Førtids pensionister i job DISCUS 2011
2
Indhold Ressourcerne skal findes frem 4 Hvordan kan restarbejdsevnen bruges i et job? Henrik Trine Ramin Gunnar Vejen til job 14 Hvordan søger førtidspensionister job? Bente Tina Gert Ulla Dan Tanker og overvejelser før job 26 Hvad må jeg? Hvad kan jeg? Hvad er jeg værd? Ditte Stine Martin Hans Peter Motiver til at have job ved siden af pensionen 36 Hvorfor arbejde, når man ikke behøver? Patrick Ida Signe Torben Nanna Matchning til job 48 Hvordan finder førtidspensionister deres rette hylde? Jan Else Jesper Naja Behov for særlige hensyn i jobbet 58 Hvordan tages de særlige hensyn? Kalle Tanja Søren Dennis Et skridt i retning af selvforsørgelse 68 Kan det lade sig gøre? Erik Niels Ali Lotte Om de medvirkende førtidspensionister 78 3
Ressourcerne skal findes frem Hvordan kan restarbejdsevnen bruges i et job? Lige som vejen ud af arbejdsmarkedet kan være lang fra sygemelding til førtidspension kan vejen tilbage til arbejdsmarkedet også være det. Arbejdsmarkedet udvikler sig konstant. Jo længere tid på pension, jo mere ruster uddannelse, joberfaringer og netværk. Men det kan lade sig gøre at komme på banen igen. Arbejdsmarkedsstyrelsens Initiativ for førtidspensionister, der ønsker at arbejde i 16 kommuner viser, at der findes arbejdsmæssige ressourcer hos nogle førtidspensionister, og at ressourcerne kan anvendes i en eller anden form for job. Godt otte procent af alle førtidspensionister under 50 år i de 16 kommuner har indtil nu meldt sig som jobinteresserede, og hver tredje af dem er kommet i job. Dette er lykkedes, fordi fokus har været på at finde ressourcerne på trods af de mange begrænsninger. Modsat pensionstilkendelsen, hvor fokus er på begrænsninger. Disse mennesker har ikke altid kunnet varetage de job, de gør nu. De har haft brug for tid til at komme sig over en ulykke eller lære at leve med en sygdom, før de var klar til at omsætte deres restarbejdsevne til et job. Fælles for dem er, at førtidspensionen ikke har sat dem på en permanent stand-by. De har ligesom andre - fundet job, hvor de kan bruge deres ressourcer. 4
Læs om: Henrik Trine Ramin Gunnar der bruger sine IT-kundskaber i et skånejob der fandt job via sit netværk som både er i gang med uddannelse og job der er på jobjagt 5
Ressourcerne skal findes frem Henrik Jeg vil gerne være en inspiration for andre førtidspensionister, for hvis jeg kan udføre et stykke arbejde, så kan de også. Det handler om at give noget til andre, så får man noget igen. Lønnen er ikke det vigtige for mig, det er at mærke, at andre kan få glæde af mine evner. Henrik er 38 år og bor sammen med sin kæreste. Han har en søn fra sit tidligere ægteskab. 10 timer om ugen arbejder Henrik i et skånejob som IT-medarbejder i en kommune. Da Henrik var 12 år, fik han et alvorligt kraniebrud i en trafikulykke og har siden haft svært ved at læse og skrive. Efter folkeskolen fik Henrik først en læreplads inden for elektronik og senere som smed, men måtte stoppe i begge uddannelser. De næste år gik Henrik ledig, men fik derefter dels et IT-firma sammen med en kammerat og dels job som IT-supporter i et firma, der gik konkurs. Henrik led efterfølgende af en depression i to år. Henrik fik førtidspension i 1998, efter han var involveret i endnu et trafikuheld. Og fra 2000 sad han i kørestol. I 2005 kom Henrik op af kørestolen med hjælp fra alternativ behandling. Lægerne havde ellers sagt, at jeg aldrig ville kunne gå igen. Så fik jeg behandling med akupressur og begyndte også at praktisere zen-buddhism, som hjælper mig igennem de dårlige dage. Siden sit sidste trafikuheld har Henrik haft tre depressioner. En psykiater foreslog Henrik at blive udredt for ADHD. Han fik stillet diagnosen, blev medicineret og har 6
