Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og service

Rapport 30. juli 2010 Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og service Udarbejdet af DAMVAD til Odense Kommune og Region Syddanmark

Indhold 1 SAMMENFATNING... 1 2 INDLEDNING... 5 2.1 Hvad er Velfærdsteknologi og -service?... 6 2.2 Udviklingen af et nyt ressourceområde... 7 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN NY RESSOURCESTATISTIK... 9 3.1 Definition af Velfærdsteknologi og -service... 10 3.1.1 Vejen mod en fælles forståelse... 11 3.1.2 Afgrænsning af Velfærdsteknologi og -service... 14 3.2 Statistisk afgrænsning af Velfærdsteknologi... 17 3.2.1 Velfærdsteknologi som ressourceområde... 17 3.2.2 Fremgangsmåde for statistisk afgrænsning... 17 4 KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDER... 27 4.1 Velfærdsteknologiske og -service virksomheder i Region Syddanmark... 27 4.2 Økonomisk aktivitet blandt Velfærdsteknologi og -service virksomheder... 31 4.3 Andre opgørelser af økonomisk aktivitet blandt VTS virksomheder. 38 4.3.1 Social- og sundheds-it... 39 4.4 Markedspotentiale for Velfærdsteknologi og -service... 42 4.4.1 VTS et nyt begreb for virksomhederne... 42 4.4.2 Omfang af Velfærdsteknologi og -service blandt adspurgte virksomheder... 42 4.4.3 Markedspotentialet for Velfærdsteknologi og -service... 44 4.4.4 Driver for markedspotentiale... 45 4.4.5 Virksomhedernes egen fokus på VTS... 47 5 PERSPEKTIVER FOR RESSOURCEOMRÅDET... 50 5.1 Anvendelige data med udviklingspotentiale... 50 5.2 Forankring i fremtiden... 52 6 KONKLUSION... 55 6.1 Nyt dansk ressourceområde: Velfærdsteknologi... 55 6.2 Velfærdsteknologi og -service virksomheder fra fremstilling til service... 57 6.3 Velfærdsteknologi og -service er et betydeligt erhverv i Region Syddanmark... 58 6.4 Stort dansk og internationalt markedspotentiale... 59 6.5 Potentiale for strategisk erhvervspolitik... 59 BILAG 1: METODE TIL AFGRÆNSNING AF RESSOURCEOMRÅDE VELFÆRDSTEKNOLOGI... 61 BILAG 2: BORTFALDSANALYSE FOR SPØRGESKEMA... 66 BILAG 3: ALTERNATIV VÆGTNING AF VELFÆRDSTEKNOLOGISKE BRANCHER... 68

1 Sammenfatning Det danske samfund og den offentlige sektor står over for en række betydelige udfordringer i de kommende år. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder vil være faldende over de næste 30 år, mens antallet af ældre stiger kraftigt. En lignende udvikling gør sig gældende på europæisk plan. Denne udvikling stiller store krav til den offentlige sektor, hvis den fortsat skal kunne levere service af høj kvalitet. Fokus på velfærdsteknologier og service (i den resterende del af rapporten forkortes det VTS) er en væsentlig vej til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling skaber. Der er allerede mange initiativer i gang. Der er brug for nye og innovative løsninger, som den offentlige sektor endnu ikke kender til. For leverandørerne er der tale om et nyt marked med nye kommercielle muligheder. VTS beskrives flere steder som teknologier og ydelser, der både er arbejdskraftbesparende og med til at øge kvaliteten i ydelserne. Samtidig beskrives ofte en teknologi og service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for socialog sundhedsområdet. Konkrete eksempler som ofte nævnes er robotstøvsugere, kælesælen og styrkedragten. Men VTS forventes i sin nytænkning også at medføre væsentlige gevinster for virksomhederne, da det åbner for et nyt marked. I dag findes er der dog ikke præcise tal på erhvervspotentialet i velfærdsteknologi. Region Syddanmark og Odense Kommune har en erklæret ambition om at skabe et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi i regionen. Vækstforum har som led i at fremme regionens indsats på velfærdsteknologiområdet defineret et sæt målsætninger, som man ønsker at nå i 2012, hvilket bl.a. gælder højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for VTS og flere nye vækstvirksomheder inden for VTS. Regionen har allerede væsentlige kompetencer og aktører inden for velfærdsteknologisk udvikling, men mere viden om virksomhedssiden vil have væsentlig betydning for den opfyldelse af de konkrete målsætninger. Men på trods af at både Region Syddanmark og Odense Kommune har erfaring på området, så mangler der stadig viden om, hvem virksomhederne som producerer VTS, er? Og hvor stor en andel af deres omsætning og beskæftigelse kan tilskrives VTS? Denne rapport er produktet af et projekt, der har til formål at svare på disse spørgsmål. Et af svarene er at skabe et vedblivende nyt ressourceområde for VTS, der udgør en national officiel statistik drevet af Danmarks Statistik. Da området er nyt, er det vigtigt med en platform af centrale aktører og ressourcepersoner til at skabe en fælles forståelse og tilgang til VTS. På den måde bliver det muligt at få afgrænset og forankret definitionen på VTS, så der efterfølgende kan etableres som et egentligt ressourceområde. 1

På baggrund af det nye ressourceområde gennemføres et udtræk af virksomheder i Region Syddanmark, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Oversigten leveres i et excel-ark. Som en sidste del af projektet gennemføres en markedsundersøgelse af potentialet for VTS blandt danske virksomheder. Sammenfattet giver det følgende 4 formål med nærværende projekt: At udvikle ny tværgående ressourceområde statistik for velfærd og service At kortlægge virksomheder der producerer VTS At vurdere hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning og ansatte, der kan tilskrives produktionen af VTS At estimere markedspotentialet for VTS En fælles forståelse og tilgang For at opnå den relevante viden er det en udfordring at skabe en kohærent forståelse for afgrænsning og definition af området, da der i dag ikke findes en officiel definition. Et væsentligt element i projektet har været at nå en yderligere afklaring af, hvad der kan forstås ved VTS. I den forbindelse er der blevet etableret en ekspertgruppe til projektet, som gennem deres viden og erfaring har bidraget med at afgrænse og definere området. Dette er sket med udgangspunkt i Region Syddanmarks og Odense Kommunes forståelse. Arbejdet med afgrænsning og definition har peget mod en justering af den Region Syddanmark og Odense Kommunes forståelse. I korte træk var resultatet fra ekspertgruppens drøftelser, at VTS bør afgrænses og defineres ud fra en række kriterier og parametre, som overordnet vedrører: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftfrigørende og/eller optimerende element Der skal fastholdes en form for leveringssikkerhed af velfærdsydelser. Kan dække både private og offentlige produkter og services. Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin og aktiviteter der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed. Gennem arbejdet blev det understreget, at begrebet og området VTS er kendetegnet ved en væsentlig kompleksitet. Mangfoldigheden i ekspertgruppen viste forskellige vinkler på emnet, som var med til at kaste lys over en række gråzoner. Ikke desto mindre er der en generel anerkendelse af, at området er relevant og interessant i forhold at kunne afdække og afgrænse de produkter, brancher og kompetencer, der er forbundet hermed. Projektet viser samtidig, at der er tale om et emne under udvikling, hvor der vil være gråzoner. Der er således behov for at arbejde videre med afgrænsning og forankring af definitionen, med henblik på etableringen af en egentlig 2

ressourceområdestatistik. De kriterier og parametre, som ekspertgruppen har identificeret, har dannet grundlag for arbejdet omkring den statistiske afgrænsning af ressourceområdet. Da området har udviklingskarakter, er der lagt stor vægt på eksplicitering af det metodiske grundlag for udviklingen af statistikken, som er sket i tæt samarbejde med Danmark Statistik. Gennem anvendelse af EU s varenomenklatur, varekoder fra tidligere analyser og spørgeskema til ekspertgruppen har det været muligt at identificere produkter og services inden for VTS. Næste skridt har været at identificere relevante brancher, kvalificere inklusion og eksklusion samt i sidste ende så vidt muligt at udvikle en indikator for den enkelte branches aktiviteter inden for VTS, som samtidig har gjort det muligt at vægte de enkelte branchers andel af aktiviteter inden for VTS. Grundlæggende har arbejdet dannet grundlag for en solid statistiktilgang, som dog rummer et forsat udviklingspotentiale, bl.a. omkring servicedelen og vægtning over tid. Sammenhængende viden om VTS og dets potentiale Ressourceområdet giver et indblik i hvor mange virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Desuden giver ressourceområdet et indblik i omsætning, beskæftigelse mv. inden for VTS i Region Syddanmark og Odense Kommune, herunder set i forhold til de andre regioner. Virksomhedernes fordeles efter om de i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. I Region Syddanmark findes der 314 virksomheder, som tilhører en branche, hvis kerneområde er VTS. I alt findes der 5.619 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS i Region Syddanmark. Generelt er andelen af virksomheder inden for VTS parallel med fordelingen af virksomheder i Danmark. Fordelt på brancher viser det sig at særligt fremstilling og handel hører til i kernegruppen for virksomheder, der producerer VTS. Det gælder for alle regioner. Omsætningen blandt danske virksomheder, der kan henføres til VTS, ligger på 41,4 mia. kr. Beskæftigelsen er 24.642 fuldtidsbeskæftigede, eksporten er på 18,7 mia. kr. mens den gennemsnitlige produktivitet per fuldtidsbeskæftigede ligger på knap 700.000 kr. Kigges på produktiviteten for VTS virksomhederne har særligt fremstillingsvirksomhederne i Region Hovedstaden en markant højere produktivitet end både Syddanmark og Midtjylland. Også eksport-andelen er generelt højere i Hovedstadsområdet. Begge dele indikerer, at der er et potentiale som kan udnyttes blandt Syddanske virksomheder. Tallene viser, at der er tale om et potentielt stort marked for leverandører, som kan udvikle løsninger på de VTS-området. Generelt har Syddanmark nogle rigtig gode forudsætninger for at få en central placering inden for VTS. Og set i forhold til den internationale udvikling er der en form for first mover fordel, som potentielt kan udnyttes. Danske VTS-virksomheder oplever den stærkeste vækst inden for VTS-området sammenlignet med De nordiske lande og EU generelt. 3

En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder inden for VTS understreger dette billede. Ikke overraskende ser mange virksomheder et væsentligt potentiale i det danske marked, men også det Europæiske marked og USA vurderes, som attraktive. Dette understøtter den forventede udvikling af et demografisk pres i den vestlige verden. Resultaterne viser også, at selvom IKT branchen kun har en beskeden andel af deres omsætning, der knytter sig til VTS, så ser størstedelen af IKT virksomhederne i høj grad et markedspotentiale i Danmark. Det kan tyde på, at denne del af virksomhederne ligger, som en bobler i forhold til at blive mere centrale leverandører de velfærdsteknologiske ydelser. I den sammenhæng er det interessant at notere, at særligt efterspørgslen og aktiviteterne fra den offentlige sektor anses for at være drivkraft i udviklingen af markedet. Virksomhedernes vurdering afspejler dermed, at den offentlige sektors adfærd kan være med til at skabe et marked og dets vilkår, hvilket bl.a. kan ske gennem samarbejde og udbud. Endelig er et interessant perspektiv, set i forlængelse af det definitoriske arbejde, at virksomhederne ser udviklingen af VTS, som meget forbundet med brugere og kunder. Denne forståelse reflekterer og underbygger dermed ekspertgruppens pointer. Fremtidens succes Som led i at styrke potentialet og udviklingen af VTS i Syddanmark kan etableringen af ressourcestatistikken således udgøre et stærkt værktøj. Et værktøj der kan levere konstruktive input til en sammenhængende erhvervspolitik, der fokuserer på værdikædens additive karakter. Ressourceområdets data vurderes grundlæggende, som anvendelige, men rummer samtidig også et udviklingspotentiale, hvilket der bør sættes fokus på i forhold til den videre anvendelse af statistikken. Ressourceområdets langsigtede succes og fremtid må derfor forventes at være sammenhængende med forankringen blandt en eller flere aktører, der må forventes at være interesserede i VTS, som erhvervspolitiske emne. Samtidig vil ressourceområdets fremtid vil afhænge af vedligeholdelse og evt. en videre udvikling. Det er ikke omkostningsfrit at vedligeholde og udvikle på ressourceområdet. Derfor er det væsentligt, at ressourceområdet finder en solid forankring blandt aktører, der har interesse i at følge op på VTS som et erhvervspolitisk emne. 4

2 Indledning Velfærdssamfundet er under pres. Regeringen ønsker nulvækst på de offentlige budgetter, men samtidig stiger borgernes forventninger til serviceniveauet. Dette kræver innovation og fornyelse i løsningen af de offentlige opgaver, både hvad angår organisering og udførelse. På mange niveauer arbejdes der på at finde konkrete løsninger, som kan løse udfordringen. Borgere og medarbejdere inddrages. Der etableres nye samarbejder med det private erhvervsliv, som skal åbne op for innovative produkter og servicetilbud, der kan forny den offentlige sektor. De offentlige budgetter til sundhed og generel velfærd vokser fortsat. De vil i fremtiden ikke blive mindre, da andelen af ældre og omsorgskrævende borgere vil stige, mens andelen af befolkningen i den erhvervsduelige alder vil falde. Det betyder, at der er behov for en øget produktivitet og effektivisering i den offentlige sektor inden for sundhed og velfærd. Her vil Velfærdsteknologi og service (fremover benævnt VTS) spille en central rolle i at øge produktiviteten i den offentlige sektor og dermed være med til at skabe mere velfærd for den enkelte borger. Ved at sætte fokus på VTS adresseres en stigende udfordring både i Region Syddanmark og samfundet generelt i form af en øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og en tilsvarende mangel på arbejdskraft og finansiering, særligt på socialog sundhedsområdet. Denne udfordring udgør samtidig et erhvervspotentiale for at udvikle nye VTS ydelser, som kan adressere forskellen mellem efterspørgsel og de tilgængelige ressourcer. VTS kan derfor blive et erhvervsmæssigt eventyr for danske virksomheder. Og efterspørgslen på VTS stiger i den vestlige verden i takt med, at der bliver flere ældre og færre at ansætte. VTS rummer produkter og hjælpemidler, der kan få vores velfærdssamfund til at fungere bedre. De kan betyde, at ældre mennesker kan fungere længere i eget hjem, eller at kronikeren opnår den størst mulige frihed på trods af sit sygdomsbillede. Den forventede mangel på arbejdskraft i fremtiden inden for sundhedssektoren vil samtidig påkalde sig en markant nytænkning af ydelser på området, såfremt kvalitet skal gå hånd i hånd med øget effektivisering. Det stiller et krav til den offentlige sektor om fornyelse og innovation. VTS vil her spille en nøglerolle i at fremme innovation i den offentlige sektor, som kan understøtte en udvikling, der løbende kan modsvare de samfundsmæssige udfordringer på området. Nytænkningen i den offentlige sektor i forbindelse med VTS vedrører på den ene side, at den offentlige sektor indgår i nye typer samspil med fx virksomheder, videninstitutioner og brugere og på den anden side, at den offentlige sektor fremstår som et egentlig marked for velfærdsløsninger og deres konkrete 5

implementering. For at opnå en fuld forståelse for markedspotentialet og mulighederne ved VTS er det således vigtigt at have fokus på den centrale rolle, den offentlige sektor spiller. Innovation i den offentlige sektor er en central drivkraft for innovation i den private sektor gennem det ofte symbiotiske samspil, der er mellem de to sektorer inden for VTS. Danmark investerer på linje med andre EU og OECD lande markante beløb i sundhed og velfærd. De store investeringer på området giver gode betingelser for erhvervsudvikling og erhvervsmæssige satsninger. Det offentlige vil være en vigtig kunde som aftager af velfærdsteknologiske produkter. Desuden vil der inden for geografisk afgrænsede områder blive gjort store investeringer i forskning og udvikling samt i viden. Gennem offentlig-privat samspil vil den viden potentielt komme virksomhederne til gode i form af mere værdiskabelse og højere produktivitet. Da den samfundsmæssige udfordring ikke kun er national, men et faktum som gør sig gældende i de fleste EU og OECD lande, vil der samtidig være en væsentlig eksportmulighed for virksomheder, der er i stand til at udvikle nye VTS s. I 2007 udgjorde eksporten af VTS i Danmark ca. 12 pct. af den samlede danske eksport. En analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen påpeger, at Danmark gennem de seneste år har tabt markedsandele på dette voksende globale marked. Det understreges, at Danmark ikke udnytter det erhvervsmæssige potentiale, der findes i Danmark på området. Ved at sætte fokus på VTS kan Region Syddanmark medvirke til at skabe en positiv samfundsøkonomisk udvikling. 2.1 Hvad er Velfærdsteknologi og -service? Begrebet VTS er på manges læber. Men endnu er der ikke fuldt ud fælles forståelse på området, da der er tale om et samlebegreb. Der trækkes på internationale tendenser, som bl.a. det europæiske Ambient Assisted Living og nationale politiske ambitioner m.v. Som det fremgår af Danmarks Vækstråds faktaark 1 om VTS: Der findes ikke en officiel definition af velfærdsteknologier og - løsninger. Et væsentligt udestående er således en mere generisk definition af området VTS for at kunne opnå en gennemskuelighed i, hvad der konkret indgår som VTS. VTS er, som det fremgår af ovenstående, ikke en fuldstændig entydig størrelse, da den går på tværs af sektorer, brancher og varekategorier. Ligeledes er området, via tilstedeværelsen af netværk og samspil, præget af en høj aktør-kompleksitet, som har betydning for selve udviklingen af konkrete løsninger. VTS beskrives dog flere steder som teknologier og ydelser, der både er arbejdskraftbesparende og med til at øge kvaliteten i ydelserne. Samtidig beskrives ofte en teknologi og service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for socialog sundhedsområdet. VTS forventes desuden at medføre væsentlige 1 Danmarks Vækstråd, Faktaark om velfærdsteknologi, 2009 6

