På kanten af arbejdsmarkedet Spørgsmål og svar om indsatsen

På kanten af arbejdsmarkedet Spørgsmål og svar om indsatsen

Spørgsmål og svar om indsatsen Pjece til beskæftigelsesmedarbejderen

Indholdsfortegnelse Indledning........................................... 6 1. Visitation og individuelle kontaktforløb.................. 8 2. Jobplan......................................... 14 3. Tilbudsmuligheder................................. 18 4. Tillægsydelser og anden støtte....................... 22 5. Sanktioner....................................... 26 6. Aktivering eller revalidering.......................... 29 Lovhenvisninger..................................... 31 3

4

Kære beskæftigelsesmedarbejder Regeringens mål er at få flere i arbejde. Helt konkret er målet at øge beskæftigelsen med op til 60.000 personer frem mod 2010. Det er et ambitiøst mål. For at nå i mål må vi alle trække på samme hammel. Vores fornemste opgave er at få ledige i arbejde. Jeg har været i praktik som jobkonsulent. Og det var en udfordring! Jeg ved godt, at det ikke er så let. I gør et meget stort stykke arbejde, og der er fortsat meget at tage fat på. Alle ledige også personer på kanten af arbejdsmarkedet er omfattet af reglerne om visitation, jobplan, individuelt kontaktforløb og beskæftigelsestilbud. Omdrejningspunktet er: at det altid nytter at gøre en indsats at behandling og beskæftigelse bør gå hånd i hånd og ikke spænde ben for hinanden Udgangspunktet er, at selv en lille tilknytning til arbejdsmarkedet er bedre end slet ingen. I denne pjece er der svar på spørgsmål, som beskæftigelsesmedarbejderen kan støde på i det daglige arbejde. Redskaberne er der. Kunsten er at bruge og kombinere tilbuddene, så den ledige skridt for skridt kommer tættere på arbejdsmarkedet. Med venlig hilsen Claus Hjort Frederiksen Beskæftigelsesminister 5

Indledning Det nytter at sætte ind med en aktiv indsats over for mennesker med lang ledighed bag sig. Det gælder både de personer, der aldrig eller kun kortvarigt har været på arbejdsmarkedet. Og det gælder dem, der har problemer ud over ledigheden. Indsatsen skal tage udgangspunkt i den enkelte borgers ønsker og forudsætninger, men også i arbejdsmarkedets behov og være målrettet mod et job. Desuden bør der satses på helhedsorienterede løsninger. Det betyder blandt andet, at det i nogle tilfælde er en fordel at supplere tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med andre tilbud. Det kan være behandling af et misbrug eller distriktspsykiatrisk bistand, særlig bistand til familien, fysisk træning eller lignende. Det er ikke nødvendigvis en god ide at satse på at løse alle andre problemer end ledighed, før man går i gang med den mere jobrettede indsats. Ofte kan indsatsen med fordel tilrettelægges parallelt. Og mange gange viser det sig faktisk, at en jobrettet indsats er en del af løsningen på de problemer, den ledige i øvrigt har. Vejen tilbage til arbejde kan for nogle være ganske kort. Men for andre går den gennem flere forskellige typer af sociale tilbud, beskæftigelsesfremmende tilbud og i nogle tilfælde revalidering. At en person er ledig i lang tid, betyder ikke nødvendigvis, at hans eller hendes ledighed fortsætter. Men lang tid væk fra arbejdsmarkedet er en faktor, der altid skal påkalde sig opmærksomhed. Denne pjece er skrevet til dig, som er praktiker Denne pjece viser gennem spørgsmål og svar, hvordan du kan bruge regelsættet og tilrettelægge indsatsen, så borgere på kanten af arbejdsmarkedet får de tilbud, der gør vejen til job kortest mulig. Der er i denne sammenhæng tale om de personer, som modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik, ikke alene på grund af ledighed: 2 nr. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det gælder både langvarigt ledige og nyledige, der vurderes at være i risiko for at blive langvarigt ledige. Pjecen dækker således alene en del af de personer, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. Der er flere, der befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet, end disse. For eksempel kan forsikrede ledige, sygedagpengemodtagere, personer der modtager ledighedsydelse og kontanthjælpsmodtagere, der alene har ledighed som problem, have været uden beskæftigelse i så lang tid, at de også befinder sig på kanten af arbejdsmarkedet. For disse personer gælder der på nogle punkter andre regler end de, der er nævnt i denne pjece. 6

Pjecen er skrevet til kommunalt og privat ansatte praktikere her kaldet beskæftigelsesmedarbejdere. Men personer ansat i AF kan også have gavn af pjecen. I de fremtidige jobcentre skal medarbejdere fra AF arbejde side om side med kommunalt ansatte. Pjecen kan være med til at give viden om indsatsen for personer, der har andre problemer end ledighed. I pjecen kan du læse om mulighederne Pjecen er bygget op om nogle af de spørgsmål, du som beskæftigelsesmedarbejder kan møde i det daglige arbejde med kontanthjælpsmodtagere, der har problemer ud over ledighed. Pjecen kommer ikke ind på alle lovgivningens detaljer. Men der er henvisninger til relevante lovbestemmelser og vejledninger, hvis man har behov for at kende lovgrundlaget bag. Der er også praktiske oplysninger om, hvor man kan finde blanketter og lignende. I pjecen anvendes betegnelsen kontanthjælpsmodtager om såvel starthjælpsmodtagere som kontanthjælpsmodtagere. Pjecen er alene vejledende. 7

