Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og service

Rapport 30. juli 2010 Kortlægning af virksomheder der producerer Velfærdsteknologi og service Udarbejdet af DAMVAD til Odense Kommune og Region Syddanmark

Indhold 1 SAMMENFATNING... 1 2 INDLEDNING... 5 2.1 Hvad er Velfærdsteknologi og -service?... 6 2.2 Udviklingen af et nyt ressourceområde... 7 3 VELFÆRDSTEKNOLOGI EN NY RESSOURCESTATISTIK... 9 3.1 Definition af Velfærdsteknologi og -service... 10 3.1.1 Vejen mod en fælles forståelse... 11 3.1.2 Afgrænsning af Velfærdsteknologi og -service... 14 3.2 Statistisk afgrænsning af Velfærdsteknologi... 17 3.2.1 Velfærdsteknologi som ressourceområde... 17 3.2.2 Fremgangsmåde for statistisk afgrænsning... 17 4 KORTLÆGNING AF VIRKSOMHEDER... 27 4.1 Velfærdsteknologiske og -service virksomheder i Region Syddanmark... 27 4.2 Økonomisk aktivitet blandt Velfærdsteknologi og -service virksomheder... 31 4.3 Andre opgørelser af økonomisk aktivitet blandt VTS virksomheder. 38 4.3.1 Social- og sundheds-it... 39 4.4 Markedspotentiale for Velfærdsteknologi og -service... 42 4.4.1 VTS et nyt begreb for virksomhederne... 42 4.4.2 Omfang af Velfærdsteknologi og -service blandt adspurgte virksomheder... 42 4.4.3 Markedspotentialet for Velfærdsteknologi og -service... 44 4.4.4 Driver for markedspotentiale... 45 4.4.5 Virksomhedernes egen fokus på VTS... 47 5 PERSPEKTIVER FOR RESSOURCEOMRÅDET... 50 5.1 Anvendelige data med udviklingspotentiale... 50 5.2 Forankring i fremtiden... 52 6 KONKLUSION... 55 6.1 Nyt dansk ressourceområde: Velfærdsteknologi... 55 6.2 Velfærdsteknologi og -service virksomheder fra fremstilling til service... 57 6.3 Velfærdsteknologi og -service er et betydeligt erhverv i Region Syddanmark... 58 6.4 Stort dansk og internationalt markedspotentiale... 59 6.5 Potentiale for strategisk erhvervspolitik... 59 BILAG 1: METODE TIL AFGRÆNSNING AF RESSOURCEOMRÅDE VELFÆRDSTEKNOLOGI... 61 BILAG 2: BORTFALDSANALYSE FOR SPØRGESKEMA... 66 BILAG 3: ALTERNATIV VÆGTNING AF VELFÆRDSTEKNOLOGISKE BRANCHER... 68

1 Sammenfatning Det danske samfund og den offentlige sektor står over for en række betydelige udfordringer i de kommende år. Antallet af personer i den arbejdsdygtige alder vil være faldende over de næste 30 år, mens antallet af ældre stiger kraftigt. En lignende udvikling gør sig gældende på europæisk plan. Denne udvikling stiller store krav til den offentlige sektor, hvis den fortsat skal kunne levere service af høj kvalitet. Fokus på velfærdsteknologier og service (i den resterende del af rapporten forkortes det VTS) er en væsentlig vej til at løse de udfordringer, som den demografiske udvikling skaber. Der er allerede mange initiativer i gang. Der er brug for nye og innovative løsninger, som den offentlige sektor endnu ikke kender til. For leverandørerne er der tale om et nyt marked med nye kommercielle muligheder. VTS beskrives flere steder som teknologier og ydelser, der både er arbejdskraftbesparende og med til at øge kvaliteten i ydelserne. Samtidig beskrives ofte en teknologi og service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet. Konkrete eksempler som ofte nævnes er robotstøvsugere, kælesælen og styrkedragten. Men VTS forventes i sin nytænkning også at medføre væsentlige gevinster for virksomhederne, da det åbner for et nyt marked. I dag findes er der dog ikke præcise tal på erhvervspotentialet i velfærdsteknologi. Region Syddanmark og Odense Kommune har en erklæret ambition om at skabe et internationalt kraftcenter for velfærdsteknologi i regionen. Vækstforum har som led i at fremme regionens indsats på velfærdsteknologiområdet defineret et sæt målsætninger, som man ønsker at nå i 2012, hvilket bl.a. gælder højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for VTS og flere nye vækstvirksomheder inden for VTS. Regionen har allerede væsentlige kompetencer og aktører inden for velfærdsteknologisk udvikling, men mere viden om virksomhedssiden vil have væsentlig betydning for den opfyldelse af de konkrete målsætninger. Men på trods af at både Region Syddanmark og Odense Kommune har erfaring på området, så mangler der stadig viden om, hvem virksomhederne som producerer VTS, er? Og hvor stor en andel af deres omsætning og beskæftigelse kan tilskrives VTS? Denne rapport er produktet af et projekt, der har til formål at svare på disse spørgsmål. Et af svarene er at skabe et vedblivende nyt ressourceområde for VTS, der udgør en national officiel statistik drevet af Danmarks Statistik. Da området er nyt, er det vigtigt med en platform af centrale aktører og ressourcepersoner til at skabe en fælles forståelse og tilgang til VTS. På den måde bliver det muligt at få afgrænset og forankret definitionen på VTS, så der efterfølgende kan etableres som et egentligt ressourceområde. 1

På baggrund af det nye ressourceområde gennemføres et udtræk af virksomheder i Region Syddanmark, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Oversigten leveres i et excel-ark. Som en sidste del af projektet gennemføres en markedsundersøgelse af potentialet for VTS blandt danske virksomheder. Sammenfattet giver det følgende 4 formål med nærværende projekt: At udvikle ny tværgående ressourceområde statistik for velfærd og service At kortlægge virksomheder der producerer VTS At vurdere hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning og ansatte, der kan tilskrives produktionen af VTS At estimere markedspotentialet for VTS En fælles forståelse og tilgang For at opnå den relevante viden er det en udfordring at skabe en kohærent forståelse for afgrænsning og definition af området, da der i dag ikke findes en officiel definition. Et væsentligt element i projektet har været at nå en yderligere afklaring af, hvad der kan forstås ved VTS. I den forbindelse er der blevet etableret en ekspertgruppe til projektet, som gennem deres viden og erfaring har bidraget med at afgrænse og definere området. Dette er sket med udgangspunkt i Region Syddanmarks og Odense Kommunes forståelse. Arbejdet med afgrænsning og definition har peget mod en justering af den Region Syddanmark og Odense Kommunes forståelse. I korte træk var resultatet fra ekspertgruppens drøftelser, at VTS bør afgrænses og defineres ud fra en række kriterier og parametre, som overordnet vedrører: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftfrigørende og/eller optimerende element Der skal fastholdes en form for leveringssikkerhed af velfærdsydelser. Kan dække både private og offentlige produkter og services. Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin og aktiviteter der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed. Gennem arbejdet blev det understreget, at begrebet og området VTS er kendetegnet ved en væsentlig kompleksitet. Mangfoldigheden i ekspertgruppen viste forskellige vinkler på emnet, som var med til at kaste lys over en række gråzoner. Ikke desto mindre er der en generel anerkendelse af, at området er relevant og interessant i forhold at kunne afdække og afgrænse de produkter, brancher og kompetencer, der er forbundet hermed. Projektet viser samtidig, at der er tale om et emne under udvikling, hvor der vil være gråzoner. Der er således behov for at arbejde videre med afgrænsning og forankring af definitionen, med henblik på etableringen af en egentlig 2