gevinster for virksomhederne, da det åbner for et nyt marked. Men i dag er afgrænsningen og definitionen varierende og forholdsvis sporadisk. Det omtales også ofte, at VTS forholder sig til brugernes behov, samtidig med at udviklingen afspejler markedets præmisser. Det vil sige, at de teknologiske løsninger både skal have et markedsmæssigt potentiale for virksomhederne og tilgodese brugernes behov. Nye innovative VTS er har endvidere betydning i et langt bredere perspektiv, da brugen af fx PDA er og telemedicin også får betydning for kompetence- og organisationsudviklingen i den offentlige sektor. De nye former for samspil og forandringsvilligheden i den offentlige sektor er dermed samtidig udtryk for innovationsparatheden i det offentlige, når det gælder udviklingen af nye velfærdsløsninger. For fuldt ud at forstå potentialet for VTS er et første væsentligt skridt at få skabt en fælles bevidsthed og diskurs om emnet. Dette vil skabe en deduktiv klarhed omkring hvad, der er med, og hvad der ikke er, når der tales om VTS. 2.2 Udviklingen af et nyt ressourceområde Region Syddanmark og Odense Kommune har en erklæret ambition om at skabe et internationalt kraftcenter for VTS i regionen. Med den satsning, der er på VTS i regionen, ønskes etableret forpligtende samarbejder på tværs af sundheds- og socialområdet, vidensinstitutioner samt erhvervslivet. Ressourceområdetanken er en konstruktiv tilgang til en sammenhængende erhvervspolitik med henblik på identifikation af styrkepositioner for dansk erhvervsliv. Den tager udgangspunkt i den amerikanske økonomiprofessor Michael E. Porters analyser og teorier omkring betingelserne for, at visse erhvervsområder eller sektorer udvikler sig til succes. Han arbejder bl.a. med en værdikæde betragtning, som kigger på værditilvækst i forskellige aktivitetsled. Ideen med udviklingen af ressourceområder i Danmark bunder i et ønske om at identificere styrkepositioner i dansk erhvervsliv, altså de af vore erhvervssektorer, som i særlig grad har vist sig levedygtige og profitable. Desuden forventes analyser af ressourceområder at kunne stille forslag til nye offentlige eller private initiativer, nye samarbejdsrelationer eller f.eks. nye emner for produktudvikling, som kan styrke et ressourceområde på længere sigt. Enhver region og ethvert land i den industrialiserede verden er af forskellige grunde, eller ved sammentræf af tilfældigheder, specielt stærk inden for visse erhvervsgrene og mindre stærk inden for andre, hvilket ressourceområderne kaster lys på. Et nyt tværgående ressourceområde inden for VTS bliver det tiende ressourceområde over de nuværende ressourceområder, der bl.a. dækker turisme, energi/miljø og fødevarer. Ressourceområde-tankegangen har en række fordele i forhold til f.eks. målrettede erhvervspolitiske erhvervsklynge-satsninger og forståelse af værdikæder mv. i lokal, regional og national sammenhæng. Ressourceområde-tankegangen forekommer konstruktiv, fordi den etablerer muligheden for at forankre en sammenhængende erhvervspolitik, rettet mod konkrete potentielle vækstområder, i en fremsynet strategi. Tilgangen forventes 7

derfor at kunne levere anvendelige input til det arbejde, der foregår i Danmark og i Region Syddanmark og Odense Kommune indenfor VTS, herunder i forhold til regionens generelle målsætninger på området. Vækstforum har som led i at fremme regionens indsats på VTS-området defineret et sæt målsætninger, som man ønsker at nå i 2012, hvilket er: Klyngeudvikling 15 pct. højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for VTS 20pct. flere nye vækstvirksomheder inden for VTS Frigøre 5 pct. af arbejdskraftressourcerne i socialog sundhedsområdet til andre funktioner gennem brug af ny teknologi og service Regionen har allerede væsentlige kompetencer og aktører inden for velfærdsteknologisk udvikling, herunder arbejdes der for at etablere flere offentlig-private samarbejder, hvor offentlige institutioner stiller viden og fysiske faciliteter til rådighed for virksomhedernes produktudvikling. Regionen har allerede en stor koncentration af offentlige aktører, som kan understøtte erhvervslivet på dette område. Samtidig råder regionen over vigtige forskningsmæssige kompetencer og videninstitutioner, som kan bidrage til udviklingen af nye VTS. Mere viden om virksomhedssiden vil derfor kunne have væsentlig betydning for den opfyldelse af de konkrete målsætninger. Region Syddanmark og Odense Kommune har således ønsket at gennemføre en landsdækkende kortlægning af virksomheder, der producerer VTS. Dette skal munde ud i en liste med alle de virksomheder, der i større eller mindre grad, beskæftiger sig med VTS. Projektets formål er: At udvikle ny tværgående ressourceområde statistik for velfærd og - service At kortlægge virksomheder der producerer VTS At vurdere hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning og ansatte, der kan tilskrives produktionen af VTS At estimere markedspotentialet for VTS 8

3 Velfærdsteknologi en ny ressourcestatistik For at kunne arbejde målrettet med udviklingen af et ressourceområde for VTS og derved statistisk at kunne kortlægge danske virksomheder, som arbejder med ressourceområdet, er det afgørende, at have en klar definition og afgrænsning af området. Der findes ikke i dag en officiel definition af VTS, specielt ikke i et ressourceområdeperspektiv. Derfor har et væsentligt element i projektet været at komme frem med definition og afgrænsning af området, som kunne danne grundlag for en statistisk operationalisering. Dette har givet grundlag for en deduktiv udviklingsproces af ressourceområdets begrebsmæssige ramme hen imod en konkret statistisk kortlægning. Udviklingsprocessens forskellige trin fremgår af fig. 3.1. Fig. 3.1. Proces for udvikling af ressourceområde Afgrænsning af velfærdsteknologiske produkter og services Udgangspunkt i ekspertgruppeseminar i Odense Kriterier og retningslinjer for afgrænsning af Velfærdsteknologi 3.1 Identifikation af produkter og services Spørgeskemaundersøgelse blandt ekspertgruppens medlemmer Varekodeoversigt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 3.2 3.2 Identifikation af brancher med Velfærdsteknologi Eksisterende undersøgelser Diverse registre og strukturstatistikker 3.2 Vægtning af de enkelte brancher Detaljerede brancheanalyser og analyser på mikroniveau Diverse registre samt hjemmesider Vægtning af de enkelte brancher Kilde: DAMVAD, 2010. De enkelte elementer er beskrevet nærmere i de kommende afsnit. Processen og resultaterne af den begrebsmæssige definition og afgrænsning fremgår af afsnit 3.1., mens den statistiske operationalisering beskrives i afsnit 3.2. 9

3.1 Definition af Velfærdsteknologi og -service Danmarks Vækstråds Faktaark om VTS (2009) siger, at der i dag ikke findes en officiel definition på VTS. Samtidig eksisterer der et væld af definitioner, som er overlappende og mestendels peger i samme retning. Definitionerne kommer fra både nationale og internationale aktører. Region Syddanmark og Odense Kommune definerer selv VTS på følgende måde: Med velfærdsteknologi forstås en teknologi eller en service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for socialog sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange. Men antallet af definitioner er mange, og selv om de oftest har væsentlige overlap, er der også betydende forskelle. Forskelle, som i særdeleshed har betydning, når der skal foretages en yderligere operationalisering af området. Figur 3.2. Eksisterende definitioner og afgrænsninger af VTS 2 Region Syddanmark/Odense Kommune: En teknologi eller en service der kan hjælpe og assistere brugere inden for social-og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange Danmarks Vækstråd: Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor. Ambient Assisted Living: Alderstilpassede systemer, som kan assistere et sundt og uafhængigt liv. Velfærdsteknologi? WIKIPEDIA: Brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Kilde: DAMVAD, 2010. Figuren viser definitioner af VTS, som anvendes eller ofte refereres i en dansk kontekst. Disse definitioner udgør alle et grundlag for at forstå emnet, og har samtidig betydning for en operationalisering, som et statistisk ressourceområde. 2 Ambient Assisted Living (AAL) definitionen er en oversættelse af begrebet, som det tyske Forsknings- og Uddannelsesministerium bruger. Tilgangen er EU-baseret jf. www.aal-europe.eu. En uddybning af definitionen fra Danmarks Vækstråd fremgår af Faktaarket om Velfærdsteknologi (2009). 10

Det fremgår samtidig af definitionerne, at der er forskellighed. Og selvom definitionerne ikke alle er gengivet i fuld længde, er der karakteristika, som markerer en række nøgle problemstillinger i forhold til afgræsning og definition. For det første ser der ud til at være et væsentligt fokus på brugerne i en eller anden forstand, hvor VTS har et positivt bidrag. Men forskelligheder kan anes i form af selve område-afgræsningen, som fx socialog sundhedsområdet eller pleje- og sundhedssektor, hvor førstenævnte har et noget bredere rækkevidde. Ligeledes er nogle mere eksplicitte forskelle omkring distinktionen mellem offentlige og private ydelser. Endelig er et sidste væsentlig aspekt, hvorvidt VTS tillægges en arbejdskraftbesparende dimension, som det bl.a. også drøftes i forbindelse med ABT-fonden. Definitionerne afspejler forskellige ønsker eller ambitioner, men understreger også, at området befinder sig i et udviklingsstadie, hvor der endnu ikke er entydighed og konsensus om afgrænsning og definition. Dette gør sig også gældende i forhold til den internationale diskurs på området. 3.1.1 Vejen mod en fælles forståelse Afklaringen af de fælles karakteristika ved VTS har været et væsentligt element i projektet for at kunne arbejde hen imod en hensigtsmæssig og anerkendt operationalisering. For at få afgrænset og defineret begrebet VTS er der i projektet gennemført en dialogbaseret proces med etablering af en ekspertgruppe med relevante danske kerneaktører på området. Da området er kendetegnet ved mange forskellige aktører lige fra offentlige myndigheder, videninstitutioner til virksomheder og brugere har det være væsentligt at få disse vinkler afspejlet i dialogen. Ekspertgruppen har således haft en central rolle i definitionen og afgrænsningen af ressourceområdet. Fig. 3.3. illustrerer inddragelsen af ekspertgruppen gennem projektet. 11

Fig. 3.3. Inddragelse af ekspertgruppen Kerneaktørers indledende bidrag: definition, produkter, services mv. Korte telefon interview - Kvalificering af bidrag, afgræsning og definition - Indspil til DST Seminar i ekspertgruppen 21 januar - Kommentere og perspektivere, - Forankring Ekspertgruppemøde 15 april Kilde: DAMVAD, 2010. Fig. 3.3. viser, hvordan ekspertgruppen har spillet en afgørende rolle i forhold til at få afgrænset og forankret definitionen på VTS, så der efterfølgende kan etableres en egentlig ressourceområdestatistik. I de første to elementer har ekspertgruppen bidraget med deres synspunkter på, hvad VTS er. Gruppen har været involveret gennem en dialektisk og dialogbaseret proces, hvor den definitoriske proces har omfattet følgende elementer: Første trin bestod af en hurtig screening af begrebet VTS blandt deltagerne i ekspertgruppen på baggrund af en række centrale spørgsmål. Spørgsmålene skulle afdække deltagernes personlige definition af VTS, hvilke brancher de mente, det vedrører, og hvor de ser potentielle gråzoner i forhold til at afgrænse området. Andet trin var afholdelsen af et seminar på baggrund af den indledende screening. På seminarer var deltagerne i ekspertgruppen med til at fastlægge en definition og afgrænsning af området VTS bl.a. sat i forhold til Region Syddanmarks og Odense Kommunes forståelse af VTS. Gennem en dialektisk proces er det ønsket at nå frem til en yderligere afgrænsning og definition for skabe klarhed omkring relevante brancher og relaterede ydelser og varer, som kan danne grundlag for udviklingen af et ressourceområde. Sidste og tredje trin bestod i en præsentation af de foreløbige resultater for ressourceområdet, som DAMVAD i samarbejde med Danmarks Statistik, var kommet frem til på baggrund af den overordnede afgrænsning og definition af VTS, som ekspertgruppen havde været med til at udvikle. 12

De personer, som har deltaget i ekspertgruppen fremgår af tabel 3.1. Deltagerne i ekspertgruppen er udvalgt i samarbejde med Region Syddanmark og Odense Kommune med henblik på at samle videnspersoner på området, som samtidig har repræsenteret en væsentlig forskellighed qua deres organisatoriske forankring. Det har været afgørende at kunne inddrage en bred vifte af videnspersoner med forskellig forankring for netop at kunne få reflekteret og diskuteret afgrænsning og definition ud fra et bredt perspektiv og samtidig få rettet fokus mod en fælles forståelse. Tabel 3.1 Organisationer og personer, som har indgået i ekspertgruppen 3 Organisation ABT - Fonden TI (center for robotteknologi) Delta IDA IT forum trekantsområdet Århus Kommune Navn Thomas Børner* Troels Vilms Pedersen Claus Nielsen Anne Høgdal Larsen Eva Mosegård Ivan Kjær Lauridsen DI Christian Graversen/Jette Nøhr Robocluster Lasse Mogensen* ØEM/EBST Kasper Lindgaard/ Thomas Vestergård/Stig Nielsen Centre for Pervasive Healthcare Morten Kyng* Rigshospitalet, Medicoteknisk Ole Bergsten afd. SKI Lars Kjær Kuhlmann IBM Niels Pagh-Rasmussen B&O Medicom Aalborg Universitet Kilde: DAMVAD, 2010. Bjørn K. Andersen Kim Dremstrup* Medlemmerne i ekspertgruppen har således haft mulighed for at: At påvirke udviklingen af en ny national statistik, der dækker erhverv inden for velfærdsteknologiske områder. At sikre, at der ud fra et solidt statistisk grundlag bliver sat fokus på at afdække det økonomiske omfang af de velfærdsteknologiske erhverv i Danmark, herunder omsætning, markedspotentiale, eksport mv. At bidrage til, at der politisk lokalt, regionalt og nationalt bliver sat mere fokus på betydningen af VTS. 3 Personer markeret med * har kun deltaget i de indledende telefoninterview 13

3.1.2 Afgrænsning af Velfærdsteknologi og -service Formålet med de indledende telefoninterviews og seminaret om VTS var, at ekspertgruppen aktivt kunne deltage i at foretage en afgrænsning og definition af området, som vil danne grundlag for udviklingen af et statistisk ressourceområde (gennem Danmarks Statistik). Ressourceområder erstatter i sig selv den traditionelle inddeling af erhvervslivet i sektorer og brancher, fordi den traditionelle inddeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher. Gennem ressourceområder løses problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Høj kompleksitet og gråzoner Diskussionen på seminaret og gennem interviewene viste, at begrebet og området VTS er kendetegnet ved en væsentlig kompleksitet. Det blev nævnt, at dette formentlig kan relateres til selve begrebets opståen, som tager sit udspring i en politisk proces og et behov for en samlebetegnelse for nye udviklingstendenser. Der er således også en fælles forståelse for at de tidlige forsøg på en afgrænsning krævede en vis justering og fokusering, hvis det skal kunne anvendes statistisk. Ikke desto mindre har begrebet efterhånden udviklet sig til en anerkendt og brugt betegnelse for et nyt produktområde. Der var i ekspertgruppen en generel anerkendelse af, at området er relevant og interessant i forhold at kunne afdække og afgrænse de produkter, brancher og kompetencer, der er forbundet til VTS. Samtidig blev det også påpeget, at afgrænsningen bør ses, som et dansk samlebegreb over de internationale udviklingstendenser, der er inden for området, såsom Independent Living, Ambient Assisted Living, etc. Der er således behov for at arbejde videre med afgrænsning og forankring af definitionen med henblik på etableringen af en egentlig ressourceområdestatistik. Mangfoldigheden i ekspertgruppen viste forskellige vinkler på emnet, som var med til at kaste lys over en række gråzoner. De gråzoner berørte især, hvornår et konkret produkt går fra at være teknologi til VTS eller den anden vej rundt. Et element, som ikke er fuldstændig entydigt. Der var generelt en erkendelse af, at dette vil være et område præget af gråzoner, som kan være svære at fange rent statistisk. Samtidig er det afgørende at indfange det, som kan tillægges at være kerneelementer for området. En central diskussion har således været hvilke konkrete kriterier, der karakteriserer VTS. På seminaret arbejdede ekspertgruppen således med at identificere de kriterier og parametre, som gruppen anser for væsentlige karakteristika for området. Disse kriterier og parametre har efterfølgende dannet grundlag for det videre arbejde omkring den statistiske afgrænsning af ressourceområdet, som er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Drøftelserne og kriterier peger samtidig på, at Region Syddanmarks og Odense Kommunes nuværende definition af VTS vil fremstå mere fyldestgørende ved en udvidelse af begrebet, herunder at målgruppen i sig selv ikke så meget bør afgrænses i forhold til alder, men mere ud fra behov og funktioner. VTS, som retter sig mod fx kronikere, kan således omfatte alle alderstrin. 14