1. Visitation og individuelle kontaktforløb Den aktive beskæftigelsesindsats har som sit fornemste mål at bringe ledige i arbejde, så de kan forsørge sig selv. Alle ledige, også dem på kanten af arbejdsmarkedet, er omfattet af den aktive beskæftigelsesindsats. Det vil sige af reglerne om visitation, individuelt kontaktforløb, jobplan og tilbud om beskæftigelse. En forudsætning for en god og sammenhængende beskæftigelsesindsats er en løbende dialog med den ledige. Det er også en forudsætning, at der er en dokumenteret opfølgning, som har fokus på aktiv jobsøgning og om nødvendigt aktiviteter, der kan bringe den ledige tættere på arbejdsmarkedet. Information, som allerede én gang er samlet ind, skal af hensyn til den ledige og af hensyn til en effektiv brug af ressourcer deles med og bruges af andre myndigheder og andre aktører i beskæftigelsesindsatsen. Formålet med visitationen er blandt andet ud fra et helhedssyn at vurdere den lediges beskæftigelsespotentiale og jobchancer. Med den systematiske visitation fastholdes et fokus på de lediges ressourcer og muligheder. Visitationen er med til at fastholde et beskæftigelsessigte for alle ledige, også de ledige, der er på kanten af arbejdsmarkedet. Værktøjerne i visitationsværktøjskassen skal bruges til at understøtte en ensartet, systematisk og fagligt velfunderet visitation. Værktøjerne er: Dialogguiden Forsørgelseshistorikken Job-barometret Forberedelsespjecen Dialogguiden er beskæftigelsesmedarbejderens værktøj til samtaler. De andre tre værktøjer er støtteredskaber, der kan hjælpe borger og medarbejder i forberedelsen af samtalen. Værktøjskassen skal bruges gennem hele det individuelle kontaktforløb. Den systematiske vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale er med til at belyse, om indsatsen nu også bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet eller ej. Formålet med det individuelle kontaktforløb er gennem en systematisk kontakt mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger at finde frem til, hvad der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet. I kontaktforløbet bliver borgeren aktivt inddraget som ansvarlig for at forbedre sin situation. Gennem kontaktforløbet fokuseres der på, at perioden med ledighed bliver udnyttet bedst muligt, og at de rette foranstaltninger bliver sat ind på rette tid. Desuden sikrer kravene til det individuelle kontaktforløb, at indsatsen altid hviler på et kvalificeret og dokumenteret grundlag. 8

Kontaktforløbet består af løbende samtaler mellem beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren. Det forventes altså, at borgeren bliver inddraget så meget som muligt. Ved at inddrage personen øger man også hans eller hendes medansvar for at komme ind på arbejdsmarkedet. Kontaktforløbet bliver hermed et vigtigt fundament for den professionelle og socialfaglige indsats og kvalitet. Visitationsværktøjerne skal bruges gennem hele kontaktforløbet. Det vil sige både ved den første samtale og de efterfølgende samtaler. Ved den første samtale skal en persons beskæftigelsespotentiale angives i forhold til fem matchkategorier. Hvis det vurderes, at personen ikke placeres i Umiddelbar match, skal det dokumenteres, hvilke opmærksomhedsområder, der er lagt vægt på ved det manglende match. I det efterfølgende kontaktforløb skal der foretages en ny vurdering af personens potentiale for at komme i beskæftigelse i forhold til matchkategorierne. Opmærksomhedsområderne skal angives som ved den første samtale. Ved den første samtale skal beskæftigelsesmedarbejderen bruge lidt flere af visitationsværktøjskassens redskaber end ved de efterfølgende samtaler. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 419 af 10. juni 2003, kap. 7. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, nr. 577 af 19. juni 2003, kap. 6. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, nr. 1101 af 16. november 2004. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, nr. 9628 af 1. december 2004. Praktiske oplysninger: Visitationsværktøjskassen kan hentes på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk/visitationsprojekt Dialogguiden opdateres løbende på Arbejdsmarkedsstyrelsens hjemmeside: www.ams.dk/visitationsprojekt 1.1 Visitationsværktøjer hvornår skal de bruges? Svar: Ved den første samtale i det individuelle kontaktforløb skal vurderingen understøttes af Forsørgelseshistorikken og Job-barometret. På baggrund af Dialogguiden skal borgerens beskæftigelsespotentiale angives ved hjælp af matchkategorierne. Dialogguiden og matchkategorierne skal bruges som de værktøjer, beskæftigelsesmedarbejderen benytter sig af i sine samtaler og konklusioner gennem hele forløbet. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 5 og 6. 9

1.2 Visitationsværktøjer hvornår kan de bruges? Svar: Forsørgelseshistorikken kan bruges i hele kontaktforløbet, og Job-barometret kan anvendes i de første syv ledighedsmåneder. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 5 og 6. 1.3 Hvem bruger visitationsværktøjerne? Svar: Det gør kommunens beskæftigelsesmedarbejdere eller andre aktører, der gennemfører kontaktforløb på kommunens vegne. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 2. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 2. 1.4 Hvad er et individuelt kontaktforløb? Svar: Det individuelle kontaktforløb er en løbende kontakt mellem beskæftigelsesmedarbejder og borger gennem hele kontanthjælpsperioden. Dette gælder både når personen er i gang med eller venter på et tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og 44. 1.5 Hvordan skal kontakten være? Svar: Kontaktforløbet indebærer, at beskæftigelsesmedarbejder og borger taler sammen og at de mødes. Hvis personen er i gang med et tilbud, kan samtalen eventuelt foregå over telefonen. I helt særlige tilfælde, for eksempel hvis en person befinder sig på en behandlingsinstitution, kan det være medarbejderen på institutionen, der af praktiske grunde og efter aftale med beskæftigelsesmedarbejderen tager sig af samtalerne. Der kan også være tale om, at beskæftigelsesmedarbejderen har kontakten til en medarbejder på institutionen i en periode i stedet for til borgeren. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og 44. 10

1.6 Hvor ofte skal der være kontakt? Svar: Når der er behov, men dog senest hver tredje måned. Der er tale om et individuelt og fleksibelt forløb. Hvor lang tid der går mellem samtalerne, afhænger af den enkelte situation. Kommunalbestyrelsen kan i særlige tilfælde fastsætte retningslinier for anden form for kontakt. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 18. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 46. 1.7 Hvad skal det individuelle kontaktforløb indeholde? Svar: Reglerne om kontaktforløbet indebærer, at der senest hver 3. måned skal foretages en vurdering af den lediges beskæftigelsespotentiale. Det betyder, at personen skal placeres i en af de fem matchkategorier: umiddelbar match høj grad af match delvis match lav grad af match ingen match Når der foretages en vurdering af beskæftigelsespotentialet, skal det ske på baggrund af Dialogguiden. Og vurderingen skal dokumenteres. Det skal fremgå, hvilke af Dialogguidens såkaldte opmærksomhedspunkter (arbejdsmarkedsperspektiv, kompetencer, sociale forhold, økonomi og netværk samt helbred) der har været afgørende for vurderingen. Samtidig skal man vurdere, om der skal sættes aktiviteter i gang, der kan fremme beskæftigelsen. For mange af de borgere, som har modtaget kontanthjælp i en længere periode, vil resultatet af matchvurderingen ofte være ingen match eller lav grad af match. Det er vigtigt at understrege, at matchvurderingen skal udtrykke et her-og-nu billede. Der kan skabes helt nye muligheder for at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis man sætter ind med relevante sociale og arbejdsmarkedsmæssige foranstaltninger. Derfor kan det være afgørende for resultatet, at kontaktforløbet er tæt forbundet med en socialfaglig opfølgning. For eksempel kan indsatsen koordineres med en eventuel familiesag fra kommunens familieafdeling. Kodeordene er her koordinering, inddragelse, helhedssyn, aktive tilbud og et fremadrettet blik mod arbejdsmarkedet. Bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb, 4, 5 og 6. Vejledning til bekendtgørelse om visitation og det individuelle kontaktforløb til 4, 5 og 6. 11