siden set mere positivt på tilværelsen. Foruden skaderne fra trafikuheld lider Henrik af diabetes, toksisk eksem, en høreskade og en rygskade. Trods de mange helbredsmæssige problemer har Henrik fokus på det, han er god til og på at bruge sin energi positivt. Han er bl.a. i gang med at skrive en bog om sit liv og etablere et firma, som skal producere navnlig hardware til krigsspil. Henrik er også aktiv i foreninger. I 2010 tog Henrik kontakt til jobcentret for at få hjælp til at finde et job. Henrik fik skånejob hos et dagtilbud for udviklingshæmmede i kommunen, hvor han startede i januar 2011. Her bruger Henrik sine IT-kompetencer i 10 timer om ugen til bl.a. at udvikle og vedligeholde dagtilbuddets hjemmeside. Henrik tager på arbejde 3 dage om ugen, men har fleksible arbejdstider med mulighed for at arbejde hjemmefra. Jeg kunne godt forestille mig at arbejde flere timer, fordi jeg synes, jeg har mere at give af. Jeg har spændende opgaver og gode kolleger, der sætter pris på mit arbejde, også selvom jeg må lægge mig syg indimellem. 7
Ressourcerne skal findes frem Trine Selvom jeg kun arbejder 4 timer om ugen, gør det en forskel for min livskvalitet, at jeg bruger de ressourcer, jeg har. Hvis jeg har en dag, hvor jeg er i underskud, har jeg aftalt med min chef, at jeg i stedet kan komme en anden dag, hvor jeg har overskud. Trine er 36 år og bor alene med sin hund. 4 timer hver fredag arbejder hun i et skånejob på et værtshus tæt på sin lejlighed. Som 13-årig fik Trine anoreksi og har igennem mange år været i flere psykiatriske behandlingsforløb for personer med spiseforstyrrelser. Anoreksien har haft store konsekvenser for Trines fysiske tilstand. Det betyder, at hun ofte er træt og meget udmattet. Det kan være udmattende for mig bare at være til et møde. Men planlægning kan gøre meget, så kan jeg hvile mig inden og afsætte tid til at hvile mig efter et møde. Derfor ved jeg også, at en realistisk arbejdstid for mig er på få timer om ugen. Siden Trine var 18 år, har hun haft forskellige småjobs. Men sygdommen kom til at fylde så meget og har ødelagt hendes fysik i så udstrakt grad, at hun som 28-årig fik førtidspension. Da jeg havde gået hjemme i nogle år og fået lidt mere styr på anoreksien, fik jeg lyst og overskud til at søge arbejde. En dag stødte jeg ind i chefen på et lokalt værtshus, som jeg kendte i forvejen, og hun kunne godt bruge mig. 8
Trine fik arbejde på værtshuset, hvor hun arbejder hver fredag kl. 12-16, og hvis der er brug for en afløser i løbet af ugen. Hun står i baren og laver drinks og har også mulighed for at tage imod gæster, fordi hun har et dørmandsbevis. Trine fandt selv jobbet, men ville gerne have helt styr på, hvor mange timer hun må arbejde ved siden af pensionen, så hun kontaktede jobcentret. Og så sørgede jobkonsulenten for, at papirarbejdet var i orden. Det var rart at få styr på. På Trines arbejdsplads er der to førtidspensionister ansat. Den anden vil helst arbejde alene og gør derfor rent uden for åbningstiden. Trine derimod nyder snakken med kolleger og gæster i baren. Det passer hende fint at få en snak med folk om deres problemer og at lytte til deres livshistorier. Trines chef spiller en stor rolle for Trines trivsel på arbejdspladsen. Chefen er god til at tage hensyn til hendes behov, og der er aldrig problemer, hvis Trine en dag er for udmattet til at møde op. Det kræver stor fleksibilitet af min chef, for hun skal kunne håndtere, at jeg indimellem er ustabil. Har jeg haft det dårligt en fredag, kan jeg komme en anden dag eller aften/ nat i stedet for. På den måde er vi begge to fleksible. 9
