No 032 September 2007 Varedeklarationer skal på skoleskemaet Ministerinterview: Skolebørn skal kunne forstå en varedeklaration Ekspert: Varedeklarationer - det er også for børn! Baby- og småbørnsmesserne 2007 Personalenyt Nyt om mærkning Varedeklarationer skal på skoleskemaet Mange danskere får et begrænset udbytte af at læse varedeklarationer på fødevarer. Det skriver phd. i human ernæring Gitte Laub Hansen i dette nummer af Mærkning. Ofte ved forbrugerne ikke, hvordan de skal tolke oplysningerne om kalorier, energi, fedt eller kostfibre. De ved nok, at oplysningerne er en nøgle til at vurdere, om produktet er mere eller mindre sundt. Men er 5 gram kostfibre godt eller skidt, og er 12 gram fedt meget? Vanskelige spørgsmål som ikke lader sig besvare uden en grundlæggende viden. I det meste af et år har Dansk Varefakta Nævn arbejdet målrettet på at øge opmærksomheden på den guldgrube af information, der ligger i en god varedeklaration. Ambitionen er at få sat varedeklarationer på skoleskemaet i grundskolens 7. klasse, og i den forbindelse arbejder vi på at udvikle undervisningsmateriale særligt til dette formål. Der findes ikke i dag undervisningsmateriale, der målrettet lærer skoleeleverne at forstå en varedeklaration, viser en kortlægning, men det er vi i færd med at ændre på i samarbejde med blandt andre Suhrs Videncenter. Den største opgave p.t. er dog at skaffe finansiering til projektet. Den konkrete anledning er DVN s 50-års jubilæum til november. Men indsatsen skal også ses som vores bidrag til en indsats mod det voksende fedmeproblem. Vi ønsker at gøre danske skoleelever i stand til at tage ansvar for egen sundhed. Anstrengelserne har allerede høstet anerkendelse. Således har den samlede dagligvarehandel valgt specifikt at gøre projektet til en del af sin 13-punkts handlingsplan mod fedme. Og også regeringen bakker op, som det fremgår af interviewet med familie- og forbrugerminister Carina Christensen i denne udgave af Mærkning. Ministeren har desuden givet tilsagn om at åbne den konference, vi holder om emnet i forbindelse med jubilæet den 5. november. Vi glæder os til at fortælle mere i næste nummer af Mærkning, som udkommer op til jubilæet. Helga Møller, direktør
Fik du læst forsiden?
Skolebørn skal kunne forstå en varedeklaration Af Ib Keld Jensen, Congo Huset Foto: Johnny Sørensen Interview: Det er ikke nok, at kunne læse deklarationen. Børnene skal også have viden om, hvorfor fedt og sukker i for store mængder er usundt. Skolen er et godt sted at begynde, og familie- og forbrugerministeren ved, at varedeklarationer kan anvendes i undervisningen. For hun har selv, som en af de få, prøvet det i praksis. Carina Christensen vil tage spørgsmålet om varedeklarationer på skoleskemaet op med undervisningsminister Bertel Haarder. Hvilken rolle synes du, at varedeklarationer spiller i spørgsmålet om folks sundhed? Det er den måde, vi som forbrugere kan orientere os om, hvad indholdet er i varen, så det er vigtigt. Bruger du selv varedeklarationer? Ja, det gør jeg. Jeg bruger også næringsdeklarationer meget. Jeg har vænnet mig til altid lige at se efter sukker- og fedtindholdet og bliver lidt irriteret, hvis informationerne ikke er der. Det kan gøre, at jeg vælger en vare fra. Hvis jeg skal købe et rugbrød, så ved jeg jo, at selvom man tror, at alt rugbrød er sundt, så er der noget af det, der nærmest er som kage, fordi fedtindholdet er meget højt. Og hvis jeg kan se, at det ikke er et af de gode rugbrød, så vælger jeg det fra. Er du enig med dagligvarehandlen og DVN i, at danske skolelever bør lære mere om at forstå varedeklarationer? Ja, jeg synes, det er vigtigt, at børn og forældre ved, hvordan man skal læse vare- og næringsdeklarationer. Det er jo ikke sådan, at familierne samles om køkkenbordet og siger: Så er det i aften, vi kigger på næringsdeklarationer. Derfor tror jeg, at skolerne er