1.8 Er kontaktforløbet det samme som opfølgning? Svar: Både ja og nej. Kontakten mellem en beskæftigelsesmedarbejder og en borger kaldes i almindeligt fagsprog ofte blot for opfølgning. I realiteten er der tale om tre forskellige typer opfølgning : Det individuelle og fleksible kontaktforløb, hvis primære mål er at bringe personen i beskæftigelse eller tættere på arbejdsmarkedet. Opfølgning efter reglerne i lov om aktiv socialpolitik. Her er formålet dels (1) at være opmærksom på, om borgeren har brug for anden hjælp end den, der aktuelt ydes (for eksempel revalidering), og (2) dels at sikre, at betingelserne for at give hjælp fortsat er opfyldt. Når et erhvervsrettet forløb hører op, skal kommunen (efter retssikkerhedslovens 7a) senest to uger før ophøret tage stilling til, om der er brug for nye aktiviteter, for at kontanthjælpsmodtageren kan komme tilbage til arbejdsmarkedet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 15 og 16. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 43 og 44. Lov om aktiv socialpolitik, lovbekendtgørelse nr. 709 af 13. august 2003, 10. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, 7a. 1.9 Hvem gennemfører kontaktforløbet? Svar: Det er kommunens ansvar, at der gennemføres et kontaktforløb. Men selve udførelsen kan overdrages til andre. Når opgaven overdrages til en anden aktør, gælder det, at den anden aktør ikke har myndighedsudøvelsen og derfor ikke kompetencen til at træffe afgørelser, der kan få konsekvenser for den lediges rettigheder og pligter. Det betyder i praksis, at en anden aktør ikke kan ændre den lediges matchkategoriplacering (jævnfør 5, stk. 4 i visitationsbekendtgørelsen), hvis det samtidig betyder, at den lediges rettigheder og pligter ændres. En anden aktør kan altså ikke træffe beslutning om, at en kontanthjælpsmodtager ikke længere skal være AF-tilmeldt (skift fra matchkategori 1-3 til 4-5) eller omvendt. Hvis en anden aktør skønner, at et sådant skift er hensigtsmæssigt, må aktøren henvende sig til kommunen, som derefter tager stilling til henvendelsen. 12

1.10 Hvordan sikrer man, at indvandrere med ringe danskkundskaber forstår, hvad vi taler om? Svar: Hvis borgeren ikke behersker det sprog, som bruges af myndigheden, er kommunen forpligtet til at stille tolk til rådighed. Det er vigtigt, at borgeren forstår, hvad der foregår, fordi borgeren skal inddrages i sagsbehandlingen og selv medvirke til løsning af sine problemer. Hvis borgeren skal læse papirer i sagen som et vigtigt/nødvendigt led i sagsbehandlingen, for eksempel en lægeerklæring, skal kommunen sørge for oversættelse af papirerne. Kommunen dækker udgiften til tolkebistand. Det er også vigtigt for kommunen, at den senere kan dokumentere, at sagen er behandlet rigtigt både af hensyn til en eventuel klagesag og af hensyn til kommunens revision. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 4. Vejledning om retssikkerhed og administration på det sociale område, nr. 21 af 24. februar 2004, pkt. 38 og 39. 1.11 Har kommunen pligt til at undersøge, om en kontanthjælpsmodtager er berettiget til revalidering eller fleksjob (eller førtidspension)? Svar: Ja. Hvis den ledige har brug for hjælp i længere tid, skal kommunen tidligt i forløbet søge at lægge hjælpen til rette ud fra en samlet vurdering af den lediges situation og behov på længere sigt. Vurderes det, at den ledige har ret til revalidering, fleksjob eller førtidspension, skal der foretages en egentlig arbejdsevnevurdering. Derfor har kommunen også ansvaret for, at de nødvendige oplysninger foreligger og ansvaret for at foretage de nødvendige undersøgelser. Arbejdsevnevurderingen kan også med fordel bruges i forbindelse med blandt andet kontanthjælp og aktivering, når det antages, at den lediges arbejdsevne og arbejdsmarkedstilknytning er eller kan være truet. Kommunen har pligt til at sikre det oplysningsgrundlag, der er nødvendigt for at afgøre, hvilken hjælp, der er den rigtige, når en borger henvender sig om kontanthjælp. Lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, 6 og 10. Lov om aktiv socialpolitik, 10. Bekendtgørelse om arbejdsevnemetoden, nr. 552 af 19. juni 2003. 13

