Ahl Drænlaug blev oprettet i 2014, og har spillet en meget aktiv rolle i sagernes behandling.

Udskrift af kendelsesprotokollen KENDELSE Afsagt den 2. marts 2018 Taks (R) 1/2014, Taks (R) 5/2014 og Taks (R) 8/2015 Syddjurs Kommune Indsigelser vedrørende fordelingen af vedligeholdelsesomkostningerne vedrørende drænsystemet Ahl II, Ahl III og Ahl V i Ebeltoft Ved kendelse af 21. maj 2015 traf taksationskommissionen i sagerne Taks (R) 1/2014 og (R) 5/2014, der vedrører drænsystemet i Ahl, Ebeltoft, afgørelser vedrørende lodsejernes forpligtelser til at deltage i vedligeholdelsen af drænsystemet. Drænsystemet blev oprindeligt etableret som landbrugsdræn i perioden 1930 35. Ved en landvæsensnævnskendelse fra 1972 blev der efter en udstykning i sommerhusgrunde i området taget stilling til den fremtidige vedligeholdelse af drænsystemet, som den daværende Ebeltoft Kommune skulle forestå og fordele efter en partsfordelingsplan. Drænsystemet blev inddelt i 5 områder, Ahl I, Ahl II, Ahl III, Ahl IV og Ahl V. Ahl Drænlaug blev oprettet i 2014, og har spillet en meget aktiv rolle i sagernes behandling. Kendelsen af 21. maj 2015 vedrørte klager fra Niels Christian Madsen, Ahlvej 22, 8400 Ebeltoft, der er lodsejer i område Ahl V (Taks (R) 1/2014), og lodsejerne Helle og Erik Sejersen, Mejsevej 12, 8400 Ebeltoft på egne vegne og på vegne af Inger og Hans Lundberg, Stillidsvej 20 Mogens Jensen, Stillidsvej 18 Henriette og Taale Arsted, Spovevej 11 Henrik Thomsen og Helle Riis, Spovevej 7 Per Brændbyge og Lille Hansen, Spovevej 3 og 5, der er lodsejere i Ahl III. 1

Kendelsen tog stilling til Syddjurs Kommunes fordeling af udgifter, som kommunen havde afholdt vedrørende drænsystemet. Der blev endvidere taget stilling til, om kommunens udgifter til forundersøgelse og projektering af en udskiftning af drænrør med drænrør med en større dimension kunne opkræves hos lodsejerne i en situation, hvor kommunens beslutning om projektet blev ophævet af Natur- og Miljøklagenævnet. Klagerne blev behandlet i henhold til bestemmelserne i vandløbsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1208 af 30. september 2013. Kendelsen tog mere konkret stilling til 3 klager: En klage over Syddjurs Kommunes afgørelse af 3. oktober 2013 om ny partsfordeling efter udstykningen af området omkring Spovevej (Ahl III) og to klager over kommunens afgørelse af 8. november 2013 vedrørende renovering af drænsystemet. Om kommunens afgørelse af 3. oktober 2013 om partsfordeling af omkostninger til vedligeholdelse af drænsystem. hedder det i kendelsen: Efter udstykningen af området omkring Spovevej har Syddjurs Kommune udarbejdet en fordeling af parterne på baggrund af den oprindelige fordeling fra 1972. Denne fordeling blev i sin tid udarbejdet af Hedeselskabet ud fra de i Landvæsensnævnskendelsen af 15. nov. 1972 opsatte retningslinier for partsfordelingen. Den nye fordeling skyldes, at man ikke har fulgt den oprindelige plan for områdets udstykning, der var medtaget i fordelingskendelsen fra 1972. Afgørelserne af 8. november 2013 var truffet efter vandløbsloven og tog stilling til godkendelse af et projekt for renovering af hoveddrænledningen for områderne Ahl III, IV og V. Ved den ene afgørelse bestemte kommunen, at der ved fornyelse af ledningerne skulle man følge funktionspraksis ved dimensionering af ledninger i jord for at tage højde for klimaforandringerne. Derfor skulle ledninger, der skulle fornyes, opdimensioneres, hvor det beregningsmæssigt vurderedes påkrævet. Det fremgår af afgørelsen, at denne er truffet i forbindelse med et drænprojekt, hvor hovedledningen skulle graves op og en ny betonledning nedlægges. Der skulle endvidere etableres en ny drænledning langs ledningstracét for ikke at forringe afvandingen, når betonledningen blev gjort tæt. Omkostningerne ved renoveringen, der omfattede sommerhusområderne III, IV og V, skulle de lodsejere, der havde gavn af projektet, deles om, hvor kommunen ville anvende den fordeling, der er angivet i landvæsenskommissionskendelsen fra 1972. 2