Parametre og kriterier for VTS Om end en afgræsning og definition ikke er ligetil, kom ekspertgruppen frem til, at velfærdsteknologiske produkter og services bør defineres ud fra følgende overordnede retningslinjer: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Den kan ske i egne omgivelser og for at løse et konkret behov hos målgruppen. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftfrigørende og/eller optimerende element. Det kan f.eks. ske ved, at der opnås en større nytte ved samme input af arbejdskraft. Der skal fastholdes en form for leveringssikkerhed af velfærdsydelser. Kan dække både private og offentlige produkter og services. Udover den positive afgrænsning blev der også identificeret en negativ afgrænsning, dvs. kriterier, som betyder, at noget ikke er VTS. Det der ikke indgår: Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin. Aktiviteter der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed er ikke velfærdsteknologi. I forhold til at afgrænse velfærdsteknologiske brancher kan der være behov for at medtage visse brancher for derefter at udskille dele af disse. Der kan f.eks. være tale om at medtage sygehuse for deres at udskille selve behandlingsarbejdet. Omvendt giver det mulighed for at medtage de teknologier og services, der ellers indgår i et behandlingsforløb. Desuden er en række parametre identificeret som værende relevante for afgrænsningen, hvilket fremgår af tabel 3.2 nedenfor. 15

Tabel 3.2. Parametre vedr. afgrænsning Parameter Målgruppen Uddybning og forståelse For at et produkt eller en service kan være et velfærdsteknologiskprodukt eller -service skal der være et primært fokus på funktionsnedsatte brugere dvs. ældre, handicappede og kronisk syge dermed er målgruppen ikke afgrænset af deres alder. Målgruppen kan både omhandle permanente og midlertidigt funktionsnedsatte brugere. Desuden er personalet, der servicerer denne gruppe af brugere også en del af målgruppen. Teknologien Der kan være et vist element af teknologi og/eller ny viden i produkterne eller services. Det kan være i form af it, materialer, design mv. Teknologien eller den nye viden kan være substituerende for det manuelle arbejde Nyhedsværdi Produktet eller servicen kan have en vis nyhedsværdi for brugeren eller markedet. Det er ikke et standardprodukt som f.eks. en brille eller en rollator, som har en stor udbredelse på markedet og er almene forbrugsgoder. Kriterierne for hvornår der er tale om nyhedsværdi kan være vanskeligt at afgrænse. Derfor kan der blive tale om at inddrage innovationsundersøgelser eller OECDteknologi kategoriseringer. Koncept Et velfærdsteknologisk produkt eller service kan ligeledes bygge på velkendte teknologier, produkter og services. Men der kan være tale om nye sammensætninger af produkter og services. Den nye konstellation bliver dermed til et velfærdsteknologisk produkt eller service. Kilde: DAMVAD, 2010. DAMVAD og Danmarks Statistik arbejdede, på baggrund af resultaterne fra, videre med en konkret afgrænsning og definition af VTS, som kunne bruges til at udvikle et egentligt statistisk ressourceområde. De definerede kriterier og parametre indgår, som en væsentlig del i den forbindelse. Det videre forløb med udviklingen af ressourceområdet fremgår af afsnit 3.2. Grundet kompleksiteten i afgrænsningen af området og ønsket om at drøfte den konkrete udformning af ressourceområde, var ekspertgruppen involveret i 16

slutningen af projektet med henblik på at perspektivere og kommentere på de foreløbige resultater for ressourceområdet. Denne del er beskrevet nærmere i afsnit 5. 3.2 Statistisk afgrænsning af Velfærdsteknologi Arbejdet med at definere et ressourceområde, der dækker Velfærdsteknologi, er et udviklingsarbejde, idet der ikke foreligger eksisterende definitioner af et sådant ressourceområde. Et væsentligt element i arbejdet har derfor været at identificere relevante brancher, kvalificere inklusion og eksklusion samt i sidste ende så vidt muligt at udvikle en indikator for den enkelte branches aktiviteter inden for velfærdsteknologi. Dermed bliver det muligt at vægte de enkelte branchers andel af aktiviteter inden for Velfærdsteknologi. 3.2.1 Velfærdsteknologi som ressourceområde Definition og afgrænsning af VTS er udgangspunktet for udvikling af ressourceområdet. Således har Danmark Statistiks arbejde taget udgangspunkt i de oplæg til definition og afgrænsning, der er fremkommet som del af ovenfor beskrevne proces. VTS forstås i den sammenhæng som værende relateret til funktionsnedsættelse af midlertidig eller varig karakter og af varierende omfang. Det er endvidere anvendelsen af et produkt eller en service, der er afgørende for, om det betragtes som værende velfærdsteknologi. Velfærdsteknologiske produkter og services afgrænses ikke ved skelnen mellem den offentlige og den private sektor. Anvendelse kan i vid udstrækning finde sted i borgerens eget hjem. Medicin opfattes ikke som VTS, og det samme er gældende for medico-teknisk udstyr, som primært anvendes af professionelle brugere i en professionel sammenhæng. 3.2.2 Fremgangsmåde for statistisk afgrænsning Den statistiske afgrænsning af det velfærdsteknologiske område har taget sit udgangspunkt i definitioner og afgrænsninger. Disse kan operationaliseres gennem eksisterende undersøgelser, statistikker og registre. Fremgangsmåden for den statistiske afgrænsning gennemgår følgende trin: Identifikation af produkter og services inden for VTS. Identifikationen sker med udgangspunkt i statistikker og registre hos Danmarks Statistik samt et spørgeskema blandt ekspertgruppens medlemmer. Identifikation af brancher med salg eller import af velfærdsteknologiske produkter eller services. Identifikationen tager udgangspunkt i de samme registre og statistikker som ved identifikation af produkter og services. Vægtning af de enkelte brancher. Det er ikke alle aktiviteter blandt virksomhederne i de udvalgte brancher, der har relation til VTS. Derfor vil de enkelte brancher blive vægtet i forhold til hvor stor en andel af deres aktiviteter, der kan knyttes til VTS. 17

Identifikation af konkrete velfærdsteknologiske produkter og services De velfærdsteknologiske kriterier og retningslinjer er udgangspunktet for identifikation af produkter og services inden for Velfærdsteknologi. Identifikationen sker gennem følgende kilder: Den Kombinerede Nomenklatur (EU s varenomenklatur), der anvendes til opgørelser om udenrigshandel med varer samt industriens slag af varer. Varekoder fra tidligere analyse gennemført af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST). Spørgeskema til ekspertgruppen. Industriproduktion samt engrosog detailhandlen er væsentligt bedre dækket af nuværende statistikker og registre, end det er tilfældet for serviceområdet. De tilgængelige kilder, som ligger til grund for varekodelisterne, både Den Kombinerede Nomenklatur og varekodelister fra EBST, er veldefineret for produkter, mens servicevare er mindre tilgængelig. Det betyder, at identifikationen af services, der knytter sig til Velfærdsteknologi, ikke er fyldestgørende på nuværende tidspunkt. Det kan derfor på sigt være ambitionen at forbedre det statistiske grundlag til at afdække servicedelen af VTS. Fra Den Kombinerede Nomenklatur er det muligt at identificere 265 varer ud af nomenklaturens mere end 16.000 varer, der kan relateres til produkter og services inden for Velfærdsteknologi. Bruttolisten på 265 varer er efterfølgende blevet kvalificeret i tæt dialog mellem DAMVAD og Danmarks Statistik og reduceret. De reducerede liste af varer sammenholdes herefter med varekoder fra en analyse, som er blevet gennemført af EBST. Den nye liste kan deles op i følgende overordnede kategorier: 18

Tabel 3.3. Produkt- og brancheeksempler. Kategori Hjælpemidler Farmaceutiske produkter Lægemidler Invalidekøretøjer Automatisering, tele og it Medico-teknisk udstyr Øvrige Eksempler Høreapparat, kontaktlinser og pacemaker Vacciner, Sterile suturmaterialer og imprægnerede bind/bandager Insulin, steroide hormoner og antibiotika Køretøjer med eller uden fremdrivningsmekanismer Videofoner, bærbare digitale maskiner og telefonapp. Scannere, elektrokardiografer og sprøjter til medicinsk brug Støvsugere, træningsdragter og redskaber til fysiskaktivitet Kilde: DAMVAD, 2010. Listen omfatter i alt 78 konkrete varer under de forskellige kategorier. De 78 konkrete varer blev samlet sendt ud til ekspertgruppen, som blev bedt om at tage stilling til hvilke, der kan betegnes som velfærdsteknologiske og hvilke, der ikke kan. Svarerne resulterede i, at listen med velfærdsteknologiske produkter og services blev yderligere skærpet og reduceret. Det betyder, at varer som insulin, antibiotika, instrumenter og apparater til brug på sygehuse f.eks. sterilisationsapparater og glasøjne fjernes fra listen. Insulin og antibiotika fordi lægemidler og medicin ikke hører under VTS, sterilisationsapparater da det ikke er et apparat, der kan betjenes af personen selv eller er et hjælpemiddel og glasøjet, da det er en kosmetisk løsning. Ekspertgruppens svar følger de retningslinjer, der tidligere er blevet præsenteret i defineringen af VTS. Samlet giver øvelsen en liste på 40 produkter og services, som er omfattet af velfærdsteknologi. Sammenhængen mellem de forskellige elementer i identifikation af velfærdsteknologiske produkter og services er beskrevet i nedenstående figur 3.4. 19

Figur 3.4: Identifikation af produkter og services inden for Velfærdsteknologi EU s varenomenklatur Varekoder fra EBST Spørgeskema blandt ekspertgruppen Velfærdsteknologiske produkter og services Kilde: DAMVAD, 2010. Identifikation af brancher Med udgangspunkt i de identificerede produkter og services kan arbejdet med at identificere brancher begynde. Ved inddragelse af forskellige statistikker og registre hos Danmarks Statistik er det muligt, at identificere brancher, der sælger eller importerer velfærdsteknologiske produkter og services. For industriens salg af varer (i 2008) blev de brancher, hvor salget af udvalgte varer udgjorde over 1 pct. af branchens samlede salg i 2008, udvalgt til nærmere analyse. På grundlag af oplysninger om udenrigshandel med varer (i 2008) blev der for alle brancher (6-cifret, DB07) beregnet sum og procentfordeling for udvalgte VTS-varer og øvrige varer, hvorefter følgende kriterier blev anvendt: 1) Branchesummer for VTS eksport og import på under 250.000 for 2008 blev udelukket på grund af ringe størrelse. 2) Brancher, hvor både VTS eksport og import oversteg 250.000 i 2008, blev medtaget. 3) Brancher med VTS eksport eller import på over 1.000.000 i 2008 medtaget. 4) Brancher, hvor VTS andel af branchens samlede eksport eller import var på over 50 pct. i 2008, blev medtaget. Herudover inddrages eksisterende oplysninger om hhv. engrosog detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper, til nærmere at kunne identificere brancher inden for disse erhverv, som er relevante i forhold til nærmere analyse. Her er oplysninger om branchemæssig omsætning på udvalgte varegrupper skønnet inden for VTS (fx farmaceutiske produkter) anvendt som kriterium for nærmere brancheanalyse. Ovenstående arbejde resulterede i en bruttoliste på 201 brancher, der umiddelbart kunne se ud til at have udenrigshandel, industriproduktion eller engros-/detailhandel med varer kategoriseret som VTS. Identifikationen af brancherne er sammenfattet i nedenstående figur 3.5, som viser, hvilke registre og statistikker der er benyttet. Desuden opsummerer figuren 20

de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen under hvert af registrene. Samlet set betyder det, at der identificeres 201 brancher, der potentielt har aktiviteter inden for Velfærdsteknologi. Figur 3.5: Registre og statistikker til identifikation af brancher Industriens salg Salg af VFT produkter og services mere end 1 pct. Udenrigshandel Eksport og import mere end 250.000 Eksport eller import mere end 1 mio. VFT andel af den samlede eksport eller import er mere end 50 pct. Engros-og detailhandel samt serviceerhverv Branchemæssig omsætning på varegrupper 201 velfærdsteknologiske brancher Kilde: DAMVAD, 2010. Vægtning af brancher Der findes ingen brancher, hvor alle aktiviteterne kan henføres til Velfærdsteknologi. Derfor er det relevant at gå ind og vurdere hver enkelt branches aktiviteter, der kan henføres til Velfærdsteknologi. Der vil givetvis være flere tilfælde, hvor branchernes vægt ender på 0, hvorfor de fjernes blandt de brancher, der indgår som en del af ressourceområdet for VTS. Registrene der benyttes til denne afgrænsning er igen industriens salg, udenrigshandel og strukturstatistikker om serviceerhverv. En mere detaljeret beskrivelse følger i Danmarks Statistiks dokumentation for ressourceområde Velfærdsteknologi, som findes i appendiks 1. 21

Figur 3.6: Afgrænsning af VTS-brancher 201 velfærdsteknologiske brancher Industriens salg Udenrigshandel Engros og detail mv. 40 velfærdsteknologiske brancher Kilde: DAMVAD, 2010. Danmarks Statistik gennemfører herefter en omfattende og detaljeret analyse af disse brancher og et stort antal firmaer inden for disse med henblik på at kvalificere inklusionen af brancher i ressourceområdet og, ikke mindst, med henblik på at kunne bidrage med et kvalificeret, skønsmæssig indikation på omfanget af VTS i de enkelte brancher. Analyserne omfatter: Mikro-data på virksomhedsniveau fra ovennævnte registre og statistikker. Her analyseres virksomhedernes salg fordelt på produkter og services. Anvendelse af eksisterende firmakendskab. Undersøgelser af firmaer ved besøg på disses hjemmesider mv. Inden for de 40 brancher på den reducerede brancheliste er næsten 400 firmahjemmesider undersøgt. På virksomhedernes hjemmesider benyttes deres information om fokus på VTS og øvrige produktportefølje. Disse sammenholdes med mikro-data fra de nævnte registre og statistikker. Analysen giver to typer af vægte for hvor stor en andel af branchens aktivitet VTS udgør: Et neutralt skøn hvor den analyserede andel af branches omsætning gælder for hele branchen. Således bliver den analyseret del af branchens aktiviteter gjort repræsentativ for hele branchen. Det betyder, at branchen fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol vægtes med 9,5 pct., da det er den andel, som analyserne af de enkelte virksomheder har vist. Nedenstående figur skitserer eksemplet: 22

Figur 3.7: Eksempel på neutral vægtning Andelen af branchens salg, der afdækkes ved analysen, som Danmarks Statistik gennemfører. I eksemplet analyseres virksomheder, der dækker 77pct. af branchens samlede omsætning. Virksomhedernes salg opgøres på forskellige produkter eller services, som enten er VTS eller ej VTS VTS andelen af den analyseret andel af virksomhedernes salg er i eksemplet 9,5 pct. I det neutrale skøn vurderes det, at de resterende virksomheder i branchen har en tilsvarende andel salg af VTS. Derfor benyttes den vægt, der er identificeret gennem analysen for hele branchen. I eksemplet giver det et endeligt skøn på 9,5 pct. Kilde: DAMVAD, 2010. Et konservativt skøn hvor den analyserede andel af branchens omsætning ganges på den vægt, der er identificeret ved analysen. Skønnet angiver således kun vægten for den del af branchens samlet omsætning, som er analyseret. F.eks. betyder det, at for branchen fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol analyseres virksomheder der samlet står for 77 pct. af branchens samlede salg. Blandt disse virksomheder analyseres de produkter, som de sælger. Heraf kan 9,5 pct. af deres omsætning knyttes til produkter og services inden for VTS. Ved det konservative skøn ganges vægten på 9,5 pct. med andelen af det samlede salg, af de 77 pct. der er analyseret. Det givet en samlet vægt på 7,3 pct. Nedenstående figur viser eksemplet: 23

Figur 3.8: Eksempel på konservativ vægtning Andelen af branchens salg, der afdækkes ved analysen, som Danmarks Statistik gennemfører. I eksemplet analyseres virksomheder, der dækker 77pct. af branchens samlede omsætning. Virksomhedernes salg opgøres på forskellige produkter eller services, som enten er VTS eller ej VTS VTS andelen af den analyseret andel af virksomhedernes salg er i eksemplet 9,5 pct. I det forsigtige og konservative skøn vurderes det, at de resterende virksomheder i branchen ikke har salg af VTS. Derfor ganges andelen af branchens salg, der er afdækket med VTS andelen: I eksemplet er det 0,77*0,095 (hhv., 77 pct. og 9,5 pct.) Det giver et konservativt skøn på 7,3 pct. Kilde: DAMVAD, 2010. Nedenstående tabel viser de brancher, der indgår i VTS-ressourceområdet. I midterste kolonne er angivet, hvor stor en andel af branchens samlet salg, der er analyseret. Jo større andelen er, jo mere robust er resultatet. I den sidste kolonne angives vægtintervallet mellem det konservative og mindre konservative skøn. Der arbejdes med et interval fordi, der er tale om en skønsmæssig tilgang om end skønnene er stærkt kvalificeret. 24