2. Jobplan Visitation, kontaktforløb og jobplan hænger nøje sammen. Jobplanen udspringer af visitationen og understøttes løbende i kontaktforløbet. På den ene side er jobplanen et pædagogisk redskab. På den anden side stiller den en række krav til den kommunale sagsbehandling, der skal sikre, at beskæftigelsesindsatsen både er målrettet og kvalificeret. En jobplan er, som ordet siger, en plan for, hvordan en person kommer i job. Når det gælder ledige med andre problemer end ledighed, giver loven mulighed for, at planen også kan indeholde aktiviteter, der kan stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det er et retskrav, at der laves en jobplan, før den ledige får et tilbud efter beskæftigelsesloven. De konkrete tilbud i jobplanen har karakter af en afgørelse, som den ledige har ret og pligt til at følge. Det afhænger helt af den lediges særlige forhold, hvad hans eller hendes jobplan skal indeholde, og hvor detaljeret den skal være. Der kan for eksempel være tale om et afklaringsforløb, et mere sammensat forløb eller et kort forløb målrettet et helt konkret job. Herudover kan der være en række andre gode grunde til at lave en jobplan, blandt andre: En god proces er vigtig for at nå frem til en god jobplan. Det er i processen og i samtalen om jobplanen, at beskæftigelsesmedarbejder og borger sammen kan analysere situationen og i fællesskab formulere mål. De skal også nå frem til, hvilke handlinger der kan føre frem til målene og drøfte mulige barrierer. Når man udarbejder jobplanen, kan man med fordel arbejde med at formulere delmål. På den måde bliver det tydeligt, at vejen til arbejdsmarkedet kan deles op i overkommelige og overskuelige dele. Jobplanen kan bidrage til at skabe orden i kaos. Den kan demonstrere, at der kan være et alternativ til en tilværelse styret af tilfældigheder. Jobplanen inddrager borgeren, understøtter borgerens medvirken og fordeler ansvaret. Jobplanen er borgerens. Den skal blandt andet indeholde de forskellige aftaler om tilbud, og den skal kunne bruges aktivt. Den ledige skal for eksempel kunne vise den til en vejleder eller til andre relevante personer. Deltager borgeren for eksempel i et kursus, hvor vedkommende taler med en vejleder om sine fremtidsplaner på arbejdsmarkedet, kan det netop være relevant at understøtte samtalen med jobplanen. Det er en individuel vurdering, der afgør, om jobplanen skal indeholde for eksempel behandlingstilbud og lignende, som loven åbner op for, eller om det blot skal fremgå af sagen. Men den ledige ønsker muligvis at holde en familie- eller psykologbehandling fortrolig. Derfor må beskæftigelsesmedarbejder og borger nøje vurdere, hvilke oplysninger jobplanen skal indeholde. 14

2.1 Hvornår skal der udformes en jobplan? Svar: For at en kontanthjælpsmodtager kan få et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der udarbejdes en jobplan. Den eneste undtagelse er vejlednings- og afklaringsforløb med en varighed på op til to uger. Hvis personen skal have et tilbud, som ikke fremgår af planen, skal planen revideres, så det nye tilbud indgår i planen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 29. 2.2 Hvad skal jobplanen indeholde? Svar: Jobplanen skal altid indeholde oplysninger om: personens mål om beskæftigelse og planer for tilbud, eventuelt aftalte tilbud, ansvar for tilmelding til tilbud, tidspunkt for start på aftalte tilbud og ansvar og dato for opfølgning. Selve betegnelsen jobplan signalerer meget klart, hvad den er. Nemlig en plan for, hvad der kan føre personen i arbejde. Når det gælder personer på kanten af arbejdsmarkedet, kan det derfor være en fordel at skrive klart definerede delmål ind i jobplanen. Det kan nemlig virke motiverende for den ledige at kunne se klare fremskridt på vejen mod det endelige mål et job. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 64. Praktiske oplysninger: Blanketter findes på KL s og AF s hjemmesider: www.kl.dk og www.af.dk. 2.3 Hvad kan jobplanen ellers indeholde? Svar: For nogle kan udsigten til et job være overskygget af barrierer, som kun overvindes ved andre former for støtte end lige netop tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Derfor kan planen også indeholde aktiviteter som forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand. Det betyder, at hvis der er brug for et behandlingstilbud, kan det indgå i planen. Det kan for eksempel også indgå i planen, at personen knyttes til en social café, et værested med mentorordning (aktivitets- og samværstilbud) eller særlige tilbud til sindslidende. Her må man i det enkelte tilfælde afgøre, om de forskellige tilbud skal gives sideløbende, eller om der skal fjernes nogle barrierer, før der gives tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, dvs. tilbud i form af vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 63. 15

2.4 Hvor kan man hente viden om indvandreres medbragte kompetencer? Svar: Der er etableret fem regionale videnscentre, der tilbyder rådgivning til kommunerne om de forskellige muligheder for kompetenceafklaring, der eksisterer for flygtninge og indvandrere både på uddannelsesinstitutioner og i virksomheder. Rådgivningen er gratis for kommunerne. Praktiske oplysninger: Adresse og telefonnumre på de 5 videnscentre findes på centrenes fælles hjemmeside: www.kompetenceafklaring.dk 2.5 Hvem udarbejder jobplanen? Svar: Kommunen har ansvaret for, at planen bliver udarbejdet. Men ligesom det gælder for kontaktforløbet, kan kommunen overlade opgaven til andre aktører. Det er dog stadig kun kommunen, der kan pålægge den ledige at gennemføre en konkret aktivitet. I de særlige situationer, hvor der ikke opnås enighed, vil det være nødvendigt, at den ledige får pålagt pligt til at gennemføre den konkrete aktivitet, der indgår i planen. 2.6 Kan der gives tilbud uden en jobplan? Svar: Ja. Men kun når det drejer sig om vejlednings- og afklaringsforløb på op til to uger. Sådan et forløb bruges ofte til at afklare jobmål og udarbejde den jobplan, der er grundlaget for efterfølgende tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 29. 2.7 Hvilke formalia er der i forbindelse med jobplanen? Svar: Jobplanen skal underskrives både af beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren. Foregår udarbejdelsen af jobplanen hos en privat aktør, er jobplanen godkendt i det øjeblik, parterne er enige om planen, og den ligger inden for de regler, den private aktør skal følge. Er den anden aktør og den ledige uenige i jobplanen, skal kommunen have planen forelagt. Når den er revideret eller færdig, skal borgeren have en kopi af den aftalte jobplan. Hvis opgaven med at udforme jobplaner er lagt ud til anden aktør, har kommunen fortsat rollen som myndighed og dermed også ansvaret for indsatsen. Det betyder også, at kommunen har en forpligtelse til at føre tilsyn med, hvordan opgaven løses. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 64. 16

