NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE Attaveqarnermut, Avatangiisinut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Infrastruktur, Miljø og Råstoffer Landstingets medlemmer /Her EM2008/76: Svar på ordførerindlæg Onsdag den 24. september 2008 fremlagde Landsstyret punkt 76, der omhandler forslag til landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til udkast til Protokol af 2000 om Beredskab, Bekæmpelse og Samarbejde vedrørende Forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer (OPRC/HNS 2000). Jeg vil med nedenstående besvare de spørgsmål, der blev fremsat under debatten. Siumut bemærker, at Danmarks tiltrædelse af Protokol af 2000 sker ved en - ændring i en teknisk meddelelse I henhold til lov om sikkerhed til søs har Søfartsstyrelsen i meddelelse, kapitel XXI, regel 37 af 1. oktober 2006 foreskrevet, at Ethvert olietankskib på 150 bruttoton og derudover og ethvert andet skib med en bruttotonnage på 400 og derudover skal være forsynet med en nødplan for olieforurening. Denne meddelelse skal udvides til også at gælde risikable og skadelige stoffer, og - ændring i bekendtgørelse Bekendtgørelse nr. 235 af 1. april 1997 om udarbejdelse, indhold og godkendelse af skibsberedskabsplaner ved olieforurening. Bekendtgørelsen skal ændres til også at omfatte risikable og skadelige stoffer. 9. oktober 2008 Sags.nr. 2008-009835 Dok.nr.93334 Postboks 909 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 54 00 Fax +299 34 54 10 aan@gh.gl www.nanoq.gl/aan Forslag til Landstingsbeslutning om Grønlands Hjemmestyres udtalelse til forslag til anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs blev behandlet på Forårssamlingen 2008, som punkt 99. Forslaget blev vedtaget og lov om sikkerhed til søs er derved blevet sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, der trådte i kraft den 15. september 2008. Hvis Grønland tiltræder Protokol af 2000, skal lov om sikkerhed til søs, der trådte i kraft den 15. september 2008, ændres, og sættes i kraft ved kongelig anordning, så farlige og giftige stoffer omfattes. Jeg kan endvidere oplyse, at der på Forårssamlingen 2008 blev vedtaget, at der skulle arbejdes for at Grønland kunne få sin egen lov om sikkerhed til søs. Landsstyret kan informere om, at det forventes, at arbejdet med en lov om sikkerhed til søs for Grønland igangsættes i 2009. Atassut anmoder Landsstyret om at undersøge, om den danske stat er forpligtet til at stå til ansvar for beredskab og bekæmpelse af forurening uden for 3 sømil græn- 1/5
sen, hvis Grønland tiltræder Protokol af 2000, samt om den danske stat skal dække omkostningerne for bekæmpelse af forurening uden for 3 sømil grænsen. I forhold til 3 sømil grænsen kan Landsstyret oplyse, at den danske stat har ansvaret for forureningsulykker uden for 3 sømil grænsen. Forsvarsministeriet har det operative ansvar for maritim miljøovervågning, og ligeledes har Forsvarsministeriet i samarbejde med Landsstyret og andre myndigheder, forsvarsministeren bemyndiger dertil, ansvaret for bekæmpelse af olie- og kemikalieforurening af havet uden for Grønlands søterritorium, hvilket vil sige uden for 3 sømil grænsen. Grønlands Kommando varetager i det daglige alle opgaver omkring miljøovervågning i Grønland, herunder forureningsulykker - og uheld, jf. Grønlands Kommandos beredskabsplan af marts 2007 for bekæmpelse af forureningsulykker og uheld i grønlandske farvande uden for det kystnære grønlandske område. Hvad angår afgrænsningen af havmiljøet i henhold til beredskab inden for 3 sømils grænsen, kan det oplyses, at der i Grønland er et søterritorium, der går ud til 3 sømil og en eksklusiv økonomisk zone, der går ud til 200 sømil. Havet uden for søterritoriet på 3 sømil, herunder den eksklusive økonomiske zone, henhører under de danske myndigheders kompetence, henholdsvis Miljøministeren for så vidt angår lovgivningen og Forsvarsministeren for så vidt angår den operative myndighed, jf. anordning nr. 1035 af 22. oktober 2004 om ikrafttræden for Grønland af lov om beskyttelse af havmiljøet. Endvidere ønsker Atassut at få besvaret hvilke