AKTIVE & LEVENDE BYLANDSKABER BIANCA MARIA HERMANSEN Byarkitekt MAA, Urban Designer urban livability, urban kropskultur, demokratisk byudvikling PhD Center for Idræt & Arkitektur, Arkitekskolen Projekt: Urban Kropskultur freelance urban designer Gehl Architects rådgiver & byrumskonsulent demokratisk design ekstern lektor & vejleder -LIFE, Københavns Universitet -Det Kongelige Kunstakademi Arkitektur -Danish Institute for Study Abroad - University of Washington, Seattle World Population Distribution Over Time Source: UN, 2006 1
87% af danskerne bor i byer 87% af danskerne bor i byer Bymiljøets primære karakteristika er design 2
-Hvordan vælger vi at designe bymiljøet? Vi kan designe en by fuld af aktive & levende byrum Men det nytter ikke hvis byudviklingen ikke også er det 3
Det hele starter med at forstå menneskers adfærd og behov Kulturer er forskellige Klimaer er forskellige 4
Men mange aspekter omkring menneskelig adfærd er universelle Byen må designes efter hvordan mennesker opererer, navigere, bruger og forstår nærmiljøet Byudvikling handler derfor om meget mere end byudvikling! Det handler om hvilken type by vi vælger at bygge 5
En by fyldt af objekter...eller En by fyldt af ansigter 6
2 niveauer aktive & levende byer: 1: Byudvikling 2: Byrum Betragt altid byen som menneske habitat WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL 7
Helse er et målbart parameter for livskvalitet Hvordan designer man livskvalitet? Hvordan faciliterer man livskvalitet? 8
WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Mange små parker er bedre end få store! Hvis afstanden er 300 meter fra boligen bruges parken 2,7 x pr uge. Hvis afstanden er 1000 meter, bruges parken 1 x pr uge. OBS! Brugerne kompenserer ikke for manglen af grønne områder i deres nærområde, ved at besøge grønne områder længere væk. Grahn & Stigsdotter 2003 Det kan konkluderes at ældre der dagligt tilbringer tid i parklignende omgivelser får et bedre helbred Stine Holm 2000 9
Uanset aktiviteten Flere undersøgelser har påvist tydelig sammenhæng mellem børns sproglige funktionsniveau og deres grov- og finmotorik. Herskind M., Moser T., 2005/2 Flere undersøgelser anbefaler særligt mere udeundervisning, som en måde at udvikle hverdagsbrug af parken. Toftager og Christensen for Syddansk Universitet, Københavns Universitet og Odense Kommune 10
BaNanna Park Udeundervisning: 2. klasse idræt 2x ugen BaNanna Park Udeundervisning: 7. klasse idræt 2x ugen 2/3 af projektet er parkdesign 11
1/3 af projektet er social forankring af parken! BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere BaNanna Park Nye aktivitesmuligheder = nye brugere 12
BaNanna Park Hele kvarterets absolutte yndlingspark! WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Der er statistisk belæg for, at jo tættere på en park folk bor, jo mindre stressede er de i deres hverdag. Grahn et al., 2003; Kaplan et al., 1998; Ulrich et al., 1991 Det er sammenhæng mellem tid brugt i parker og lavt stressniveau Hansen et al., 2005 13
Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed For at kompensere for mentale træthed (udbrændthed og stress) skal den styrede opmærksomhed hvile. Det sker ved stimulering af den spontane opmærksomhed. Kaplan & Kaplan Den styrede opmærksomhed bliver brugt i sociale sammenhænge, hvor vi får input fra vores omverden. Konstant er vi nødt til at forholde os til de informationer, vi modtager. Overdynges mennesker af informationer uden at have mulighed for at koble af, resulterer det ofte i udbrændthed eller stress. Ophold i grønne omgivelser fordrer en spontan opmærksomhed i modsætning til en styret opmærksomhed Effekten opnås, fordi den spontane opmærksomhed ikke kræver nogen anstrengelse og aktiveres fordi det grønne biologisk-instinktivt fascinerer. Kaplan & Kaplan 14
Sammenhæng mellem parker og livskvalitet: Reduceret stress niveau Øget fysisk aktivitet WHOs helsedefinition: FYSISK PSYKISK & SOCIAL Det kan dokumenteres at bolignære parker, der faciliterer social interaktion også faciliterer social netværksdannelse og faciliterer dermed social kapital 15