2.8 Er der flere krav til sammenhængen mellem tilbud? Svar: Jobplanen er hovedsageligt en oversigt over de tilbud, der er aftalt. Tilbuddene kan gives enkeltvis eller kombineres. I forbindelse med overgangen fra et tilbud til et andet skal man være opmærksom på to regler: Senest to uger inden en erhvervsrettet foranstaltning slutter, skal kommunen ifølge Retssikkerhedsloven tage stilling til, om der er behov for flere beskæftigelsesfremmende aktiviteter for at få borgeren i arbejde. Der gælder en særlig regel for personer ansat med løntilskud i private virksomheder. Hvis en ansættelse stopper, før den ansatte har fået opfyldt sin ret til 12 måneders sammenhængende arbejde, skal kommunen eller AF have besked mindst to uger før. På den måde har de mulighed for at finde anden beskæftigelse til pågældende. Lov om retssikkerhed mv., lovbekendtgørelse nr. 72 af 6. februar 2004, 7a. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 102a. 2.9 Hvornår skal jobplanen ændres? Svar: Når der skal aftales et nyt tilbud, som ikke indgår i jobplanen. Planen kan også revideres på borgerens initiativ, hvis dette er begrundet i borgerens situation. Herudover kan en ændring komme på tale, hvis der er forudsætninger på arbejdsmarkedet, der har ændret sig for den ledige. En jobplan er en aftale mellem to parter, borgeren og kommunen. Dette indebærer, at begge parter er bundet af aftalen. Det kræver derfor enighed fra begge parter at ændre indholdet i aftalen eller at ophæve aftalen. Kommunen kan dog pålægge personen at indgå en jobplan og at følge de tilbud, der indgår i den. Jobplanen har som tidligere nævnt flere funktioner. Når beskæftigelsesmedarbejderen og den ledige overvejer at ændre planen, vil det også være en lejlighed til at diskutere mere grundlæggende spørgsmål. Det kan for eksempel dreje sig om planens målrettethed, om hvad der skal til for at få et arbejde, og om hvilke krav man som ledig kan stille. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 27. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 65. 17

3. Tilbudsmuligheder Tilbudsmuligheder er jobrettede aktiviteter, der kan benyttes for at gennemføre jobplanen. Tilbuddene gives for at bringe den ledige nærmere arbejdsmarkedet, også selv om den ledige kan være langt derfra. Tilbuddene gives i sammenhæng med den vurdering og planlægning, der er gennemført i visitationen, jobplanen og det individuelle kontaktforløb. Der er tre typer tilbud til rådighed i beskæftigelsesindsatsen og i forbindelse med revalidering: Vejledning og opkvalificering, som omfatter korte vejlednings- og afklaringsforløb, særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb samt ordinære uddannelsesforløb. Lovgivningen regulerer ikke specifikt indholdet i sådanne forløb, så kommunen kan i vid udstrækning selv udfylde rammerne. Formålet er at udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer, så han eller hun bliver opkvalificeret til arbejdsmarkedet. Virksomhedspraktik, som foregår på en virksomhed, offentlig eller privat og ikke i et projekt eller lignende. Der er, som ordet siger, tale om en praktik og derfor ikke en egentlig ansættelse. Virksomhedspraktikkens formål er at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare mål for beskæftigelse. Ansættelse med løntilskud, som ligeledes foregår på en offentlig eller privat virksomhed. Tilbud om ansættelse med løntilskud giver man for at oplære og genoptræne den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Den faglige udfordring for beskæftigelsesmedarbejderen er at bruge og kombinere tilbuddene, så fokus hele tiden er rettet mod at nå et delmål eller det endelige mål selvforsørgelse. Friheden for kommunen til at benytte tilbuddene indebærer også en forpligtelse til at være opmærksom på at give det rigtige tilbud, både hvad angår indhold, varighed og effekt. Alle kombinationer er mulige. Det afgørende er, hvad der bringer borgeren tættere på arbejdsmarkedet på kortere eller længere sigt. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10-12. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 9-11. 18

3.1 Hvor finder man begreber som aktivering, arbejdsprøvning og virksomhedsrevalidering i lovgivningen? Svar: Begreberne findes ikke i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det betyder dog ikke, at der ikke er mulighed for eksempelvis at arbejdsprøve den ledige. Men det sker i form af et af tilbuddene. Det vil sige, at man for eksempel kan arbejdsprøve en person i et tilbud om vejledning og opkvalificering eller i et tilbud om virksomhedspraktik. Det, der tidligere hed virksomhedsrevalidering, er i dag virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud. En aktivering kan foregå i alle tre former for tilbud. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 10-12. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 9-11. 3.2 Hvor lang tid må et tilbud om vejledning og opkvalificering vare, eksempelvis i form af særligt tilrettelagte projekter? Svar: Når det gælder ledige med problemer ud over ledighed, er der ikke fastsat en begrænsning for, hvor lang tid deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering må vare. Det gælder derfor også i særligt tilrettelagte projekter (beskæftigelses- eller uddannelsesprojekter). Skal en deltager i et særligt tilrettelagt projekt i praktik, er der to forskellige regler, man skal være opmærksom på: Skal en deltager i et beskæftigelsesprojekt i praktik i en privat eller offentlig virksomhed, er der tale om en virksomhedspraktik (efter lovens kap. 11). Det betyder, at varighedsreglerne for virksomhedspraktik skal følges. Det vil sige højst 13 uger med mulighed for forlængelser. Skal en deltager i et særligt tilrettelagt uddannelsesforløb i praktik, er reglerne lidt anderledes. Her kan ledige komme i praktik på op til sammenlagt tre måneder. Men hver enkelt praktikperiode må højst vare én måned. Praktikken her er ikke en virksomhedspraktik (efter kap. 11), men fortsat vejledning og opkvalificering. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 32. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 70. 19