ressourceområdestatistik. De kriterier og parametre, som ekspertgruppen har identificeret, har dannet grundlag for arbejdet omkring den statistiske afgrænsning af ressourceområdet. Da området har udviklingskarakter, er der lagt stor vægt på eksplicitering af det metodiske grundlag for udviklingen af statistikken, som er sket i tæt samarbejde med Danmark Statistik. Gennem anvendelse af EU s varenomenklatur, varekoder fra tidligere analyser og spørgeskema til ekspertgruppen har det været muligt at identificere produkter og services inden for VTS. Næste skridt har været at identificere relevante brancher, kvalificere inklusion og eksklusion samt i sidste ende så vidt muligt at udvikle en indikator for den enkelte branches aktiviteter inden for VTS, som samtidig har gjort det muligt at vægte de enkelte branchers andel af aktiviteter inden for VTS. Grundlæggende har arbejdet dannet grundlag for en solid statistiktilgang, som dog rummer et forsat udviklingspotentiale, bl.a. omkring servicedelen og vægtning over tid. Sammenhængende viden om VTS og dets potentiale Ressourceområdet giver et indblik i hvor mange virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. Desuden giver ressourceområdet et indblik i omsætning, beskæftigelse mv. inden for VTS i Region Syddanmark og Odense Kommune, herunder set i forhold til de andre regioner. Virksomhedernes fordeles efter om de i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS. I Region Syddanmark findes der 314 virksomheder, som tilhører en branche, hvis kerneområde er VTS. I alt findes der 5.619 virksomheder, der i større eller mindre grad beskæftiger sig med VTS i Region Syddanmark. Generelt er andelen af virksomheder inden for VTS parallel med fordelingen af virksomheder i Danmark. Fordelt på brancher viser det sig at særligt fremstilling og handel hører til i kernegruppen for virksomheder, der producerer VTS. Det gælder for alle regioner. Omsætningen blandt danske virksomheder, der kan henføres til VTS, ligger på 41,4 mia. kr. Beskæftigelsen er 24.642 fuldtidsbeskæftigede, eksporten er på 18,7 mia. kr. mens den gennemsnitlige produktivitet per fuldtidsbeskæftigede ligger på knap 700.000 kr. Kigges på produktiviteten for VTS virksomhederne har særligt fremstillingsvirksomhederne i Region Hovedstaden en markant højere produktivitet end både Syddanmark og Midtjylland. Også eksport-andelen er generelt højere i Hovedstadsområdet. Begge dele indikerer, at der er et potentiale som kan udnyttes blandt Syddanske virksomheder. Tallene viser, at der er tale om et potentielt stort marked for leverandører, som kan udvikle løsninger på de VTS-området. Generelt har Syddanmark nogle rigtig gode forudsætninger for at få en central placering inden for VTS. Og set i forhold til den internationale udvikling er der en form for first mover fordel, som potentielt kan udnyttes. Danske VTS-virksomheder oplever den stærkeste vækst inden for VTS-området sammenlignet med De nordiske lande og EU generelt. 3

En spørgeskemaundersøgelse blandt virksomheder inden for VTS understreger dette billede. Ikke overraskende ser mange virksomheder et væsentligt potentiale i det danske marked, men også det Europæiske marked og USA vurderes, som attraktive. Dette understøtter den forventede udvikling af et demografisk pres i den vestlige verden. Resultaterne viser også, at selvom IKT branchen kun har en beskeden andel af deres omsætning, der knytter sig til VTS, så ser størstedelen af IKT virksomhederne i høj grad et markedspotentiale i Danmark. Det kan tyde på, at denne del af virksomhederne ligger, som en bobler i forhold til at blive mere centrale leverandører de velfærdsteknologiske ydelser. I den sammenhæng er det interessant at notere, at særligt efterspørgslen og aktiviteterne fra den offentlige sektor anses for at være drivkraft i udviklingen af markedet. Virksomhedernes vurdering afspejler dermed, at den offentlige sektors adfærd kan være med til at skabe et marked og dets vilkår, hvilket bl.a. kan ske gennem samarbejde og udbud. Endelig er et interessant perspektiv, set i forlængelse af det definitoriske arbejde, at virksomhederne ser udviklingen af VTS, som meget forbundet med brugere og kunder. Denne forståelse reflekterer og underbygger dermed ekspertgruppens pointer. Fremtidens succes Som led i at styrke potentialet og udviklingen af VTS i Syddanmark kan etableringen af ressourcestatistikken således udgøre et stærkt værktøj. Et værktøj der kan levere konstruktive input til en sammenhængende erhvervspolitik, der fokuserer på værdikædens additive karakter. Ressourceområdets data vurderes grundlæggende, som anvendelige, men rummer samtidig også et udviklingspotentiale, hvilket der bør sættes fokus på i forhold til den videre anvendelse af statistikken. Ressourceområdets langsigtede succes og fremtid må derfor forventes at være sammenhængende med forankringen blandt en eller flere aktører, der må forventes at være interesserede i VTS, som erhvervspolitiske emne. Samtidig vil ressourceområdets fremtid vil afhænge af vedligeholdelse og evt. en videre udvikling. Det er ikke omkostningsfrit at vedligeholde og udvikle på ressourceområdet. Derfor er det væsentligt, at ressourceområdet finder en solid forankring blandt aktører, der har interesse i at følge op på VTS som et erhvervspolitisk emne. 4