Ressourcerne skal findes frem Ramin Når jeg bliver gammel og kommer på plejehjem, vil jeg ikke sidde og tænke jeg kunne have gjort noget, men jeg gjorde det ikke. Jeg vil kunne sige til mig selv Jeg har gjort mere, end jeg kunne for at nå mine mål. Ramin er 46 år og født i Iran. Han kom til Danmark som flygtning i 1984. I Iran var han politisk aktiv, blev forfulgt af det islamiske styre og måtte derfor flygte. Ramin har et skånejob 13,5 timer om ugen i en fagforening som juridisk rådgiver. I 2003 fik Ramin førtidspension pga. helbredsproblemer, både fysiske og psykiske, som følge af de oplevelser han har haft i Iran. Herefter fulgte et længerevarende terapiforløb for at få bearbejdet oplevelserne. Ramin har fået det bedre og er i øjeblikket ved at nedtrappe sin medicin. Ramin har studentereksamen fra Iran. I Danmark har Ramin læst erhvervsjura og er nu i gang med at læse jura på universitetet. Under sit studium er Ramin instruktør, hvor han underviser i internt regnskab over en 4 måneders periode. Jeg har kæmpet en hård kamp for at holde mig oppe psykisk, og mit mål er, at jeg vil være uafhængig af overførselsindkomst. Derfor var det mit ønske at få et job ved siden af pensionen. 10
Ramin tog selv kontakt til jobcentret og fik hjælp af en jobkonsulent til at finde sit nuværende job hos en fagforening. Jobkonsulenten tog med til jobsamtalen. Ramin begyndte i en måneds virksomhedspraktik og blev derefter ansat i 6 måneder med 13,5 timer pr. uge. Han er tilknyttet afdelingen politisk ledelse og behandler diverse juridiske spørgsmål. Lønnen er ikke høj, men for mig er lønnen ikke det vigtigste i jobbet. Det vigtigste er at løse mine opgaver på retfærdig vis og have et godt forhold til mine kolleger. Ansættelsen slutter i foråret 2011, og det er endnu ikke afgjort, hvad der skal ske herefter. En af Ramins styrker og udfordringer er, at han er meget grundig i sin opgaveløsning. For ham er det den eneste måde at sikre retfærdighed for alle parter. Derfor siger han som regel nej tak til sager, der skal igennem en hurtig ekspedition. For mig er det vigtigt, at sagerne behandles korrekt og i fuldstændig overensstemmelse med reglerne. Jeg vil kunne stå ved de opgaver, jeg gennemfører og være en dygtig jurist. Ramin forventer at være færdig med sit jura-studium i sommeren 2012 og stiler efter et godt resultat. Hans mål er at starte sin egen advokatvirksomhed og være advokat for personer fra udsatte grupper. 11
Ressourcerne skal findes frem Gunnar Jeg føler mig klar til at komme i job igen, efter jeg har fået sat ord på mine problemer og fået styr på mit liv. Jeg er sikker på, at der findes en virksomhed, der kan bruge mine arbejdserfaringer og kompetencer. Gunnar er 57 år og bor alene i en lejlighed. Han har 2 børn, som han ikke har kontakt med. Gunnar vil gerne have et job ved siden af sin førtidspension. Gunnar har modtaget førtidspension siden 2005. Han har haft problemer med misbrug og har fået diagnosen ADHD. Gunnar flyttede i en tidlig alder hjemmefra for at blive fisker. Han har taget en uddannelse som maskinarbejder og har haft mange forskellige job; inden for smedefaget, i en produktionsvirksomhed, inden for byggebranchen og i opdræt af fjerkræ. Det, at jeg har prøvet så mange job og brugt meget tid på at arbejde, har været en del af min personlighed. Jeg følte, at jeg var noget værd, fordi jeg kunne arbejde meget og tjene mange penge. Jeg har brugt det som et stof, fordi mit sociale liv ikke fungerede. Gunnar har haft nogle svære oplevelser i sin barndom og altid følt sig forkert og anderledes. Allerede i skolen begyndte Gunnar at få et misbrug, og da familien ikke talte om deres problemer, var det meget let for ham at skjule. Han fandt meget tidligt ud af, at han kunne skjule sine problemer ved at arbejde meget. Gunnar har både været afhængig af stoffer og alkohol, og hver gang det begyndte at gå godt for ham, endte det alligevel med nederlag og skuffelser pga. misbrug. Gunnar har været gift og har to børn, men kunne ikke trives med familielivet. Efter skilsmissen kom han i misbrugsbehandling og fik i den forbindelse en depression. 12
