forvejen Vigtigt at være velforberedt i skrift og tale - herunder hvem tager ordet og præsenterer hvad? Det var tydeligt ved dette møde, at en god forberedelse gav et bedre møde. Handicaprådet skal starte forberedelsen af dialogen i god tid, så det skal programsættes tidligt efter nytår. 134414-15_v1_133721-15_v5_Henvendelse til Socialudvalget - Hvordan foren...pdf 8 Drøftelse af analyse af udviklingen på handicapområdet Sagsnr.: 15/29619 I henhold til beslutning på sidste rådsmøde er punktet sat på dagsordenen med henblik på en drøftelse af analyse af udviklingen på handicapområdet. Det indstilles At Handicaprådet drøfter analysen. Handicaprådet drøftede analysen Under drøftelsen fremkom blandt andet følgende kommentarer: Det kan være svært at forstå sammenfatningens bemærkning om det kan ikke på baggrund af nærværende opgørelse konkluderes når tabel 4.2.2. viser at gennemsnitsudgiften pr. borger i perioden er faldet med omkring 10 procent for døgntilbud og bostøtte. Der er behov for præcise analyser ude i de enkelte tilbud, som tydeliggør effekten af indsatsen og modsat også af den negative effekt, som vil blive en konsekvens at eventuelle besparelser og effektiviseringer. Politik er prioriteringer, og her er det vigtigt at være med til at pege på prioriteringer, som ikke går ud over de svageste borgere. 9 Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale Sagsnr.: 15/8508 Formål med punktet
Sagen er sat på dagsordenen så Handicaprådet kan drøfte Rammeaftale 2016 og på baggrund heraf eventuelt udarbejde en udtalelse, der kan fremsendes til den politiske behandling. Opsummering af punktet Rammeaftalen er et planlægnings- og udviklingsværktøj, der skal sikre et samlet overblik over tilbudsviften på det område, som regionen og kommunerne samarbejder om. Samtidig er det formålet med rammeaftalen at skabe overensstemmelse mellem udbud og efterspørgsel på tilbud og ydelser inden for aftalens område. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Udviklingsstrategien og Styringsaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland. I forbindelse med udarbejdelsen af Udviklingsstrategien har kommunerne tilkendegivet, at de overordnet set oplever, at der er sammenhæng mellem behovet for tilbud og det samlede udbud af tilbud. Endvidere har kommuner og region aftalt, at særlige fokus- og udviklingsområder i 2016 skal være henholdsvis Socialpsykiatrien samt Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse. I forbindelse med udarbejdelse af Styringsaftalen er parterne enige om, at der foretages en reduktion af taksterne med minimum 3 % i perioden 2016 2018, med mulighed for, at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført i 2015. KKR Midtjylland har på møde den 11. juni 2015 behandlet udkast til Rammeaftale 2016. Parterne er enige om at indstille forslaget til godkendelse i kommunalbestyrelserne samt i regionsrådet. Rammeaftalen består af en faglig udviklingsdel (Udviklingsstrategien) og en kapacitets- og økonomistyringsdel (Styringsaftalen). Rammeaftalen skal være godkendt i de 19 kommunalbestyrelser i regionen samt i regionsrådet senest den 15. oktober. Udkast til Rammeaftale 2016 er udarbejdet i en tæt dialog mellem repræsentanter fra administrationen i de 19 kommuner og Region Midtjylland, hvormed der er skabt et godt afsæt for en fælles indsats på det sociale område. Udviklingsstrategien Udviklingsstrategi 2016 tager afsæt i indberetning fra de 19 kommuner og Regionen, hvor kommunerne er blevet bedt om at udarbejde en vurdering af sammenhængen mellem deres behov for tilbud og det samlede udbud af tilbud i 2016 samt driftsherrers overvejelser om tilbudsviften. Overordnet set tilkendegiver de midtjyske kommuner, at der er sammenhæng eller høj grad af sammenhæng mellem kommunernes behov for specialiserede tilbud og det samlede udbud af
tilbud, der er omfattet af rammeaftalen. Dette gælder på såvel voksenområdet som børn- og ungeområdet. På de enkelte målgrupper kan der i overvejende grad kun spores mindre afvigelser i forhold hertil. Nyt i Udviklingsstrategi 2016 (i forhold til 2015) er de nye fokus- og udviklingsområder: 1. Socialpsykiatri Kommunerne har i fællesskab udarbejdet et rammepapir, der tegner et samlet billede af, hvordan kommunerne sikrer en sammenhængende indsats på voksenpsykiatriområdet. Rammepapiret tager afsæt i en fælles forståelse af, at bedre sammenhænge inden for voksenpsykiatrien skal bidrage til, at den enkelte borger får en behandling af høj kvalitet og effektive forløb. Konkret skal mere sammenhængende forløb understøtte, at flere borgere bliver i stand til at mestre eget liv og fastholde deres tilknytning til uddannelse og beskæftigelse. I rammepapiret beskrives fire overordnede fælles tiltag: Samarbejdstiltag Mestring Tidlig indsats afstemt i forhold til den enkelte Den inkluderende indsats i arbejdsliv og civilsamfund 2. Fælles mål, metodeudvikling- og anvendelse De midtjyske kommuner og Region Midtjylland har i regi af Rammeaftale 2016 aftalt, at der skal udarbejdes fælles politiske målsætninger på det specialiserede socialområde for de kommende år, jf. Rammeaftalens bilag 7. Politiske mål bliver dermed et centralt styringsredskab, hvor de kan give en klarere pejling af, hvad der skal prioriteres af politikere og administration i den enkelte kommune. Samtidig skal målene tydeliggøre hvilke resultater den kommunale opgaveløsning skal skabe. I regi af Rammeaftale 2016 er der enighed om, at der ud over metodeudvikling også skal sættes fokus på metodeanvendelse. Et centralt element bliver derfor inddragelse af evidensbaserede metoder og anvendelse af velfærdsteknologi for at nå de opstillede målsætninger. Styringsaftalen Styringsaftalen skal lægge rammerne for kapacitets- og prisudviklingen i det kommende år for de omfattede tilbud i regionen. Formålet med styringsaftalen er, at øge bevidstheden om og stillingtagen til de styringsmæssige konsekvenser af, at kommunerne på det specialiserede socialområde er afhængige af at købe og sælge pladser på specialiserede sociale tilbud på tværs af kommunegrænserne. Det medfører et behov for at koordinere rammerne for dette køb og salg på tværs af kommunegrænser.