Tabel 3.4: Brancheoversigt for VTS Branche Brancheanalyse, andel af branchens salg dækket i pct. VTS andel af samlet salg i pct. 21.20.00 Fremstilling af farmaceutiske præparater 98 0,1 0,1 22.19.00 Fremstilling af andre gummiprodukter 51 4,4 8,6 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 34 5,5 16,2 22.29.00 Fremstilling af andre plastprodukter 62 44,7 72,2 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 58 9,7 16,8 26.11.00 Fremstilling af elektroniske komponenter og plader 73 37,2 50,9 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 85 0,4 0,5 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 80 0,9 1,2 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 69 1,6 2,3 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 77 7,3 9,5 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 0 95,0* 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 63 28,0 44,2 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 85 4,1 4,8 27.11.00 Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformere 72 10,8 15,2 27.90.00 Fremstilling af andet elektrisk udstyr 61 0,5 0,8 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 29 4,8 17,0 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 43 1,2 2,9 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne, sættevogne 43 5,5 12,9 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 52 29,2 56,0 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 40 1,4 3,5 32.50.00 Fremstilling af medicinske, dentale instrumenter samt udstyr hertil 68 36,6 54,1 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 30 0,5 1,7 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 38 3,1 8,0 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 62 4,0 6,4 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 47 1,3 2,7 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 0 3,2* 46.46.10 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 55 2,2 4,0 46.46.20 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 30 15,2 49,9 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software 41 0,0* 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 59 3,8 6,4 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 56 0,8 1,5 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 16 0,1 0,9 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 22 0,8 3,7 47.73.00 Apoteker 0 3,3* 25

47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 0 91,6* 47.78.10 Optikere 0 90,0* 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 15 0,0 0,2 62.01.00 Computerprogrammering 29 5,4 18,9 72.19.00 Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik 76 1,1 1,4 74.10.10 Industriel design og produktdesign 20 6,6 33,0 Kilde: Danmarks Statistik, 2010. Note: * Der er ikke gennemført analyse af disse brancher, da deres andele er beregnet via anden information. Se bilag 1 for en uddybende forklaring. Eksempler på virksomheder inden for VTS Ovenstående brancheafgrænsning gør det muligt at udtrække virksomheder fra en virksomhedsdatabase. Virksomhederne nævnt i nedenstående tabel er konkrete eksempler på virksomheder, hvis aktiviteter gør at de enten i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Tabel 3.5: Eksempler på VTS-virksomheder Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hvilke virksomheder er en del af VTS Linak A/S Sauer-Danfoss Medisat Siemens Flow Instruments Team Online Lindberg A/S Excellent Systems PSA Industri Vivostat Oticon Fire Eater Kilde: DAMVAD 2010, udtræk fra Experian på baggrund af ressourceområdet VTS. 3 Hvilke virksomheder er ikke en del af VTS Elite Miljø Fredericia Messecenter (specifikt udpeget af Mandag Morgen til VTSvirksomhed) Grundfos Kemex A/S Aleris Attendo Care Novo Nordisk 26

4 Kortlægning af virksomheder Dette afsnit beskriver ressourceområdet for Velfærdsteknologi ud fra en række statistiske indikatorer. De statistiske indikatorer dækker antallet af virksomheder, deres omsætning, beskæftigelse, eksport og værditilvækst som et mål for deres produktivitet. Med udgangspunkt i afgrænsninger og kriterier for velfærdsteknologi vægtes virksomhederne alt efter hvor stor en andel af deres aktivitet, der kan knyttes til velfærdsteknologi. På den måde bliver det muligt at differentiere virksomheder mellem dem, hvor deres kerneaktivitet er velfærdsteknologi, fra virksomheder som i mindre grad beskæftiger sig med velfærdsteknologi. Differentieringen af virksomheder giver desuden mulighed for at samveje aktiviteterne og dermed give et samlet estimat for hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der kan tilskrives velfærdsteknologiske produkter og tjenester samt, hvor mange af de ansatte der kan tilskrives velfærdsteknologiske produkter og tjenester. 4.1 Velfærdsteknologiske og -service virksomheder i Region Syddanmark Indledningsvist viser figur 4.1 antallet af virksomheder, der i større eller mindre grad arbejder med VTS. Virksomhederne er grupperet efter, hvor stor en andel af branchens samlede aktivitet, der kan relateres til VTS: Kernegruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mere end 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Mellemgruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 26 og 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Den perifere gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 10 og 25 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Den annekterede gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mindre end 10 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Kernegruppen dækker således 314 virksomheder i Region Syddanmark. Mellemgruppen af virksomheder er lidt større idet den omfatter 453 virksomheder, der er placeret i Region Syddanmark. Blandt de perifere virksomheder er 1.319 placeret i Region Syddanmark, mens virksomheder med mindre end 10 pct. af deres aktivitet knyttet til VTS dækker 3.533 virksomheder. Samlet set giver det 5.619 virksomheder i Region Syddanmark, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. 27

Figur 4.1: Antal VTS-virksomheder i Region Syddanmark Annekteret: 3533 Perifer: 1319 Mellem: 453 Kerne: 314 Kilde: DAMVAD 2010, udtræk fra Experian på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik Tabel 4.1 viser tilsvarende antallet af virksomheder fordelt på de 4 kategorier. Tabellen viser antallet af virksomheder fordelt på 5 regioner og sammenholder fordelingen med fordelingen af samtlige virksomheder i Danmark. På den måde bliver det muligt at vurdere, om der i de enkelte regioner er en over- eller underrepræsentation af VTS-virksomheder sammenholdt med den generelle virksomhedsfordeling. Tabellen viser, at fordelingen af virksomheder i kernegruppen ikke differentierer sig for den generelle fordeling af virksomheder regionerne imellem. Således er 19 pct. af virksomhederne i kernegruppen placeret i Region Syddanmark, hvilket stort set også er gældende for alle virksomheder, hvor 21 pct. er placeret i Region Syddanmark. Tilsvarende gælder for f.eks. Region Midtjylland hvor 23 pct. af virksomhederne i kernegruppen er placeret i regionen, og 23 pct. af alle virksomheder er placeret i regionen. Omvendt viser tabellen, at når der fokuseres virksomhederne i mellem og den perifere gruppe, så er koncentrationen af virksomheder større i Region Hovedstaden sammenlignet med de øvrige regioner. F.eks. er 59 pct. af virksomhederne i mellemgruppen placeret i Region Hovedstaden sammenholdt med at 29 pct. af alle virksomheder er placeret hér. 28

Tabel 4.1: Fordeling af VTS-virksomheder i Danmark Kerne Mellem Perifer Annekteret Alle virksomheder Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Region Nordjylland Region Sjælland Total (antal observationer) 19% 12% 13% 20% 21% 23% 18% 18% 21% 23% 32% 59% 51% 35% 29% 12% 4% 7% 9% 11% 13% 7% 11% 14% 15% 1.613 3.719 9.956 17.810 300.058 Kilde: DAMVAD 2010, udtræk fra Experian på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik. Tabel 4.2 angiver antallet og fordelingen af VTS-virksomhederne på brancher. Tabellen viser, at virksomheder i kernegruppen er placeret i fremstillingsbranchen og handel. Hér er 98 pct. af virksomhederne placeret. Omvendt er der en stærk repræsentation af videnservicevirksomheder i mellemgruppen med 72 pct., mens IKT-virksomhederne er stærkt repræsenteret i den perifere gruppe med 85 pct. Fordelingen er selvfølgelig stærkt afhængig af, hvordan de enkelte brancher grupperes, men viser også mulighederne for at virksomheder i en branche, kan bevæge sig fra at være annekterede eller perifere til at være i kernen. 29

Tabel 4.2: Antal VTS-virksomheder i Region Syddanmark fordelt på branche Kerne Mellem Perifer Annekteret # % # % # % # % Fremstilling 194 62% 60 13% 138 10% 534 15% Handel 113 36% 61 13% 16 1% 1.951 55% IKT 2 1% 1 0% 1.123 85% 14 0% Videnservice 2 1% 327 72% 27 2% 108 3% Øvrige 3 1% 4 1% 15 1% 926 26% Total 314 100% 453 100% 1.319 100% 3.533 100% Kilde: DAMVAD 2010, udtræk fra Experian på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af alle øvrige brancher inkl. offentlig virksomhed, primære erhverv, transport, bygge & anlæg, øvrig service mv. Følgende tabel sammenligner branchefordelingerne for kerne- og mellemgruppe virksomhederne i udvalgte regioner. Tabel 4.3 viser, at der blandt kernegruppen af virksomheder ikke er den store regionale forskel mellem Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Forskellene indtræder ved fordelingen af mellemgruppen af virksomheder. Hér er det tydeligt, at koncentrationen af videnservicevirksomheder er højere i Region Hovedstaden end i Region Syddanmark. Omvendt er der relativt flere fremstillingsvirksomheder i Region Syddanmark end det er tilfældet i Region Hovedstaden. Hermed følger fordelingen af VTS-virksomhederne den generelle tendens med flere videnservicevirksomheder i byområder. Tabel 4.3: Antal VTS-virksomheder i Region Syddanmark fordelt på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Kerne Mellem Kerne Mellem Kerne Mellem Fremstilling 62% 13% 61% 9% 61% 5% Handel 36% 13% 36% 12% 37% 12% IKT 1% 0% 0% 0% 0% 0% Videnservice 1% 72% 1% 78% 1% 82% Øvrige 1% 1% 2% 1% 1% 1% Kilde: DAMVAD 2010, udtræk fra Experian på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik Note: Øvrige består af alle øvrige brancher inkl. offentlig virksomhed, primære erhverv, transport, bygge & anlæg, øvrig service mv. 30

4.2 Økonomisk aktivitet blandt Velfærdsteknologi og -service virksomheder Dette afsnit ser på hvor stor en del af virksomhedens omsætning, der kan tilskrives VTS samt hvor mange af de ansatte, der kan tilskrives VTS. Desuden fokuserer afsnittet på virksomhedernes eksport og produktivitet per beskæftiget. Resultaterne for VTS sammenlignes på tværs af danske regioner samt perspektiveres med internationale tal for de nordiske lande (Danmark, Norge, Sverige og Finland) og EU27-landene. I afsnit 3.2.2 fik hver branche foretaget et skønsmæssigt estimat for, hvor stor en andel af branchens omsætning, som VTS udgør. I dette afsnit anvendes det konservative estimat. I bilag 3 vises resultaterne for et mindre konservativt estimat. Omsætning Nedenstående tabel 4.4 viser, at den samlede omsætning for VTS-virksomheder i Region Syddanmark er 6,8 mia. kr. For Region Midtjylland er omsætningen på 8,2 mia. kr. og i Region Hovedstaden er omsætningen 17,7 mia. kr. For Danmark som et hele ligger VTS-omsætningen på 41,4 mia. kr. Der er således tale om en betydelig omsætning, der kan knyttes til VTS-virksomheder selv ud fra et konservativt skøn. I bilag 3 præsenteres resultaterne ved en mere konservativ vægtning af VTSandelen i de enkelte brancher. Her bliver den samlede VTS-omsætning i Danmark på 25,3 mia. kr. Heraf er VTS-omsætningen i Region Syddanmark på 4,1 mia. kr. Meget af omsætningen er koncentreret omkring fremstillingsvirksomhederne. I Region Syddanmark står fremstillingsvirksomhederne for 63 pct. af den samlede VTS-omsætning svarende til 4,3 mia. kr. På landsplan er det en næsten tilsvarende fordeling, hvor 58 pct. af VTS-omsætningen på samlet 41,4 mia. kr. findes i fremstillingsvirksomhederne. Den store koncentration omkring fremstillingsvirksomhederne skyldes i høj grad de statistiske afgrænsninger i forbindelse med definitionen af ressourceområdet for VTS, som er med til at undervurdere omsætningen inden for IKT og videnservicebrancherne. 31

Tabel 4.4: VTS-omsætning fordelt på udvalgte regioner og på branche i mia. DKK Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 4.257 4.986 9.430 24.144 Handel 1.965 2.318 5.571 12.235 IKT 515 803 2.380 4.438 Videnservice 61 102 361 591 Total 6.799 8.208 17.742 41.408 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Anm: De regionale fordelinger er fordelt på arbejdsstedsniveau. Figur 4.2 viser en international sammenligning af udviklingen i VTS-omsætningen fra 2004 til 2007. Tallene dækker VTS-omsætning for fremstillings- og handelsvirksomhederne i Danmark, de nordiske lande inkl. Danmark og EU27. Det har via EUROSTAT ikke været muligt at tilgå oplysninger om hverken IKT- eller servicevirksomhederne. Tallene er vægtede ud fra det lave og konservative skøn for branchernes VTS-andel. Figuren viser, at der er en kraftig udvikling i omsætningen inden for VTS i Europa. I den kraftige udvikling står Danmark for den største vækst. Hér steg omsætningen med omkring 45 pct. fra 2004 til 2007. For både EU27-landene og de nordiske lande er der tale om en omsætningsfremgang på knap 35 pct. Der er således tale om markeder i markant vækst, hvor omsætningen steg med 13 pct. om året i Danmark og 10 pct. i de øvrige lande. Til sammenligning steg omsætningen i samme periode med 6 pct. om året for medicinalindustrien, jf. data fra Danmarks Statistik 4. Der er således en markant markedsudvikling og dermed også potentiale inden for VTS både i Danmark, i de nordiske lande og i EU. 4 Se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 eller REGN1 tabellen for regnskabsstatistikken. 32

Figur 4.2: Udviklingen i VTS omsætningen i perioden 2004 2007 (indeks, 2004 = 100). 150 140 130 120 110 100 2004 2005 2006 2007 EU27 Nordiske lande Danmark Kilde: DAMVAD 2010, Udtræk fra EUROSTAT på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik Note: Omsætningstallene dækker virksomheder inden for fremstilling og handel Beskæftigelse Antallet af beskæftigede inden for VTS præsenteres i nedenstående. Antallet angives igen ud fra et konservativt estimat i forhold til hvor stor en andel af de ansatte, der kan tilskrives VTS. Tabel 4.5 viser antallet af fuldtidsbeskæftigede i udvalgte danske regioner og hele Danmark. I Region Syddanmark er der beskæftiget 4.320 fuldtidsansatte, i Region Midtjylland er der lidt flere, nemlig 5.200 fuldtidsbeskæftigede, mens der i Region Hovedstaden er 9.778 fuldtidsbeskæftigede. I hele Danmark er 24.642 fuldtidsansatte beskæftiget med VTS. Som det er tilfældet med fordelingen på den samlede omsætning, så er beskæftigelsen i høj grad inden for fremstilling og handel. Hér er 3.920 VTSfuldtidsbeskæftigede i Region Syddanmark, mens det på landsplan er 21.176 VTSfuldtidsbeskæftigede inden for de to brancher. Tabel 4.5: VTS-beskæftigelse fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 2.997 3.520 5.834 15.993 Handel 923 1.056 2.066 5.183 IKT 368 574 1.701 3.172 Videnservice 32 50 178 294 Total 4.320 5.200 9.778 24.642 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Anm: De regionale fordelinger er fordelt på arbejdsstedsniveau. 33

Den internationale udvikling i antallet af fuldtidsbeskæftigede, som er knyttet til VTS, viser, at beskæftigelsen er steget markant mere i Danmark sammenlignet med de øvrige lande. Således viser figur 4.3, at beskæftigelsen i Danmark er steget med 15 pct. fra 2004 til 2007. Til sammenligning er beskæftigelsen stedet med godt 5 pct. i EU27. Selvom der er tale om højkonjunktur i perioden 2004 til 2007, så er beskæftigelsesudviklingen positiv for VTS-virksomhederne i Danmark. Periodens vækst på 15 pct. svarer til en årlig vækst på omkring 5 pct. Til sammenligning havde medicinalindustrien en vækst i beskæftigelsen i samme periode på 6 pct., hvilket svarer til en årlig vækst på knap 2 pct. 5 Figur 4.3: Udviklingen i VTS beskæftigelsen i perioden 2004 2007 (indeks, 2004 = 100). 120 115 110 105 100 95 2004 2005 2006 2007 EU27 Nordiske lande Danmark Kilde: DAMVAD 2010, Udtræk fra EUROSTAT på baggrund af vægte fra Danmarks Statistik Note: Omsætningstallene dækker virksomheder inden for fremstilling og handel Eksport Tabel 4.6 viser eksporten for VTS-virksomheder fordelt på udvalgte regioner og brancher. Tabellen viser, at den samlede danske eksport af VTS er knap 18,7 mia. kr. Region Hovedstaden har mest eksport. Hér eksporteres for 8,1 mia. kr. Det tilsvarende tal er 3,0 mia. kr. i Region Syddanmark. Det er i meget høj grad virksomheder placeret i fremstillingsindustrien, der eksporterer. Således er 88 pct. af den samlede VTS-eksport i Region Syddanmark fra fremstillingsvirksomheder. Generelt er fremstillingsvirksomheder blandt de 5 Se http://www.statistikbanken.dk/statbank5a/default.asp?w=1280 eller REGN1 tabellen for regnskabsstatistikken. 34

mest eksporterende i Danmark. Tal fra Region Midtjylland viser, at fremstillingsvirksomhederne står for 66 pct. af den samlede eksport 6. Tabel 4.6: VTS-eksport fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 2.662 3.072 6.786 16.157 Handel 245 294 778 1.604 IKT 95 148 438 816 Videnservice 16 26 92 151 Total 3.018 3.539 8.093 18.728 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Anm: De regionale fordelinger er fordelt på arbejdsstedsniveau. Figur 4.4 viser den indekserede udvikling inden for eksport af VTS i perioden 2004-2008. Tallene dækker VTS-eksport for fremstillings-, handels- og servicevirksomheder fordelt på de valgte regioner. Tallene er vægtede ud fra branchernes VTS-andel. Figuren viser, at der er sket en markant udvikling i eksporten af velfærdsteknologier. Region Hovedstaden oplevede den højeste vækst på knap 40 pct., mens eksporten i Region Syddanmark steg med knap 25 pct. og Region Midtjylland steg med godt 20 pct. fra 2004-2008. 6 Se http://www.regionmidtjylland.dk/files/regional%20udvikling/iværksætteri%20og%20virksomhedsudviklin g/publikationer/midtjysk%20konkurrenceevne.pdf 35