Så kom jeg i et afklaringsforløb på et revalideringscenter og blev udredt både af en læge og en psykolog. De fandt ud af, at jeg havde fysiske skader og misbrugsskader, og derfor endte jeg med at få førtidspension. Efter misbrugsbehandlingen flyttede Gunnar hjem igen, men han havde det svært med at have fået pension. Jeg havde svært ved at acceptere min førtidspension, fordi det at arbejde var en stor del af mine værdier. Jeg blev deprimeret og mine børn ville ikke længere se mig. En psykiater gav ham diagnosen ADHD. Han konstaterede, at min ADHD handlede om at være hyperaktiv, højsensitiv og afhængig. Siden da har jeg selv taget initiativet til at gå igennem en lang recovery -proces, hvor jeg har arbejdet med mig selv på det personlige plan. Gunnar har søgt job i flere år efter sin pensionering, men har ikke haft held med det. Derfor kontaktede han jobcentret og kom i jobcafé med andre førtidspensionister, hvor der sættes fokus på den enkeltes styrker - og udfordringer. Tilbuddet om jobcaféen har været godt. Der er kommet mere balance i mit liv, og jeg føler, at jeg kan bidrage med noget til de andre førtidspensionister pga. mine mange års erfaringer. Gunnar skal være oplægsholder i jobcaféen og fortælle om alle sine job. Han håber snart at komme i arbejde. 13
Vejen til job Hvordan søger førtidspensionister job? Selve ønsket om at komme i job er første skridt på vejen. Nogle førtidspensionister har pension i flere år, inden de får lyst til et job. Andre ved allerede, mens deres pensionssag behandles, at de en dag vil have et job. Næste skridt er så at finde ud af, hvilket job det skal være. Og hvor det findes. Småjobs jobs med få timer om ugen slås sjældent op. Men mange arbejdsgivere er positive over for tanken om at ansætte en førtidspensionist. For det giver mulighed for at få løst de mindre opgaver, som det er svært at nå i hverdagen og det giver også mulighed for at udvise socialt ansvar. Enkelte kommuner som de 16 i det omtalte initiativ - tilbyder førtidspensionister støtte til at finde job, men formelt er jobcentre alene forpligtet til at godkende job med løntilskud til førtidspensionister. Så i realiteten søger de fleste førtidspensionister selv job, hvis de ønsker at arbejde. Fx via deres private netværk familie, venner og naboer. Eller via et frivilligt arbejde, hvor de i deres eget tempo først kan prøve tingene af, inden de forpligter sig. 14
De jobinteresserede førtidspensionisters behov for støtte varierer: Selvfinderne: De har stort drive og en høj grad af egenaktivitet. De behøver ingen eller blot en smule information eller sparring for at opsøge virksomheder og finde job. Samspillerne: De har forudsætninger for job, men ofte begrænset erfaring med jobsøgning. De har brug for inspiration til jobsøgningen og måske hjælp til at finde og kontakte virksomheder. Støttekrævende: De har svage forudsætninger for job samt få ressourcer og meget lidt erfaring med jobsøgning. De har ofte urealistiske ønsker og har brug for et længere tilløb til job med en tæt og intensiv afklaring på både fagligt og socialt plan. Læs om: Bente Tina Gert Ulla Dan der har haft flere skånejob der arbejder på et Bed and breakfast der er frivillig medhjælper i en hjælpeorganisation der har to små deltidsjob der er kommet fra beskyttet beskæftigelse i skånejob 15