Ved den anden afgørelse bestemte kommunen, at den eksisterende omkostningsfordeling i landvæsenskommissionskendelsen fra 1972 fortsat skulle være gældende. Det fremgår ikke, hvilken betydning ændringen af 3. oktober 2013 skulle have. I taksationskommissionens kendelse hedder det: Det følger af Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse af 8. januar 2015, at en udskiftning af hoveddrænene i sommerhusområdet til dræn med større dimension er en regulering, som ikke kan gennemføres som en vedligeholdelsesforanstaltning i henhold til kendelsen fra 1972. Da kommunens afgørelse er ophævet, bortfalder spørgsmålet om lodsejernes bidrag til foranstaltningen. Natur- og Miljøklagenævnets afgørelse indebærer, at udgifterne ved de foranstaltninger, som kommunen allerede har afholdt med henblik på et sådant projekt, ikke kan anses for vedligeholdelsesudgifter, og derfor heller ikke kan pålignes lodsejerne efter den gældende partsfordeling. De foreliggende oplysninger giver ikke grundlag for at angive eller anslå størrelsen af disse udgifter, men nok, at Syddjurs Kommune i et vist omfang har pålagt lodsejerne udgifter hertil. Syddjurs Kommune må gennemføre en regulering af de beløb, lodsejerne er blevet pålagt, således at alene udgifterne til vedligeholdelsen af det eksisterende drænsystem (fremhævet her) belastes lodsejerne. Kommunens afgørelse om en ny fordeling kan i givet fald indbringes for taksationskommissionen. Der er ikke sket en udvidelse af sommerhusområdet i forhold til den i kendelsen af 1972 forudsatte udstykning, men det må efter de foreliggende oplysninger lægges til grund, at de udstykkede grundes antal blev reduceret med 1, uden at baggrunden herfor er oplyst. Da der allerede i landvæsensnævnskendelsen fra 1972 blev taget højde for udstykningen af arealet nord for Spovevej, foreligger der ikke en situation som anført i vandløbslovens 67. Det er ikke i kendelsen overladt kommunen at ændre partsfordelingen. Kommunen kan således ikke relaksere ejendomme fra deltagelsen i vedligeholdelsesforpligtelsen, og kan heller ikke ændre den konkrete fastsættelse af antallet af anparter for de enkelte ejendomme. Kommunen har imidlertid ikke været afskåret fra som lodsejer at ændre fordelingen af anparter på grunde, som kommunen fortsat ejede, så længe en sådan ændring ikke påvirkede det samlede antal anparter og dermed størrelsen af den vedligeholdelsesforpligtelse, der efter kendelsen var pålagt de øvrige ejendomme. Det samme må gælde, såfremt antallet af kommunens grunde ved den endelige udstykning blev forøget eller som sket formindsket i forhold til, hvad der var forudsat i 1972. Kommunen har heller ikke været afskåret fra i medfør af 67 at foretage en ændring af den partsfordeling, der var fastsat i kendelsen fra 1972 i anledning af, at der blev udstykket én grund mindre end forudsat. Der er ikke i afgørelsen af 3. oktober 2014 nærmere redegjort for baggrunden for og hjemlen til at ændre partsfordelingen. Det fremgår heller ikke, om almindelige forvaltningsretlige regler om partshøring har været iagttaget. Det er endvidere uklart, hvorledes de udstykkede grunde indtil afgørelsen har deltaget i vedligeholdelsesudgifterne. Det er således uklart, om udgifterne er afholdt af kommunen (med tvivlsom hjemmel), om udgifterne rent faktisk har været afkrævet de berørte lodsejere, eller om udgifterne er overvæltet på de øvrige lodsejere. Det er et civilretligt spørgsmål, som taksationskommissionen ikke kan 3