et godt sted at sætte ind. Jeg har faktisk en gang prøvet en Pisa-test, hvor varedeklarationer blev anvendt som udgangspunkt for opgaven. Opgaven gik for eksempel ud på, at man skulle lægge kalorieindhold sammen. Så jeg ved, det kan lade sig gøre. Jeg har kun set det den ene gang, og det fungerede fint, fordi man lærte at regne samtidig med, at man fik god information med. Vil du selv gøre noget for at sætte undervisning i varedeklarationer på dagsordenen? Altså, jeg gør jo generelt meget for at sætte sundhed på dagsordenen, og vi har ansvar for kost og ernæring her i Familie- og Forbrugerministeriet. Der er løbende dialog med de andre ministerier, og her vil det være relevant at tale med Bertel Haarder. Jeg har ikke talt med ham om det endnu, men vi sidder netop nu og ser på, hvordan vi kan arbejde endnu tættere sammen tværministerielt også omkring kost og motion og sundhed generelt blandt børn og unge. Det vil være et relevant tema at tage op med ham i den sammenhæng, og det vil jeg gøre. Hvad kan man forvente, at en folkeskoleelev skal kunne få ud af at læse en varedeklaration? De skal helt basalt kunne forstå, hvad der står i den. Men de skal også kunne forstå dét, der ligger bag. Hvorfor er det vigtigt, at man ved noget om fedtindhold? Hvorfor er det vigtigt, at man ved noget om sukkerindhold? Det er ikke nok bare at kunne læse deklarationen, der skal også følge en viden med generelt. ( ) Jeg er på vej med en genstandsgrænse for sodavand. Det tror jeg, vi har brug for lige som på alkoholområdet, hvor det faktisk har haft en effekt at sætte en grænse på 14 genstande for kvinder og 21 for mænd. Det har givet et fingerpeg om, at bare man holder sig inden for den grænse, så er man ikke langt væk fra noget, der kan forsvares. Hvad sukkerindtag angår, tror jeg også, at vi har brug for en genstandsgrænse, hvor man siger, at man må spise 100 gram sukker eller måske drikke en liter sodavand om ugen, og så er det vigtigt, at man kan se, hvad man får af sukker ved at indtage et bestemt produkt. (Ministeren har siden interviewet fandt sted indført en vejledende genstandsgrænse for børn på en halv liter sodavand eller saftevand om ugen.) Lever fødevaremærkningen op til dine forventninger? Eller er der noget, du mener bør laves om? Jeg synes ikke, den er god nok. Det er jo derfor, vi har lavet vores spis-mærke. Jeg så gerne, at vi fik nogle enkle mærker på varerne, som forbrugerne nemt kunne orientere sig efter. Men det har lidt lange udsigter, må vi jo desværre konstatere. Den er vel mere eller mindre kuldsejlet, den idé? Ja, nu er det så blevet til, at vi skal arbejde på et nordisk mærke. På lang sigt skal vi have et fælles europæisk ernæringsmærke, og det kan så blive et obligatorisk mærke. Min tiltro til at detailhandelen har lyst til frivilligt at mærke, er i hvert fald dalet de sidste par måneder. Har idéen om at operere med et ernæringsmærke ikke også en kompleksitet indbygget i sig? Jo, og derfor har vi brugt lang tid på at forske i, hvad kriterierne skal være i spis-mærket. Og vi har haft de ypperste eksperter inden for fødevareforskning til at sætte kriterierne op. På den måde er det en hjælp til forbrugerne, der står med en varedeklaration, som siger, at der er lavt fedtindhold, men til gengæld meget sukker. Er det så godt eller skidt, når tingene modarbejder hinanden? Nu har nogle eksperter samlet oplysningerne i ét mærke og anbefalet, hvad man kan spise mere eller mindre af. Mange af os har jo travlt, og mange af os kan måske ikke overskue varedeklarationerne. Måske forstår man ikke, hvad der står, og man ved måske ikke, hvad man skal bruge oplysningerne til. Jeg frygter endnu mere det nye GDA-mærke, hvor man regner i portionsstørrelser. Der kan man ikke engang bruge 100 gramssammenligningen på tværs. Så kan du måske spise en fiskestav, der virker meget sund med lavt kalorieindhold, der er næsten