Vejen til job Bente Det begyndte med, at jeg bryggede kaffe og lavede lidt mad på det værested, hvor jeg kom til daglig. Og en dag spurgte lederen så, om ikke jeg var interesseret i et job. Bente er 49 år og bor alene, men i nærheden af sine tre voksne børn. Hun er ansat i skånejob i en kantine 15 timer om ugen, tre timer om dagen. Bente fik pension for ti år siden. Der var flere grunde til det: voldsomme migræneanfald, en diskosprolaps og et hashmisbrug. Det kom hun senere ud af, mens hun kom på et værested for misbrugere. Hun hjalp til med praktiske opgaver, og efter et halvt år spurgte lederen, om hun var interesseret i et skånejob. Jeg troede, de ville tage min pension fra mig, hvis jeg begyndte at lave noget. At jeg slet ikke måtte lave noget. Men det faldt heldigvis på plads. Arbejdsopgaverne blev med tiden udvidet. Hun lavede mad og blev også støtteperson for misbrugere, som havde behov for hjælp til praktiske ting eller struktur på hverdagen. Hun brugte sine egne erfaringer, men fik også et kursus, hvor hun lærte at tackle misbrugere professionelt. Jobbet gav hende stor tilfredsstillelse og passede præcist til hende. En gang var der en, der kaldte mig løntrykker, fordi jeg er i skånejob. Den bed. For det har overhovedet ikke noget med løn at gøre for mig. Det er fordi, jeg har brug for at komme ud og lave noget sammen med andre mennesker. 16
Efter fire et halvt år i skånejob på værestedet flyttede Bente for at komme til at bo tættere på sine børn. I starten nød hun at have masser af tid til at hygge sig med børnene. Men så begyndte jeg at savne noget at stå op til og at snakke med nogen andre end mine børn. Og til sidst var jeg ved at blive VANVITTIG. Jeg skulle bare ud blandt andre mennesker. Om det så bare var en time om dagen. Hun kontaktede sit jobcenter og fik hjælp til at finde job i en kantine på en større virksomhed. Hun vasker op, står i kassen - og der er fart på. Jeg kan godt mærke, at det er en rigtig arbejdsplads, jeg er kommet til. Folk er søde og smiler. Men jeg tænker da over, om de andre nu synes, jeg er for langsom. Bente er glad for sit nye job, men tænker stadig på det gamle. Jeg har fortalt mine nye kolleger, hvad jeg har lavet før, og de lurede da lidt, men de spørger ikke rigtig til det. Jeg savner at kunne bruge det, jeg ved om at være sammen med misbrugere. Jeg er vant til at lytte og høre på deres brok, men også prøve at få dem videre og tackle deres frustrationer. Så hvis der er et job i et misbrugscenter, vil jeg gerne det. 17
Vejen til job Tina Det var rart, at jobkonsulenten var med til at forklare virksomheden om reglerne for førtidspension og skånejob. Og så var det godt, at jobkonsulenten hjalp mig ved at fortælle, at jeg har brug for at løse opgaver i mit eget tempo og holde små pauser. Tina er 26 år og bor alene. Hun arbejder 15 timer om ugen i et skånejob på et Bed and Breakfast. Som 24-årig fik Tina førtidspension. Hun har ikke lyst til at gå i detaljer, men det handler om en psykisk lidelse. Da hun fik pension, havde hun aldrig haft et job. Men hun kunne godt tænke sig et. Derfor kontaktede hun jobcentret, hvor en jobkonsulent fandt en virksomhed, der passede til Tinas ønsker og behov. Jobkonsulenten tog også med til jobsamtalen sammen med Tina. Jobsamtalen bar frugt, og Tina arbejder nu som havemand på et Bed and Breakfast. Hun hjælper med at passe gårdhaven, skovle sne og løser andre praktiske opgaver. Også indendørs, hvis der er behov for det. Tina er glad for arbejdspladsen, fordi den ligger i rolige omgivelser og hun skal ikke forholde sig til mange forskellige mennesker. Hun har 4 kolleger, der alle sammen er gode til at støtte hende. 18