Figur 4.4: Udviklingen i VTS eksport i perioden 2004 2008 (indeks, 2004 = 100). 145 140 135 130 125 120 115 110 105 100 2004 2005 2006 2007 2008 Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget Virksomhedernes værditilvækst er et mål for de beskæftigedes produktivitet i virksomhederne. Værditilvækst er forskellen mellem investeringer i produktionen og omsætning. Tabel 4.7 viser værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget målt i 1.000 kr. For Region Syddanmark er den gennemsnitlige værditilvækst per beskæftiget i VTS på 625.000 kr. om året. Virksomhederne inden for IKT og fremstilling har en produktivitet, der ligger over med hhv. 713.000 kr. og 627.000 kr. Omvendt ligger produktiviteten lavere inden for handel og videnservice med hhv. 586.000 kr. og 597.000kr. Der er ikke de store regionale forskelle mellem Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Hovedstaden. Generelt ligger produktiviteten lidt højere i Region Hovedstaden, hvilket også var forventeligt. F.eks. er den gennemsnitlige produktivitet på 586.000 kr. i Region Syddanmark, mens det tilsvarende tal er 640.000 kr. i Region Hovedstaden. Dog er der en forskel for fremstillingsvirksomhederne. Her er produktiviteten markant højere i Region Hovedstaden med 764.000 kr., men det tilsvarende tal er 626.000 kr. i Region Syddanmark. Det er overraskende, at videnservice ligger lavest, da branchen normalt er den mest produktive branche i Danmark. Ifølge en rapport om produktivitet i Region Nordjylland ligger den gennemsnitlige produktivitet ligger på 410.000 kr. per beskæftiget for hele landet 7. Ifølge samme rapport har finansiering og 7 Se rapporten Faktorer der påvirker virksomhedsproduktiviteten i Region Nordjylland. 36

forretningsservice, hvilket tilnærmelsesvis er videnservice, en gennemsnitlig produktivitet per beskæftiget på ca. 700.000, og for fremstilling er tallet omkring 500.000 kr. Der er således tale om højproduktive fremstillingsvirksomheder, mens der bør være et potentiale for at øge produktiviteten blandt vidensevicevirksomhederne. Tabel 4.7: VTS-værditilvækst per fuldtidsbeskæftigede fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Fremstilling 626 616 764 Handel 586 598 640 IKT 713 713 713 Videnservice 597 617 620 Total 625 623 726 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Anm: De regionale fordelinger er fordelt på arbejdsstedsniveau. VTS er et område i fremdrift. Det viste de tidligere resultater for den internationale udvikling i beskæftigelsen og omsætningen. Tilsvarende viser figur 4.5 en markant fremgang i produktiviteten målt som værditilvækst per fuldtidsbeskæftiget. Figuren viser, at produktiviteten stiger med 30 pct. i perioden fra 2004 til 2007 både i Danmark og i de nordiske lande. I EU27-landene stiger produktiviteten også markant med 20 pct. mere i perioden. Til sammenligning viser en rapport fra Vækstforum Sjælland, at den gennemsnitlige produktivitet per beskæftiget i Danmark vokser med omkring 1,5 pct. i perioden 2004 til 2007. 37

Figur 4.5: Udviklingen i VTS værditilvækst per fuldtidsbeskæftigede i perioden 2004 2007 (indeks, 2004 = 100). 135 130 125 120 115 110 105 100 2004 2005 2006 2007 EU27 Nordiske lande Danmark Kilde: DAMVAD 2010, 4.3 Andre opgørelser af økonomisk aktivitet blandt VTS virksomheder Tabel 4.8 viser alternative opgørelser af nøgletal for VTS virksomheder i Danmark. Den aggregerede branchestatistik indenfor ressourceområderne Medico og Sundhed er et ofte anvendt mål for velfærdsteknologi. Data fra Danmarks Statistik viser, at den samlede omsætning på området for Medico/Sundhed i 2007 var knap 156 mia. kr., mens den tilsvarende beskæftigelse lå på 64.000. Danmarks Vækstråd har specifikt analyseret erhvervspotentialet i udnyttelsen af velfærdsteknologier og -løsninger. Heri refereres udelukkende data for eksporten, som anslås til at ligge mellem 59,5 og 67,6 mia. kr. Til sammenligning var den samlede eksport for ressourceområderne, Medico og Sundhed knap 48 mia. kr., mens denne rapport anslår værdien af den samlede eksport for danske VTS virksomheder til 12.8 mia. kr. Endeligt bemærkes det, at den estimerede værditilvækst i denne rapport ligger relativt tæt på værditilvæksten på området for Medico/Sundhed. 38

Tabel 4.8: Økonomisk aktivitet fordelt på udvalgte regioner og på branche i 2007 Omsætning (i mio. kr.) Beskæftigelse Eksport (i mio. kr.) Værditilvækst per beskæftiget Velfærdsteknologi i denne rapport 41.408 24.642 18.728 691.000 Velfærdsteknologi jf. Danmarks Vækstråd N/A N/A 59.500 67.600* N/A Medico/Sundhed 155.901 64.095 47.823 601.000 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi, ressourceområdet Medico/Sundhed samt rapport fra Danmarks Vækstråd. *Den oprindelige rapport viser en samlet eksport for VTS virksomheder på 67,6 mia. kr. i 2007, mens den opdaterede version (december 2009) anslår eksporten i 2007 til 59,5 mia kr. 4.3.1 Social- og sundheds-it Social- og sundheds-it har fået stigende fokus som led i at nytænke de offentlige velfærdsydelser bl.a. gennem den fælleskommunale digitaliseringsstrategi. Socialog sundheds-it er betegnelser for de initiativer, der foregår med henblik på at udvikle sammenhængende digitale løsninger på det socialog sundhedsfaglige område. Inden for det sundhedsfaglige område er det forbundet med udviklingen af den kliniske it-arbejdsplads og den underliggende infrastruktur. Det kan f.eks. betyde, at patienter får elektronisk adgang til deres journaler, og de administrative arbejdsgange samtidig forenkles. Generelt er sundheds-it mere udviklet end det socialfaglige område, hvor begge områder ofte vil være tæt knyttet til den offentlige leverance af velfærdsydelser, men der også kan være efterspørgsel fra private, som fx privathospitaler mv. På baggrund af den udviklede statistik for ressourceområdet VTS vurderes gruppen af virksomheder inden for socialog sundheds-it primært at være dækket af branchen computerprogrammering. Social- og sundheds-it er dog samtidig et af de underområder inden for VTS, som afgrænsningsmæssigt hører til et definitorisk gråzoneområde, hvilket også afspejler ved, at de statistiske data ikke fuldt ud rummer dette detaljeringsniveau. Ud fra et værdikædeperspektiv er det samtidig væsentligt at medtænke, at computerprogrammering potentielt vil være et delelement i den egentlige velfærdsløsning, som fx i udviklingen af KOLkufferten (telemedicinsk løsning). Dermed kan virksomheder, som indgår i gruppen computerprogrammering forventes at være leverandører til både det offentlige og det private marked. Generelt set viser tal fra Danmarks Statistik, at virksomheder inden for branchen computerprogrammering har en omsætning på 25.283 mio. kr.. Fra tabel 3.4 ved vi, at mellem 5,4 pct. og 18,9 pct. af branchens omsætning kan tilskrives VTS. Nedenstående tabel angiver den samlede omsætning knyttet til it inden for VTS, og dermed er det et bud på, hvor stor omsætningen inden for socialog sundheds- 39

IT er. Tabellen viser, at ved en lav VTS-vægtning, så er den nationale omsætning 1.365 mio. kr., mens omsætningen med den høje VTS-vægtning er 4.778 mio. kr. Tabel 4.9: Social- og sundheds-it omsætning, målt i mio. Kr. Lav VTS-vægtning Høj VTS-vægtning Samlet omsætning Computer programmerings virksomheder 1.365 4.778 25.283 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi og Statistikbanken. En opgørelse af danske virksomheders it-salg fra Danmarks Statistik 8 viser, at salget til offentlige kunder udgår 4.044 mio. kr. af de 25.283 mio. kr. præsenteret i ovenstående tabel. Det kan diskuteres, om salget til offentlige kunder udgør et mere retvisende billede, af omsætningen relateret til socialog sundheds-it. Salget til offentlige kunder må dog anses som værende et absolut minimumsestimat på omsætningen inden for socialog sundheds-it. Det skyldes bl.a. at social it også bliver solgt til selvejende institutioner. Et andet argument, for at salget til offentlige kunder er et minimums estimat, er, at it i høj grad indgår i produkter, som anvendes i forbindelse med VTS. F.eks. har Odense Kommune over de senere år indkøbt robotstøvsugere, indført elektronisk låseenheder vha. bluetooth teknik samt indkøbt toiletter med automatisk tørre og skylle funktion. Produkter, som ikke vil indgå i opgørelsen over it-salg til offentlige kunder, men alligevel leveres der meget teknologi i forbindelse med disse produkter, som bidrager til it-virksomhedernes omsætning. En opgørelse af andelen af arbejdssteder inden for branchen computerprogrammering viser, at 11,6 pct. af disse arbejdssteder i Danmark er placeret i Region Syddanmark. Hvis antallet af arbejdssteder benyttes som fordelingsnøgle for omsætningen inden for socialog sundheds-it betyder det, at omsætningen for socialog sundheds-it i Region Syddanmark ligger mellem 158,37 mio. kr. og 554,31 mio. kr. Hvis omsætningen fra salg af ydelser til socialog sundheds-it ligger i ovenstående interval, vil antallet af ansatte forventeligt ligge mellem 101 og 355 fuldtidsbeskæftigede 9 i Region Syddanmark inden for socialog sundheds-it. Tallene er gengivet i nedenstående tabel. 8 Se http://www.statistikbanken.dk 9 Beregninger foretaget på baggrund af Statistikbanken hos Danmarks Statistik viser, at ansat i branchen Computerprogrammering i gennemsnit generere en omsætning på godt 1,5 mio. kr. om året. 40

Tabel 4.10: Social- og sundhedsit omsætning og fuldtidsbeskæftigelse i Region Syddanmark Lav VTS-vægtning Høj VTS-vægtning Omsætning 158,37 mio. kr. 554,31 mio. kr. Antal beskæftigede 101 355 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi og Statistikbanken. Fremadrettet styrkelse af opgørelse af socialog sundheds-it Ovenstående er et estimat på omfanget af socialog sundheds-it i Region Syddanmark. Der vil, i forbindelse med socialog sundheds-it ydelserne, være en lang række følge produkter. F.eks. vil der ud over selve computerprogrammeringen også være tale om opfølgende rådgivning, salg af computerudstyr, software og anden hardware, anden udgivelse af software og anden it-service. En gennemgang af IT-brancheforeningens hjemmeside viser, at der findes et egentligt udvalg for sundheds-it. I udvalget sidder 22 virksomheder, som er en del af sundheds-it-området. Ved at se på de enkelte virksomheder, er det tydeligt, at de ovenfor nævnte brancher er en del af virksomheder, der leverer ydelser inden for sundheds-it-området. Afdækningen af socialog sundheds-it virksomheder med udgangspunkt i ressourceområdet Velfærdsteknologi er et fortsat udviklingsprojekt. Bl.a. inden for service- og IKT-erhvervene kan det være hensigtsmæssigt med mere fyldestgørende data. Det gælder både i forhold til hvilke produkter og services, der skal knyttes til VTS samt, hvor stor en vægt disse skal have i ressourceområdet. Det øgede fokus på VTS kan bl.a. give sig udslag i konkrete spørgsmål i Danmark Statistik Produktstatistik for serviceerhvervene, hvor der kan tilføjes spørgsmål om virksomhedernes salg til offentlige kunder opdelt på stat, region og kommune. Det vil bl.a. kunne være med til at fordele omsætningen på socialog sundheds-it. Samtidig kan der fokuseres på egentlige spørgsmål om service- og IKTvirksomhedernes salg af VTS-produkter og services. Ved at introducere nye spørgsmål i produktstatistikken for serviceerhverv bliver det også muligt at undersøge flere brancher inden for både service og IKT. Eneste branche inden for IKT, der i dag indgår i kortlægningen af VTS virksomheder, er branchen computerprogrammering. Men set ud fra et værdikædeperspektiv forventes socialog sundheds-it at kunne omfatte flere led. Desuden vil det være en fordel at kunne opdele omsætning fra salg til offentlige kunder på hhv. regioner og kommuner. En sådan opsplitning vil kunne give en kraftig indikation af, hvorvidt der er tale om social- eller sundheds-it. Det skyldes, at regionen i høj afholder udgifterne til sundhed, mens det i høj grad er kommunerne, der afholder udgifter til det sociale område. Statistikkerne giver umiddelbart ikke mulighed for at differentiere mellem socialog sundheds-it. 41

4.4 Markedspotentiale for Velfærdsteknologi og -service I det følgende præsenteres resultaterne af en spørgeskemaanalyse, som blev rundsendt til virksomheder i de brancher, der tilhører ressourceområdet VTS. Spørgeskemaet har flere formål. Hovedformålet er at afdække markedspotentialet for VTS, herunder hvad der kan drive markedspotentialet i Danmark, og hvilke tiltag virksomheder tager i forhold til at udnytte et eventuelt markedspotentiale. Desuden har spørgeskemaet til formål at kvalificere den vægtning, der er foretaget af de enkelte brancher i forhold til deres andel af VTS, herunder at understøtte inklusion og eksklusion af brancher. 4.4.1 VTS et nyt begreb for virksomhederne Nedenstående tabel viser fordelingen af svar fra virksomheder i forhold til om virksomhederne ser sig selv som del af VTS. I alt 683 virksomheder har taget stilling til, om de har VTS, eller om VTS er et relevant område for dem. Og af dem svarer 98 eller 14 pct., at de leverer VTS, og dermed kan betegnes som VTSvirksomheder. De resterende 86 pct. vurderer således, at de ikke har VTS eller at området ikke er relevant for deres aktiviteter. Tabel 4.11: Fordeling af virksomheder på andel omsætning knyttet til VTS fordelt på brancher Svar Antal (pct.) Har VTS 98 (14%) Ej VTS 256 (37%) Ej relevant 329 (48%) Total 683 (100%) Kilde: DAMVAD 2010, Resultaterne er med til at understrege, at VTS er et nyt område. Det er vigtigt at have en klart afgrænset definition af VTS for, at virksomhederne har mulighed for at tage stilling til, om de er med eller ej. Samtidig åbner definitionen og afgrænsningen, som er udarbejdet i forbindelse med denne rapport op for en række gråzoner, hvor det kan være uklart, om man som virksomhed er en del af VTS-området eller ej. 4.4.2 Omfang af Velfærdsteknologi og -service blandt adspurgte virksomheder De virksomheder, der angiver, at de er en del af VTS, skal angive hvor en stor en del af deres omsætning, der kan henføres til VTS. Figur 4.6 viser fordelingen af 42

virksomhedernes omsætning, der kan henføres til VTS. Resultaterne viser, at 28 pct. af virksomheder angiver, at mere end 65 pct. af deres omsætning kan henføres til VTS. De er altså en del af kernegruppen af VTS-virksomheder. Omvendt viser tallene også at 48 pct. angiver at mindre end 10 pct. af deres omsætning kan henføres til VTS. Figur 4.6: Fordeling af virksomheder på andel omsætning knyttet til VTS 60% 50% 48% 40% 30% 28% 20% 10% 9% 12% 0% Mere end 65 pct. 26-65 pct. 11-25 pct. under 10 pct. Andel omsætning knyttet til VTS Kilde: DAMVAD 2010, Nedenstående tabel viser branchefordelingen af overstående figur. Formålet med at se på en brancheopdeling er at kunne sammenligne vægtene, som blev defineret af Danmarks Statistik. I afgrænsningen for ressourceområdet var der en overvægt af fremstillingsvirksomheder og handelsvirksomheder blandt virksomhederne i kernegruppen. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen er med til at understøtte overvægten af fremstillingsvirksomheder i kernegruppen. Tabel 4.12 viser, at 43 pct. af fremstillingsvirksomheder har mere end 65 pct. af deres omsætning, der kan henføres til VTS. Omvendt angiver 50 pct. af IKT-virksomheder, at mindre end 10 pct. af deres omsætning kan henføres til VTS. Med andre ord er de i højere grad mere perifere, når der fokuseres på VTS-aktiviteter. 43

