Referat fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Meldahls Rådhus Herredets Tingstue

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Referat fra mødet i Børne- og Ungdomsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Tirsdag den 26. november 2013 Mødested: Meldahls Rådhus Herredets Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 15:00-18:00 Medlemmer: Formand: Peder Hvejsel (V) Næstformand: Susanne Eilersen (O) Bente Ankersen (A) Jane Findahl (F) Jørgen Munk Hansen (V) Kirsten Hald (A) Pernelle Jensen (V) Side 1

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Indholdsfortegnelse 82 Godkendelse af dagsorden...3 83 Endelige takster 2014 Dag- og Klubtilbud...4 84 Ansøgning om Frikommuneforsøg...7 85 Godkendelse af Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri...9 86 Ny budgetmodel for skolerne i Fredericia Kommune...13 87 Høring om lønsumsstyring i dagtilbud...16 88 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform...18 89 Status på anlægsopgaver ved ny skolestruktur...21 90 Lukket - Orientering...23 91 Forslag fra Venstre - Frivillig jobbytteordning...24 Side 2

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 82 Godkendelse af dagsorden Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Økonomiske konsekvenser: Vurdering: Indstillinger: Indstilles til godkendelse. Bilag: Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Dagsorden godkendt Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 3

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 83 Endelige takster 2014 Dag- og Klubtilbud Sagsnr.:13/11696 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: På baggrund af gældende bestemmelser om forældrebetaling for kommunale dag- og klubtilbud, fremlægges vedlagte forslag til takstblad for forældrebetaling i kommunale og selvejende daginstitutioner, byggelegepladser og klubber i Fredericia Kommune. Beregningen af forældrebetalingen tager udgangspunkt i bekendtgørelsen om forældrebetaling for ophold i dag- og klubtilbud til børn. Dagtilbud generelt I beregningsgrundlaget for taksterne indgår samtlige driftsudgifter, som kan indregnes jf. dagtilbudsloven. En væsentlig forudsætning i beregningen af taksterne i Fredericia Kommune er forventningerne til, hvordan efterspørgslen efter de forskellige moduler fordeler sig. I takstberegningen er forventningen lagt på samme niveau som den faktiske efterspørgsel har været, siden den nye modulordning trådte i kraft pr. 1. august 2013: Modul 47½ timer 35 timer 0-2 års området 47 % 53 % 3-5 års området 32 % 68 % Dagplejen Heldagsplads i 12 månedlige rater. Taksten er steget fra 2.180 kr. til 2.250 kr., svarende til en årspris på 27.000 kr. Stigningen på 3,2 % skyldes den generelle prisstigning samt en ændret forventning til antallet af børn i forhold til ved takstberegningen i 2013. Institutionerne 0-2 år: Heldagsplads med 11 månedlige rater. Taksten er steget fra 3.150 kr. til 3.190 kr., svarende til en stigning på 1,3 %. Taksterne for deltidspladser er steget tilsvarende. Årsprisen for et fuldtidsmodul udgør herefter 35.090 kr. og for et 35- timers modul 26.180 kr. 3-5 år: Heldagsplads med 11 månedlige rater. Taksten er steget fra 1.800 kr. til 1.900 kr., svarende til en stigning på 5,6%. Taksterne for deltidspladser er steget tilsvarende. Årsprisen for et fuldtidsmodul udgør herefter 20.900 kr. og for et 35- timers modul 15.675 kr. I takstændringerne er indregnet de besparelser, der er vedtaget for institutionsområdet for 2014 samt den generelle prisstigning. At takstændringerne ligger på forskellige niveauer, +1,3 % for de 0-2 årige og + 5,6 % Side 4

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 for de 3-5 årige, skyldes en ændret fordeling af antallet af henholdsvis 0-2 årige samt 3-5 årige i forhold til 2013 samt en ændret forventning til modulordningen i forhold til 2013. Frokostordning 0-5 år Takst med 11 månedlige rater. Taksten er steget med 1,3 % fra 551 kr. til 558 kr. svarende til en årspris på 6.138 kr. Stigningen svarer til den generelle prisstigning. Taksten gælder kun for de institutioner hvor forældrene har tilvalgt frokostordningen. Klubtilbud I beregningsgrundlaget for taksterne indgår samtlige driftsudgifter, som kan indregnes jf. dagtilbudsloven. Taksterne på klubområdet er beregnet med maksimum 20 % af beregningsgrundlaget. Der er et fald i taksterne på mellem -14,1 % og -16,6 % for 3.-7. klasse. Det store fald skyldes et lavere beregningsgrundlag, primært forårsaget af, at Den Matrikelløse Klub og Ungdommens Hus ikke længere er en del af Klubtilbud. Der er på Klubområdet et budget/normering på 981 børn, fordelt med 647 børn i 3.-4- klasse (inkl. glidende overgang) samt 334 børn i 5.-7- klasse. Derudover er der et budget/normering på 51 specialpladser. Alle taksterne er med 11 månedlige rater. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Børn og Unge indstiller, at takstblad for forældrebetaling i selvejende og kommunale daginstitutioner, byggelegepladser og klubber i Fredericia Kommune i 2014 fremsendes til godkendelse i Økonomiudvalget og Byrådet. Bilag: Åben - takstoversigt budget 2014.pdf Side 5

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Indstillingen tiltrådt og sagen sendes til ØK og Byråd Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 6