Personer fra gangvenlige område besidder mere social kapital end personer fra bilafhængige områder. I gangvenlige områder kender man oftere sin nabo, deltager i politiske og demokratiske aktiviteter, har mere tillid til andre og er mere engageret i socialt arbejde. Leyden, 2003 Er børn uafhængige i deres mobilitet, kan de møde nye mennesker, nye steder og opbygge egne sociale netværk. Roessler, 2003 Facilitering af social kapital: Borde, bænke, bålpladser mv. fungerer som væresteder, hvor personer mødes og plejer allerede etablerede kontakter (Putnam: bonding) 16
Facilitering af social kapital: Legepladser, boldbaner, udekøkkener mv. er mødesteder, hvor mennesker knytter bånd til ubekendte relationer og naboers naboer (putnam: bridging) Facilitering af social kapital: samlingssteder fx parker, pladser og idrætsanlæg faciliterer organiserede aktiviteter, hvor interessefællesskaber etableres på tværs af magthierarkier og kulturelle forskelle (putnam: linking) Opsummering byudvikling helsekonsekvens: livskvalitet & det byggede miljø 17
Lige adgang til parker og rekreative byrum balancerer social ulighed i helse! Opsummering byudvikling helsekonsekvens: livskvalitet & det byggede miljø Hverdagsaktiviteter (fx cykle på arbejde) balancerer social ulighed i helse 18
55% af Københavnerne cykler til og fra arbejde/studie hver dag. Uanset socio-økonomisk baggrund! Uanset helsesadfærd og livsstilspreferencer! 19
Associativ livsstilsudveksling: -den nonverbale interpersonelle kropsligt-rumlige livsstilsudveksling Destination + Attraktion: facilitering af associativ livsstilsudveksling Destination 20
Destination Attraktion Destination + Attraktion: facilitering af associativ livsstilsudveksling Destination Attraktion 2 niveauer aktive & levende byer: 1: Byudvikling 2: Byrum 21
Betragt byrummet som en bylivs aktivator 22
HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional HAJER & REIJNDORP IN SEARCH OF NEW PUBLIC DOMAIN MonoFunctional vs MultiFuctional 23
MultiUse MultiUse Amager Strandpark -en aktiv & levende park MultiUse 24
Amager Strandpark -en aktiv & levende park MultiUse Amager Strandpark -en aktiv & levende park Amager Strandpark -en aktiv & levende park 25
Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet Amager Strandpark Aktivitetsdiversitet = Brugerdiversitet 26
Amager Strandpark -en aktiv & levende park Det aktive & levende byliv! Opsummering byudvikling 3 forhold der fremmer et aktivt sundt byliv Inden for byplanlægning eksisterer særligt tre forhold, der er afgørende for at fremme brugen af parker i et helseperspektiv: NÆRHED kort afstand mellem der, hvor folk bor og opholder sig, og nærmeste grønne område. 300 m til lommeparker og 3 km til bynære landskaber ADGANG let adgang til områderne (fysisk såvel som socialt!) KVALITET de grønne områder skal indeholde de kvaliteter brugeren efterspørger. 27
Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: En interessant by er en livskvalitativ by Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Udnyt solen D-vitamin mangel kan forsage depression og angst og stress. D-vitamin kan fås gratis fra solen! Sollys er stadig på gennemsnitlig 50% effekt i skyggen! Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Læ for vinden En læbeplantning, der er tæt forneden, påvirker vinden i en afstand af op til 20 gange plantningens højde. Modsat bygninger, slipper læbeplantninger en del af vinden igennem, så ubehagelige hvirvelvinde undgås på læsiden. 28
Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Microklima: Læ for regn & Sne Faciliter en vinterby! Faciliter en 24-7-365 by! Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Husk sæsonerne! Markering af sæsoner giver en rumligt forankret tidsfornemmelse Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: Husk belysning! Ca 50% af den tid vi har fri i løbet af et år er det mørkt 29
Aktive & levende bylandskaber: brugerne efterspørger: antiautoritære, kulturelle, kreative, selvdefinerede oplevelser 30
Rebskoven på Carlsberg: Et særligt godt sted! Livskvalitet handler om menneskers trivsel nu og her - Lokale sted Den gode by er bygget af gode steder 31
32