Jeg har altid syntes, at det var svært at give svar, når folk spørger, hvad jeg laver. Nu er det meget nemmere, fordi jeg kan svare, at jeg arbejder på et Bed and Breakfast. Jeg behøver jo ikke fortælle, at jeg er førtidspensionist i skånejob. Og den friske luft gør, at jeg bliver i bedre humør, så jeg har ikke noget imod at være ude på alle tider af året. Tidligere boede Tina på et bosted for personer med psykiske lidelser og havde en støttekontaktperson i nogle timer om ugen. Efter hun er blevet ansat i Bed and Breakfast har hun fået det langt bedre. Hun bor ikke længere i bostedet og har opsagt sin støttekontaktpersonordning. Men hun har stadig mulighed for at kontakte jobkonsulenten, hvis hun har behov for en snak om sine fremtidsplaner. Som det ser ud nu, vil Tina gerne fortsætte i sit job og på længere sigt påtage sig flere opgaver. Mit arbejde har forandret meget i mit liv. Jeg er blevet bedre til at klare mig selv og har ikke længere bostøtte. At der er nogen, der har brug for mig, betyder, at jeg har fået overskud til at engagere mig i flere ting. 19
Vejen til job Gert Indtil jeg finder ud af, hvad jeg gerne vil med job, bliver jeg i Røde Kors og bruger min tid fornuftigt der. Jeg elsker at hjælpe andre, så frivilligt arbejde i Røde Kors passer fint til mig. Gert er 27 år og bor alene, men har en kæreste. Han arbejder frivilligt i Røde Kors otte timer om ugen. Efter Gert tog folkeskolens niende klasses eksamen, var han igennem en række forløb, mens han boede på en institution for unge. På institutionen fik han hjælp til fx indkøb, madlavning og betaling af regninger. Der blev han også afprøvet til fleksjob på ti forskellige værksteder, og konklusionen blev, at han skulle have en førtidspension. Jeg fik førtidspension, fordi jeg ikke kan koncentrere mig om at arbejde. Systemet har prøvet at give mig en diagnose hele mit liv, men jeg har aldrig fået en klar diagnose. En psykolog har sagt, at hans bedste bud er, at jeg lider af Asberger syndrom med symptomer på ADHD. Da Gert havde fået pension, opsagde kommunen hans plads på ungdomsinstitutionen med begrundelsen, at der ikke var råd til at give ham en plads. Derfor måtte han flytte i egen lejlighed. Det var en stor omvæltning for mig pludselig at være overladt til mig selv, men når jeg ser tilbage på det, er jeg glad for, at jeg fik den udfordring. Efter jeg har fået min egen lejlighed, er jeg begyndt at tænke mere positivt. For det lykkedes for mig at få en hverdag op og køre, og jeg kan 20
mærke, at jeg er vokset med opgaven. Faktisk har jeg aldrig været så glad, som jeg er nu. De sidste par år har Gert søgt job. Han har haft kontakt med jobcentret og fået hjælp af sin støttekontaktperson. Men nu har han selv fundet et job som frivillig medarbejder i Røde Kors gennem en god ven. Han er altmuligmand, henter og bringer ting, og hjælper de andre. Han er hos Røde Kors otte timer om ugen, fordelt på to dage. Mit frivillige arbejde betyder alt for mig. Jeg har gået og savnet at have noget at stå op til. Og så kan jeg godt lide, at jeg har lige så meget at sige, som alle de andre frivillige. Gerts største drøm er at få job i en butik og rådgive kunder i at købe de rigtige varer - helst inden for elektronik. Han har været i praktik i en musikforretning, hvor han hjalp med at sætte dvd er på plads og gøre rent. Men forretningen har ikke brug for nye medarbejdere for tiden, og de stiller krav om uddannelse. Da Gert er usikker på, om han kan beholde sin pension, mens han uddanner sig, bliver han foreløbig hos Røde Kors, hvor han trives. 21
Vejen til job Ulla Jobkonsulenten hjalp mig med at finde det første job, men det andet har jeg selv fundet. I den lille by, hvor jeg bor, er det meget almindeligt at finde job via dit netværk af naboer og familie. Ulla er 40 år gammel, mor til to og gift. Hun har to deltidsjob ved siden af pensionen, hvor hun gør rent. I alt tre en halv time om ugen. Da Ulla gik på barsel med sit andet barn, sagde hun sit job op. Hun havde været på det samme vaskeri i 13 år og havde smerter i arme, skuldre og ryg. Desuden var hun kørt helt ned af et dårligt psykisk arbejdsmiljø med mobning. Efter barslen var det svært at finde et job igen, og efter et revalideringsforløb blev