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 84 Ansøgning om Frikommuneforsøg Sagsnr.:13/11938 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Sundhedsplejen og den kommunale Tandpleje i Fredericia kommune, ønsker at indgå i et frikommuneforsøg vedr. informeret samtykke til sundhedssamtaler på skoler og informeret samtykke til tandbehandlinger. Sundhedsplejen i Fredericia Kommune ønsker at fravige reglerne om informeret samtykke til den generelle service, der tilbydes alle børn og unge på byens skoler, såvel kommunale som private. Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet om informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens Informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra Sundhedspersonalets side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i sundhedsplejen drejer sig om sundhedssamtaler og undersøgelser til børn og unge med særlige behov. Sundhedsplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente forældresamtykke første gang barnet skal i kontakt med skolens sundhedsplejerske (typisk ved indskolingsundersøgelsen, eller når et barn tilflytter Fredericia Kommune og dermed begynder på en ny skole). Samtykket skal gælde til sundhedsplejens generelle service, der tilbydes alle børn og unge på kommunens skoler. Informeret samtykke til tandbehandlinger Ansøgning er et kopiforsøg fra ansøgning sendt af Vejle Kommune. I sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås at samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftig i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og / eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Ansøgninger vedhæftes som bilag Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 7

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Vurdering: I både Sundhedsplejen og Tandplejen forventes forsøget at give smidigere og mere effektive arbejdsgange. Indstillinger: Familie og Børnesundhed anbefaler Børne- og Ungdomsudvalget, at det over for Økonomiudvalget og Byrådet indstilles, at ansøgninger om Frikommuneforsøget godkendes. Bilag: Åben - Tandplejens ansøgningsskema Åben - Sundhedsplejen i Fredericia Kommune ansøgning om kopiforsøg Informeret samtykke 2.docx Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Indstillingen tiltrådt og videresendes til ØK og Byråd Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 8

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 85 Godkendelse af Partnerskabsaftale med Dansk Byggeri Sagsnr.:13/5830 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Indledningsvist På Byrådsmødet d. 24.06.13 besluttede Byrådet at igangsætte et arbejde med forberedelse af en partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening, uddannelsesinstitutioner og Fredericia Kommune. Samtidig tilkendegav Byrådet at Fredericia Kommune er indforstået med inden for Dansk Byggeris område og i aftaleperioden - at der kan afviges fra bestemmelserne i kommunens Strategi for konkurrenceudsættelse og udlicitering om indarbejdelse af sociale klausuler i udbudsmateriale for så vidt angår lære- og praktikpladser til unge. På baggrund af Byrådets beslutning d. 24.06.13 blev der nedsat en arbejdsgruppe med den opgave at udarbejde et forslag til en Partnerskabsaftale imellem parterne. Arbejdsgruppen blev nedsat med repræsentanter fra Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening, EUC- Lillebælt, Arbejdsmarkedsafdelingen, UU-Lillebælt, Skoleafdelingen og Erhvervsafdelingen. Det er resultatet af gruppens arbejde, der her fremlægges til politisk godkendelse. Baggrund: Byrådets beslutning udspringer af det forhold, at der generelt i Danmark er stor mangel på lære- og praktikpladser - også her i Fredericia. Et forhold der gør, at en ikke ubetydelig andel af de unge mennesker, som starter på en erhvervsuddannelse ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen, da de ikke kan få praktik- eller læreplads. Fredericia Kommune er naturligvis meget interesseret i, at antallet af lære- og praktikpladser øges. Først og fremmest til gavn for de unge, der har brug for disse pladser men også fordi flere i uddannelse er vejen til selvforsørgelse, hvilket i øvrigt vil gavne kommunens økonomi på den lange bane. Dansk Byggeri og Håndværkerforeningen er ligeledes meget interesseret i at der gøres en indsats på dette område, da de frygter, at hvis den nuværende tendens fortsætter vil det om få år blive svært at skaffe kvalificeret lokal arbejdskraft. I den forbindelse er der også ønske om, at erhvervet brandes noget mere i folkeskolen. Status er, at i november 2013 mangler 35 ud af 38 elever på EUC Bygge og Anlæg. Indhold i aftalen: Formålet med opgaven er: At sikre byggebranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft nu og i årene fremover. Side 9

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 At sikre, at unge med interesse og evner for en uddannelse inden for byggebranchen får mulighed for at gennemføre det ønskede uddannelsesforløb og opnå praktikplads. At minimere frafaldet på ungdomsuddannelserne. At øge indsatsen for at flere ledige kan finde beskæftigelse inden for branchen det gælder såvel faglærte som ufaglærte. I den forbindelse skal ufaglærte vejledes om og opfordres til at påbegynde en uddannelse. At styrke den generelle information til Folkeskolens elever om branchens uddannelses- og jobmuligheder herunder også at øge fokus på de mere håndværksmæssige fagområder. Der lægges op til et gensidigt forpligtigende samarbejde, hvor hver af parterne har en vigtig opgave: Fredericia Kommune har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Lillebælt) og Jobcenter Fredericia ansvaret for vejledning af de unge i forbindelse med disses uddannelses- og beskæftigelsesvalg. Endvidere har skolerne i kommunen mere generelt ansvaret for at vejlede børn og unge omkring alsidigheden i uddannelses- og jobmuligheder. EUC-Lillebælt har opgaven med at uddanne de unge inden for branchen herunder også opgaven med at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. Medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening har opgaven med at stille praktikpladser til rådighed, bidrage til at fastholde de unge i uddannelsesforløbet og generelt at sikre, at der er job til de faglærte inden for branchen og en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken inden for branchen. Parterne er enige om, at det er af stor betydning for resultatet af partnerskabet, at der følges løbende og tæt op på udviklingen af unge, der kommer i praktik- og læreplads og at der sættes aktivt ind, hvis udviklingen bevæger sig i den gale retning. Der vil derfor løbende blive foretaget målinger på indsatsen, som indsatsmæssigt følges op af en arbejdsgruppe mellem parterne. Organisatorisk forankring Der nedsættes en arbejdsgruppe med ansvar for hele den praktiske realisering af aftalen. Arbejdsgruppen tager de nødvendige initiativer i forhold til at iværksætte de beskrevne tiltag. Arbejdsgruppen består af: Dansk Byggeri Fredericia Håndværkerforening Projektmedarbejder Helene Høj Formand for Fredericia Håndværkerforening Michael Kristensen Side 10