3.3 Hvor længe må virksomhedspraktik vare? Svar: Op til 13 uger. Perioden kan efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Men perioden kan forlænges yderligere, hvis personen herefter ud fra en individuel vurdering har særligt behov for en længere praktik. Hvis den ledige får tilbud om virksomhedspraktik i mere end 13 uger, skal kommunen tage stilling til, om betingelserne for tilbuddet stadig er opfyldt, eller om der er behov for et andet tilbud for at sikre den kortest mulige vej til ordinær beskæftigelse. Det skal ske i forbindelse med kontaktforløbet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 44. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 86. 3.4 Hvor mange timer om ugen skal man være i et tilbud om beskæftigelse? Svar: Der er ikke fastsat regler om antal timer pr. uge. Det vil sige, at der heller ikke findes et mindste antal timer. Det giver frihed til at planlægge individuelt, så man for eksempel over en tidsperiode kan gå fra et beskedent antal timer pr. uge til en fuld arbejdsuge. Beskæftigelsesmedarbejderen vurderer, hvilket niveau den ledige realistisk set kan klare. Der kan her være mange forhold at tage hensyn til. For eksempel kan en persons almene tilstand efter mange års misbrug være så dårlig rent fysisk, at vedkommende simpelthen ikke er i stand til at arbejde en hel dag. Et andet eksempel er en person, der på grund af en psykisk lidelse og sideløbende behandling, hurtigt bliver træt. Han eller hun kan derfor i perioder ikke arbejde på fuld tid. En sideløbende behandling kan også kræve så meget tid, at det ikke er muligt at deltage i tilbud om beskæftigelse på fuld tid. I de tilfælde, hvor fuld tid ikke er realistisk, må beskæftigelsesmedarbejderen grundigt vurdere, hvilke fysiske, psykiske og/eller sociale forhold der er en hindring for at være beskæftiget på fuld tid. Samtidig må han eller hun overveje, hvordan disse barrierer kan fjernes. Dette sker i en løbende dialog mellem beskæftigelsesmedarbejderen, den ledige og eventuelt andre involverede (for eksempel familienetværk og fagpersoner). 3.5 Er der grænser for, hvor længe ansættelse med løntilskud kan vare? Svar: Ja. Ledige har ret til op til 12 måneders sammenhængende beskæftigelse. Der gælder særlige regler for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, hvor ansættelsen ikke nødvendigvis skal foregå hos samme arbejdsgiver. Reglerne er beskrevet mere udførligt i Vejledning om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 53. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 95 og 102a. Vejledning nr. 9660 af 25. november 2004 om bekendtgørelse nr. 1097 af 29. oktober 2004 om ændring af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. 20

3.6 Kan kontanthjælpsmodtagere være i uafbrudt aktivering? Svar: Ja. Hvis tilbuddene er del af en jobplan, er der intet til hinder for, at en kontanthjælpsmodtager er uafbrudt aktiveret med pligt til at deltage. En person, der er aktiveret i en længere periode via vejledning, opkvalificering og virksomhedspraktik, har ikke ret til ferie, men til gengæld en friperiode på en måned. Tilbudsperioden må ikke overstige 11 måneder inden for en 12-måneders periode. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 23. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 56. 3.7 Kan forskellige former for behandling være en del af et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Svar: Både nej og ja. Beskæftigelseslovens tilbud er ikke et behandlingstilbud. Der er ikke hjemmel til at yde tilskud til sundhedsudgifter i loven så derfor nej. Men også ja fordi en række af de tilbud, der gives efter lovens kapitel 10 om vejledning og opkvalificering, er afklaringsforløb (for eksempel på revalideringsinstitutioner). Der kan undervejs i disse forløb være behov for at lægge afklarende samtaler ind med for eksempel psykologer. Man kan også forestille sig behandling af et misbrug lagt ind i forløbet. Det gør man for at afklare og forberede personen til andre tilbud eller til et almindeligt arbejde eller uddannelse med det samme. Når en jobplan i øvrigt kan indeholde behandling, kan der være tale om for eksempel behandling i distriktspsykiatrien eller andre sundheds- eller behandlingstilbud. Disse er enten finansieret over sygehuslovgivningen eller sygesikringen. Men de kan også være finansieret som behandling efter lov om aktiv socialpolitik 82. Behandlingen kan i mange tilfælde kombineres med tilbuddet efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så den ledige i ét forløb deltager i både det ene og det andet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 28. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 63. 3.8 Kan danskundervisning være del af et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats? Svar: Ja. Tilbuddet skal ifølge lovens formål være med til at udvikle, afdække eller optræne den lediges sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedet. Det kan ske som rene danskkurser eller som en kombination af projekt, praktik eller ansættelse med løntilskud og danskundervisning (herunder ordblinde-undervisning). Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 74 og 80. Lov om danskuddannelse til voksne udlændinge mv., nr. 375 af 28. maj 2003. 21

4. Tillægsydelser og anden støtte Tilbuddene: Vejledning og opkvalificering, virksomhedspraktik og løntilskud kan understøttes af lovens tillægsydelser hjælpemidler, mentorordninger og godtgørelse. Personer med et handicap, som er i et tilbud, har også mulighed for at få personlig assistance efter handicapbestemmelserne. Nogle ledige med komplekse problemer kan have behov for at få hjælp til at få dem løst. Hvis tillægsydelserne efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er relevante, kan sundhedsvæsenets behandlingstilbud tages i brug. Desuden findes der en række tilbud om familiebehandling, psykologisk bistand, fysisk træning med videre, hvor enten kommunen selv, private udbydere eller foreninger kan komme på tale. Det er vigtigt, at hjælpen koordineres ud fra et helhedssyn, ligegyldigt hvilken kombination af tilbud der sammensættes. Har borgeren for eksempel flere sager i kommunen det kunne være en beskæftigelsessag og en familiesag er det afgørende at planerne ikke står i vejen for hinanden, men trækker i samme retning. Derfor er det også afgørende, at de to afdelingers metodiske og pædagogiske overvejelser tænkes sammen tidligt i forløbet. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap.14 og 15. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 12 og 13. Lov om kompensation til handicappede i erhverv, lovbekendtgørelse nr. 55 af 29. januar 2001, kap. 5. 4.1 Hvad er et hjælpemiddel? Svar: Begrebet hjælpemiddel bruges både i serviceloven og i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. I beskæftigelsesloven er der tale om undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Formålet med hjælpemidlet er at hjælpe personen til at kunne deltage i tilbuddet. Et hjælpemiddel kan enten ydes som tilskud eller som udlån. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 76 og 77. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 126-128. 22

4.2 Hvad er en mentorordning? Svar: En mentorordning er en aftale om, at en mentor introducerer en person på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitutionen. Formålet er gennem personlig støtte at hjælpe personen til at få fodfæste på arbejdspladsen med de normer, der er en del af arbejdspladskulturen og de faglige krav, der stilles til arbejdsfunktionen. Mentorordningen er en meget vigtig støttefunktion, da den er placeret på netop det sted, hvor kommunens opfølgning og kontakt nok er vanskeligst. Ordningen er med til at forebygge problemer og kan dermed være afgørende for at forebygge fravær og fastholde personen på arbejdspladsen. Der er tale om en introduktion, der ligger ud over den, arbejdspladsen normalt forventes at tilbyde. Der er altså ikke tale om en permanent støtteperson eller personlig assistent. Kommunen betaler (typisk) en medarbejder for at introducere, vejlede og/eller oplære personen på arbejdspladsen. Opgaven kan for eksempel i mindre virksomheder også varetages af en ekstern konsulent. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 78. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 129-133. Praktiske oplysninger: Både på AF s og KL s hjemmesider finder man blanketter, som kan anvendes i forbindelse med en mentorordning: www.kl.dk og www.af.dk. 4.3 Hvor længe kan man have en mentor? Svar: Der er ikke regler for, hvor længe man kan have en mentor. Og heller ikke i hvor mange timer. Det vil altså sige, at kommunen sammen med arbejdsgiver og borger skal vurdere behovet. 4.4 Kan der ydes støtte til en mentorfunktion, efter at tilbuddet er påbegyndt? Svar: Ja, i nogle tilfælde er det en mulighed. Hvis der i begyndelsen af et forløb opstår problemer, som kan løses gennem en mentorordning, kan der ydes støtte til en mentor, når der er tale om en introduktion. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 78. 23