2 Indledning Velfærdssamfundet er under pres. Regeringen ønsker nulvækst på de offentlige budgetter, men samtidig stiger borgernes forventninger til serviceniveauet. Dette kræver innovation og fornyelse i løsningen af de offentlige opgaver, både hvad angår organisering og udførelse. På mange niveauer arbejdes der på at finde konkrete løsninger, som kan løse udfordringen. Borgere og medarbejdere inddrages. Der etableres nye samarbejder med det private erhvervsliv, som skal åbne op for innovative produkter og servicetilbud, der kan forny den offentlige sektor. De offentlige budgetter til sundhed og generel velfærd vokser fortsat. De vil i fremtiden ikke blive mindre, da andelen af ældre og omsorgskrævende borgere vil stige, mens andelen af befolkningen i den erhvervsduelige alder vil falde. Det betyder, at der er behov for en øget produktivitet og effektivisering i den offentlige sektor inden for sundhed og velfærd. Her vil Velfærdsteknologi og service (fremover benævnt VTS) spille en central rolle i at øge produktiviteten i den offentlige sektor og dermed være med til at skabe mere velfærd for den enkelte borger. Ved at sætte fokus på VTS adresseres en stigende udfordring både i Region Syddanmark og samfundet generelt i form af en øget efterspørgsel efter velfærdsydelser og en tilsvarende mangel på arbejdskraft og finansiering, særligt på social- og sundhedsområdet. Denne udfordring udgør samtidig et erhvervspotentiale for at udvikle nye VTS ydelser, som kan adressere forskellen mellem efterspørgsel og de tilgængelige ressourcer. VTS kan derfor blive et erhvervsmæssigt eventyr for danske virksomheder. Og efterspørgslen på VTS stiger i den vestlige verden i takt med, at der bliver flere ældre og færre at ansætte. VTS rummer produkter og hjælpemidler, der kan få vores velfærdssamfund til at fungere bedre. De kan betyde, at ældre mennesker kan fungere længere i eget hjem, eller at kronikeren opnår den størst mulige frihed på trods af sit sygdomsbillede. Den forventede mangel på arbejdskraft i fremtiden inden for sundhedssektoren vil samtidig påkalde sig en markant nytænkning af ydelser på området, såfremt kvalitet skal gå hånd i hånd med øget effektivisering. Det stiller et krav til den offentlige sektor om fornyelse og innovation. VTS vil her spille en nøglerolle i at fremme innovation i den offentlige sektor, som kan understøtte en udvikling, der løbende kan modsvare de samfundsmæssige udfordringer på området. Nytænkningen i den offentlige sektor i forbindelse med VTS vedrører på den ene side, at den offentlige sektor indgår i nye typer samspil med fx virksomheder, videninstitutioner og brugere og på den anden side, at den offentlige sektor fremstår som et egentlig marked for velfærdsløsninger og deres konkrete 5

implementering. For at opnå en fuld forståelse for markedspotentialet og mulighederne ved VTS er det således vigtigt at have fokus på den centrale rolle, den offentlige sektor spiller. Innovation i den offentlige sektor er en central drivkraft for innovation i den private sektor gennem det ofte symbiotiske samspil, der er mellem de to sektorer inden for VTS. Danmark investerer på linje med andre EU og OECD lande markante beløb i sundhed og velfærd. De store investeringer på området giver gode betingelser for erhvervsudvikling og erhvervsmæssige satsninger. Det offentlige vil være en vigtig kunde som aftager af velfærdsteknologiske produkter. Desuden vil der inden for geografisk afgrænsede områder blive gjort store investeringer i forskning og udvikling samt i viden. Gennem offentlig-privat samspil vil den viden potentielt komme virksomhederne til gode i form af mere værdiskabelse og højere produktivitet. Da den samfundsmæssige udfordring ikke kun er national, men et faktum som gør sig gældende i de fleste EU og OECD lande, vil der samtidig være en væsentlig eksportmulighed for virksomheder, der er i stand til at udvikle nye VTS s. I 2007 udgjorde eksporten af VTS i Danmark ca. 12 pct. af den samlede danske eksport. En analyse fra Erhvervs- og Byggestyrelsen påpeger, at Danmark gennem de seneste år har tabt markedsandele på dette voksende globale marked. Det understreges, at Danmark ikke udnytter det erhvervsmæssige potentiale, der findes i Danmark på området. Ved at sætte fokus på VTS kan Region Syddanmark medvirke til at skabe en positiv samfundsøkonomisk udvikling. 2.1 Hvad er Velfærdsteknologi og -service? Begrebet VTS er på manges læber. Men endnu er der ikke fuldt ud fælles forståelse på området, da der er tale om et samlebegreb. Der trækkes på internationale tendenser, som bl.a. det europæiske Ambient Assisted Living og nationale politiske ambitioner m.v. Som det fremgår af Danmarks Vækstråds faktaark 1 om VTS: Der findes ikke en officiel definition af velfærdsteknologier og - løsninger. Et væsentligt udestående er således en mere generisk definition af området VTS for at kunne opnå en gennemskuelighed i, hvad der konkret indgår som VTS. VTS er, som det fremgår af ovenstående, ikke en fuldstændig entydig størrelse, da den går på tværs af sektorer, brancher og varekategorier. Ligeledes er området, via tilstedeværelsen af netværk og samspil, præget af en høj aktør-kompleksitet, som har betydning for selve udviklingen af konkrete løsninger. VTS beskrives dog flere steder som teknologier og ydelser, der både er arbejdskraftbesparende og med til at øge kvaliteten i ydelserne. Samtidig beskrives ofte en teknologi og service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet. VTS forventes desuden at medføre væsentlige 1 Danmarks Vækstråd, Faktaark om velfærdsteknologi, 2009 6