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Fredericia Kommune Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Erhvervschef Bjarne Lundgaard EUC-Lillebælt Uddannelseschef chef Hugo Brund Nielsen UU-Lillebælt Centerleder Anders Ladegaard Folkeskolen Skoleleder Kurt Simonsen Arbejdsgruppen mødes min. 4 gange årligt. Den nedsatte Styregruppe holder møde 2 gange årligt, hvor der efter oplæg fra arbejdsgruppen følges op på de igangsatte initiativer og resultaterne i forhold til målsætningerne. Styregruppen består af: Dansk Byggeri Konsulent Peter Wagner Fredericia Håndværkerforening Michael Kristensen EUC-Lillebælt Fredericia Kommune Direktør Lars Middelboe Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Karen Heebøll Politisk forankring: Aftalen er politisk forankret i henholdsvis Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget. Styregruppen er derfor forpligtiget til at afrapportere til de to udvalg - som minimum én gang årligt. Tidsperiode: Der lægges op til at nærværende Partnerskabsaftale løber i perioden 01.01.14 01.01.16. Økonomiske konsekvenser: Hvis nogen så kun positive idet at hvis flere unge bliver i stand til at gennemføre deres uddannelse, vil det øge deres chance for at blive selvforsørgende frem for at være på offentlig forsørgelse. Side 11

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Vurdering: Det vurderes, at Partnerskabsaftalen vil bidrage til at sikre, at flere unge i Fredericia bliver i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Og dermed øge deres chance for at blive selvforsørgende, hvilket vil være til gavn for kommunens økonomi. Aftalen skal derfor ses i sammenhæng med opfyldelsen af strategien på arbejdsmarkedsområdet, nemlig den at trække indsatsen for de unge i klar uddannelsesorienteret retning. Indstillinger: Abejdsmarkedsafdelingen og Skoleafdelingen indstiller overfor Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget, Børne- og Ungdomsudvalget og Erhverv- Innovation og Strategiudvalget, at det her fremlagte forslag til en Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening, EUC-Lillebælt og Fredericia Kommune anbefales godkendt af Byrådet. Bilag: Partnerskabsaftale mellem Dansk Byggeri, Håndværkerforeningen, EUC og Fredericia Kommune Åben - Partnerskabsaftale med EUC, Dansk Byggeri og Håndværkerforeningen Beslutning i Erhverv- Innovation og Strategiudvalget den 26-11- 2013: Godkendt, idet EIS dog ønsker at få oplysninger om hvor mange elevpladser/praktikpladser der er nu, og hvad den konkrete målsætning er for de næste 3 år er. Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Indstillingen tiltrådt. Udgangspunktet skal registreres og der laves måltal for udviklingen. Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 12

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 86 Ny budgetmodel for skolerne i Fredericia Kommune Sagsnr.:13/10566 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Børn og Ungdomsudvalget besluttede på sit møde 29.10.2013 at sende den fra Børn og Unge afdelingen udarbejdede ny budgetmodel i høring hos de respektive parter. Modellen er udarbejdet efter en fra Epinion udarbejdet socioøkonomisk analyse af elevgrundlaget i distriktsskolerne i Fredericia Kommune. Baggrunden for at implementere en ny budgetmodel er dels, at Regeringen har vedtaget en Folkeskolereform; dels at udarbejde en budgetmodel, der tilgodeser de gældende politikker og en styrket decentral ledelse. Børn og Unge afdelingens ønske med budgetmodellen er: At en del af ressourcerne fordeles efter socioøkonomiske principper At udarbejde en enkel gennemskuelig og anvendelig tildelingsmodel At tildelingsmodellen bygger på aktuelle tal og elever At øge inklusionsraten ved at skabe incitamenter til udvikling af inkluderende læringsmiljøer i den almene folkeskole At øge samarbejdet mellem den almene folkeskole, PPR og de segregerede tilbud At give distriktsskolelederen handlefrihed, kompetence og værktøjer til økonomistyring At modellen følger Fredericia Kommunes Børne- og Ungepolitik. Der er indkommet 8 høringssvar fra skolebestyrelser, FMU, BUPL og DLF. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Side 13

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Vurdering: Modellen vil betyde en omfordeling af skoleområdets budget, delvist efter socioøkonomiske principper. Budgetmodellen vil kunne bidrage til at øge skolernes muligheder for at disponere samt udvikle inkluderende læringsmiljøer, så det enkelte barn modtager den nødvendige faglige og sociale støtte, det har brug for. Indførelsen af delvis socioøkonomisk budgettildeling vil ske over en 3 årig periode, så distriktsskolerne får mulighed for at foretage en løbende tilpasning til den nye budgetmodel. Børn og Unge vurderer, at den nye tildelingsmodel i langt højere grad vil afspejle kommunens demografiske sammensætning og dermed også bedre vil modsvare fordelingen af børn og unge, der måtte være i særlig risiko for at modtage specialundervisning. Indstillinger: Børn og Unge anbefaler, at Børne- og Ungdomsudvalget over for økonomiudvalget og Byrådet indstiller, at ny budgetmodel for skolerne i Fredericia Kommune, der har været i høring, implementeres fra 1. august 2014. Bilag: Åben - Epinion - Skolernes sociale profil i Fredericia Kommune - Rapport - 26092013.pdf Åben - version4 Åben - høringssvar budgetmodel Ullerup Bæk Skolen.pdf Åben - høringssvar budgetmodel Kirstinebjergskolen.pdf Åben - høringssvar budgetmodel Erritsø Fællesskole.pdf Åben - høringssvar budgetmodel BUPL.pdf Åben - høringssvar budgetmodel FMU.pdf Åben - Høringssvar budgetmodel Frederiksodde Skole.pdf Åben - Høringssvar til budgetmodel fjordbakkeskolen.txt Åben - høringssvar budgetmodel DLF.pdf Side 14