4.5 Hvad koster en mentorordning? Svar: Kommunen dækker arbejdsgiverens lønomkostninger for de timer, den ansatte er mentor, altså reelt set et frikøb. Betalingen er et mellemværende mellem kommune og arbejdsgiver. Hvis mentoren er en ekstern konsulent, modtager han eller hun et aftalt honorar. Der kan også bevilges tilskud til køb af uddannelse til den medarbejder, der er mentor. Staten refunderer, inden for et rådighedsbeløb, 50 pct. af en kommunes udgifter til mentorordningen. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 79 81 og 118. 4.6 Hvad er godtgørelsen, og hvad skal den dække? Svar: Kommunen kan yde en godtgørelse på op til 1.000 kr. om måneden til kontanthjælpsmodtagere, der deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering eller virksomhedspraktik. Godtgørelsen medgår til at dække den enkeltes udgifter i forbindelse med deltagelse i tilbuddet. Kommunen fastsætter generelle retningslinier for hvornår og hvor meget, der kan ydes i godtgørelse. Kommunen skal desuden informere om og tydeliggøre indholdet af retningslinierne for borgerne. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, 83. Bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats, 139. 4.7 Hvad er aktiviteter, der stabiliserer og forbedrer personens fysiske, psykiske og sociale tilstand? Svar: Ledige med problemer ud over ledighed kan have så komplekse problemer, at tilbuddene i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke i alle tilfælde er nok. Der kan være behov for behandling af fysiske eller psykiske lidelser, misbrug, familiebehandling eller udvikling af personlige eller sociale kompetencer og netværk. Man fremmer mulighederne for den ledige ved at være opmærksom på helhedsorienterede løsninger og gå på to ben i indsatsen. Det betyder, at man både satser på tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og tilbud, der afhjælper andre problemer. Et socialt eller personligt problem kan være så dominerende i en periode med ledighed, at nok så mange initiativer rettet mod beskæftigelse ikke kan stå alene. Et klassisk eksempel er alkoholmisbrug. Andre eksempler er depression, angst eller problemer med at klare hverdagen efter en vanskelig skilsmisse. Beskæftigelsesmedarbejderen skal her sammen med borgeren sørge for, at der findes andre og relevante tilbud. Det kan for eksempel ske ved, at medarbejderen henviser til andre fagfolk, andre forvaltninger eller institutioner, som har den fornødne ekspertise. 24

Der er en række umiddelbare veje at gå. Sundhedsvæsenet stiller behandling til rådighed, herunder distriktspsykiatri og misbrugsbehandling. Kommunens familieafdeling kan også tilbyde familiebehandling. Der findes en lang række private udbydere af forskellige former for behandlinger, hvoraf nogle er autoriserede og berettigede til tilskud. Der findes også væresteder og frivillige organisationer, der blandt andet tilbyder socialt samvær og i nogle tilfælde arbejdsmarkedsrettede aktiviteter. Der er ikke nogen udtømmende beskrivelse af disse andre tilbud, så her må beskæftigelsesmedarbejderen og borgeren orientere sig lokalt. Om tilbuddene skal afvikles sideløbende, eller om det ene er en forudsætning for det andet, må naturligvis afgøres individuelt. Erfaringen taler for, at man ofte med fordel kan kombinere tilbuddene. Det er ligesom mange i arbejde gør, når de for eksempel deltager i rygtræning eller supervision. Lov om social service, lovbekendtgørelse nr. 280 af 5. april 2005, afsnit III Voksne. Lov om aktiv socialpolitik, 82. 4.8 Hvad er personlig assistance? Svar: Ledige med et handicap, der er i et beskæftigelsestilbud, kan få bevilget personlig assistance. Personen kan bruges til at udføre praktiske arbejdsfunktioner i forbindelse med beskæftigelsestilbuddet. Der skal være tale om funktioner, som personen ikke kan udføre selv på grund af handicappet. Det er AF, der administrerer ordningen. Lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., kap. 3. Bekendtgørelse om kompensation til handicappede i erhverv m.v., nr. 545 af 19. juni 2003, kap. 3. 25

5. Sanktioner Formålet med at give hjælp efter beskæftigelseslovgivningen er at sætte borgeren i stand til at blive selvforsørgende. Derfor skal borgeren, efter evne, udnytte og udvikle sin arbejdsevne. Borgeren skal derfor også tage imod tilbud om arbejde eller tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Kommunen kan og skal sanktionere, hvis borgeren ikke ønsker at tage imod tilbud, modarbejder eller misligholder tilbuddet. Ud over det kan en sanktion være fremmende for den enkeltes motivation til at forbedre sine muligheder i forhold til arbejdsmarkedet. 5.1 Hvornår er kontanthjælpsmodtageren ikke forpligtet til at udnytte sine arbejdsmuligheder? Svar: I lov om aktiv socialpolitik finder man i 13, stk. 4 de 10 situationer, hvor en kontanthjælpsmodtager ikke er forpligtet til at tage imod et arbejde eller et aktiveringstilbud. De er: 1) Ikke et rimeligt tilbud. 2) Uarbejdsdygtig på grund af sygdom. 3) Afstanden mellem bopæl og arbejdssted. 4) Graviditet, barsel og adoption. 5) Manglende børnepasning. 6) Pasning af handicappet barn eller døende. 7) Friperiode. 8) Værnepligt. 9) Arbejdet omfattet af en overenskomstmæssig konflikt. 10) Arbejdet omfatter udvikling og fremstilling af krigsmateriel. Når det drejer sig om personer med andre problemer end ledighed, skal kommunen udover disse 10 situationer vurdere, om der i det enkelte tilfælde kan være andre rimelige grunde til at fritage borgeren for at udnytte sine arbejdsmuligheder. Lov om aktiv socialpolitik, 13, stk. 4 og 5. 26