gevinster for virksomhederne, da det åbner for et nyt marked. Men i dag er afgrænsningen og definitionen varierende og forholdsvis sporadisk. Det omtales også ofte, at VTS forholder sig til brugernes behov, samtidig med at udviklingen afspejler markedets præmisser. Det vil sige, at de teknologiske løsninger både skal have et markedsmæssigt potentiale for virksomhederne og tilgodese brugernes behov. Nye innovative VTS er har endvidere betydning i et langt bredere perspektiv, da brugen af fx PDA er og telemedicin også får betydning for kompetence- og organisationsudviklingen i den offentlige sektor. De nye former for samspil og forandringsvilligheden i den offentlige sektor er dermed samtidig udtryk for innovationsparatheden i det offentlige, når det gælder udviklingen af nye velfærdsløsninger. For fuldt ud at forstå potentialet for VTS er et første væsentligt skridt at få skabt en fælles bevidsthed og diskurs om emnet. Dette vil skabe en deduktiv klarhed omkring hvad, der er med, og hvad der ikke er, når der tales om VTS. 2.2 Udviklingen af et nyt ressourceområde Region Syddanmark og Odense Kommune har en erklæret ambition om at skabe et internationalt kraftcenter for VTS i regionen. Med den satsning, der er på VTS i regionen, ønskes etableret forpligtende samarbejder på tværs af sundheds- og socialområdet, vidensinstitutioner samt erhvervslivet. Ressourceområdetanken er en konstruktiv tilgang til en sammenhængende erhvervspolitik med henblik på identifikation af styrkepositioner for dansk erhvervsliv. Den tager udgangspunkt i den amerikanske økonomiprofessor Michael E. Porters analyser og teorier omkring betingelserne for, at visse erhvervsområder eller sektorer udvikler sig til succes. Han arbejder bl.a. med en værdikæde betragtning, som kigger på værditilvækst i forskellige aktivitetsled. Ideen med udviklingen af ressourceområder i Danmark bunder i et ønske om at identificere styrkepositioner i dansk erhvervsliv, altså de af vore erhvervssektorer, som i særlig grad har vist sig levedygtige og profitable. Desuden forventes analyser af ressourceområder at kunne stille forslag til nye offentlige eller private initiativer, nye samarbejdsrelationer eller f.eks. nye emner for produktudvikling, som kan styrke et ressourceområde på længere sigt. Enhver region og ethvert land i den industrialiserede verden er af forskellige grunde, eller ved sammentræf af tilfældigheder, specielt stærk inden for visse erhvervsgrene og mindre stærk inden for andre, hvilket ressourceområderne kaster lys på. Et nyt tværgående ressourceområde inden for VTS bliver det tiende ressourceområde over de nuværende ressourceområder, der bl.a. dækker turisme, energi/miljø og fødevarer. Ressourceområde-tankegangen har en række fordele i forhold til f.eks. målrettede erhvervspolitiske erhvervsklynge-satsninger og forståelse af værdikæder mv. i lokal, regional og national sammenhæng. Ressourceområde-tankegangen forekommer konstruktiv, fordi den etablerer muligheden for at forankre en sammenhængende erhvervspolitik, rettet mod konkrete potentielle vækstområder, i en fremsynet strategi. Tilgangen forventes 7

derfor at kunne levere anvendelige input til det arbejde, der foregår i Danmark og i Region Syddanmark og Odense Kommune indenfor VTS, herunder i forhold til regionens generelle målsætninger på området. Vækstforum har som led i at fremme regionens indsats på VTS-området defineret et sæt målsætninger, som man ønsker at nå i 2012, hvilket er: Klyngeudvikling 15 pct. højere værditilvækst i eksisterende virksomheder inden for VTS 20pct. flere nye vækstvirksomheder inden for VTS Frigøre 5 pct. af arbejdskraftressourcerne i social- og sundhedsområdet til andre funktioner gennem brug af ny teknologi og service Regionen har allerede væsentlige kompetencer og aktører inden for velfærdsteknologisk udvikling, herunder arbejdes der for at etablere flere offentlig-private samarbejder, hvor offentlige institutioner stiller viden og fysiske faciliteter til rådighed for virksomhedernes produktudvikling. Regionen har allerede en stor koncentration af offentlige aktører, som kan understøtte erhvervslivet på dette område. Samtidig råder regionen over vigtige forskningsmæssige kompetencer og videninstitutioner, som kan bidrage til udviklingen af nye VTS. Mere viden om virksomhedssiden vil derfor kunne have væsentlig betydning for den opfyldelse af de konkrete målsætninger. Region Syddanmark og Odense Kommune har således ønsket at gennemføre en landsdækkende kortlægning af virksomheder, der producerer VTS. Dette skal munde ud i en liste med alle de virksomheder, der i større eller mindre grad, beskæftiger sig med VTS. Projektets formål er: At udvikle ny tværgående ressourceområde statistik for velfærd og - service At kortlægge virksomheder der producerer VTS At vurdere hvor stor en andel af virksomhedernes omsætning og ansatte, der kan tilskrives produktionen af VTS At estimere markedspotentialet for VTS 8

3 Velfærdsteknologi en ny ressourcestatistik For at kunne arbejde målrettet med udviklingen af et ressourceområde for VTS og derved statistisk at kunne kortlægge danske virksomheder, som arbejder med ressourceområdet, er det afgørende, at have en klar definition og afgrænsning af området. Der findes ikke i dag en officiel definition af VTS, specielt ikke i et ressourceområdeperspektiv. Derfor har et væsentligt element i projektet været at komme frem med definition og afgrænsning af området, som kunne danne grundlag for en statistisk operationalisering. Dette har givet grundlag for en deduktiv udviklingsproces af ressourceområdets begrebsmæssige ramme hen imod en konkret statistisk kortlægning. Udviklingsprocessens forskellige trin fremgår af fig. 3.1. Fig. 3.1. Proces for udvikling af ressourceområde Afgrænsning af velfærdsteknologiske produkter og services Udgangspunkt i ekspertgruppeseminar i Odense Kriterier og retningslinjer for afgrænsning af Velfærdsteknologi 3.1 Identifikation af produkter og services Spørgeskemaundersøgelse blandt ekspertgruppens medlemmer Varekodeoversigt fra Erhvervs- og Byggestyrelsen 3.2 3.2 Identifikation af brancher med Velfærdsteknologi Eksisterende undersøgelser Diverse registre og strukturstatistikker 3.2 Vægtning af de enkelte brancher Detaljerede brancheanalyser og analyser på mikroniveau Diverse registre samt hjemmesider Vægtning af de enkelte brancher Kilde: DAMVAD, 2010. De enkelte elementer er beskrevet nærmere i de kommende afsnit. Processen og resultaterne af den begrebsmæssige definition og afgrænsning fremgår af afsnit 3.1., mens den statistiske operationalisering beskrives i afsnit 3.2. 9

3.1 Definition af Velfærdsteknologi og -service Danmarks Vækstråds Faktaark om VTS (2009) siger, at der i dag ikke findes en officiel definition på VTS. Samtidig eksisterer der et væld af definitioner, som er overlappende og mestendels peger i samme retning. Definitionerne kommer fra både nationale og internationale aktører. Region Syddanmark og Odense Kommune definerer selv VTS på følgende måde: Med velfærdsteknologi forstås en teknologi eller en service, der kan hjælpe og assistere brugere inden for social- og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange. Men antallet af definitioner er mange, og selv om de oftest har væsentlige overlap, er der også betydende forskelle. Forskelle, som i særdeleshed har betydning, når der skal foretages en yderligere operationalisering af området. Figur 3.2. Eksisterende definitioner og afgrænsninger af VTS 2 Region Syddanmark/Odense Kommune: En teknologi eller en service der kan hjælpe og assistere brugere inden for social-og sundhedsområdet og effektivisere arbejdsgange Danmarks Vækstråd: Hjælpemidler eller løsninger til brug i pleje- og sundhedssektor. Ambient Assisted Living: Alderstilpassede systemer, som kan assistere et sundt og uafhængigt liv. Velfærdsteknologi? WIKIPEDIA: Brugerorienterede teknologier, der forsyner eller assisterer brugerne med én eller flere offentlige eller private velfærdsydelser og produkter. Kilde: DAMVAD, 2010. Figuren viser definitioner af VTS, som anvendes eller ofte refereres i en dansk kontekst. Disse definitioner udgør alle et grundlag for at forstå emnet, og har samtidig betydning for en operationalisering, som et statistisk ressourceområde. 2 Ambient Assisted Living (AAL) definitionen er en oversættelse af begrebet, som det tyske Forsknings- og Uddannelsesministerium bruger. Tilgangen er EU-baseret jf. www.aal-europe.eu. En uddybning af definitionen fra Danmarks Vækstråd fremgår af Faktaarket om Velfærdsteknologi (2009). 10