ingen fedt i, men så viser det sig, at det er pr. 10 gram. Det er jo kun med til at forvirre forbrugeren. Derfor er jeg optaget af, at vi på internationalt plan får nogle rimelig enkle mærkningsregler. Jeg tror såmænd ikke, at kravene er anderledes i Frankrig, Tyskland eller Italien. Der tror jeg også, at forbrugerne bare vil have noget simpel information. ( ) Det kræver nærmest forbrugerundervisning at lære at forstå det nye GDA-mærke. Så vi skal ikke have for mange mærker. Det er en jungle. Nu hører jeg, at Føtex også er kommet med et mærke. Det er jo sikkert dejligt, fint og rigtigt, men når jeg så handler i en anden butik, så skal jeg forholde mig til et andet mærke, og i en tredje butik til et tredje mærke. Jeg ville bare ønske, at vi kunne blive enige om ét godt mærke. Det var det, vi forsøgte med spis-mærket. ( ) I stedet synes de lige, de skal lave deres eget mærke, og det, synes jeg, er ærgerligt. Jeg tror egentlig, at de har de bedste intentioner, både industrien og detailhandelen. Derfor kan jeg heller ikke forstå, hvorfor det skal være så svært. Jeg har købt nogle varer i den lokale Fakta i dag. Hvad tænker du om varedeklarationerne? Denne hér vurderer jeg som fuldstændig ubrugelig. Jeg skal simpelthen sidde og lede. Altså, man skal ikke have dårligt syn hér i hvert fald. Enhver over 50 ville få problemer med at læse denne tekst? De ville få store problemer. Det kan de ikke. Så læsbarheden er vigtig, og at det ikke er skrevet med så små bogstaver, at det er fuldstændig ubrugeligt.
Der er regler for, at det skal være læsbart? Ja, og det her ligger på grænsen, synes jeg. Der er forbrugere, der godt kan læse dette hér, men man skal lede efter oplysningerne. Men det udelukker vel alle forbrugere over en vis alder? Jo, det gør det. Så vidt jeg har kunnet finde ud af, så har man aldrig håndhævet den regel om, at varedeklarationer skal være læsbare. Kan jeg have ret i det? Det kan godt være. Jeg ved det faktisk ikke. Er det noget, som du tænker, at du vil gøre noget ved? Jamen, hvis vi har nogle regler, så skal de overholdes. Det er en væsentlig del af opgaven at opstille nogle regler, som hjælper forbrugeren og så sikre, at de bliver overholdt. Jeg ved faktisk ikke, hvordan de bliver håndhævet, men det vil jeg begynde at interessere mig for. Jeg håber, vi håndhæver dem. (Carina Christensen får forevist flere eksempler. Herunder et par stykker chokolade, hvor det praktisk talt ikke lader sig gøre at læse deklarationen.) Det, synes jeg, er problematisk. Det må jeg sige. Har du aldrig været ude for at stå nede i butikken, uden at kunne læse hvad der står? Jo, men det har mere været på en frostvare, der var klistret sammen for eksempel. Jeg har faktisk aldrig set, at skriften var så lille, som den er hér. Hvad kan du konkret gøre ved det? Det første, jeg kan gøre er at spørge ind til reglerne. Det giver ikke mening at have gode regler omkring forbrugerbeskyttelse, hvis man samtidig kan gøre det så utydeligt, at ingen forbrugere kan bruge det til noget. Så er det fuldstændig ligegyldigt, så behøver vi slet ikke have nogen regler. Men reglerne er vel forholdsvis klare? Jamen, der må jeg jo prøve at høre mine folk om, hvad man kan gøre for at håndhæve det bedre. Vi kan jo starte med de danske varer, så må vi se på de importerede varer bagefter. Familie- og forbrugerminister Carina Christensen vedgår gerne, at visse varedeklarationer er af så ringe kvalitet, at de reelt er ubrugelige for en stor gruppe danskere. Hun vil nu undersøge nærmere, hvad hendes embedsmænd kan gøre ved det. Problemet er generelt nok størst på de importerede varer? Ja, og der er nogle discountkæder, der henter alle deres varer i udlandet. Der er man jo lost som forbruger. Vi skal gøre, hvad vi kan herinde fra. Men jeg vil også appellere til forbrugerne om at lade være med at købe varen, hvis ikke de kan læse deklarationen.