behandle, om kommunen på nuværende tidspunkt flere eller muligt mange år efter salget af grundene som grundsælger kan overvælte de i kendelsen af 1972 fastsatte parter på grundkøberne, som det i øvrigt var forudsat i kendelsen. Under disse omstændigheder må taksationskommissionen konstatere, at kommunens afgørelse af 3. oktober 2013, der vedrører de berørte lodsejeres forpligtelse til at deltage i vedligeholdelsen af drænsystemet, lider af sådanne mangler, at afgørelsen må ophæves. Thi bestemmes: Syddjurs Kommune skal anerkende, at udgifterne til forundersøgelser og projektering af projektet til udskiftning af eksisterende rør med rør i en større dimension, og som ikke har haft karakter af sædvanlig vedligeholdelse af drænsystemet, ikke må belastes lodsejerne efter den i kendelsen af 15. november 1972 fastsatte partsfordeling. Syddjurs Kommunes afgørelse af 3. oktober 2013 om ændring af den i kendelsen af 1972 fastsatte eller forudsatte partsfordeling ophæves. Efter afsigelsen af kendelsen har taksationskommissionen modtaget yderligere henvendelser, herunder fra Ahl Drænlaug, der repræsenteres af Peter Egestad, og taksationskommissionen har holdt møde med de involverede parter den 25. januar 2017. Efter det foreliggende drejer uenigheden mellem Syddjurs Kommune på den ene side og nogle lodsejere og Ahl Drænlaug på den anden side om følgende: Ahl V Syddjurs Kommune orienterede i brev af 8. juni 2016 lodsejerne i drænområdet om den afsagte kendelse. Det beløb pr. part, der tilbageføres vedrørende Ahl III, Ahl IV pg Ahl V fremgår. I mail af 13. juni 2016 meddelte Peter Egestad, at opgørelsen vedrørende Ahl V ikke kunne godkendes. Uenigheden vedrører opkrævningen for 2014, der omfatter arbejder, der er udført i 2012 og 2013. Det fremgår af korrespondancen, at kommunen har refunderet et beløb vedrørende område V, der var blevet pålagt lodsejerne, bortset fra et beløb på 83.568,65 kr., som kommunen har anført relaterer sig til en reparation af hovedledningen på marken ud for Chr. Madsens ejendom (Ahlvej 22), hvor en traktor sank i jorden. Ud over dette beløb er der opkrævet 30.352,92 kr. vedr. spuling. Beløbene skal tillægges moms og administrationsbidrag. I mail af 14. juni 2016 oplyste Syddjurs Kommune, at 2 medlemmer af Ahl Drænlaug havde klaget over kommunens refusion, hvorfor sagen blev indbragt til taksationskommissionens behandling. Drænlauget har anført, at det ikke nærmere kan konstateres, hvad beløbet mere konkret omfatter og drænlauget formoder derfor, at der er tale om an- 4

læg af dræn, hvor omkostningerne er pålignet lodsejerne og derfor skal tilbagebetales til lodsejerne. Ahl III Den 31. august 2016 traf Syddjurs Kommune en afgørelse om partsfordeling af omkostninger til vedligeholdelse af fælles drænsystem. Afgørelsen gik ud på, at ejendommen Stillidsvej 16 (matrikel nr. 112 hd Ebeltoft Markjorder) blev pålignet at bidrage med 4 parter, og samtidig blev Syddjurs Kommunes parter reduceret tilsvarende, således at det samlede antal parter forblev 544. Det hedder i afgørelsen, der er stilet til Helle Sejersen: Sommerhusområdet på Ahl er generelt vandlidende, hvorfor der er behov for afvanding. Afvandingen foretages via 5 