Tabel 4.12: Fordeling af virksomheder på andel omsætning knyttet til VTS fordelt på brancher Fremstilling Handel IKT Mere end 65 pct. 43% 26% 11% 26-65 pct. 17% 4% 11% 11-25 pct. 7% 11% 28% under 10 pct. 33% 59% 50% Kilde: DAMVAD 2010, 4.4.3 Markedspotentialet for Velfærdsteknologi og - service De internationale sammenligninger fra afsnit 4.2 viste, at virksomheder inden for VTS har haft pæn vækst på omsætning og beskæftigelse. Med andre ord er det et erhvervsområde i fremgang. Virksomhederne er, i spørgeskemaundersøgelsen, blevet bedt om at angive markedspotentialerne i Danmark og internationalt. Figur 4.7 viser, at virksomhederne vurderer markedspotentialet som værende størst i Danmark. Blandt virksomhederne vurderer 61 pct. at der i høj grad er et markedspotentiale for VTS i Danmark. Tilsvarende vurderer 46 pct. at der i høj grad et markedspotentiale for VTS i EU og 43 pct. for VTS i USA. Figur 4.7: Markeder hvor der i høj grad er potentiale fra VTS 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 61% 46% 43% 29% 23% 0% Danmark EU USA Asien Andre Markeder hvor der i høj grad er potentiale Kilde: DAMVAD 2010, 44

Nedenstående tabel 4.13 viser andelen af virksomheder, der vurderer en høj grad af markedspotentiale fordelt på brancher. Resultaterne viser, at selvom IKT branchen kun har en beskeden andel af deres omsætning, der knytter sig til VTS, jf. både vægtningen fra Danmarks Statistik og spørgeskemaundersøgelsen, så ser langt størstedelen af IKT-virksomhederne i høj grad et markedspotentiale i Danmark. Tabel 4.13: Markeder hvor der i høj grad er potentiale fra VTS, fordelt på brancher Fremstilling Handel IKT Danmark 41% 44% 83% EU 34% 29% 33% USA 31% 29% 33% Kilde: DAMVAD 2010, 4.4.4 Driver for markedspotentiale De foregående resultater viste, at virksomhederne ser markedspotentialer for VTS, og at der især i Danmark i høj grad er et markedspotentiale. Virksomhederne er blevet spurgt til hvilke faktorer, der kan drive et sådant markedspotentiale. I figur 4.8 præsenteres de aktiviteter, der kan drive og øge markedspotentialet. Her ses det, at det i høj grad er den offentlige sektor, der, gennem efterspørgsel, innovative offentlige udbud, tættere udviklingssamarbejde med virksomheder og støtte til udviklingsprojekter, kan drive markedspotentialet. Den væsentligste faktor er den offentlige efterspørgsel efter VTS. Det mener 69 pct. af virksomhederne. Det er ikke overraskende, at netop den offentlige efterspørgsel scorer højest. Markedet er i høj grad baseret på den offentlige efterspørgsel. Og derfor vil det også være hér, hvor virksomhederne vil opleve den største umiddelbare effekt af ændringer i efterspørgslen. 45

Figur 4.8: Aktiviteter der kan drive markedspotentialet for VTS 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% Offentlig efterspørgsel 69% Innovativ offentlig udbud Tættere udviklingssamarbejde med off. Offentlig støtte til udviklingsprojekter 27% 31% 36% Busines cases Viden om brugere Rammer for OPS 19% 19% 17% Udbud af relevante kompetencer 6% Aktiviteter der kan øge markedspotentialet Kilde: DAMVAD 2010, Der er forskel på virksomhedernes vurderinger af, hvilke aktiviteter der kan øge markedspotentialet, hvis svarene fra spørgeskemaundersøgelsen fordeles efter brancher. Resultaterne viser, at især IKT-virksomhederne, ud over den offentlige efterspørgsel, ser muligheder for udviklingsarbejde enten i samarbejde med offentlige aktører eller som en del af et offentligt støttet udviklingsprojekt. Således mener 56 pct. af IKT-virksomhederne, at markedspotentialet kan øges, hvis de indgår i udviklingssamarbejde med offentlige aktører. For fremstillingsvirksomheder gælder det for 25 pct. af virksomhederne. Hvis der er et politisk ønske om at styrke VTS-virksomhederne viser resultaterne, at der ud over et fokus på den offentlige efterspørgsel, også vil være god mening i at inddrage IKT-virksomhederne i udviklingsprojekter. Det kan være med til at ændre IKT-virksomhederne fra i høj grad at være perifere VTS-virksomheder til i at komme tættere på kernen og dermed blive mere centrale aktører i VTSressourceområdet. 46

Tabel 4.14: Aktiviteter der kan drive markedspotentialet for VTS, fordelt på brancher Fremstilling Handel IKT Offentlig efterspørgsel 59% 47% 78% Innovativt offentligt udbud 34% 18% 33% Tættere udviklingssamarbejde med off. Offentlig støtte til udviklingsprojekter 25% 15% 56% 25% 9% 50% Busines cases 6% 12% 39% Viden om brugere 19% 12% 28% Rammer for offentlig-privat samtspil Udbud af relevante kompetencer 19% 12% 17% 3% 3% 17% Kilde: DAMVAD 2010, 4.4.5 Virksomhedernes egen fokus på VTS I det følgende fokuseres på hvad virksomhederne selv gør for at imødekomme markedspotentialerne inden for VTS. Virksomhederne har indtil nu angivet, at der er et markedspotentiale for VTS, at potentialet især er i Danmark, EU og USA og at det er den offentlige efterspørgsel, der er den centrale driver til at udnytte markedspotentialet. Tabel 4.15 viser, at 47 pct. af virksomhederne har en langsigtet strategi for VTSområdet. 35 pct. af virksomheder gennemfører udviklingsprojekter. Resultaterne fordeler sig forskelligt afhængig af brancherne. IKT-virksomhederne har i højere grad et internt fokus på VTS idet 56 pct. har en langsigtet strategi og 61 pct. indgår i VTS-udviklingsprojekter. Der bør være muligheder for at øge virksomhederne fokus på VTS, når 61 pct. angiver, at der i høj grad er et markedspotentiale og 69 pct. angiver, at den offentlige efterspørgsel er med til at drive markedspotentialet. Desuden viser resultaterne at knap 25 pct. virksomhederne ikke har en egentlig strategi for området. 47

Tabel 4.15: Virksomheders egne initiativer til udnyttelse af markedspotentialet Fremstilling Handel IKT Samlet Langsigtet strategi 44% 35% 56% 47% Indgår i VTSudviklingsprojekter Gennemfører udviklingsprojekter Gennemfører markedsog brugerundersøgelser 25% 29% 61% 42% 34% 26% 44% 35% 13% 12% 22% 13% Ingen strategi 25% 26% 17% 24% Kilde: DAMVAD 2010, Udviklingen af nye produktion og services inden for velfærdsteknologi tager i høj grad udgangspunkt i den vertikale værdikæde, som virksomhederne indgår i. Det er således i højere grad virksomheden selv, dens leverandører og kunder, der er kilder til udviklingen af nye produkter og services. Mindre vigtige er konkurrenter og andre virksomheder, universiteter, GTS er og andre offentlige forskningsinstitutioner som f.eks. sektorforskningsinstitutterne. Nedenstående figur 4.9 illustrerer vigtigheden af forskellige kilder for udvikling af nye produkter og services inden for velfærdsteknologi. Figuren viser, at 77 pct. af virksomheder anser slutbrugerne som væsentlige kilder, mens 71 pct. anser egen udvikling og 41 pct. peger på leverandører. Figur 4.9: De vigtigste kilder til udvikling af nye VTS Kilde: DAMVAD 2010, Virksomhederne er i forvejen meget innovative. Og innovationen foregår inden for det VTS-område. Tabel 4.16 viser, at 60 pct. af virksomhederne, at de inden for de seneste tre år har introduceret nye velfærdsteknologiske produkter eller services. Innovationerne er i høj grad sket i samarbejde med aftagere i form af slutburgere eller offentlige serviceudbydere. 35 pct. af virksomhederne angiver offentlige serviceudbydere som samarbejdspartnere og 30 pct. angiver slutbrugere som samarbejdspartnere. Desuden spiller leverandører en central rolle i forbindelse med udviklingen, det angiver 32 pct. af virksomhederne. 48

Universiteter, GTS er og lignende spiller i mindre grad en rolle som samspilspartnere i udviklingen af nye produkter og services. Således peger 21 pct. på, at de samarbejder med universiteter og 17 pct., at de samarbejder med GTS er og lignende. Det er måske ikke overraskende, da det er generelt billede for danske virksomheder. Omvendt kunne det give anledning til at undersøge området nærmere. Skyldes forskellen, at VTS bygger på kendt teknologi, der er sammensat på ny en måde og at der derfor ikke er behov for den nyeste viden. Eller er det et spørgsmål om manglende kendskab til de muligheder som samspil med universiteterne, GTS er mv. giver. Tabel 4.16: VTS-innovation og samspil om VTS-innovation Andel af virksomhederne Udvikler nye produkter og services inden for VTS 60% - I samarbejde med offentlige serviceudbydere 35% - I samarbejde med leverandører 32% - I samarbejde med slutbrugeren 30% - I samarbejde med universitet 21% - I samarbejde med GTS, laboratorier og lign. 17% Kilde: DAMVAD 2010, 49

5 Perspektiver for ressourceområdet Udviklingen af ressourceområdet finder sin betydning i den videre anvendelse af statistikken og de data den kan levere. Et element i projektet har således også været at skabe synlighed om og forståelse for statistikkens anvendelse. Den etablerede ekspertgruppe har sidst i projektet derfor været inddraget til at kommentere og drøfte perspektiver i udviklingen af ressourceområdet. Samtidig har et væsentligt punkt i den videre anvendelse været selve forankringen af ressourceområdet på sigt, som har betydning for anvendelse af data over tid og eventuel videreudvikling af statistikken. Som led i at drøfte de foreløbige resultater blev der afholdt et møde i ekspertgruppen. DAMVAD præsenterede det arbejde, der var blevet lavet i samarbejde med Danmarks Statistik omkring udviklingen af ressourceområdet. Processen og den metodiske tilgang blev præsenteret, som grundlag for at forstå den statistiske afgrænsning. Herefter blev en række foreløbige data præsenteret til ekspertgruppens orientering bl.a. på omsætning, eksport mv. som er gengivet i afsnit 4. Præsentationen af ressourceområdet gav udgangspunkt for en drøftelse blandt deltagerne, hvor der overordnet blev tilkendegivet en stor tilfredshed med og opbakning til ressourceområdet og den metodiske tilgang. 5.1 Anvendelige data med udviklingspotentiale Der findes som udgangspunkt ikke et ressourceområde for VTS. Det har således været en del af projektet at få defineret og afgrænset de brancher, der beskæftiger sig med velfærdsteknologi gennem deres produkter og services. Udgangspunktet er en definition og konkretisering af hvad VTS er, samt hvilke produkter og services, der kan knyttes hertil. Ressourceområdet dækker således en række brancher, som har aktiviteter, der i større eller mindre grad kan henføres til VTS. Med udgangspunkt i disse brancher er det muligt at indhente en masse information om virksomhederne. Informationerne kan gå i retning af hvad der karakteriserer dem samt hvordan deres økonomiske aktiviteter relateret til VTS. Med udgangspunkt i et ressourceområde for VTS er det muligt at beskrive området ud fra virksomhedernes karakteristika og deres økonomiske aktivitet. Desuden er det muligt at gentage kørsler for virksomhedernes karakteristik og økonomiske aktivitet årligt. Dermed kan området VTS monitoreres løbende. 50

Grundlæggende er konklusionen, at ressourcestatistikken for VTS giver god mening og er anvendelig. Set i lyset af de forudgående diskussioner omkring afgrænsning og definition var der også en række problemstillinger i forhold til den konkrete statistiske operationalisering. Parallelt med de indledende drøftelser vil et nyt ressourceområde under udvikling afspejle gråzoner, hvor der rent teknisk er blevet truffet nogle begrundede valg. I forlængelse heraf kan det understreges, at det vil være væsentligt at holde fokus på en række metodiske og formidlingsmæssige emner i både arbejdet og på præsentationen af ressourceområdet. Denne rapport forsøger bl.a. at eksplicitere grundlaget og resultaterne af udviklingen af et ressourceområde for VTS. En række af de elementer, som ekspertgruppen har anset for væsentlige at adressere i forbindelse med ressourceområdets anvendelse er: Det er meget vigtigt at være eksplicit omkring tilgangen, så der er klarhed om hvad der indgår i ressourceområdet og hvad der ikke gør. Området er under udvikling og der er gråzoner, hvorfor det må accepteres at der er noget der støjer, hvilket er i orden så længe der er klarhed om hvad der måles på Det er vigtigt, at der holdes fast i den definition der er etableret gennem ekspertgruppen, så der skabes større klarhed omkring begrebet og operationaliseringen Det er vigtigt at forholde sig løbende til den internationale udvikling på området En åben tilgang tilkendegiver en opfordring til at gå videre med udviklingen af emnet og statistikken Sundhed og VTS bør fastholdes, som separate områder Ressourceområdets data vurderes grundlæggende, som anvendelige, men rummer samtidig også et udviklingspotentiale. Her skal det bl.a. tages i betragtning at markedet for VTS i dag ikke er klart afgrænset. Det kan betyde at nye typer brancher kan dukke op eller at eksisterende brancher/virksomheder i større grad kan bevæge sig fra at være annekterede til at være i kernen. Dette vil rent metodisk kunne have betydning for udviklingen i vægte, hvor der kan opstå justeringsbehov over tid. Samtidig kan der også være behov for at indtænke andre eller nye datakilder for at kunne indsamle relevante data i gråzone-områderne. Her kunne en mulighed fx være at Danmarks Statistisk supplerede eksisterende spørgeskemaer på relevante områder med et enkelt spørgsmål, hvilket i særdeles kunne være væsentligt i forhold til servicedelen. Det vil bl.a. være relevant i forhold til en yderligere afdækning af socialog sundheds-it. 51

5.2 Forankring i fremtiden Flere faktorer har afgørende indflydelse for ressourceområdets videre skæbne. For det første hvilke midler der står til rådighed til arbejdets videreførelse. Og for det andet hvordan den videre forankring og anvendelse organiseres. Forankringsbegrebet har mange facetter, som mere grundlæggende kan forstås således: Forankring er, når erfaringer og viden fra tiltag og projekter påvirker handlinger, tankegange og vaner hos deltagerne og andre berørte parter, og gennem dem gerne breder sig som ringe i vandet til andre grupper mv. Forankring kan ses, som en todelt størrelse, som består af en proces og selve slutproduktet, som i dette tilfælde drejer sig om henholdsvis udviklingen af et statistisk ressource-område og den efterfølgende anvendelse af data. Forankringens formål vil ofte vedrøre: 1. At synliggøre hvilke typer af data og informationer der udvikles gennem det statistiske ressource-område 2. At præsentere mulige analyser og anvendeligheden af data og informationer 3. At videreudvikle ressourceområdets data-grundlag og anvendelse. Ressourceområdet har i sin karakter et tværfagligt sigte og rækker potentielt ind over forskellige organisationers faglige interesseområder. Ressourceområdets langsigtede succes og fremtid må derfor forventes at være sammenhængende med forankringen blandt en eller flere aktører, der må forventes at være interesserede i VTS, som erhvervspolitiske emne. Samtidig vil ressourceområdets fremtid afhænge af vedligeholdelse og evt. en videreudvikling, hvilket også indeholder et økonomisk aspekt. En central forudsætning for forankring af ressourceområdet vil ofte være, at der foreligger en tydelig overordnet holdning/målsætning om velfærdteknologi, hvilket er tilfældet i Region Syddanmark og Odense Kommune. Konkrete ambitioner for VTS findes dog også hos bl.a. Fornyelsesfonden (EBST), ABT-fonden og IDA. Det betyder, at der må forventes en vis interesse fra disse organisationer, hvor der kan være et politisk ønske om data el.lign. Samtidig kan der muligvis også fremkomme en bredere efterspørgsel og anvendelse af data indsamlet gennem ressourceområdet fra andre aktører, herunder fx fra andre regioner, ministerier og lignende, når der først er etableret en statistisk tilgang. I forlængelse heraf bør der også påtænkes den generelle demografiske udvikling i Europa, som ligeledes kan forventes at øge efterspørgsel efter viden på området i forhold at kunne målrette erhvervspolitiske initiativer, der kan sikre velfærd og velstand på samme tid. 52