Varedeklarationer det er også for børn! Af Gitte Laub Hansen De fleste børn og unge kan ikke forstå en varedeklaration. Dermed mangler de en væsentlig forudsætning for at kunne træffe kvalificerede valg af fødevarer og dermed tage ansvar for egen sundhed. Der er ikke megen hjælp at hente hos forældrene, og kun hvis børnene er heldige, hører de om varedeklarationer i skolen. Der findes ikke i dag undervisningsmateriale, der fokuserer på at lære eleverne at forstå en varedeklaration. Vi vil gerne have varedeklarationer, men bruger dem sjældent. Den seneste nordiske undersøgelse viser, at forbrugerne efterspørger stadig flere oplysninger fra varedeklarationer. For at kunne træffe et bevidst valg mener de danske forbrugere, at oplysninger om holdbarhedsdato (97 pct.), varebetegnelse (93 pct.), ingrediensliste (91 pct.), næringsdeklaration (84 pct.), allergener (83 pct.), og varernes oprindelsesland (82 pct.) er vigtige eller meget vigtige. Tre fjerdedele af forbrugerne efterlyser desuden flere oplysninger om etiske forhold, miljø og dyrevelfærd. (TemaNord 2007: 513). Paradokset er, at vi danskere gerne vil have varedeklarationer på vores fødevarer, men at vi langt fra anvender dem i det omfang, vi efterspørger dem. I en tidligere nordisk rapport er det nemlig beskrevet, hvordan 85 pct. af forbrugerne hævdede, at de brugte varedeklarationen ved sidste køb, mens observationsstudier af folk på indkøb viste, at de stort set ikke brugte varedeklarationer (TemaNord 2001:573). Forklaringer på, at man ikke anvendte deklarationer var mangel på tid, at man købte de varer, man plejede, og at man var forvirret eller opgivende over for, hvordan man skulle bruge varedeklarationerne i forhold til mediedebatten. Undersøgelserne viste også, at de 16 pct., der var mest negative over for varedeklarationer, også var dem, der dårligst forstod dem. Medierne er fyldt med historier om, hvor svært det er at læse og forstå varedeklarationer, ligesom forbrugerne udmattes af den brogede sundheds- og fødevaredebat. Det kan så blive en belejlig undskyldning for ikke at tage ansvar for egen sundhed. Tiltag, som forskellige ernæringsmærker, kunne være en måde at hjælpe de svageste forbrugere. Det er dog vigtigt, at det ikke bliver en sovepude for ikke at uddanne forbrugerne i at bruge varedeklarationer. Hvorfor skal vi uddanne forbrugerne? Det er oplagt at sige, at det er forældrenes opgave at lære deres børn at læse og bruge varedeklarationer på fødevarer. Imidlertid er det ikke særligt ofte, at forældre inddrager deres børn i fx madlavning. Kostundersøgelserne afslører, at det er under 5 pct. af børnene, der deltager i madlavningen. (Fagt et al. 1997). Selvom børn hyppigere skulle være inddraget i fødevareindkøb end i madlavningen, så tyder noget på, at det ikke er fra forældrene, man kan forvente den største videnoverførsel. Hvis man alene overlader det til forældrene, er der også risiko for, at ukendskab til varedeklarationer nedarves til børnene, og det kunne igen gå hen og give social slagside. Endelig er der det forhold, at børn i en tidlig alder har stor købekraft og dårlige forbrugsvaner. Det gennemsnitlige disponible beløb (lommepenge og tjent ved fritidsarbejde) var i 1998 for børn på 8-10 år 134 kr., 11-12 år 273 kr. og for unge på 13-15 år 1.386 kr. om måneden. Siden da må købekraften bare været øget. På topfem listen over det foretrukne forbrug lå slik, chips, sodavand og fastfood, lige efter tøj, musik og mobiltelefon (Fridberg 1998). Bør integreres i eksisterende fag Det er vigtigt