Det fremgår samtidig af definitionerne, at der er forskellighed. Og selvom definitionerne ikke alle er gengivet i fuld længde, er der karakteristika, som markerer en række nøgle problemstillinger i forhold til afgræsning og definition. For det første ser der ud til at være et væsentligt fokus på brugerne i en eller anden forstand, hvor VTS har et positivt bidrag. Men forskelligheder kan anes i form af selve område-afgræsningen, som fx social- og sundhedsområdet eller pleje- og sundhedssektor, hvor førstenævnte har et noget bredere rækkevidde. Ligeledes er nogle mere eksplicitte forskelle omkring distinktionen mellem offentlige og private ydelser. Endelig er et sidste væsentlig aspekt, hvorvidt VTS tillægges en arbejdskraftbesparende dimension, som det bl.a. også drøftes i forbindelse med ABT-fonden. Definitionerne afspejler forskellige ønsker eller ambitioner, men understreger også, at området befinder sig i et udviklingsstadie, hvor der endnu ikke er entydighed og konsensus om afgrænsning og definition. Dette gør sig også gældende i forhold til den internationale diskurs på området. 3.1.1 Vejen mod en fælles forståelse Afklaringen af de fælles karakteristika ved VTS har været et væsentligt element i projektet for at kunne arbejde hen imod en hensigtsmæssig og anerkendt operationalisering. For at få afgrænset og defineret begrebet VTS er der i projektet gennemført en dialogbaseret proces med etablering af en ekspertgruppe med relevante danske kerneaktører på området. Da området er kendetegnet ved mange forskellige aktører lige fra offentlige myndigheder, videninstitutioner til virksomheder og brugere har det være væsentligt at få disse vinkler afspejlet i dialogen. Ekspertgruppen har således haft en central rolle i definitionen og afgrænsningen af ressourceområdet. Fig. 3.3. illustrerer inddragelsen af ekspertgruppen gennem projektet. 11

Fig. 3.3. Inddragelse af ekspertgruppen Kerneaktørers indledende bidrag: definition, produkter, services mv. Korte telefon interview - Kvalificering af bidrag, afgræsning og definition - Indspil til DST Seminar i ekspertgruppen 21 januar - Kommentere og perspektivere, - Forankring Ekspertgruppemøde 15 april Kilde: DAMVAD, 2010. Fig. 3.3. viser, hvordan ekspertgruppen har spillet en afgørende rolle i forhold til at få afgrænset og forankret definitionen på VTS, så der efterfølgende kan etableres en egentlig ressourceområdestatistik. I de første to elementer har ekspertgruppen bidraget med deres synspunkter på, hvad VTS er. Gruppen har været involveret gennem en dialektisk og dialogbaseret proces, hvor den definitoriske proces har omfattet følgende elementer: Første trin bestod af en hurtig screening af begrebet VTS blandt deltagerne i ekspertgruppen på baggrund af en række centrale spørgsmål. Spørgsmålene skulle afdække deltagernes personlige definition af VTS, hvilke brancher de mente, det vedrører, og hvor de ser potentielle gråzoner i forhold til at afgrænse området. Andet trin var afholdelsen af et seminar på baggrund af den indledende screening. På seminarer var deltagerne i ekspertgruppen med til at fastlægge en definition og afgrænsning af området VTS bl.a. sat i forhold til Region Syddanmarks og Odense Kommunes forståelse af VTS. Gennem en dialektisk proces er det ønsket at nå frem til en yderligere afgrænsning og definition for skabe klarhed omkring relevante brancher og relaterede ydelser og varer, som kan danne grundlag for udviklingen af et ressourceområde. Sidste og tredje trin bestod i en præsentation af de foreløbige resultater for ressourceområdet, som DAMVAD i samarbejde med Danmarks Statistik, var kommet frem til på baggrund af den overordnede afgrænsning og definition af VTS, som ekspertgruppen havde været med til at udvikle. 12

De personer, som har deltaget i ekspertgruppen fremgår af tabel 3.1. Deltagerne i ekspertgruppen er udvalgt i samarbejde med Region Syddanmark og Odense Kommune med henblik på at samle videnspersoner på området, som samtidig har repræsenteret en væsentlig forskellighed qua deres organisatoriske forankring. Det har været afgørende at kunne inddrage en bred vifte af videnspersoner med forskellig forankring for netop at kunne få reflekteret og diskuteret afgrænsning og definition ud fra et bredt perspektiv og samtidig få rettet fokus mod en fælles forståelse. Tabel 3.1 Organisationer og personer, som har indgået i ekspertgruppen 3 Organisation ABT - Fonden TI (center for robotteknologi) Delta IDA IT forum trekantsområdet Århus Kommune Navn Thomas Børner* Troels Vilms Pedersen Claus Nielsen Anne Høgdal Larsen Eva Mosegård Ivan Kjær Lauridsen DI Christian Graversen/Jette Nøhr Robocluster Lasse Mogensen* ØEM/EBST Kasper Lindgaard/ Thomas Vestergård/Stig Nielsen Centre for Pervasive Healthcare Morten Kyng* Rigshospitalet, Medicoteknisk Ole Bergsten afd. SKI Lars Kjær Kuhlmann IBM Niels Pagh-Rasmussen B&O Medicom Aalborg Universitet Kilde: DAMVAD, 2010. Bjørn K. Andersen Kim Dremstrup* Medlemmerne i ekspertgruppen har således haft mulighed for at: At påvirke udviklingen af en ny national statistik, der dækker erhverv inden for velfærdsteknologiske områder. At sikre, at der ud fra et solidt statistisk grundlag bliver sat fokus på at afdække det økonomiske omfang af de velfærdsteknologiske erhverv i Danmark, herunder omsætning, markedspotentiale, eksport mv. At bidrage til, at der politisk lokalt, regionalt og nationalt bliver sat mere fokus på betydningen af VTS. 3 Personer markeret med * har kun deltaget i de indledende telefoninterview 13