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Indstillingen tiltrådt og videresendt til ØK og Byrådet Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 15

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 87 Høring om lønsumsstyring i dagtilbud Sagsnr.:13/11943 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Børne- og Ungdomsudvalget besluttede d. 29.10.2013 at sende et udkast om principper for lønsumsstyring i daginstitutioner i høring. Daginstitutionerne har hidtil benyttet sig af normeringsstyring. Det vil sige tildeling af et antal medarbejdertimer til et bestemt antal børn. Fra januar 2014 ønskes at overgå til lønsumsstyring, hvor der i stedet for tildeles en lønsum svarende til mængden af børn der er indskrevet. Baggrunden for ønsket om at indføre lønsumsstyring er, at give de decentrale distriktsledere og bestyrelser af selvejende daginstitutioner større råderet og fleksibilitet i forhold til prioritering af tildelte midler. Samtidig vil indførelse af KMD s ledelsesinformationssystem KMD Opus BI sikre det nødvendige værktøj til at arbejde med lønsumsstyring decentralt. Der er indkommet 10 høringssvar fra bestyrelser for kommunale og selvejende daginstitutioner, FMU, LMU er og TR er fra BUPL. Økonomiske konsekvenser: Ingen Vurdering: Materialet der har været i høring er en beskrivelse af de overordnede principper for tildeling og styring, hvilket vurderes at være årsagen til at der i hovedparten af høringssvarene er spørgsmål til detaljerne i udmøntningen af styringen. Der arbejdes lige nu på en præcisering af principper og konsekvenser for det enkelte distrikt og den enkelte selvejende daginstitution, således at disse spørgsmål kan afklares. Børn og Unge vurderer at der i høringssvarene generelt er en bred opbakning til indførelse af lønsumsstyring i daginstitutionerne. Indstillinger: Børn og Unge anbefaler at Børne- og Ungdomsudvalget over for Økonomiudvalget og Byrådet indstiller, at den model for lønsumsstyring, der har været i høring implementeres fra 1. januar 2014. Bilag: Åben - Bilag 1 - Høringssvar lønsumsstyring Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Indstillingen tiltrådt og videresendt til ØK og Byrådet. Side 16

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 17

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 88 Folkeskolernes ramme for implementering af ny skolereform Sagsnr.:13/8352 Sagen afgøres i: Byrådet Sagsbeskrivelse: Budgetforliget efterlader et behov for nogle politiske præciseringer, som har betydning for det videre arbejde i forhold til skolernes udmøntning af den ny folkeskolereform fra august 2014. De områder som kræver en præcisering er følgende: - Den understøttende undervisning - Undervisningsandel - Tilstedeværelse og arbejdstidens fordeling - Budgetmodel og SFO/takster - Den åbne skole - Valgfag/linjer - Kvalitet og effektmåling - Udvidelse af skolebestyrelsen - Samarbejdsfora om pædagogisk udvikling - Kompetenceudvikling Der er udarbejdet et notat, der uddyber de oplistede områder. Økonomiske konsekvenser: Der er betydelig usikkerhed omkring andelen af børn og unge, som vil blive tilmeldt SFO og klub i skoleåret 2014-15 grundet en længere skoledag. Vurdering: Børn og Unge vurderer, at det er nødvendigt at tydeliggøre den politiske ramme for implementering af skolereformen inden årets udgang. Indstillinger: Børn og Unge indstiller at Børne- og Ungdomsudvalget drøfter og tager beslutning om den politisk ramme for skolernes implementering af ny folkeskolereform. Børn og Unge indstiller 1. at fordelingen 50/50 (lærer/pædagog) i den understøttende undervisning ud over at være en budgetmodel også er retningsgivende for anvendelsen af resurserne, idet skolerne efter de lokale forhold og vilkår kan afvige fra fordelingen, herunder også i et vist omfang - ansætte andre faggrupper end lærere og pædagoger i den understøttende undervisning. Det er skolens Side 18

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 leder, der afgør om og i givet fald hvornår understøttende undervisning kan udføres på andre vilkår. 2. at de opstillede forventninger til lærerenes tjenestetid også indfries i den praktiske udmøntning af resurserne. 3. at der arbejdes for at sikre en afbalanceret fordeling af skolens opgaver, herunder undervisningsopgaven, på skolens ansatte. 4. at de enkelte skoler selv udmønter fastlæggelsen af arbejdstiden med udgangspunkt i reglerne om fuld tilstedeværelse. 5. at arbejdstiden som udgangspunkt afvikles på 42 arbejdsuger om året med en deraf følgende arbejdsuge på ca. 40 timer. Skolerne kan i begrænset omfang afvige herfra begrundet i lokale og konkrete forhold. 6. at der tages udgangspunkt i, at de pædagoger fra SFO og klub, der ønsker det, og som har kompetencerne, tilbydes stillinger i skoleregi, inden for den økonomisk fastsatte ramme. 7. at takster for kommunale fritidstilbud fastholdes på samme niveau som i skoleåret 2013-14. 8. at skolerne, senest i skoleåret 2015/16, hver især har indgået forpligtende samarbejde med flere institutioner, foreninger, borgere, virksomheder og Den kreative skole. 9. at Byrådet fra 2015-16 godkender ønsker til ændringer af linjer i udskolingen samt eventuelle valgfag fra år til år. 10. at skolerne gør brug af nationale test, forskningsviden, forældresamspil og elevevaluering i arbejdet med at sikre høj læringseffekt hos alle elever. 11. at skolebestyrelsen beslutter om bestyrelsen skal udvides med to medlemmer fra fx. erhvervslivet og/eller fra foreningslivet. 12. at skolens ledelse beslutter, i dialog med skolens ansatte, hvilke former for fora omkring den pædagogiske udvikling, der skal være på skolen. 13. at midlerne til kompetenceudvikling udmøntes i dialog med de faglige organisationer. Bilag: Åben - Notat implementering af folkeskolereformen i Fredericia Side 19