5.2 Hvornår skal kommunen nedsætte hjælpen? Svar: Når en person eller dennes ægtefælle uden rimelig grund udebliver fra et tilbud. Hjælpen nedsættes forholdsmæssigt svarende til det antal timer, som den pågældende er udeblevet set i forhold til timeantallet i en måned. Dette gælder, uanset at der er tale om få timer om ugen. Hvis personen udebliver i et omfang, som må sidestilles med en afvisning af tilbuddet, skal hjælpen ophøre, så længe det er et åbent tilbud. Det er med andre ord tilstrækkeligt, at den ledige kan modtage et tilbud, hvis vedkommende henvender sig igen. Lov om aktiv socialpolitik, 39 og 41. 5.3 Hvornår skal hjælpen ophøre? Svar: Hjælpen skal stoppes, hvis ansøgeren eller ægtefællen uden rimelig grund afviser et tilbud om arbejde eller et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, så længe muligheden for at benytte et tilbud står åbent. Dette gælder også for ledige med problemer ud over ledighed. For ledige med andre problemer end ledighed bør en afvisning give anledning til en vurdering af, om der skal sættes ind med andre hjælpeforanstaltninger. Lov om aktiv socialpolitik, 10 og 41. 5.4. Hvad er et rimeligt tilbud? Svar: Det er kommunen, der vurderer om et tilbud er rimeligt. Og også om det er et tilbud, som personen kan klare. Et rimeligt tilbud indeholder et kvalificerende element og er dermed fremmende for beskæftigelse. Erfaringen viser, at et kvalificerende element ofte er udvikling af sociale kompetencer. Dette er også helt i overensstemmelse med de fælles formålsbeskrivelser for tilbud, som netop indeholder udvikling af både faglige, sociale og sproglige kompetencer. Men vurderingen af, hvilke kompetencer den ledige har behov for at udvikle, er en afvejning mellem den lediges kompetencer og behovet og mulighederne på det lokale arbejdsmarked. Tilbuddet skal desuden være i overensstemmelse med perspektiver og mål i jobplanen for at være rimeligt (dog ikke vejlednings- og afklaringsforløb med en varighed på op til 2 uger). Man kan klage til det sociale nævn, hvis et tilbud opfattes som urimeligt. SM A-26-04, SM A-5-00, SM A-2-99 og SM A-15-99. 27

5.5 Skal kontanthjælpsmodtageren fritages for aktivering, hvis personen har omfattende problemer med misbrug? Svar: Nej ikke nødvendigvis. Misbrug fritager ikke i sig selv for retten og pligten til tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Misbrugsbehandling kan i nogle tilfælde foregå samtidig med deltagelse i tilbud. Kommunen skal vurdere, om der i det enkelte tilfælde er andre forhold, som fritager den ledige fra at udnytte sine muligheder for arbejde. Der kan for eksempel være tale om en person, der er i døgnbehandling. Lov om aktiv socialpolitik, 13. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 17. 5.6 Skal kontanthjælpsmodtageren fritages for aktivering, hvis personen har problemer med helbredet? Svar: Nej ikke nødvendigvis. Medmindre borgeren ikke kan arbejde på grund af sygdommen, eller der er risiko for, at helbredet forringes, har vedkommende pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder. Kommunen skal dog vurdere, om der i det enkelte tilfælde er andre forhold, som fritager den ledige fra at udnytte sine muligheder for arbejde. Lov om aktiv socialpolitik, 13. Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kap. 17. 5.7 Skal hjælpen stoppes, hvis en kontanthjælpsmodtager ikke ønsker at indgå i en behandling, der er nødvendig for at personen kan forbedre sine muligheder på arbejdsmarkedet? Svar: Der er efter loven pligt til at udnytte arbejdsmulighederne. Der er derfor pligt til at tage imod rimelige tilbud, der kan forbedre mulighederne for at få et arbejde. Der skal i hvert enkelt tilfælde foretages en vurdering af, om en behandling kan anses for rimelig og bidrage til forbedring af arbejdsmulighederne. Almene etiske principper skal anvendes i vurderingen. SM A-26-04 og SM 0-92-94. 28

6. Aktivering eller revalidering Formålet med visitation, jobplan, kontaktforløb og tilbud er at bringe den ledige i et rigtigt job og i stand til at forsørge sig selv. Muligheden for revalidering skal undersøges, hvis en borgers arbejdsevne er nedsat, og hvis de erhvervsrettede aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke er tilstrækkelige til at bringe borgeren tilbage på arbejdsmarkedet. Vurderingen af, hvem der skal aktiveres, og hvem der skal revalideres, kan være ganske vanskelig. Det er ikke muligt at udpege bestemte persongrupper. Det afgørende er, om revalideringen er nødvendig for at give personen det kompetenceløft, der skal til for at komme i arbejde. Kommunen må derfor foretage en samlet vurdering af personen og familien, og se bredt på både helbred, den sociale situation, uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet. Perspektivet i en revalidering vil ofte være mere langsigtet end en aktivering. Selv om aktivering ikke er nok til at få en person med nedsat arbejdsevne i arbejde, er det ikke sikkert, at den ledige skal revalideres. Det er nemlig en forudsætning for revalidering, at der ikke er andre tilbud, for eksempel tilbud der hører under Undervisningsministeriets lovgivning, som kan hjælpe den ledige ind på arbejdsmarkedet. Ledige, der ønsker at uddanne eller omskole sig, skal derfor som udgangspunkt bruge de almindelige uddannelses- og arbejdsmarkedsordninger. I behandling af sager om revalidering skal kommunen anvende arbejdsevnemetoden. Hvis revalideringsbehovet er blevet konstateret, men der af forskellige årsager ikke kan udarbejdes en realistisk jobplan, må man konstatere, at revalidering er en mulighed, men ikke en gennemførbar mulighed. I det tilfælde kan aktiveringen fortsætte. Lov om aktiv socialpolitik, 46. Vejledning om lov om aktiv socialpolitik, nr. 39 af 5. marts 1998, pkt. 234-235. Bekendtgørelse om arbejdsevnemetoden. 29