Alt afhængig af ambitionsniveauet for den efterfølgende anvendelse af ressourceområdet kombineret med efterspørgslen kan der således opstilles forskellige scenarier for den videre forankring af ressourceområdet: Fig. 5.1. Scenarier for forankring Scenarie Data Analyse Hyppighed Anvendelse Forankringsgrad 1. Basal Grunddata Intet analysemodul - Ad hoc Enkelt bruger 2. Analytisk Grunddata med mindre justeringer 3. Udvikling Justering af datasæt ift. bl.a. vægtning, områdets dynamik etc. Kilde: DAMVAD, 2010 Analyse af data fx ift. andre datasæt Analyse af data både strategisk og metodisk 1-2 år Løbende Flere brugere 1-2 år Løbende Langsigtet forankring gennem samarbejde mellem nøgleaktører De tre scenarier udgør et kontinuum fra specifikke udtræk af data til en egentlig videreudvikling af ressourceområdet. Forankringen af ressourceområdet forventes at være stærkest på det tredje niveau, hvor der er tale om en mere strategisk alliance mellem nøgle-aktører. Den analytiske dimension er et tillæg, som vil give mulighed for at præsentere data i en større sammenhæng bl.a. ved at koble til andre datakilder, hvilket kan være eksisterende statistik, men også tematiserede analyser. Dette må forventes at kunne finde en bredere forankring, da data vil være mere umiddelbart tilgængelige i deres anvendelse for en større aktørkreds. F.eks. kan der være fokus på de ansattes kompetenceniveau, virksomhedernes investeringer i forskning og innovation, deres aktiviteter omkring brug af patenter og registrerede varemærker. De enkelte resultater kan sammenlignes med andre brancher eller ressourceområder, for dermed at få et billede af, om virksomheder, der arbejder med VTS har et højere kompetenceniveau, er mere innovative eller mere aktivt går ind og beskytter deres produkter og services. Scenarie 3 udtrykker muligheden for en videreudvikling af ressourceområdet ud fra såvel et strategisk og metodisk synspunkt. Da området er nyt og under udvikling må det forventes, at interessen for informationer og data kan udvikle sig over tid, og derfor give anledning til en ændret efterspørgsel. Samtidig betyder den potentielle udvikling af et velfærdsteknologisk marked, qua sine innovative ydelser, at fx virksomheder, produkter og vægtning kan ændre sig over tid, hvilket stiller en række metodiske krav. Dette scenarie anses at rumme muligheden for en mere langsigtet forankring af ressource-området, hvor der vurderes at være perspektiver i at samarbejde med andre interesserede aktører. De tre scenarier afhænger naturligvis af efterspørgsel og prioritering fra forskellige interessentgrupper, hvor en række parter allerede har VTS højt på dagsordenen. Såfremt der ønskes en bred forankring og anvendelse af ressourceområdet i 53

fremtiden virker det således hensigtsmæssigt at skabe alliancer med relevante parter for både at kunne udvikle områdets potentiale yderligere og samtidig øge opmærksomheden. Ekspertgruppen til projektet har allerede skabt en platform for at involvere eksterne aktører, som kan udgøre et grundlag for en videre forankring. 54

6 Konklusion Region Syddanmark og Odense Kommune har et ønske om at gennemføre en landsdækkende kortlægning af virksomheder, der producerer VTS. Resultatet af en sådan kortlægning skal munde ud i en liste med alle de virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Kortlægningen kan bl.a. være med til at bidrage til Region Syddanmarks målsætninger for VTS, hvor man i 2012 har følgende mål: 15 pct. højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for velfærdsteknologier og -service 20pct. flere nye vækstvirksomheder inden for velfærdsteknologier og - service Frigøre 5 pct. af arbejdskraftressourcerne i socialog sundhedsområdet til andre funktioner gennem brug af ny teknologi og service Regionen har allerede væsentlige kompetencer og aktører inden for velfærdsteknologisk udvikling, herunder arbejdes der for at etablere flere offentlig-private samarbejder, hvor offentlige institutioner stiller viden og fysiske faciliteter til rådighed for virksomhedernes produktudvikling. Regionen har allerede en stor koncentration af offentlige aktører, som kan understøtte erhvervslivet på dette område. Samtidig råder regionen over vigtige forskningsmæssige kompetencer og videninstitutioner, som kan bidrage til udviklingen af nye VTS. Mere viden om virksomhedssiden vil derfor kunne have væsentlig betydning for den opfyldelse af de konkrete målsætninger. Projektets formål har været: At udvikle ny tværgående ressourceområde statistik for velfærd og service At kortlægge virksomheder der producerer VTS At vurdere hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning og ansatte, der kan tilskrives VTS At estimere markedspotentialet for VTS 6.1 Nyt dansk ressourceområde: Velfærdsteknologi Til afdækningen af virksomheder, der beskæftiger sig med VTS, er der udarbejdet et nyt ressourceområde omhandlende VTS. Ressourceområder spiller en vigtig rolle i fokuserede erhvervsanalyser og som indspil i erhvervspolitiske udvikling. Ressourceområderne imødekommer problemstillingen omkring brancheglidning, hvor en afgrænset gruppe af virksomheder ikke nødvendigvis er afgrænset af brancher inden for f.eks. fremstillingsindustrien. Ressourceområdestatistikkens formål er at belyse den erhvervsøkonomiske udvikling i indbyrdes sammenhængende erhvervsområder. 55

Der findes ikke i dag en officiel definition af VTS, specielt ikke i et ressourceområdeperspektiv. Derfor har et væsentligt element i projektet været at komme frem med definition og afgrænsning af området, som kunne danne grundlag for en statistisk operationalisering. Dette har givet grundlag for en deduktiv udviklingsproces af ressourceområdets begrebsmæssige ramme hen imod en konkret statistisk kortlægning. På baggrund af arbejdet med at udvikle et nyt ressourceområde er det tydeligt, at området befinder sig i et udviklingsstadie. Alene i en dansk kontekst findes en række forskellige definitioner, som hver især afspejler forskellige ønsker eller ambitioner hos aktørerne. Tilsvarende findes der ikke en international definition for området. Gennem etableringen af en ekspertgruppe fra forskellige danske organisationer har der været gennemført en proces med afgrænsning og definition af VTS. Inputtene fra ekspertgruppen var med til at understrege den manglende klare og entydige definition VTS. Diskussionerne viste, at begrebet og området VTS er kendetegnet ved en væsentlig kompleksitet, hvor der qua områdets løbende udvikling vil være gråzoner. Om end en afgrænsning og definition af VTS ikke nødvendigvis er lige til, kom ekspertgruppen frem til en række kriterier for hvad produkter og services inden for VTS bør defineres og afgrænses ud fra: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Den kan ske i egne omgivelser og for at løse et konkret behov hos målgruppen. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftfrigørende og/eller et optimerende element. Det kan f.eks. ske ved, at der opnås en større nytte ved samme input af arbejdskraft. Der skal fastholdes en form for leveringssikkerhed af velfærdsydelser. Kan dække både private og offentlige produkter og services. Udover den positive afgrænsning blev der også identificeret en negativ afgrænsning, dvs. kriterier som betyder, at noget ikke er VTS. Det der ikke indgår: Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin. Aktiviteter der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed er ikke velfærdsteknologi. Konklusion: De opstillede parametre og kriterier for produkter inden for VTS giver gode og konstruktive retningslinjer for, hvad der bør forstås ved VTS. Kriterierne danner et fælles grundlag og en diskurs for VTS, som led i udviklingen af et nyt ressourceområde. Det er dog samtidig væsentligt at understrege, at området er nyt og under udvikling, som afspejler samfundsmæssige udviklingstendenser. Der vil derfor være et forsat behov for at sikre kohærens og konsensus i forhold til de 56

generelle institutionelle og samfundsmæssige trends, herunder bør der knyttes en opmærksomhed til de internationale udviklingsspor på området. 6.2 Velfærdsteknologi og -service virksomheder fra fremstilling til service Overvågning af virksomheder, der producerer VTS tager udgangspunkt i en statistisk kortlægning af selv samme virksomheder. Den statistiske kortlægning gør det muligt at monitorere de relevante virksomheder og på en konsistent måde følge deres udvikling over tid. Samtidig vil den statistiske kortlægning betyde, at monitoreringen kan gøres for et minimum af ressourcer. Den statistiske afgrænsning af VTS området har taget sit udgangspunkt i ekspertgruppens definitioner og afgrænsninger af VTS samt produkter og services inden for VTS. Formålet har været at kategorisere i et antal brancher, som VTSbrancher inden for hvilke, virksomhederne i større eller mindre grad producerer VTS. Gradueringen af brancherne på baggrund af deres aktiviteter inden for VTS sker via en vægtning, som er beregnet ud fra dybdegående analyser foretaget på registerdata hos Danmarks Statistik. Ressourceområdet Velfærdsteknologi gør det muligt at afdække, hvor mange virksomheder, der beskæftiger sig med VTS i Danmark, opdelt i regioner og inddelt efter vægtningen af de enkelte brancher. I rapporten arbejdes der med en opdeling af virksomhederne i 4 kategorier: Kernegruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mere end 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Mellemgruppen af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 26 og 50 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Den perifere gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mellem 10 og 25 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. Den annekterede gruppe af virksomheder er fra brancher, hvor det vurderes at mindre end 10 pct. af branchens samlede aktivitet kan knyttes til VTS. På baggrund af den statistiske afgrænsning af VTS har det været muligt at identificere 41 brancher, der i større eller mindre grad arbejder med VTS. De 41 brancher udgør ressourceområdet Velfærdsteknologi. I Region Syddanmark er der 5.619 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Blandt dem er 314 i kernegruppen af virksomheder, 453 i mellemgruppen, 1.319 i den perifere gruppe, mens 3.533 er i den annekteret gruppe. Ressourceområdets kernevirksomheder dækker især brancher inden for fremstilling og handel. Konklusion: Gennem udviklingen af ressourceområdet er det muligt at identificere en lang række virksomheder i Region Syddanmark, som beskæftiger sig med VTS i større eller mindre udstrækning. Det skal samtidig understreges, at VTS er et både 57

dynamisk og komplekst område under udvikling, hvilket også stiller nogle metodiske udfordringer. Det er derfor væsentligt med en generel åbenhed omkring den metodiske tilgang for at sikre en transparent fremstilling. Som inden for andre udviklingsprocesser af statistikker er der områder, hvor bl.a. datagrundlaget kan styrkes yderligere. Dette gælder fx afdækning af serviceerhvervene, hvor det kunne være hensigtsmæssigt med mere fyldestgørende data. Det vil i særdeleshed gælde for områderne inden for socialog sundheds-it. Her vil det være oplagt at indarbejde yderligere spørgsmål til danske service og it-virksomheder i forbindelse med dataindsamling til produktstatistikkerne hos Danmarks Statistik. Tilsvarende vil en fortsat udvikling af vægtningen af de enkelte brancher være relevant, set i forhold til den dynamik der må forventes at være inden for området. Med et forventeligt større fokus på VTS fremadrettet vil flere virksomheder øge deres aktiviteter inden for VTS. På den baggrund kan det være relevant at justere vægtningen for den enkelte branche i løbet af de kommende 2 til 3 år. 6.3 Velfærdsteknologi og -service er et betydeligt erhverv i Region Syddanmark Som en del af opgaven skal der sættes tal på hvor stor en omsætning og hvor mange beskæftigede der er inden for VTS-området. Den samlede beregning af omsætning og antal ansatte tager udgangspunkt i de 41 brancher, der er dækket af ressourceområdet. Til beregningen benyttes også vægte, der er knyttet til hver branche. I rapporten er gengivet resultater fra et konservativt skøn. Således er den samlede omsætning fra VTS i Danmark på godt 25. mia. kr., hvilket er ud fra et konservativt skøn. VTS dækker endvidere godt 15.000 fuldtidsansatte i Danmark. For Region Syddanmark er VTS-omsætningen på godt 4 mia. kr. mens antallet af beskæftigede ligger på 2.671 fuldtidsansatte. IKT står i dag for en begrænset andel af den samlede omsætning inden for VTS. I Region Syddanmark er IKTs andel af VTS omsætningen en relativt lille del, hvilket konkret udgør 147 mio. kr. af en samlet omsætning 4 mia. kr. Samtidig forventer IKT virksomhederne dog at der er et stort dansk marked, som i høj grad forventes at være drevet af den offentlige efterspørgsel. Konklusion: VTS er et betydeligt erhverv i Danmark og i Region Syddanmark. Men i sammenligning med bl.a. Region Hovedstaden ser der ud til at være muligheder for at styrke positionen yderligere. Her tænkes på muligheden for at øge værditilvæksten inden for fx fremstilling, øget fokus på IKT samt muligheden øget adgang til eksportmarkeder. Et andet fremadrettet perspektiv kunne være at sætte øget fokus på samspillet mellem de forskellige brancher. IKT vurderes her som en VTS bobler, som forventes at kunne blive en mere central aktør på området, hvilket eventuelt kan ske gennem samspil med fremstilling og handel. Samtidig må det forventes at den 58

offentlige sektors efterspørgsel af fx social og sundheds-it kan have en væsentlig indflydelse. 6.4 Stort dansk og internationalt markedspotentiale De internationale sammenligninger viste, at virksomheder inden for VTS har haft en solid vækst på omsætning og beskæftigelse. Med andre ord er det et erhvervsområde i fremgang. Virksomhederne vurderer markedspotentialet som værende størst i Danmark. Blandt virksomhederne vurderer 61 pct. at der i høj grad er et markedspotentiale for VTS i Danmark. Samtidig viser udviklingen i virksomhedernes omsætning, at omsætningen er steget med godt 13 pct. om året fra 2004 til 2007. Det er markant mere end f.eks. medicinalindustrien, hvor omsætningen er steget med 6 pct. om året i samme periode. Tilsvarende vurderer 46 pct., at der i høj grad er et markedspotentiale for VTS i EU og 43 pct. for VTS i USA. Omsætningen for VTS-virksomheder i EU stiger i gennemsnit med 10 pct. om året i perioden 2004-2007, hvilket indikerer et stigende marked. De aktiviteter, der af virksomhederne vurderes til at kunne drive og øge markedspotentialet, er i høj grad den offentlige sektors efterspørgsel, innovative offentlige udbud, tættere udviklingssamarbejde med virksomheder og støtte til udviklingsprojekter. Den væsentligste faktor er den offentlige efterspørgsel efter VTS. Det mener 69 pct. af virksomhederne. Det understreger, at markedet i høj grad er baseret på den offentlige efterspørgsel. Og derfor vil det også være hér, hvor virksomhederne vil opleve den største umiddelbare effekt af ændringer i efterspørgslen. Konklusion: Der er ubetinget et stort markedspotentiale for VTS både nationalt og internationalt. Men udnyttelsen af potentialerne kommer ikke af sig selv. Resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen peger på, at de offentlige aktører spiller en helt central rolle i at øge markedspotentialet. Virksomhederne peger bl.a. på at den offentlige efterspørgsel, et tættere udviklingssamarbejde omkring udvikling af VTS samt offentlig støtte til udviklingsprojekter er essentielt. Der kan dog være behov for mere dybdegående analyser af markedspotentialet og hvilke initiativer der kan igangsættes for, at virksomhederne kan udnytte markedspotentialerne optimalt. I den forbindelse kan det være væsentligt at kaste mere lys på rollen af den offentlige sektor, som er den vurderede hoveddrivkraft bag efterspørgslen af VTS. 6.5 Potentiale for strategisk erhvervspolitik Med ressourceområdet skabes muligheden for løbende at følge udviklingen blandt virksomhederne i forhold til deres omsætning, beskæftigelse mv. Det er vigtigt med fortsat monitorering af området, hvis VTS også fremover skal være et erhvervspolitisk indsatsområde. Et løbende fokus giver mulighed for at følge op på 59

fx Vækstforum målsætninger. Men dagsordenen har også en bredere klangbund hos danske aktører. Fornyelsesfonden og ABT-fonden har emnet på dagsordenen lige så vel, som flere danske brancheorganisationer. Ressourceområdet har således i sin karakter et tværfagligt sigte og rækker potentielt ind over forskellige organisationers faglige interesseområder. I forlængelse heraf kan det understreges at det vil være væsentligt at holde fokus på en række metodiske og formidlingsmæssige emner i både arbejdet og præsentationen af ressourceområdet. Parallelt med de indledende drøftelser afspejler et nyt ressourceområde under udvikling gråzoner, hvor der rent teknisk er blevet truffet nogle begrundede valg. Konklusion: Ressourceområdets data vurderes grundlæggende, som solide og anvendelige, men de rummer samtidig også et udviklingspotentiale. Her skal det bl.a. tages i betragtning at markedet for VTS i dag ikke er klart afgrænset. Det kan betyde at nye typer brancher kan dukke op eller at eksisterende brancher/virksomheder i større grad kan bevæge sig fra at være annekterede til at være i kernen. Dette vil rent metodisk kunne have betydning for udviklingen i vægte, hvor der kan opstå justeringsbehov over tid. Ved en fortsat monitorering er det væsentligt at overveje følgende forhold: En videreudvikling af ressourceområdet. Der er fremadrettet mulighed for at opnå bedre og mere dækkende statistikker inden for IKT og serviceområdet, hvilket givetvis vil have en betydning for inklusion i ressourceområdet for velfærdsteknologi. Samtidig kan der også være behov for at indtænke andre eller nye datakilder for at kunne indsamle relevante data i gråzone-områderne. Her kunne en mulighed fx være at Danmarks Statistisk supplerede eksisterende spørgeskemaer på relevante områder med et enkelt spørgsmål, hvilket i særdeles kunne være væsentligt i forhold til servicedelen. En fortsat fokus på VTS kan betyde, at virksomhederne i de enkelte brancher ændrer fokus og får flere aktiviteter inden for VTS. Derfor sker der en potentiel ændring i de vægte, der er knyttet til hver branche. Det får betydning for hvilke brancher der knyttes til kernegruppen, mellemgruppen osv. For at sikre konsistensen bagud i tid er det væsentligt at fastholde åbenhed omkring hvordan vægtene er beregnet og de enkelte branchers vægte. Ressourceområdets langsigtede succes og fremtid må forventes at være sammenhængende med forankringen blandt en eller flere aktører, der har eksplicit interesse i VTS, som erhvervspolitiske emne på længere sigt. 60