drænsystemer, som Syddjurs Kommune vedligeholder på grundejernes regning ud fra en partsfordeling, der er fastlagt i Landvæsensnævnets kendelse fra 1972. Denne partsfordeling er baseret --- på et nytteprincip. --- Området ved Spovevej og Stillidsvej var oprindelig ejet af daværende Ebeltoft, nu Syddjurs Kommune. I 1972-kendelsen blev alle ikke-solgte grunde sat i parter, hvorefter kommunen efter evt. salg kunne påligne køberen ejendommens parter. Udstykningen ved Spovej og Stillidsvej fulgte imidlertid ikke den oprindelige plan for områdets udstykning, hvorfor Landinspektørfirmaet Kjær på vegne af Ebeltoft Kommune i 2006 udarbejdede en ny partsfordeling på grundlag af 1972- kendelsens principper som ovenfor beskrevet. Denne partsfordeling blev ved en fejl ikke meddelt de nye ejere da udstykningens parceller blev solgt på trods af at kendelsen for 1972 er tinglyst på ejendommene. I 2013 pålagde Syddjurs Kommune derfor grundejerne at respektere partsfordelingen, hvilket blev påklaget til taksationskommissionen. Taksationskommissionen ophævede i maj 2015 kommunens afgørelse om grundejernes deltalelse i drænets vedligeholdelse, da man fandt, at afgørelsen led af visse mangler. Syddjurs Kommune har nu gennemåget sagens materieale, og finder at den tidligere oplyste partsfordeling er beregnet korrekt, hvorfor den pålignes udstykningens grundejere på ny. Ejendommen Stillidsvej 16 afvandes til drænsystemet Ahl III, der udgøres af 544 betalende parter, hvoraf Syddjurs Kommune ejer 89 parter. Fordi udstyknngen ved Spovevej og Stillidsvej pålignes med i alt 59 parter til Ahl III s vedligeholdelse, vil antallet af Syddjurs Kommunens parter derfor blive reduceret tilsvarende fra 89 til 30 parter. Klagevejledning Denne afgørelse kan ikke påklages til anden administrativ myndighed, men kan indbringes for domstolene. 5

Taksationskommissionen går ud fra, at tilsvarende brev er sendt til de øvrige grundejere i den pågældende udstykning. I mail af 29. september 2016 indbragte Ahl Drænlaug på vegne en gruppe grundejere afgørelsen for taksationskommissionen og bemærkede, at kommunen havde afslået at sende grundejernes indsigelse til taksationskommissionen. Sammen med mailen blev fremsendt mailkorrespondance mellem Syddjurs Kommune og drænlauget. Af en mail fra kommunen af 23. september 2016 fremgår det, at vi omfordeler blot partsfordelingen for et areal, der tidligere var ejet af kommunen og nu er solgt til en række grundejere. Det fremgår klart af kendelsen fra 1972, at dette må man godt ja, man havde ligefrem forudset det. Det er ligeledes vores advokats holdning, at man ikke kan klage over den nye fordeling af betalende parter i udstykningen, da forholdet burde være kendt af køberne og i hvert fald af køberens egen advokat/rådgiver. Som følge heraf kan man ikke klage til hverken miljø- og naturklagenævnet eller Taksationskommissionen da det grundlæggende er en civil sag. Som bekendt blev der i 2005/2006 gennemført en reguleringssag efter vandløbsloven for udstykningen, og denne reguleringssag var tilknyttet en beregning af partsfordelingen efter de principper, som er anført i 1972-kendelsen. Denne partsfordeling blev desværre ikke meddelt de nye ejere ved salget. Jeg gætter på, at det skyldes kommunalreformen, hvor medarbejderne i Ebeltoft Kommune fik nye opgaver eller andre jobs. På mødet den 25. januar 2017 gav Syddjurs Kommune udtryk for, at spørgsmålet ikke kan behandles af taksationskommissionen, da tvisten ikke vedrører et betalingsspørgsmål, men at få rettet op på en fejl, der blev begået i forbindelse med