3.1.2 Afgrænsning af Velfærdsteknologi og -service Formålet med de indledende telefoninterviews og seminaret om VTS var, at ekspertgruppen aktivt kunne deltage i at foretage en afgrænsning og definition af området, som vil danne grundlag for udviklingen af et statistisk ressourceområde (gennem Danmarks Statistik). Ressourceområder erstatter i sig selv den traditionelle inddeling af erhvervslivet i sektorer og brancher, fordi den traditionelle inddeling ikke altid opfanger den indbyrdes sammenhæng mellem forskellige typer af brancher. Gennem ressourceområder løses problemet ved at samle de brancher, der medvirker til, at en gruppe produkter med fælles karakteristika når frem til slutbrugeren. Høj kompleksitet og gråzoner Diskussionen på seminaret og gennem interviewene viste, at begrebet og området VTS er kendetegnet ved en væsentlig kompleksitet. Det blev nævnt, at dette formentlig kan relateres til selve begrebets opståen, som tager sit udspring i en politisk proces og et behov for en samlebetegnelse for nye udviklingstendenser. Der er således også en fælles forståelse for at de tidlige forsøg på en afgrænsning krævede en vis justering og fokusering, hvis det skal kunne anvendes statistisk. Ikke desto mindre har begrebet efterhånden udviklet sig til en anerkendt og brugt betegnelse for et nyt produktområde. Der var i ekspertgruppen en generel anerkendelse af, at området er relevant og interessant i forhold at kunne afdække og afgrænse de produkter, brancher og kompetencer, der er forbundet til VTS. Samtidig blev det også påpeget, at afgrænsningen bør ses, som et dansk samlebegreb over de internationale udviklingstendenser, der er inden for området, såsom Independent Living, Ambient Assisted Living, etc. Der er således behov for at arbejde videre med afgrænsning og forankring af definitionen med henblik på etableringen af en egentlig ressourceområdestatistik. Mangfoldigheden i ekspertgruppen viste forskellige vinkler på emnet, som var med til at kaste lys over en række gråzoner. De gråzoner berørte især, hvornår et konkret produkt går fra at være teknologi til VTS eller den anden vej rundt. Et element, som ikke er fuldstændig entydigt. Der var generelt en erkendelse af, at dette vil være et område præget af gråzoner, som kan være svære at fange rent statistisk. Samtidig er det afgørende at indfange det, som kan tillægges at være kerneelementer for området. En central diskussion har således været hvilke konkrete kriterier, der karakteriserer VTS. På seminaret arbejdede ekspertgruppen således med at identificere de kriterier og parametre, som gruppen anser for væsentlige karakteristika for området. Disse kriterier og parametre har efterfølgende dannet grundlag for det videre arbejde omkring den statistiske afgrænsning af ressourceområdet, som er nærmere beskrevet i afsnit 3.2. Drøftelserne og kriterier peger samtidig på, at Region Syddanmarks og Odense Kommunes nuværende definition af VTS vil fremstå mere fyldestgørende ved en udvidelse af begrebet, herunder at målgruppen i sig selv ikke så meget bør afgrænses i forhold til alder, men mere ud fra behov og funktioner. VTS, som retter sig mod fx kronikere, kan således omfatte alle alderstrin. 14

Parametre og kriterier for VTS Om end en afgræsning og definition ikke er ligetil, kom ekspertgruppen frem til, at velfærdsteknologiske produkter og services bør defineres ud fra følgende overordnede retningslinjer: Anvendelsen af produktet eller servicen er afgørende. Den kan ske i egne omgivelser og for at løse et konkret behov hos målgruppen. Der er en samfundsmæssig gevinst ved at benytte sig af velfærdsteknologiske produkter og services. Der bør være et arbejdskraftfrigørende og/eller optimerende element. Det kan f.eks. ske ved, at der opnås en større nytte ved samme input af arbejdskraft. Der skal fastholdes en form for leveringssikkerhed af velfærdsydelser. Kan dække både private og offentlige produkter og services. Udover den positive afgrænsning blev der også identificeret en negativ afgrænsning, dvs. kriterier, som betyder, at noget ikke er VTS. Det der ikke indgår: Velfærdsteknologiske produkter og services omfatter ikke medicin. Aktiviteter der foregår på sygehuset i behandlingsøjemed er ikke velfærdsteknologi. I forhold til at afgrænse velfærdsteknologiske brancher kan der være behov for at medtage visse brancher for derefter at udskille dele af disse. Der kan f.eks. være tale om at medtage sygehuse for deres at udskille selve behandlingsarbejdet. Omvendt giver det mulighed for at medtage de teknologier og services, der ellers indgår i et behandlingsforløb. Desuden er en række parametre identificeret som værende relevante for afgrænsningen, hvilket fremgår af tabel 3.2 nedenfor. 15

Tabel 3.2. Parametre vedr. afgrænsning Parameter Målgruppen Uddybning og forståelse For at et produkt eller en service kan være et velfærdsteknologiskprodukt eller -service skal der være et primært fokus på funktionsnedsatte brugere dvs. ældre, handicappede og kronisk syge dermed er målgruppen ikke afgrænset af deres alder. Målgruppen kan både omhandle permanente og midlertidigt funktionsnedsatte brugere. Desuden er personalet, der servicerer denne gruppe af brugere også en del af målgruppen. Teknologien Der kan være et vist element af teknologi og/eller ny viden i produkterne eller services. Det kan være i form af it, materialer, design mv. Teknologien eller den nye viden kan være substituerende for det manuelle arbejde Nyhedsværdi Produktet eller servicen kan have en vis nyhedsværdi for brugeren eller markedet. Det er ikke et standardprodukt som f.eks. en brille eller en rollator, som har en stor udbredelse på markedet og er almene forbrugsgoder. Kriterierne for hvornår der er tale om nyhedsværdi kan være vanskeligt at afgrænse. Derfor kan der blive tale om at inddrage innovationsundersøgelser eller OECDteknologi kategoriseringer. Koncept Et velfærdsteknologisk produkt eller service kan ligeledes bygge på velkendte teknologier, produkter og services. Men der kan være tale om nye sammensætninger af produkter og services. Den nye konstellation bliver dermed til et velfærdsteknologisk produkt eller service. Kilde: DAMVAD, 2010. DAMVAD og Danmarks Statistik arbejdede, på baggrund af resultaterne fra, videre med en konkret afgrænsning og definition af VTS, som kunne bruges til at udvikle et egentligt statistisk ressourceområde. De definerede kriterier og parametre indgår, som en væsentlig del i den forbindelse. Det videre forløb med udviklingen af ressourceområdet fremgår af afsnit 3.2. Grundet kompleksiteten i afgrænsningen af området og ønsket om at drøfte den konkrete udformning af ressourceområde, var ekspertgruppen involveret i 16