at kunne vurdere, om varedeklarationer indeholder de oplysninger, man behøver for at kunne træffe kvalificerede valg i forhold til indkøb og anvendelse. Det er de fleste nok enige i. Det er helt i overensstemmelse med Undervisningsministeriets vejledning for hjemkundskab. Den siger også, at eleverne skal udfordres til at skaffe sig viden om en vares indhold, anvendelse og pris. Men er det tilstrækkeligt, at eleverne måske stifter bekendtskab med varedeklarationer som bare en lille del af et meget lavt prioriteret fag som hjemkundskab? Det ser ud til at grundskolen så må stå for igen. Der er et stort forventningspres på skolen som institution i disse år. Der er stort set ikke det, den ikke bør tage sig af. I stedet for at opfinde nye fag, må det være muligt at integrere uddannelse i at forstå og bruge varedeklarationer i eksisterende fag. Ikke bare hjemkundskab, men fx også i matematik, dansk og naturfag og i tværgående projekter over kortere og længere tid. Brug af varedeklarationer forudsætter visse læsefærdigheder, så derfor kan man ikke starte på de helt små klassetrin. To studerende fra SUHR S har kortlagt nyere undervisningsmaterialer, der omhandler varedeklarationer for grundskolens mellemtrin (4.-7. kl.). Materialer, der i større eller mindre grad omhandler varedeklarationer, er gennemgået og vurderet, og konklusionen er, at der ikke findes materiale på dansk, der målrettet fokuserer på at lære skoleelever at læse og forstå varedeklarationer. Ved vi, om det virker? Kendetegnende for de udviklede undervisningsmaterialer, der berører emnet, er, at deres virkning ikke er evalueret. Der er lavet kendskabsanalyser og få receptionsanalyser, Gitte Laub Hansen er cand. brom. og phd. i human ernæring. Hun er projektkoordinator i Kræftens Bekæmpelse. som kan sandsynliggøre om materialerne kunne tænkes at have effekt i forhold til eventuelt opstillede læringsmål, som for eksempel at læse og forstå varedeklarationer. En amerikansk undersøgelse offentliggjort sidste år fandt, at det er muligt at lære 11-14 årige skoleelever at forstå varedeklarationer. Man testede deres viden om varedeklarationer før og efter et kort undervisningsforløb om varedeklarationer. Man fandt, at 55 pct. af spørgsmålene var korrekt besvaret før, mens 70 pct. var rigtige efter undervisningsforløbet (Hawthorne et al 2006). DVN s initiativ må derfor hilses velkommen som et led i kampen mod fedmeproblemet, både på baggrund af kortlægningen af de eksisterende undervisningsmaterialer og de amerikanske erfaringer, der viser, at målrettet undervisning i at læse og forstå varedeklarationer giver positive resultater. 1,5 mio. danskere er enten overvægtige eller fede (Motions- og ernæringsrådet 2006) valgte de mindre portioner, fødevarer med lavt indhold af fedt og sukker, eller rørte sig tilstrækkeligt, kunne de undgå at tage på. 80% af de danske børn får for meget sukker valgte de produkter med lavt sukkerindhold, ville de nedsætte deres risiko for at blive overvægtige 3000 blodpropper kunne spares om året - valgte man fødevarer med lavt saltindhold, kunne man nedsætte blodtrykket (Hjerteforeningen 2007) 15 pct. af drengene og 20 pct. af pigerne i skolealderen var i 2003 overvægtige eller fede