udstykningen, hvor det blev forsømt at få overført kommunens anparter på de udstykkede parceller. Ahl II I et mailbrev af 23. juli 2015, der er journaliseret som Taks (R) 8/2015 rettede Peter Egestad henvendelse til Taksationskommissionen vedrørende drænsystemet i område II. I brev af 22. september 2015 afviste taksationskommissionen at behandle de spørgsmål, der var rejst, og henviste drænlauget til at rette henvendelse til Syddjurs Kommune med henblik på at få rejst en sag. Den 23. september 2015 fremsendte Peter Egestad og Jesper Heldgaard en (formel) klage over Syddjurs Kommune, som i mail af 16. december 2015 blev anmodet om at fremsende en detaljeret redegørelse for kommunens behandling af drænsystemet i område II. Syddjurs Kommune afgav en redegørelse den 19. februar 2016. Det fremgår af redegørelsen, at kommunen efter en forundersøgelse besluttede at gennem- 6

føre en delvis renovering af drænsystemet Ahl II, og at arbejdet blev gennemført i 2012-13. I forbindelse med anlægsarbejdet blev det imidlertid klart, at drænsystemet var i en væsentlig dårligere forfatning end forudsat, og det blev besluttet at forny en del af hovedledningen, og den fornyede ledning blev samtidig opdimensioneret til nuværende funktionskrav. Der blev endvidere etableret et supplerende paralleldræn langs med hovedledningen for at opretholde vandstanden i det niveau, der var fastsat i 1972. 1 Kommunen antog, at renoveringen kunne gennemføres inden for den fastsatte ramme for kommunens vedligeholdelsespligt, men har i lyset af Natur- og Miljøklagenævnets senere afgørelse vedrørende drænsystemerne Ahl III og Ahl V erkendt, at projektet, der indebar en opdimensionering, skulle have været gennemført som en reguleringssag. Kommunen finder, at der forelå en force majeure-situation, der krævede hurtig indgriben for at undgå oversvømmelse, og at opdimensioneringen både teknisk og økonomisk var udtryk for rettidig omhu, da dette arbejde under alle omstændigheder skulle udføres før eller senere. Kommunen har oplyst følgende om projektets økonomi (øre udelades): Udgifter til forundersøgelse Samlet anlægsomkostning Kommunen har endeligt afholdt 1/3 da en del af ledningen er offentligt vandløb Partsfordelt på 371 parter Kommunen har selv 34 parter. Udgifter til som udført tegning, opkrævet i 2015 Til beløbene kommer moms og administrationstillæg på 15 %. 19.228 kr. 1.646.808 kr. - 548.936 kr. 1.097.872 kr. 11.716 kr. Kommunen har endvidere redegjort for de informationer, der er givet de berørte lodsejere. Ahl Drænlaug klagede den 1. juni 2014 til Natur- og Miljøklagenævnet over drænprojektet i område II. Den 19. december 2014 afviste klagenævnet at behandle klagen og begrundede afgørelsen med, at Ahl Drænlaug ikke som forening kunne anses for klageberettiget og tilføjede, at klagefristen på 4 uger måtte anses for overskredet, da lodsejerne løbende siden 2011 var blevet orienteret om projektet. Den 2. marts 2015 afviste Natur- og Miljøklagenævnet at genoptage afgørelsen, men bemærkede, at anmodning om genoptagelse af sagen om gennemførelse af drænprojekt i område II i givet fald måtte indgives til Syddjurs Kommune. 1 Det er andet steds oplyst, at den nye hovedledning blev etableret med lukkede rør, der i modsætning til den gamle drænledning ikke i sig selv havde nogen drænende effekt. 7