slutningen af projektet med henblik på at perspektivere og kommentere på de foreløbige resultater for ressourceområdet. Denne del er beskrevet nærmere i afsnit 5. 3.2 Statistisk afgrænsning af Velfærdsteknologi Arbejdet med at definere et ressourceområde, der dækker Velfærdsteknologi, er et udviklingsarbejde, idet der ikke foreligger eksisterende definitioner af et sådant ressourceområde. Et væsentligt element i arbejdet har derfor været at identificere relevante brancher, kvalificere inklusion og eksklusion samt i sidste ende så vidt muligt at udvikle en indikator for den enkelte branches aktiviteter inden for velfærdsteknologi. Dermed bliver det muligt at vægte de enkelte branchers andel af aktiviteter inden for Velfærdsteknologi. 3.2.1 Velfærdsteknologi som ressourceområde Definition og afgrænsning af VTS er udgangspunktet for udvikling af ressourceområdet. Således har Danmark Statistiks arbejde taget udgangspunkt i de oplæg til definition og afgrænsning, der er fremkommet som del af ovenfor beskrevne proces. VTS forstås i den sammenhæng som værende relateret til funktionsnedsættelse af midlertidig eller varig karakter og af varierende omfang. Det er endvidere anvendelsen af et produkt eller en service, der er afgørende for, om det betragtes som værende velfærdsteknologi. Velfærdsteknologiske produkter og services afgrænses ikke ved skelnen mellem den offentlige og den private sektor. Anvendelse kan i vid udstrækning finde sted i borgerens eget hjem. Medicin opfattes ikke som VTS, og det samme er gældende for medico-teknisk udstyr, som primært anvendes af professionelle brugere i en professionel sammenhæng. 3.2.2 Fremgangsmåde for statistisk afgrænsning Den statistiske afgrænsning af det velfærdsteknologiske område har taget sit udgangspunkt i definitioner og afgrænsninger. Disse kan operationaliseres gennem eksisterende undersøgelser, statistikker og registre. Fremgangsmåden for den statistiske afgrænsning gennemgår følgende trin: Identifikation af produkter og services inden for VTS. Identifikationen sker med udgangspunkt i statistikker og registre hos Danmarks Statistik samt et spørgeskema blandt ekspertgruppens medlemmer. Identifikation af brancher med salg eller import af velfærdsteknologiske produkter eller services. Identifikationen tager udgangspunkt i de samme registre og statistikker som ved identifikation af produkter og services. Vægtning af de enkelte brancher. Det er ikke alle aktiviteter blandt virksomhederne i de udvalgte brancher, der har relation til VTS. Derfor vil de enkelte brancher blive vægtet i forhold til hvor stor en andel af deres aktiviteter, der kan knyttes til VTS. 17

Identifikation af konkrete velfærdsteknologiske produkter og services De velfærdsteknologiske kriterier og retningslinjer er udgangspunktet for identifikation af produkter og services inden for Velfærdsteknologi. Identifikationen sker gennem følgende kilder: Den Kombinerede Nomenklatur (EU s varenomenklatur), der anvendes til opgørelser om udenrigshandel med varer samt industriens slag af varer. Varekoder fra tidligere analyse gennemført af Erhvervs- og Byggestyrelsen (EBST). Spørgeskema til ekspertgruppen. Industriproduktion samt engros- og detailhandlen er væsentligt bedre dækket af nuværende statistikker og registre, end det er tilfældet for serviceområdet. De tilgængelige kilder, som ligger til grund for varekodelisterne, både Den Kombinerede Nomenklatur og varekodelister fra EBST, er veldefineret for produkter, mens servicevare er mindre tilgængelig. Det betyder, at identifikationen af services, der knytter sig til Velfærdsteknologi, ikke er fyldestgørende på nuværende tidspunkt. Det kan derfor på sigt være ambitionen at forbedre det statistiske grundlag til at afdække servicedelen af VTS. Fra Den Kombinerede Nomenklatur er det muligt at identificere 265 varer ud af nomenklaturens mere end 16.000 varer, der kan relateres til produkter og services inden for Velfærdsteknologi. Bruttolisten på 265 varer er efterfølgende blevet kvalificeret i tæt dialog mellem DAMVAD og Danmarks Statistik og reduceret. De reducerede liste af varer sammenholdes herefter med varekoder fra en analyse, som er blevet gennemført af EBST. Den nye liste kan deles op i følgende overordnede kategorier: 18

Tabel 3.3. Produkt- og brancheeksempler. Kategori Hjælpemidler Farmaceutiske produkter Lægemidler Invalidekøretøjer Automatisering, tele og it Medico-teknisk udstyr Øvrige Eksempler Høreapparat, kontaktlinser og pacemaker Vacciner, Sterile suturmaterialer og imprægnerede bind/bandager Insulin, steroide hormoner og antibiotika Køretøjer med eller uden fremdrivningsmekanismer Videofoner, bærbare digitale maskiner og telefonapp. Scannere, elektrokardiografer og sprøjter til medicinsk brug Støvsugere, træningsdragter og redskaber til fysiskaktivitet Kilde: DAMVAD, 2010. Listen omfatter i alt 78 konkrete varer under de forskellige kategorier. De 78 konkrete varer blev samlet sendt ud til ekspertgruppen, som blev bedt om at tage stilling til hvilke, der kan betegnes som velfærdsteknologiske og hvilke, der ikke kan. Svarerne resulterede i, at listen med velfærdsteknologiske produkter og services blev yderligere skærpet og reduceret. Det betyder, at varer som insulin, antibiotika, instrumenter og apparater til brug på sygehuse f.eks. sterilisationsapparater og glasøjne fjernes fra listen. Insulin og antibiotika fordi lægemidler og medicin ikke hører under VTS, sterilisationsapparater da det ikke er et apparat, der kan betjenes af personen selv eller er et hjælpemiddel og glasøjet, da det er en kosmetisk løsning. Ekspertgruppens svar følger de retningslinjer, der tidligere er blevet præsenteret i defineringen af VTS. Samlet giver øvelsen en liste på 40 produkter og services, som er omfattet af velfærdsteknologi. Sammenhængen mellem de forskellige elementer i identifikation af velfærdsteknologiske produkter og services er beskrevet i nedenstående figur 3.4. 19