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Sagen blev udsat Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 20

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 89 Status på anlægsopgaver ved ny skolestruktur Sagsnr.:13/12011 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Den 29. august 2013 fik Børne- og Ungdomsudvalget forelagt status på anlægsopgaver, der følger af den nye skolestruktur. Nedenstående opgørelse pr. 13.11.2013 viser den seneste status: Erritsø Fællesskole Afd. Bygaden Fysik-/kemilokale forventes færdig omkring den 1.2.2014. Det frigjorte fysik-/kemilokale på Krogsager indrettes som musiklokale. Afd. Højmosen Ingen ændringer. Afd. Krogsager Billedkunst, personalerum til indskolingen, et klasselokale og nye toiletter blev afleveret til ibrugtagning den 15.11.2013. Udsugning i fælleslokaler med SFO er færdig. Garderobeafdeling forventes færdig omkring den 1.2.2014. Kirstinebjerg Skolen Afd. Havepladsvej Renoveringen er færdig. Indretning af lærerforberedelseslokaler, personalerum, kontorer m.v. er færdiggjort. Indretning af ressourcehus, science-lokale og kreativt værksted pågår. Afd. Høgevej Renoveringen er færdig. Der var en del problemer med ventilation og varme ved ibrugtagning. Dette er nu afhjulpet. Afd. Indre Ringvej Tilbygning med SFO-garderobe er færdiggjort. Legepladser på Høgevej og Indre Ringvej er under opbygning. Problemer med ibrugtagningstilladelse forventes at blive løst. Ullerup Bæk Skolen Afd. Nørre Allé Nye fysiklokaler: Nedrivning starter i uge 47. Projektet skal i udbud. Der afventer svar på prøve om asbest i lærerarbejdsrummet. Der afventer svar på PCB undersøgelse. Der skal laves udsugning i lærerarbejdsværelset. Utætte vinduer er ved at blive skiftet. Side 21

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Afd. Skjoldborgsvej Ombygning er netop afsluttet. Økonomiske konsekvenser: Ingen bemærkninger. Vurdering: Ingen bemærkninger. Indstillinger: Børn og Unge indstiller til Børne- og Ungdomsudvalget, at: Sagen tages til efterretning. Bilag: Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Sagen taget til efterretning Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 22

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 90 Lukket - Orientering Sagsnr.: Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Bilag: Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: Orientering foretaget. Side 23

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 91 Forslag fra Venstre - Frivillig jobbytteordning Sagsnr.:13/12069 Sagen afgøres i: Børne- og Ungdomsudvalget Sagsbeskrivelse: Venstre foreslår, at der gives mulighed for en jobbytteordning, hvor pædagoger kan bytte daginstitution i en kortere periode. Vi har institutioner, som har en særlige viden indenfor bestemte områder, f.eks. ved personalet i Tá Fat meget om idræt og i Stendalen er de særlig gode til inklusion. Ved at give mulighed for en jobbytteordning, hvor to pædagoger kan bytte arbejdsplads i en kortere periode, giver vi mulighed for at videndele på en anden måde og drage fordel af den viden, som der allerede er ude i institutionerne. Det skal ikke erstatte efteruddannelse, som der bla. er sat penge af til i budgettet, men være et supplement hertil og det skal være frivilligt, om man har lyst til at prøve at være i en anden institution eller ej. Men Venstre vil gerne med forslaget give muligheden for det. Økonomiske konsekvenser: Ingen. Vurdering: Ingen. Indstillinger: Direktøren for børn og kultur indstiller at udvalget drøfter forslaget fra Venstre. Bilag: Beslutning i Børne- og Ungdomsudvalget den 26-11-2013: BUU besluttede at bede børne- og unge iværksætte et mere systematisk arbejde med området. Fraværende: Pernelle Jensen, Kirsten Hald Side 24

Børne- og Ungdomsudvalget, 26-11-2013 Underskriftsside Peder Hvejsel Bente Ankersen Pernelle Jensen Jørgen Munk Hansen Jane Findahl Kirsten Hald Susanne Eilersen

Bilag: 83.1. takstoversigt budget 2014.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77865/13