hun indstillet til pension for fire år siden. Pensionen kom som en overraskelse for hende selv, og i starten var hun mere ked af det end lettet. Jeg følte mig proppet ned i en skuffe, hvor jeg ikke syntes, jeg hørte til. Jeg havde jo selv en masse fordomme om førtidspensionister. At de nok er nogen, der ikke vil arbejde. Men så tænkte jeg også, at det da ikke kan passe, at førtidspensionister slet ikke kan bruges til noget. Ulla fik hjælp fra jobcentret til at finde sit første job, hvor hun gør rent halvanden time om ugen i et lille firma. Senere fandt hun selv et, hvor hun gør rent to timer om 22
ugen. Det er meget fleksible job, og hvis hun har en dårlig dag, kan hun komme og gøre rent dagen efter. Bliver hun træt, kan hun altid tage en pause og en kop te undervejs. Det er meget anderledes end mit oprindelige job. Efter de dårlige oplevelser med mobning, har jeg det bedst, når jeg ikke skal være sammen med for mange mennesker. Det betyder meget for mig, at mine arbejdsgivere kender hele min historie. For i starten var jeg meget nervøs for, om jeg gjorde tingene godt nok, og så kan der jo hurtigt ske misforståelser. Men min familie og mine bekendte har opmuntret mig, når jeg har haft det skidt, og jeg har kunnet ringe til en jobkonsulent, hvis det brændte på. Der er også andre, der har spurgt, om hun kan arbejde for dem, men lige nu er de to job nok. Der skal også være kræfter til at passe to små børn, hus og have. Når jeg kommer hjem fra arbejde, har jeg det nogle gange, som om jeg kan flytte bjerge. Selvom jeg er træt og skal hvile mig midt på dagen, har jeg mere energi til det, jeg skal lave her hjemme. Hvis jeg kun går hjemme, kommer jeg bare til at sidde og tænke for meget. Nu har jeg andre ting at tage mig til. Jeg kan mærke, at der også er brug for mig. Det betyder RIGTIG meget for mig. 23
Vejen til job Dan Jeg har selv kontaktet min nuværende arbejdsplads og været nede og se den. Jeg kunne med det sammen mærke, at det var lige noget for mig. Der var ingen, der hakkede på hinanden. Dan er 41 år og bor alene. Han arbejder fuld tid i et skånejob som altmuligmand på en trævarefabrik. Dan har gået i specialskole og fik pension som 18-årig. Siden da har han arbejdet flere forskellige steder. Det første sted var et beskyttet værksted, hvor han lærte meget af det, han bruger i sit nuværende arbejde. Men han har hele tiden haft lyst til at være på en rigtig arbejdsplads. På beskyttede værksteder tager de hensyn til folk. Mange af dem, der arbejder der, kan slet ikke klare sig på en almindelig arbejdsplads. Men jeg kan godt lide, at det engang i mellem skal gå stærkt, og man skal være der til tiden. En medarbejder på det beskyttede værksted hjalp ham med at finde job på et snedkeri. Det første stykke tid gik det godt. Men tonen var meget hård, og Dan følte sig dårligt behandlet af en ny værkfører. Selvom jeg ikke har nogen uddannelse, så kan jeg altså godt finde ud af at passe mit job, og jeg er god til at arbejde med træ. Det var mest måden, han snakkede til mig på. Han kunne ikke lide, når jeg sagde til ham, at han skulle 24
snakke ordentligt til mig. Så kom jobkonsulenterne fra det beskyttede værksted, og vi snakkede om det. Men til sidst sagde jeg, at nu kan det være nok og sagde op. Efter at have været tilbage på det beskyttede værksted i nogen tid, søgte Dan selv videre med hjælp fra en afdelingsleder. Han ringede selv til virksomheden og fortalte, hvem han var og sagde, at han var interesseret i et job. Han har også et CV, der fortæller, hvad han har lavet før. Jeg arbejder lige så lang tid som mine kolleger, fra 6.30 til 14.40. Jeg står ved maskiner, laver lidt pakkearbejde og er sådan lidt over det hele. En dag om måneden har jeg hjemmedag, fordi jeg har hjemmehjælp. Der kommer en og hjælper mig med forskellige ting. Rengøring og sådan, det kan jeg godt selv. En gang om måneden kommer min kontaktperson på besøg på min arbejdsplads. Hun snakker med min leder, om der er nogen problemer og hører, hvordan det går. Der har været lidt problemer, men det har jeg nu selv klaret. Jeg går bare ind til min chef og siger det. Han er til at snakke med. Jeg vil gerne blive her altid, men man kan jo ikke vide, om tingene ændrer sig. 25