Bilag 1: Metode til afgrænsning af ressourceområde Velfærdsteknologi Region Syddanmark og Odense Kommune har ultimo 2009 til medio 2010 fået gennemført en kortlægning af virksomheder, der producerer VTS. Konsulentfirmaet DAMVAD har stået for opgaven, og Danmarks Statistik (DST) har indgået i arbejdet med at udarbejde et tværgående ressourceområde omhandlende VTS. Dette notat beskriver DSTs arbejde fsva. design, metode og foreløbige resultater. Ressourceområder DST har tidligere, i samarbejde med det daværende Erhvervsministerium, udarbejdet definitioner af ressourceområderne Fødevarer, Møbler/Beklædning, Turisme, Bygge/Bolig, IT/Kommunikation, Transport, Energi/Miljø, Medico/Sundhed samt Øvrige erhverv. Et ressourceområde er alternativ branchegruppering sammenlignet med den traditionelle branchegruppering i erhvervsstatistikken. Formålet med ressourceområder er at kunne belyse den erhvervsøkonomiske udvikling i indbyrdes sammenhængende erhvervsområder de såkaldte ressourceområder der går på tværs af traditionelle branchegrupperinger. Velfærdsteknologi som ressourceområde Arbejdet med at definere et ressourceområde, der dækker VFT, var fra begyndelsen defineret som et udviklingsarbejde, idet der ikke forelå eksisterende definitioner af et sådant ressourceområde. Et væsentligt element i arbejdet har derfor været at identificere relevante brancher, kvalificere inklusion og eksklusion samt i sidste ende så vidt muligt at deltage i udvikling af en indikator for den enkelte branches aktiviteter inden for velfærdsteknologi. Dette arbejde er foregået på grundlag af eksisterende litteratur og studier om velfærdsteknologi, ligesom det er foregået i tæt dialog med DAMVAD. Der er ligeledes afholdt workshop med udvalgt ekspertgruppe med det formål at komme en definition og afgrænsning af VTS nærmere. Hvad er velfærdsteknologi DSTs arbejde har taget udgangspunkt i de oplæg til definition og afgrænsning, der er fremkommet som del af ovenfor beskrevne proces, og arbejdet skal ses i lyset af, at der synes at være udbredt enighed om eksistensen af definitoriske gråzoner og problemerne med at opnå en entydig og enstemmig definition og afgrænsning. I nærværende sammenhæng har følgende elementer været centrale i forståelsen af VTS: 61

VFT produkter og services forstås i denne sammenhæng som værende relateret til funktionsnedsættelse af midlertidig eller varig karakter og af varierende omfang. Det er endvidere anvendelsen af et produkt eller en service, der er afgørende for, om det betragtes som værende VTS. VTS produkter og services afgrænses ikke ved skelnen mellem den offentlige og den private sektor. Anvendelse kan i vid udstrækning finde sted i borgerens eget hjem. Medicin opfattes ikke som VTS, og det samme er gældende for medicoteknisk udstyr, der primært anvendes af professionelle brugere i en professionel sammenhæng. Ekspertgruppen har endvidere ønsket at definere VTS med krav om et vist teknologi- og videnindhold, ligesom produktets/servicens markedsmæssige nyhedsværdi har været fremhævet. Det har ikke været operationelt muligt i DSTs arbejde at indarbejde disse ønsker. Analyser vha. eksisterende oplysninger Overordnet har DST i arbejdet med at identificere brancher anvendt oplysninger fra eksisterende undersøgelser, primært udenrigshandel med varer, industriens salg af varer samt strukturstatistikker for engrosog detailhandlen. Samlet resulterede disse indledende analyser, kort beskrevet nedenfor, i en bruttoliste omfattende hele 201 brancher. Udenrigshandel og industriens salg af varer Den Kombinerede Nomenklatur (KN) er EU s varenomenklatur, der anvendes i opgørelser om udenrigshandel med varer og industriens salg af varer. Ved gennemgang af nomenklaturen på det mest detaljerede niveau, blev en bruttoliste på 265 af ca. 10.000 varer identificeret og efterfølgende anvendt til at lave datakørsler på import og eksport af disse samt på industriens salg af varer. Formålet hermed var at identificere brancher mhp. nærmere analyse. Sideløbende med dette arbejde i DST, gennemførte DAMVAD et web survey med ekspertgruppen om de samme varekoder (grupperet og eksemplificeret). Disse indledende analyser resulterede, i dialog mellem DAMVAD og DST, i en reduceret varekodeliste, der i DST blev anvendt til videre analyse af oplysninger om import og eksport samt industriens salg af udvalgte varer. For industriens salg af varer (i 2008) blev de brancher, hvor salget af udvalgte varer udgjorde over 1 pct. af branchens samlede salg i 2008, udvalgt til nærmere analyse. På grundlag af oplysninger om udenrigshandel med varer (i 2008) blev der for alle brancher (6-cifret, DB07) beregnet sum og procentfordeling for udvalgte VTS-varer og øvrige varer, hvorefter følgende kriterier blev anvendt: Branchesummer for VTS eksport og import på under 250.000 for 2008 blev udelukket på grund af ringe størrelse. Brancher, hvor både VTS eksport og import oversteg 250.000 i 2008, blev medtaget. 62

Brancher med VTS eksport eller import på over 1.000.000 i 2008 medtaget. Brancher, hvor VTS andel af branchens samlede eksport eller import var på over 50 pct. i 2008, blev medtaget. Strukturstatistikker om serviceerhverv I tillæg hertil inddragede DST endvidere eksisterende oplysninger om hhv. engrosog detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper, til nærmere at kunne identificere brancher inden for disse erhverv som relevante i forhold til nærmere analyse. Her er oplysninger om branchemæssig omsætning på udvalgte varegrupper skønnet inden for VTS (fx farmaceutiske produkter) anvendt som kriterium for nærmere brancheanalyse. Detaljeret brancheanalyse Ovenstående arbejde resulterede i en bruttoliste på 201 brancher, der umiddelbart kunne se ud til at have udenrigshandel, industriproduktion eller engros-/detailhandel med varer kategoriseret som VTS. DST gennemførte herefter en omfattende og detaljeret analyse af disse brancher og et stort antal firmaer inden for disse med henblik på at kvalificere inklusionen af brancher i ressourceområdet og, ikke mindst, med henblik på at kunne bidrage med en kvalificeret, skønsmæssig indikation på omfanget af VTS i de enkelte brancher. Analysen har omfattet mikrodata fra ovennævnte kilder, anvendelse af eksisterende firmakendskab samt undersøgelser af firmaer ved besøg på disse hjemmesider mv. Inden for de 40 brancher på den reducerede brancheliste, er næsten 400 firma-hjemmesider undersøgt. Nedenstående tabel viser de brancher, der indgår i VTS ressourceområdet, og i den midterste kolonne omfanget af brancheanalysen målt ved den del af branchernes samlede salg, der blev dækket af analysen. VTS andel Som del af den detaljerede analyse har DST foretaget et skønsmæssigt estimat for, hvor stor en andel af den undersøgte virksomheds omsætning VTS udgør. Herved fremkommer en skønsmæssig VTS andel af branchens samlede salg og af det samlede salg i de analyserede virksomheder. Dette skønnede interval for omfanget af VTS i den enkelte branche er anført i tabellens højre kolonne neden for. 63

Branche Brancheanalyse, andel af branchens salg dækket VTS andel af samlet salg 21.20.00 Fremstilling af farmaceutiske præparater 98 0,1 0,1 22.19.00 Fremstilling af andre gummiprodukter 51 4,4 8,6 22.23.00 Fremstilling af bygningsartikler af plast 34 5,5 16,2 22.29.00 Fremstilling af andre plastprodukter 62 44,7 72,2 23.19.00 Fremstilling og bearbejdning af andet glas (herunder teknisk glas) 58 9,7 16,8 26.11.00 Fremstilling af elektroniske komponenter og plader 73 37,2 50,9 26.20.00 Fremstilling af computere og ydre enheder 85 0,4 0,5 26.30.00 Fremstilling af kommunikationsudstyr 80 0,9 1,2 26.40.00 Fremstilling af elektronik til husholdninger 69 1,6 2,3 26.51.00 Fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol 77 7,3 9,5 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil 0 95,0* 26.60.90 Fremstilling af bestrålingsudstyr og elektromedicinsk og elektroterapeutisk udstyr 63 28,0 44,2 26.70.00 Fremstilling af optiske instrumenter og fotografisk udstyr 85 4,1 4,8 27.11.00 Fremstilling af elektriske motorer, generatorer og transformere 72 10,8 15,2 27.90.00 Fremstilling af andet elektrisk udstyr 61 0,5 0,8 28.22.00 Fremstilling af løfte- og håndteringsudstyr 29 4,8 17,0 28.99.00 Fremstilling af øvrige maskiner til specielle formål i.a.n. 43 1,2 2,9 29.20.00 Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne, sættevogne 43 5,5 12,9 30.92.00 Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer 52 29,2 56,0 31.09.00 Fremstilling af andre møbler 40 1,4 3,5 32.50.00 Fremstilling af medicinske, dentale instrumenter samt udstyr hertil 68 36,6 54,1 32.99.00 Anden fremstillingsvirksomhed i.a.n. 30 0,5 1,7 46.18.00 Agenturhandel med specialiseret varesortiment i.a.n. 38 3,1 8,0 46.43.40 Engroshandel med fotografiske og optiske artikler 62 4,0 6,4 46.43.50 Engroshandel med elektriske husholdningsartikler 47 1,3 2,7 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik 0 3,2* 46.46.10 Engroshandel med medicinalvarer og sygeplejeartikler 55 2,2 4,0 46.46.20 Engroshandel med læge- og hospitalsartikler 30 15,2 49,9 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software 41 0,0* 46.52.10 Engroshandel med elektronisk udstyr 59 3,8 6,4 46.52.20 Engroshandel med telekommunikationsudstyr 56 0,8 1,5 46.69.00 Engroshandel med andre maskiner og andet udstyr 16 0,1 0,9 46.90.00 Ikke-specialiseret engroshandel 22 0,8 3,7 64

47.73.00 Apoteker 0 3,3* 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler 0 91,6* 47.78.10 Optikere 0 90,0* 47.78.90 Detailhandel med andre varer i.a.n. 15 0,0 0,2 62.01.00 Computerprogrammering 29 5,4 18,9 72.19.00 Anden forskning og eksperimentel udvikling inden for naturvidenskab og teknik 76 1,1 1,4 74.10.10 Industriel design og produktdesign 20 6,6 33,0 For branche 46.51.00 Engroshandel med computere, ydre enheder og software er der ikke angivet noget VTS andel. Dette skyldes, at den detaljerede brancheanalyse på trods af at denne dækkede 41 pct. af branchens samlede salg ikke resulterede i identificeringen af VTS. Som det fremgår, er der i nogle få brancher ikke gennemført analyse af firmaer: 26.60.10 Fremstilling af høreapparater og dele hertil: VTS andel skønnes alene på grundlag af branchens betegnelse og karakter. 46.45.00 Engroshandel med parfumerivarer og kosmetik: Undersøgelsen Engroshandlens omsætning fordelt på varegrupper 2008 viser, at 3,2 pct. af branchens omsætning i 2008 var farmaceutiske artikler. Dette er anvendt som skøn for VTS andel. 47.73.00 Apoteker: Undersøgelsen Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper 2007 viser, at 90 pct. af branchens omsætning i 2007 var medicinalvarer. VTS andel er skønnet til at udgøre 1/3 af det resterende. 47.74.00 Detailhandel med medicinske og ortopædiske artikler: Undersøgelsen Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper 2007 viser, at 91,6 pct. af branchens omsætning i 2007 var medicinske og ortopædiske artikler. Dette er anvendt som skøn for VTS andel. 47.78.10 Optikere: Undersøgelsen Detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper 2007 viser, at 97 pct. af branchens omsætning i 2007 var optisk udstyr. Den skønnede VTS andel er lavere, idet der korrigeres for ikke-vts artikler (fx solbriller). Behov for yderligere kvalificering Som tidligere nævnt, har DSTs arbejde i høj grad været udviklingsarbejde, og ovennævnte skønsmæssige VTS andele skal tages med forbehold for såvel definitoriske gråzoner og uklarheder, som for eksempel skøn baseret på information fra firmaers hjemmesider samt for de tidsmæssige rammer under, hvilke arbejdet er gennemført. Inden for en række brancher dækker den gennemførte analyse en relativt lav andel, og her er der behov for yderligere analyser mhp. at kvalificere ovenstående resultater. 65

Bilag 2: Bortfaldsanalyse for spørgeskema Spørgeskemaundersøgelsen blev udsendt til virksomheder, der er del af ressourceområdet og som er placeret i Region Syddanmark. Desuden blev spørgeskemaet sendt ud større virksomheder i de øvrige danske regioner. For VTS-virksomhederne i Region Syddanmark blev der sat et relevanskrav på minimum 5 ansatte. For virksomhederne i de øvrige regioner var minimumskravet 100 ansatte. Formålet med at spørge en udvalgt skare af virksomheder er, dels at undgå at belaste virksomhederne, og dels at det vurderes, at VTS er et nyt område, som en stor del af virksomhederne ikke har noget forhold til. Spørgeskemaet er udsendt via e-mail. Nedenstående tabel 5.x viser en bortfaldsanalyse for spørgeskemaundersøgelsen. Spørgeskemaet er udsendt til i alt 2.840 virksomheder. Fra disse kom 227 e-mails retur med besked om, at den pågældende e-mail ikke kunne identificeres. Derfor har 2.613 virksomheder modtaget spørgeskemaet. I forbindelse med e-mailen fik virksomhederne mulighed for at tage stilling til om området var relevant for dem. E-mailen redegør overordnet for hvad der forstås ved VTS: Med velfærdsteknologi forstår vi teknologier, produkter eller services inden for socialog sundhedsområdet, der kan hjælpe og assistere borgere og samtidig spare på arbejdskraft hos medarbejdere i den offentlige sektor. Virksomhederne havde efterfølgende muligheden for at tilgå spørgeskemaet eller angive, at området ikke har relevans for dem. 13 pct. af de adspurgte virksomheder angiver, at spørgeskemaundersøgelsen ikke har relevans for dem. Blandt de 2.613 virksomheder har 14 pct. af virksomhederne besvaret spørgeskemaet. Virksomhederne fordeler sig med 28 pct., der leverer VTS, og 72 pct. der ikke gør, hvilket svarer til hhv. 4 pct. og 10 pct. af nettopopulationen. 66

Tabel 1: Antal VTS-virksomheder i Region Syddanmark fordelt på branche Population Antal observationer Bruttopopulation 2.840 Returmails 227 Nettopopulation 2613 Svar fra spørgeskemaundersøgelsen: Ej relevant 329 (13 pct.) Ufuldstændig 41 (2 pct.) Besvaret 354 (14 pct.) - Heraf VTS 98 (4 pct.) - Heraf ej VTS 256 (10 pct.) Kilde: DAMVAD 2010, spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder i ressourceområdet Velfærdsteknologi. 67

Bilag 3: Alternativ vægtning af Velfærdsteknologiske brancher Nedenfor præsenteres de konservative estimater for udviklingen i hhv. omsætning, beskæftigelse, eksport og værditilvækst inden for VTS-området fordelt på regioner og brancher. Se evt. afsnit 3.2.2 for en uddybende diskussion af den konkrete branchevægtning. Tabel 1. VTS-omsætning fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 2.653 3.045 7.302 16.768 Handel 1.264 1.390 2.975 7.135 IKT 147 229 680 1.268 Videnservice 18 26 92 156 Total 4.082 4.691 11.050 25.326 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Tabel 2. VTS-beskæftigelse fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 1.830 2.110 4.304 10.646 Handel 725 784 1.349 3.744 IKT 105 164 486 906 Videnservice 11 15 53 92 Total 2.671 3.073 6.192 15.388 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. 68

Tabel 3. Tabel 3: VTS-eksport fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Hele Danmark Fremstilling 1.728 1.958 5.447 11.768 Handel 115 134 355 738 IKT 27 42 125 233 Videnservice 5 7 24 40 Total 1.875 2.141 5.950 12.779 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. Tabel 4: VTS-værditilvækst per fuldtidsbeskæftigede fordelt på udvalgte regioner og på branche Region Syddanmark Region Midtjylland Region Hovedstaden Fremstilling 650 641 816 Handel 552 559 597 IKT 713 713 713 Videnservice 513 543 548 Total 626 624 758 Kilde: DAMVAD 2010, særkørsler fra Danmarks Statistik på ressourceområdet Velfærdsteknologi. 69