Takstoversigt - Budget 2014 - - alle priser er inkl. moms på de momspligtige områder - Forældrebetaling for børnepasning: Budget Budget 2013 2014 % (Taksterne forventes endeligt godkendt af Byrådet den 9. december 2013): Betaling for 0-2 årsområdet Kr. pr. måned for 12 måneder Takstgruppe "Dagplejen": Fuld tid ugentlig (48 timer ugentlig) kr. 2.180,00 2.250,00 3,2 Kr. pr. måned for 11 måneder (juli er betalingsfri) Takstgruppe "Vuggestue" (0-2 år):* 47,5 timer pr. uge kr. 3.150,00 3.190,00 1,3 35 timer pr. uge kr. 2.350,00 2.380,00 1,3 25 timer pr. uge kr. 1.750,00 1.770,00 1,1 20 timer pr. uge kr. 1.280,00 1.295,00 1,2 Takstgruppe "Småbørn" (2-årige) - (findes kun i Labyrinten, Ta' Fat og Stendalen):* 47,5 timer pr. uge kr. 2.950,00 2.990,00 1,4 35 timer pr. uge kr. 2.230,00 2.260,00 1,3 25 timer pr. uge kr. 1.640,00 1.660,00 1,2 20 timer pr. uge kr. 1.320,00 1.340,00 1,5 Betaling for 3-5 årsområdet Kr. pr. måned for 11 måneder (juli er betalingsfri) Takstgruppe "Børnehaver" (3 år og indtil skolestart):* 47,5 timer pr. uge kr. 1.800,00 1.900,00 5,6 35 timer pr. uge kr. 1.350,00 1.425,00 5,6 25 timer pr. uge kr. 1.000,00 1.055,00 5,5 20 timer pr. uge kr. 805,00 850,00 5,6 Frokostordning 0-5 årige Findes i de institutioner hvor forældrene har tilvalgt frokostordningen Kr. pr. måned for 11 måneder (juli er betalingsfri) 0-5 årige kr. 551,00 558,00 1,3 Klubber og Byggelegepladser (ikke omfattet af pasningsgarantien): Kr. pr. måned for 11 måneder (juli er betalingsfri) Halvdags fritidsklub, 3. klassetrin kr. 875,00 730,00-16,6 Halvdags fritidsklub, 4. klassetrin kr. 735,00 615,00-16,3 Halvdags fritidsklub, 5. klassetrin kr. 560,00 475,00-15,2 Halvdags fritidsklub, 6. klassetrin kr. 410,00 345,00-15,9 Halvdags fritidsklub, 7. klassetrin kr. 320,00 275,00-14,1

Budget Budget 2013 2014 % Takstgruppe "SFO" (skolefritidsordning): Kr. pr. måned (juli er betalingsfri medmindre, der ønskes sommerferiepasning, som koster 465 kr. pr. uge) Skolefritidsordning - heldagsplads kr. 1.800,00 1.825,00 1,4 Skolefritidsordning - morgenpasning kr. 765,00 775,00 1,3 Skolefritidsordning - sommerferiepasning pr. uge i juli kr. 460,00 465,00 1,1 Skolefritidsordning - klub kr. 60,00 60,00 0,0 Årligt tilskud til fritvalgsordninger i henhold til dagtilbudsloven (Taksterne forventes endeligt godkendt af Byrådet den 9. december 2013): Privat pasning, min. 0-2 år kr. 58.662,00 60.533,00 3,2 Privat pasning, min. 3-5 år kr. 42.228,00 37.250,00-11,8 Pasning af egne børn 0-2 år kr. 66.483,00 68.605,00 3,2 Pasning af egne børn 3-5 år kr. 47.859,00 42.217,00-11,8 Tilskud til private institutioner ( 36) 0-2 år kr. 90.419,00 87.271,00-3,5 Bygningstilskud ( 37) 0-2 år kr. 2.604,00 2.662,00 2,2 Administrationsbidrag selvejende inst. ( 38) 0-2 år kr. 1.706,00 1.756,00 2,9 Tilskud til private institutioner ( 36) 3-5 år kr. 45.210,00 46.985,00 3,9 Bygningstilskud ( 37) 3-5 år kr. 2.033,00 2.078,00 2,2 Administrationsbidrag selvejende inst. ( 38) 3-5 år kr. 1.706,00 1.756,00 2,9 Tilskud til private dagplejere 0-2 år kr. 61.729,00 63.025,00 2,1 Tilskud til private dagplejere 3-5 år kr. 30.864,00 31.512,00 2,1 Tilskud ved dagtilbud i anden kommune( 41) 0-2 år kr. 91.215,00 93.135,00 2,1 Tilskud ved dagtilbud i anden kommune( 41) 3-5 år kr. 59.400,00 62.700,00 5,6 Tilskud ved klubtilbud i anden kommune( 74) 9-14 år kr. 25.520,00 21.472,00-15,9

Bilag: 84.1. Tandplejens ansøgningsskema Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 77816/13

ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET Frikommune Fredericia Kommune Titel på forsøg Informeret samtykke til tandbehandlinger Start- og sluttidspunkt Startdato 1.januar 2014 Slutdato 1.januar 2016 for forsøget Kontaktperson Overtandlæge Jens Køstner Telefon 72106730 E-mail Jens.kostner@fredericia.dk Dato for ansøgning 1.november 2013 1. Beskrivelse af forsøget Ansøgning er et kopiforsøg fra ansøgning sendt af Vejle Kommune. I sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet vedr. informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås at samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra sundhedspersonens side. Dette er relevant og fornuftig i forhold til patientsikkerheden, når det i tandplejen drejer sig om større omfattende og / eller langvarige behandlinger. Tandplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente informeret samtykke første gang, når det drejer sig om mindre, kortvarige og kendte behandlinger dvs. patienterne giver deres samtykke til f.eks. lakeringer generelt. Tandplejen anvender relativt mange ressourcer på at indhente informeret samtykke til almindelige kendte tandplejeprocedurer. I forsøget ønsker tandplejen at fravige reglerne om konkret informeret samtykke til tandundersøgelser, forebyggende og almindelige kendte simple tandbehandlinger. Loven er lavet for at sikre patientens retsstilling ved at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Tandplejen mener ikke, at patientens (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. 2. Mål og forventede resultater Formålet med forsøget er: Bedre patientoplevet service, da behandlingen oftest kan udføres samme dag, og de ikke skal møde unødvendigt mange gange. Den uhensigtsmæssige lange venteliste nedsættes. Tandplejen forventer ingen økonomisk gevinst ved at ændre proceduren for indhentning af informeret samtykke. Tandpleje har følgende delmål: At implementere ovenstående procedure 1.januar 2014 At smidiggøre arbejdsgange med tandplejens kerneopgave. At dokumentere via journalføring, at de ændrede regler for indhentning af informeret samtykke overholdes. 3. Hvordan nås de Klinikledere informeres på tandplejens ledermøde. Herefter informerer