Tanker og overvejelser før job Hvad må jeg? Hvad kan jeg? Hvad er jeg værd? Førtidspensionen er et økonomisk sikkerhedsnet, men kan samtidig opleves som et rødt kort, der dømmer førtidspensionisten ude af arbejdsmarkedet. Førtidspensionister, der overvejer at arbejde ved siden af pensionen, er typisk usikre på, om et job kan få betydning for deres ret til pension. Usikre på, hvor meget det er tilladt at arbejde, når man får pension. Usikre på, hvad der sker, hvis helbredet viser sig ikke at holde til jobbet alligevel. Og om de så skal igennem en ny pensionssag. Førtidspensionisterne er også ofte usikre på, hvad de egentlig har at tilbyde en arbejdsgiver. Hvor meget kan de klare, uden det går ud over helbredet? Og hvad skal de have i løn? Når de så har fået et job, ønsker mange at starte forsigtigt ud med lidt færre timer og færre arbejdsopgaver, end de egentlig tror, de kan klare. Lønnen er vigtig som en anerkendelse af deres indsats på arbejdspladsen, og så skal det helst kunne betale sig at arbejde. Nogle drømmer om en dag helt at sige farvel til pensionen. Fordi det betyder, at de er blevet så raske, at de ikke mere behøver en pension. At de er med på holdet igen. 26
Hvis førtidspensionen er tilkendt efter de gamle regler før 2003, kan pensionen ikke frakendes, men kommunen skal konkret vurdere, om pensionen skal gøres hvilende, hvis førtidspensionisten vedvarende kan tjene mere end kr. 133.248 om året (i 2011). Hvis førtidspensionen er tilkendt efter de nye regler efter 2003, kan kommunen frakende pensionen, hvis førtidspensionistens arbejdsevne forbedres væsentligt, så vedkommende kan forsørge sig selv vedvarende gennem et arbejde. 1 1) Fra borger.dk Læs om: Ditte Stine Martin Hans Peter der gerne vil arbejde med kundebetjening der leder efter et job med et kreativt indhold der ikke er klar til job lige nu der har nok i sit frivillige arbejde 27
Tanker og overvejelser før job Ditte Jeg har det bedst, hvis jeg føler, jeg bidrager til familiens økonomi. Jeg er sådan en, der helst vil klare mig selv og har været vant til det altid. Ditte på 49 år er gift og har fire børn, der nu er flyttet hjemmefra. Hun leder efter et job, gerne med at betjene kunder, og helst et job, hvor der sker noget nyt hver dag. Hun har haft job før ved siden af pensionen. Ditte har, siden hun var 16 år, arbejdet i forskellige ufaglærte job. Bl.a. på elektronikfabrik, på plejehjem og i forretning. Hun kom til skade med sin ryg som teenager, og det har siden voldt hende problemer. Hun fik pension for 15 år siden pga. fibromyalgi, og oveni har hun problemer med sin skulder. Hun tager medicin mod smerterne, men det giver bivirkninger, så hun vil helst klare sig uden. Ditte blev tilkendt pension efter laveste sats. Hendes mands indtægt påvirker pensionen. Derfor betyder det meget for hende at få en lønindtægt. Men jeg synes ikke, det vil være rimeligt, hvis min timeløn bliver mindre, end hvis jeg var flaskedreng. Det er lidt nedværdigende. Jeg får ikke fuld pension, så jeg vil jo ikke arbejde bare for sjov. Jeg er ikke interesseret i et job med løntilskud. Det har jeg prøvet en gang, og jeg synes, arbejdsgiveren udnyttede det. Hvis jeg får et job, føler jeg, at jeg er noget værd. For selvom jeg ikke keder mig herhjemme, og også skal passe min træning tre gange om ugen, så mangler jeg noget at stå op til. 28