Figur 3.4: Identifikation af produkter og services inden for Velfærdsteknologi EU s varenomenklatur Varekoder fra EBST Spørgeskema blandt ekspertgruppen Velfærdsteknologiske produkter og services Kilde: DAMVAD, 2010. Identifikation af brancher Med udgangspunkt i de identificerede produkter og services kan arbejdet med at identificere brancher begynde. Ved inddragelse af forskellige statistikker og registre hos Danmarks Statistik er det muligt, at identificere brancher, der sælger eller importerer velfærdsteknologiske produkter og services. For industriens salg af varer (i 2008) blev de brancher, hvor salget af udvalgte varer udgjorde over 1 pct. af branchens samlede salg i 2008, udvalgt til nærmere analyse. På grundlag af oplysninger om udenrigshandel med varer (i 2008) blev der for alle brancher (6-cifret, DB07) beregnet sum og procentfordeling for udvalgte VTS-varer og øvrige varer, hvorefter følgende kriterier blev anvendt: 1) Branchesummer for VTS eksport og import på under 250.000 for 2008 blev udelukket på grund af ringe størrelse. 2) Brancher, hvor både VTS eksport og import oversteg 250.000 i 2008, blev medtaget. 3) Brancher med VTS eksport eller import på over 1.000.000 i 2008 medtaget. 4) Brancher, hvor VTS andel af branchens samlede eksport eller import var på over 50 pct. i 2008, blev medtaget. Herudover inddrages eksisterende oplysninger om hhv. engros- og detailhandlens omsætning fordelt på varegrupper, til nærmere at kunne identificere brancher inden for disse erhverv, som er relevante i forhold til nærmere analyse. Her er oplysninger om branchemæssig omsætning på udvalgte varegrupper skønnet inden for VTS (fx farmaceutiske produkter) anvendt som kriterium for nærmere brancheanalyse. Ovenstående arbejde resulterede i en bruttoliste på 201 brancher, der umiddelbart kunne se ud til at have udenrigshandel, industriproduktion eller engros-/detailhandel med varer kategoriseret som VTS. Identifikationen af brancherne er sammenfattet i nedenstående figur 3.5, som viser, hvilke registre og statistikker der er benyttet. Desuden opsummerer figuren 20

de kriterier, der ligger til grund for udvælgelsen under hvert af registrene. Samlet set betyder det, at der identificeres 201 brancher, der potentielt har aktiviteter inden for Velfærdsteknologi. Figur 3.5: Registre og statistikker til identifikation af brancher Industriens salg Salg af VFT produkter og services mere end 1 pct. Udenrigshandel Eksport og import mere end 250.000 Eksport eller import mere end 1 mio. VFT andel af den samlede eksport eller import er mere end 50 pct. Engros-og detailhandel samt serviceerhverv Branchemæssig omsætning på varegrupper 201 velfærdsteknologiske brancher Kilde: DAMVAD, 2010. Vægtning af brancher Der findes ingen brancher, hvor alle aktiviteterne kan henføres til Velfærdsteknologi. Derfor er det relevant at gå ind og vurdere hver enkelt branches aktiviteter, der kan henføres til Velfærdsteknologi. Der vil givetvis være flere tilfælde, hvor branchernes vægt ender på 0, hvorfor de fjernes blandt de brancher, der indgår som en del af ressourceområdet for VTS. Registrene der benyttes til denne afgrænsning er igen industriens salg, udenrigshandel og strukturstatistikker om serviceerhverv. En mere detaljeret beskrivelse følger i Danmarks Statistiks dokumentation for ressourceområde Velfærdsteknologi, som findes i appendiks 1. 21

Figur 3.6: Afgrænsning af VTS-brancher 201 velfærdsteknologiske brancher Industriens salg Udenrigshandel Engros og detail mv. 40 velfærdsteknologiske brancher Kilde: DAMVAD, 2010. Danmarks Statistik gennemfører herefter en omfattende og detaljeret analyse af disse brancher og et stort antal firmaer inden for disse med henblik på at kvalificere inklusionen af brancher i ressourceområdet og, ikke mindst, med henblik på at kunne bidrage med et kvalificeret, skønsmæssig indikation på omfanget af VTS i de enkelte brancher. Analyserne omfatter: Mikro-data på virksomhedsniveau fra ovennævnte registre og statistikker. Her analyseres virksomhedernes salg fordelt på produkter og services. Anvendelse af eksisterende firmakendskab. Undersøgelser af firmaer ved besøg på disses hjemmesider mv. Inden for de 40 brancher på den reducerede brancheliste er næsten 400 firmahjemmesider undersøgt. På virksomhedernes hjemmesider benyttes deres information om fokus på VTS og øvrige produktportefølje. Disse sammenholdes med mikro-data fra de nævnte registre og statistikker. Analysen giver to typer af vægte for hvor stor en andel af branchens aktivitet VTS udgør: Et neutralt skøn hvor den analyserede andel af branches omsætning gælder for hele branchen. Således bliver den analyseret del af branchens aktiviteter gjort repræsentativ for hele branchen. Det betyder, at branchen fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol vægtes med 9,5 pct., da det er den andel, som analyserne af de enkelte virksomheder har vist. Nedenstående figur skitserer eksemplet: 22

Figur 3.7: Eksempel på neutral vægtning Andelen af branchens salg, der afdækkes ved analysen, som Danmarks Statistik gennemfører. I eksemplet analyseres virksomheder, der dækker 77pct. af branchens samlede omsætning. Virksomhedernes salg opgøres på forskellige produkter eller services, som enten er VTS eller ej VTS VTS andelen af den analyseret andel af virksomhedernes salg er i eksemplet 9,5 pct. I det neutrale skøn vurderes det, at de resterende virksomheder i branchen har en tilsvarende andel salg af VTS. Derfor benyttes den vægt, der er identificeret gennem analysen for hele branchen. I eksemplet giver det et endeligt skøn på 9,5 pct. Kilde: DAMVAD, 2010. Et konservativt skøn hvor den analyserede andel af branchens omsætning ganges på den vægt, der er identificeret ved analysen. Skønnet angiver således kun vægten for den del af branchens samlet omsætning, som er analyseret. F.eks. betyder det, at for branchen fremstilling af udstyr til måling, afprøvning, navigation og kontrol analyseres virksomheder der samlet står for 77 pct. af branchens samlede salg. Blandt disse virksomheder analyseres de produkter, som de sælger. Heraf kan 9,5 pct. af deres omsætning knyttes til produkter og services inden for VTS. Ved det konservative skøn ganges vægten på 9,5 pct. med andelen af det samlede salg, af de 77 pct. der er analyseret. Det givet en samlet vægt på 7,3 pct. Nedenstående figur viser eksemplet: 23