Side 2 opstillede mål: klinikledere medarbejderne på lokalklinikkerne. For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Fredericia Kommune jf. Vejle Kommunes ansøgning følgende fremgangsmåde: Der skal indhentes informeret samtykke til behandling første gang til almindelig tandbehandling som fyldninger, bedøvelse eller lakeringer. Der skal altid indhentes informeret samtykke før tandudtrækninger, operationer, tandreguleringer, behandling i narkose, præmedicinering og andre komplicerede eller længerevarende behandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til at kalde børn i klassen, undersøgelser inkl. Røntgen, afpudsning/ tandrensninger, mundhygiejneinstruktioner og fluorbehandlinger. Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling. Der udfærdiges en Vejledning i patienters medinddragelse i beslutninger til støtte for implementering af den nye procedure. 4. Forsøgshjemler Sundhedsloven Lov nr. 546 af 24.juni 2005 Afsnit III. Patienters retsstilling Kap.5; 15-21. Bekendtgørelse af Sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap. 5 15-21 Autorisationsloven Kap. 11,21 og 22. Bekendtgørelse om lægers, tandlægers kiropraktorers, kliniske tandteknikers, tandplejers, optikers og kontaktlinseoptikeres patientjournaler (BEK. Nr. 1373 af 12/12/2006.) www.retsinformation.dk 5. Evaluering Fredericia Kommune evaluerer jf. Vejle Kommunes ansøgning. Vejledningen i patienters medinddragelse i beslutninger beskriver hvordan patienternes informerede samtykke skal journaliseres i form af fire valgmuligheder. Dette gør det muligt via journalaudit at vurdere om målet er nået. Målet er nået hvis en stikprøve på 10 journaler fra hver klinik i perioden 1.januar 2014 til januar 2016 viser, at mindst 80 % af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.

Bilag: 84.2. Sundhedsplejen i Fredericia Kommune ansøgning om kopiforsøg Informeret samtykke 2.docx Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 79282/13

Fredericia Kommunes ansøgninger om kopiforsøg samt tværgående forsøg Frikommune Fredericia Kommune Titel på forsøg Informeret samtykke til sundhedssamtaler på skoler Start- og sluttidspunkt for Startdato 1.Januar 2014 Slutdato 31. december 2015 forsøget Kontaktperson Ledende sundhedsplejerske Else Marie Rask Larsen Telefon 7210 7475 E-mail Else.larsen@fredericia.dk Dato for ansøgning 1.december 2013 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af Sundhedsplejen i Fredericia Kommune ønsker at fravige reglerne forsøget om informeret samtykke til den generelle service, der tilbydes alle børn og unge på byens skoler, såvel kommunale som private. Sundhedslovens kapitel 5 i afsnittet om informeret samtykke står, at ingen behandling må indledes eller fortsættes uden patientens Informerede samtykke. Ved informeret samtykke forstås et samtykke, der er givet på baggrund af fyldestgørende informationer fra Sundhedspersonalets side. Dette er relevant og fornuftigt i forhold til patientsikkerheden, når det i sundhedsplejen drejer sig om sundhedssamtaler og undersøgelser til børn og unge med særlige behov. Sundhedsplejen mener, at det vil være tilstrækkeligt at indhente forældresamtykke første gang barnet skal i kontakt med skolens sundhedsplejerske (typisk ved indskolingsundersøgelsen, eller når et barn tilflytter Fredericia Kommune og dermed begynder på en ny skole). Samtykket skal gælde til sundhedsplejens generelle service, der tilbydes alle børn og unge på kommunens skoler. Sundhedsplejen anvender i dag relativt mange ressourcer til at indhente informeret samtykke til de ydelser, der tilbydes til alle børn og unge, såsom sundhedssamtaler og screeningsundersøgelser (højde, vægt, syns- og høreprøve, sundhedsprofiler o.a.). Som udgangspunkt indkaldes eleven altid via skolens forældreintra., hvor forældrene har mulighed for at give samtykke til undersøgelsen/samtalen. Såfremt skolens sundhedsplejerske ikke har modtaget samtykke fra forældrene, vil hun kontakte forældrene endnu en gang via forældreintra, - og derefter pr. telefon eller pr. brev forud for den planlagte undersøgelse/samtale for at sikre sig forældrenes samtykke. Hvis der fortsat ikke er respons fra forældrene, gentages endnu et telefonopkald til forældrene. Erfaringerne er, at meget få forældre fravælger sundhedsplejen, men flere forældre glemmer at give samtykke. Dette resulterer i et stort

administrativt arbejde i forhold til at kontakte forældrene igen. Loven er lavet for at sikre patienters retsstilling ved, at medinddrage dem i beslutninger vedr. behandling. Sundhedsplejen mener ikke, at patienternes (rets)sikkerhed tilsidesættes ved den ændrede procedure. Formål Formålet med forsøget er, at smidiggøre arbejdsgangen i forbindelse med sundhedsplejens kerneopgave. 2. Mål og forventede resultater Mål At opnå en bedre brugeroplevet service, da alle børn i en klasse får sundhedssamtaler og undersøgelser udført i en sammenhængende periode (ingen børn bliver valgt fra, fordi forældre har glemt at give besked om samtykke). At forældre kun skal bruge tid til at give samtykke én gang pr. skole pr. barn. At dokumentere via journalføring, at de ændrede regler for Indhentning af informeret samtykke overholdes. Sundhedsplejen forventer ingen økonomisk gevinst ved at ændre proceduren for indhentning af informeret samtykke, men en effektivisering af arbejdsgangene. Forventede resultater At arbejdsgangen smidiggøres i sundhedsplejens skolearbejde 3. Hvordan nås de opstillede mål? For at kunne håndtere loven smidigt og effektivt i praksis, foreslår Sundhedsplejen i Fredericia Kommune følgende fremgangsmåde: Der skal indhentes ét informeret samtykke om, at barnet må deltage i sundhedsplejens generelle service på den pågældende skole, såsom sundhedssamtaler, pædagogiske aktiviteter og screenings-undersøgelser (højde, vægt, syns- og høreprøve, sundhedsprofiler o.a.). Forældre får altid information via forældreintra eller via et brev om tidspunkt for den planlagte generelle service. Sundhedsplejens generelle service kan altid findes på Sundhedsplejens hjemmeside og på skolernes hjemmeside via et link. Forældrene vil altid blive inddraget og informeret, hvis sundhedsplejersken finder forhold ved barnet som kræver ekstra ydelser udover servicetilbud, såsom sundhedssamtaler og ekstra screeningsundersøgelser, men dette vil ikke fordre et fornyet samtykke.