Udvikling i taksterne Der er enighed om følgende udvikling i taksterne: At udgiftsstyring på dette område fortsat er vigtig, da det må forventes, at de samlede kommunale udgifter fortsat vil være under pres. At der fortsat skal være fokus på udviklingen af omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Dette kan ske ved sammenlægning og omlægning af tilbud, udvikling af nye og anderledes tilbud, kortere opholdstider, fokus på effekt af indsatsen og serviceniveau. At der fortsat skal arbejdes med nye måder at styre udgiftsudviklingen på bl.a. gennem øget fokus på visitationen og den fælles metodeudvikling og anvendelse. At indførelse af differentierede takster for de enkelte tilbud fortsættes med henblik på at sikre større gennemsigtighed mellem ydelse og takst. At overheadprocenten i takstberegningen er maksimale procenter, dvs. driftsherrerne bl.a. kan reducere administrationsomkostningerne fra det nuværende niveau på 6,1 %. At indgå i dialog med de private driftsherrer/tilbud om fortsat udvikling af mere omkostningseffektive løsninger/tilbud, som er fagligt og kvalitativt i orden. Herunder at de private driftsherrer/tilbud reducerer deres udgifter og dermed taksterne svarende til de offentlige driftsherrers reduktion gennem de senere år. Der foretages en samlet reduktion af taksterne med minimum 3% i perioden 2016-2018, med mulighed for at medregne den reduktion af taksterne, som er gennemført fra 2014 til 2015. Driftsherrerne har mulighed for at fordele nedsættelsen forskelligt på voksen og børneområdet, og på de forskellige tilbud. Takstreduktionen skal således ses som et gennemsnit af den enkelte driftsherres samlede tilbud omfattet af rammeaftalen. Takstreduktionen skal ses i forhold til den ordinære takst for 2015 (dvs. uden over- /underskud indregnet). (Afskrivning og forrentning af bygninger mv. indgår ikke, men følger blot de gældende beregningsprincipper. Desuden kan bidragsprocenten til tjenestemandsopsparing ikke ændres). Det bemærkes at udgiftsbudgetterne og dermed taksterne derudover er omfattet af den almindelige pris- og lønregulering. I særlige tilfælde kan der mellem driftsherren og køberkommunerne indgås aftale om en anden takstudvikling end ovenstående. De sikrede institutioner Koglen og Grenen samt institutionen MultifinC er ikke omfattet af takstreguleringen. Netto-takstprincip vs. bruttotakst-princip vedr. egenbetaling:
Der skal særskilt gøres opmærksom på, at kommunerne i Region Midtjylland og Region Hovedstaden er blevet opmærksomme på, at opkrævningsreglerne for borgeres egenbetaling af kost og logi mv., fortolkes forskelligt af kommunerne og Socialtilsynet. I den nuværende praksis i Midtjylland og Hovedstaden anvender kommunerne et nettotakstprincip, jf. Styringsaftalens bilag 2, afsnit 3.2, hvor taksterne afspejler tilbuddets samlede omkostninger minus indtægterne fra borgernes egenbetaling for kost og logi mv. Socialtilsynet fortolker derimod reglerne således, at tilbuddene skal tage indtægterne vedr. borgernes egenbetaling ud af budgetterne og dermed gå over til et brutto-takstprincip (hvorved taksterne stiger lidt). I givet fald er det handlekommunes ansvar og ikke tilbuddet, at opkræve egenbetaling vedr. kost og logi mv. Fordelen ved at anvende et netto-takstprincip er, at sagsgangen bliver mest enkel på den måde. Det forekommer også naturligt, at borgeren betaler for husleje mv. direkte til tilbuddet, hvilket kan bidrage til at gøre borgerne bevidste om og ansvarlige for deres egne økonomiske forpligtigelser. Desuden kan det i visse tilfælde være vanskeligt for handlekommunen, at nå at opkræve egenbetalingen, førend borgerne er videre i et nyt tilbud (forsorgshjem mv.). Den Administrative Styregruppe for Social- og Specialundervisningsområdet (DASSOS) anbefaler en fortsat anvendelse af netto-takstprincippet og finder en eventuel overgang til bruttotakstprincippet unødvendig bureaukratisk. DASSOS vil sammen med Styregruppen i Hovedstaden, påklage det uhensigtsmæssige i brutto-takstprincippet i et brev til