forpligtelser Grønlands Hjemmestyre kommer til at stå til ansvar for, hvis Grønland tiltræder Protokol af 2000. Hertil kan Landsstyret oplyse, at Grønland kan blive forpligtiget til at skulle uddanne personale indenfor beredskabsområdet og eventuelt anskaffe sig yderligere materiale, hvis der er behov herfor. På nuværende tidspunkt er der ikke veludviklede teknologier til opsamling af andre kemikalier end dem, der flyder. De stoffer, der flyder, er som regel ufarlige og kan opsamles af det allerede anvendte materiel, der anvendes til opsamling af olie. Udgangspunktet for beredskab til bekæmpelse af forureningsulykker forårsaget af farlige og giftige stoffer er således olieberedskabet. Dog kan der opstå særlige bekæmpelsessituationer, hvor det vil være nødvendigt med personelbeskyttelsesudstyr. Dette vil dog være yderst sjældent, da det vil kræve et spild af kemikalie, der på samme tid er miljøskadeligt og for eksempel sundhedsskadeligt, samt opføre sig således i det marine miljø, at det er muligt at bekæmpe (det skal flyde). Dette sker yderst sjældent, jf. Forsvarsministeriets rapport. 1 1 Jf. side 57 i Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø, udarbejdet af Forsvarsministeriet i 2008. 2/5
Hvis Grønland tiltræder Protokol af 2000, kan Grønland blive forpligtet til at yde assistance til andre stater ved bekæmpelse af farlige og giftige stoffer, hvis der opstår et behov herfor. Det kræver, at Grønland får uddannet personel, så Grønland kan yde assistance til andre stater. Inuit Ataqatigiit bemærker, Landstyret ikke kan sige, hvad det vil koste at tiltræde Protokol af 2000, hvorfor Inuit Ataqatigiit anfører, at det bør undersøges. Landsstyret kan nævne, at det ikke kan siges, hvad det eventuelt vil koste i fremtiden at have tiltrådt Protokol af 2000. Dog kan Landsstyret anføre, at størstedelen af de kemikalier, der falder ind under farlige og giftige stoffer, opløses relativt hurtigt, hvilket ikke gør det muligt at opsamle kemikalierne. De kemikalietyper, der flyder, er som regel ufarlige og kan opsamles med det samme materiel, der anvendes til opsamling af olie. Risikoen for kemikalier, som er mulige at bekæmpe er forholdsvis lille (ca. 1 gang pr. 1.000 år), jf. Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø, side 6. 2 Der er ikke nogle markante teknologiske gennembrud i forhold til bekæmpelse af kemikalieudslip til søs, end de allerede anvendte til bekæmpelse af olie. Den vigtigste konklusion fra Forsvarsministeriets rapport er, at bekæmpelse af kemikalieforureningsulykke til søs alene kan ske i tilfælde, hvor kemikaliet flyder på overfladen, og derfor kan opsamles med det samme mekaniske grej, som anvendes til opsamling af olie fra havoverfladen, når personellet iklædes passende personligt beskyttelsesudstyr, jf. side 61 i Forsvarsministeriets rapport. 3 Det indebærer, at der ikke er nogle øgede økonomiske konsekvenser ved at tiltræde Protokol af 2000 på nuværende tidspunkt. Der kan dog komme øgede udgifter, hvis der kommer ny teknologi, der kan anvendes til at bekæmpe kemikalieudspil til søs, men dette er ikke en aktuel situation, da der ikke er nye teknologier tilstede. Demokraterne ser gerne, at det belyses hvilke økonomiske konsekvenser en yderligere forpligtelse i form af Protokol af 2000, vil indebære for beredskabet. Landsstyret kan nævne, jf. ovenstående, at der ikke vil være nogle yderligere økonomiske konsekvenser på nuværende tidspunkt ved at tiltræde sig Protokol af 2000. Som det er nu udarbejdes der allerede beredskabsplaner for skibe, samt for havne og olieterminaler i det omfang det findes nødvendigt. Der er lavet havnesikringsplaner for alle havne i forbindelse med terrorsikringen af havnene. Det er den lokale havnemyndighed, der varetager opgaven. 2 Jf. side 6 i Forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø, udarbejdet af Forsvarsministeriet i 2008. 3 Jf. side 61 i forsvarsministeriets kapacitetsundersøgelse vedrørende havmiljø, udarbejdet af Forsvarsministeriet i 2008 3/5