Dansk Varefakta Nævn (DVN) er et samarbejde mellem forbrugere, industri og handel om frivillig mærkning af brugsegnede varer og tjenesteydelser til forbrugerne. Mærkningen består af deklaration af indhold og/eller egenskaber og kendes på Varefaktamærket. DVN driver Energimærkningssekretariatet for Produkter, der administrerer energimærkningen af hårde hvidevarer, klimaanlæg og lyskilder for Energistyrelsen. DVN blev oprettet i 1957. Dansk Varefakta Nævn Byleddet 7 4000 Roskilde Tlf. 4630 4500 Fax 4630 4525 varefakta@varefakta.dk www.varefakta.dk Baby- og småbørnsmesserne 2007 Af konsulent, ernærings- og husholdningsøkonom Mette Bagger Nissen, Dansk Varefakta Nævn Også i år deltog DVN med en stand på forårets baby- og småbørnsmesser i Århus og København. Messerne er en god lejlighed til at fortælle om Varefakta, svare på spørgsmål og rådgive nybagte og kommende forældre om valg af børneudstyr. Traditionen tro delte vi DVN s populære børnepjece ud, men mange af de besøgende kendte og havde allerede pjecen, idet den igennem længere tid er blevet distribueret med Matas Babypakke, og i øvrigt uddeles af en del sundhedsplejersker rundt om i landet. Mange vordende forældre, der ikke kendte pjecen på forhånd, blev dog glade for en guide med gode råd om køb af udstyr til den lille. Der var pæn opbakning til DVN s konkurrence, hvor man kunne deltage ved at udfylde et skema med 5 spørgsmål om Varefakta. Hver time i messernes åbningstid blev der udtrukket en vinder af enten en suttekæde eller en clipsfigur med Varefakta, som Maki igen i år velvilligt havde stillet til rådighed. De to messer blev besøgt af i alt 18.522 personer en fremgang på ca. 5% i forhold til besøgstallet i 2006. Personalenyt DVN sagde den 16. maj farvel til konsulent Bente Falkenfleth, der har valgt at gå på pension. I løbet af sine 33 år hos DVN har Bente løst utallige arbejdsopgaver inden for stort set alle DVN s arbejdsområder, fra sengetøj over børneprodukter til et bredt udvalg af nonfood dagligvarer og de seneste år ikke mindst fødevarer. Vi ønsker Bente et rigtig godt og velfortjent otium. Kurser og konferencer DVN s medarbejdere har deltaget i følgende kurser og konferencer siden 15. marts 2007: Seminar om egenkontrol materialer og genstande bestemt til at komme i kontakt med fødevarer, Fødevareindustrien Konference: Fremtidens hjælpsomme mad (RFID), Fødevareindustrien Uddeling af Kellogg s Kommunikationspris Kellogg s Sukker og sødestoffer, IDA Workshop: Forbrugerens forhold til fødevarer, ernæring og sundhed på den moderne markedsplads, Forskningsgruppen for Forbrugeradfærd, Copenhagen Business School Seminar: Kost og forbrugeradfærd, Arla Foods Nyt om mærkning EU har udsendt forordning nr. 124/2006 om ernærings- og sundhedsanprisninger af fødevarer. Ifølge forordningen, der trådte i kraft den 1. juli 2007, skal der indsendes ansøgning til de nationale myndigheder om anvendelse af sundhedsanprisninger. DVN s kunder er orienteret yderligere om ændringerne pr. brev. Mærkning udgives af Dansk Varefakta Nævn ca. 4 gange årligt og indeholder artikler om Varefakta og mærkningsrelaterede emner inden for DVN s arbejdsområder. Fødevarestyrelsens dialogmøder Fødevarekonsulent Kirsten Träger, DVN, deltager fremover i Fødevarestyrelsens dialogmøder. I møderne deltager desuden repræsentanter for Fødevarestyrelsen, fødevareindustrien og detailhandlen. Møderne anvendes til gensidig erfarings- og informationsudveksling og diskussion af eventuelle fortolkningsspørgsmål i relation til fødevarelovgivningen. Indholdet i Mærkning må gengives med kildeangivelse. Bladet udsendes gratis til DVN s kunder, samarbejdspartnere, politikere, pressen m.fl. Redaktion: Direktør Helga Møller (ansvarshavende) Marianne M. Palbo 11. årgang Oplag: 2.100 eksemplarer Tryk: Nofoprint Design: Finn Nygaard Redaktionen afsluttet: 14. august 2007.