ministeriet og afventer en afgørelse i sagen. Eventuel udtalelse fra Handicaprådet Udkast til Rammeaftale er hermed sendt til drøftelse i Skanderborg Kommunes Handicapråds møde den 27. august 2015. En eventuel udtalelse fra Handicaprådet skal fremsendes til møderne i Socialudvalget samt Uddannelse og Børneudvalget i uge 36. For at dette kan nås, anmodes Handicaprådet om at fremsende den eventuelle udtalelse senest mandag den 31. august 2015 kl. 12.00. Direktør Lars Kirkegaard indstiller At Handicaprådet tager orientering omkring Rammeaftale 2016 til efterretning. At Handicaprådet drøfter Rammeaftalen med henblik på udarbejdelse af en eventuel udtalelse, der fremsendes til den politiske behandling. Handicaprådet drøftede Rammeaftale 2016 og besluttede følgende indhold og rammer for udtalelsen: At der har været reduktioner i taksterne siden 2010 og at nye reduktioner vil føre til negative konsekvenser for serviceniveauet og dermed kerneydelsen Gerne et høringssvar som indeholder mere konkrete eksempler At besparelser kan umuliggøre eller virke meget hindrende for de rehabiliteringsbestræbelser, som der jo er i alle kommuner.
At rammeaftalen i stigende grad er et økonomisk styringsredskab og i stadig mindre grad er svært at få øje på indhold, der omhandler kvalitet, udvikling og faglighed. At påpege at der var tale om en politisk godkendt aftale, og at dette bør afspejles tydeligere i processen. At Handicaprådet støtter op omkring kommunernes brug af nettotakstprincippet Endvidere besluttede Handicaprådet, at det endelige høringssvar kunne sendes til Handicaprådene i de andre kommuner i Region Midtjylland. Den udarbejdede udtalelse, der er fremsendt til den politiske behandling, er vedlagt som bilag til punktet. Rammeaftale 2016 - Udviklingsstrategi og Styringsaftale.pdf Følgebrev Rammeaftale 2016.pdf Udtalelse fra Handicaprådet i forhold til Rammeaftale 2016 10 Living Lab på Dagmargården Sagsnr.: 15/42869 Sagen er sat på dagsorden med henblik på en drøftelse omkring understøttelse af Living Lab. Handicaprådsformanden ønsker en drøftelse af om Handicaprådet kan understøtte udbredelsen af kendskabet til det velfærdsteknologiske afprøvnings og udstillingstilbud på Dagmargården Living og i givet fald hvordan? Samtidig har Handicaprådet fået en invitation til at komme og se tilbuddet. I første omgang er der mulighed for at rådet kan besøge Living Lab og få en introduktion i forbindelse med det næste rådsmøde mandag den 28. september. Samtidig er der mulighed for, at rådet efterfølgende kan afholde det egentlige rådsmøde på Dagmargården. Handicaprådets formand indstiller At Handicaprådet drøfter om rådet kan understøtte udbredelsen af kendskabet til Living Lab. At Handicaprådet tager stilling til invitationen fra Living Lab.
Handicaprådet drøftede sagen og besluttede At tage i mod invitationen fra Living Lab og spørge til muligheden for at besøget kunne foregå i forbindelse med mødet i november. 11 Næste møde Sagsnr.: 14/31928 Sagen er sat på dagsordenen med henblik på afklaring af mulige punkter til næste møde. Under dette punkt drøfter Handicaprådet mulige punkter mv. til Handicaprådets næste møde den 28. september 2015. I drøftelsen kan Handicaprådet blandt andet komme omkring: Er der punkter fra dette møde, som skal videreføres? Er der nye punkter? Hvor skal mødet afholdes? Skal/kan der inviteres gæster ude fra? Det indstilles At Handicaprådet påbegynder forberedelsen af næste møde. 12 Eventuelt Sagsnr.: 14/574 Processen og forberedelserne til HGP Handicap Grand Prix forløber planmæssigt. Man kan følge med i processen via: Hjemmesiden http://hgp.dk/ Facebook https://www.facebook.com/hgp2015 Det blev aftalt, at rådets sekretær sender nogle udkast til de kommende kvalitetsstandarder til rådets medlemmer, så de kan hjælpe med at gøre sproget i standarderne mere tilgængeligt
og forståeligt. Rådsmedlemmernes opgave vil være at markere de ord og sætninger, som kan være svære for den almene borger at forstå og de sætninger, som er skrevet unødigt knudret.