Kattusseqatigiit Partiiat anfører, at Kattusseqatigiit Partiiat regner med, at Landsstyret via repræsentationen deltager i den omtalte konference. Landsstyret forstår det som den afholdte IMO konference fra den 9-15. marts 2000, hvor protokollen blev godkendt. Landsstyret kan nævne, at Landsstyret ikke selv deltager i IMO- konferencer, men at Søfartsstyrelsen i Danmark deltager på vegne af blandt andet Landsstyret. Landsstyret bliver orienteret både før og efter en IMO konference, hvor Landsstyret kommer med bemærkninger til emnerne, der bliver behandlet på IMO konferencen, hvis det er relevant. Det er sjældent Landsstyret selv deltager, men hvis der et behov for det, er Landsstyret repræsenteret via repræsentationen i Danmark. Kattusseqatigiit Partiiat spørger endvidere til, hvor man er nået med sagen om oprydningen efter amerikanernes massive forurening under 2. verdenskrig samt derefter. Jeg kan til Kattusseqatigiit Partiiat spørgsmål meddele, at Landsstyret har igangsat udredningsprojektet Aktivitets- og affaldskortlægning i det åbne land i samarbejde med Miljøstyrelsen i Danmark. Projektets 1 fase er afsluttet og havde til formål at sammenfatte eksisterende viden om mængder, typer og beliggenhed af affald i det åbne land. Projektets 2 fase har til formål at komme med forslag til en klassificering af efterladenskaberne efter miljømæssig, æstetisk og kulturhistorisk betydning samt opstille kriterierne for denne klassificering. Derudover skal projektet også fremkomme med en beskrivelse og vurdering af relevante metoder til afhjælpning af problemer opstået som følge af efterladenskaberne under hensyntagen til miljø og økonomi. Endelig skal projektet munde ud i et forslag til en plan for håndtering af efterladenskaberne i det åbne land. Denne plan skal samtidig angive et overslag over de økonomiske konsekvenser, der vil være forbundet ved en oprydning. Projektets fase 2 har desværre været forsinket, men Miljøstyrelsen har en forventning om, at rapporten for fase 2 er færdig ultimo 2008. I projekts 1 fase blev der identificeret 630 lokaliteter, hvor de afsluttede aktiviteter kan have medført efterladt affald i varierende omfang. Fase 2 vil være en hjælp til at afgøre, hvorvidt, der ud fra miljømæssige betragtninger er behov for en oprydning på alle lokaliteterne. Projektet Aktivitets- og Affaldskortlægning i det åbne land rejser dog en lang række spørgsmål, hvoraf det væsentligste vil være, hvem der skal betale dels for oprydningen, men også for eventuelle forureningsundersøgelser og en efterfølgende monitering. For så vidt angår en oprydning efter USA s militære tilstedeværelse i Grønland, har amerikanerne i forbindelse med forhandlingerne omkring aftalekomplekset til F51- aftalen tilkendegivet, at de ikke agter at gå ind i konkrete oprydningsprojekter på de 4/5
lokaliteter, hvor de har haft aktiviteter. Dette begrundes bl.a. med, at USA har afgivet ansvaret for de pågældende lokaliteter efter aftale med Danmark i overensstemmelse med de dagældende standarder, at lokaliteten i en årrække har været uden for USA s ansvar, og at dette kan danne præcedens andre steder i verden, hvor USA har haft militær aktivitet. Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender har tidligere over for Danmark understreget, at ansvaret for de amerikanske efterladenskaber i det åbne land uden for forsvarsområdet ved Pituffik efter grønlandsk opfattelse påhviler Danmark. Med hensyn til Dundas forventer Dundas Arbejdsgruppen 4 i løbet af de kommende måneder at kunne afslutte sit arbejde med at forberede et beslutningsgrundlag for mulige miljøafbødende foranstaltninger på de tidligere lossepladser på Dundas. Beslutningsgrundlaget vil herefter blive forelagt til politisk behandling i Landsstyret og den danske regering. Når den politiske beslutning vedrørende miljøindsatsen ved lossepladserne på Dundas er truffet, igangsættes arbejdet omkring detailprojektering og gennemførelse af en udbudsrunde omkring den praktiske gennemførelse af oprydningsarbejdet. Med venlig hilsen Kim Kielsen 4 Dundas Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Miljøstyrelsen i Grønland, Miljøstyrelsen i Danmark, Finansministeriet samt Qaanaaq Kommune. 5/5