På mødet den 25. januar 2017 blev det oplyst, at det reelle problem er, at der i område II er gennemført arbejder vedrørende dræningen, der svarer til det projekt, der har foreligget i de andre områder, men som på grund af lodsejerprotester ikke blev gennemført. Lodsejerne mener således, at det projekt, der er gennemført, er et reguleringsprojekt, der ikke er gennemført efter vandløbslovens bestemmelser. Syddjurs Kommune erkendte på mødet, at de gennemførte arbejder i område II var et reguleringsprojekt, men at der ikke rettidigt var klaget over projektet. Opdimensioneringen af drænrørene har kun haft en marginal betydning for projektets samlede omkostninger. Drænlauget har oplyst, at der er 60 grunde i område II, hvoraf 31 er betalende medlemmer. 30 medlemmer har givet bestyrelsen fuldmagt. Taksationskommissionens begrundelse og resultat Ahl V Af brev af 26. januar 2017 fremgår, at der mellem drænlauget og Syddjurs Kommune ikke er enighed om opkrævningen for 2014, der vedrører arbejder, der er udført i 2012 og 2013. Efter den redegørelse, der er fremkommet fra Syddjurs Kommune, er der ikke anledning til at betvivle, at hele den opkævede udgift må anses for en vedligeholdelsesudgift, således at det er med rette, at udgiften er fordelt mellem lodsejerne som en vedligeholdelsesudgift. Ahl III Syddjurs Kommune har den 31. august 2016 gentaget sin afgørelse om en ny partsfordeling. Syddjurs Kommune har nu tydeliggjort, at afgørelsen ikke er udtryk for en ny partsfordeling, der berører hele området, men en omfordeling af de parter, der i 1972 blev pålagt kommunens ejendom inden udstykningen. Som det også fremgår af taksationskommissionens kendelse, er det et civilretligt spørgsmål, som kommissionen ikke kan tage stilling til, om kommunen (lang tid) efter salget af de enkelte grunde kan kræve, at de nuværende ejere af de udstykkede grunde skal deltage i vedligeholdelsen af drænsystemet med de angivne parter. Ahl II Spørgsmålet vedrører lodsejernes pligt til betaling af udgifter til en istandsættelse af drænsystemet i område Ahl II. Som også erkendt af kommunen, har arbejdet delvist haft karakter af en regulering, og ikke blot en vedligeholdelse. Udgifterne er afholdt i 2012 og 2013. Kommunen har efter arbejdets udførel- 8

se over for lodsejerne redegjort for det udførte arbejde, og der har ikke været rejst tvivl om arbejdets nødvendighed og nytte. Taksationskommissionen er ikke en almindelig rekursinstans i forhold til kommunen, men kan efter vandløbslovens 2 24, stk. 3, træffe afgørelse om fordelingen af udgifterne til en regulering, jf. vandløbslovens 24, stk. 3, og om spørgsmål om vedligeholdelsesbyrdens fordeling, jf. 35, stk. 3. Der er ikke i loven angivet en klagefrist, hvilket givetvis har sammenhæng med lovens system, hvorefter det er kommunen, der i tilfælde af uenighed skal indbringe sagen for taksationskommissionen. Det foreliggende spørgsmål vedrører ikke et fordelingsspørgsmål (mellem lodsejerne), og taksationskommissionen er derfor ikke med sikkerhed kompetent til at tage stilling til dette spørgsmål. Hertil kommer, at spørgsmålet er rejst over for kommunen så sent, at de berørte lodsejere efter almindelige passivitetssynspunkter må anses for at have afskåret sig fra at få spørgsmålet indbragt for taksationskommissionen. Taksationskommissionen afviser derfor at tage stilling til spørgsmålet. Thi bestemmes: Indsigelsen vedrørende opkrævningen af vedligeholdelsesbidrag i 2014 vedrørende Ahl V tages ikke til følge. Taksationskommissionen kan ikke tage stilling til den nye partsfordeling vedrørende Ahl III. Indsigelsen vedrørende opkrævningen i 2014 vedrørende Ahl II behandles ikke. Poul Holm Jørgen Kjær Michael Mose 2 Se nugældende bekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 af lov om vandløbsregulering og restaurering m.v. 9