Der skal ikke indhentes informeret samtykke til akut behandling. Der vil i alle tilfælde altid være en tilbagemelding fra sundhedsplejersken til forældre om de udførte ydelser. Der udarbejdes en Vejledning for sundhedsplejens personale til støtte for implementering af den nye procedure. Endvidere udarbejdes en ny samtykkeformular gældende for barnets samlede skoleperiode generelt i Fredericia kommune. 4. Forsøgshjemler Sundhedsloven. Lov nr. 546 af 24. juni 2005. Afsnit III Patienters retsstilling. Kap. 5; 15-21 Bekendtgørelse af sundhedsloven LBK nr. 913 af 13/07/2010; kap. 5 15-21. Autorisationsloven. Kap 13 Bekendtgørelse om forebyggende sundhedsydelser for børn og unge. BEK nr. 1344 af 03/12/2010 Vejledning om forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. Vej. nr. 9636 af 21/10/2011 5. Evaluering www.retsinformation.dk Fredericia kommune evaluerer jf. Vejle kommune ansøgning. Det evalueres, hvorvidt den nye praksis følges ved at foretage en stikprøve på 10 journaler pr. skole i kommunens forsøgsperiode, hvor vi forventer, at mindst 80 pct. af journalerne er korrekte i forhold til indhentning af informeret samtykke.,

Bilag: 85.1. Partnerskabsaftale med EUC, Dansk Byggeri og Håndværkerforeningen Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 78458/13

Partnerskabsaftale mellem: Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening EUC Lillebælt - Fredericia kommune Aftaleperiode: Partnerskabsaftalen løber i perioden 1.1.2014 1.1.2016. Aftale om forlængelse af aftalen skal være indgået senest d. 1.6.2015. Indledning: Parterne bag denne aftale ønsker at etablere et samarbejde, der skal bidrage til, at flere unge fra Fredericia kommune, der påbegynder en uddannelse inden for byggefagene, finder en praktikplads. Derudover ønsker parterne mere generelt at være med til at sikre, at byggebranchen også i fremtiden har kvalificeret arbejdskraft. Aftaleparterne varetager hver for sig en vigtig opgave i den indsats. Fredericia kommune har via Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU-Lillebælt) og Jobcenter Fredericia ansvaret for vejledning af de unge i forbindelse med disses uddannelses- og beskæftigelsesvalg. Endvidere har skolerne i kommunen mere generelt ansvaret for at vejlede børn og unge omkring alsidigheden i uddannelses- og jobmuligheder. EUC-Lillebælt har opgaven med at uddanne de unge inden for branchen herunder også opgaven med at fastholde de unge i deres uddannelsesforløb. Medlemsvirksomhederne i Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening har opgaven med at stille praktikpladser til rådighed, bidrage til at fastholde de unge i uddannelsesforløbet og generelt at sikre, at der er job til de faglærte inden for branchen og en løbende opkvalificering af arbejdsstyrken inden for branchen. Baggrund: De nationale og lokale statistikker og målinger viser, at det går den rigtige vej med uddannelsesniveauet i Fredericia Kommune. I forhold til 95 % målsætningen ligger Fredericia Kommune nu på 92,9 % af afgangseleverne fra 9. Klasse, som forventes at gennemføre mindst en ungdomsuddannelse. Det er meget positivt. Alligevel har Fredericia Kommune især 2 udfordringer, som vi ønsker at adressere. For det første er der i Fredericia en stor gruppe af kontanthjælpsmodtagere, som ikke har det uddannelsesniveau, som skal gøre dem attraktive på arbejdsmarkedet og for det andet vælger alt for få unge at gå i gang med en erhvervsuddannelse i forlængelse af 9. eller 10. klasse. Det sidste er et nationalt problem. Derfor har regeringen med sit udspil til en erhvervsuddannelsesreform opsat nye målsætninger: I 2020 skal 25 % af en ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse og 60 % skal gennemføre. I 2025 skal 30 % af en 1

ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse og 67 % skal gennemføre. Disse målsætninger ønsker vi at sætte fokus på og bakke op om med partnerskabsaftalen. I 2013 søgte kun 18 % af eleverne fra 9. og 10. klasse direkte ind på en erhvervsuddannelse. Samtidig ved vi at der er en risiko for at en del af denne gruppe vil falde fra inden de bliver færdige. Derfor er der ligeledes behov for at styrke indsatsen i forhold til at minimere frafaldet. Med i billedet hører dog, at flere elever søger ind på EUC senere i deres ungdom. En af årsagerne til frafald er, at mange unge ikke kan finde en praktikplads. Aftalepartnerne i denne partnerskabsaftale skal i fællesskab øge bestræbelserne for at få oprettet flere praktikpladser. I Fredericia kommune er der i oktober 2013 551 unge 18-30-årige, som modtager kontanthjælp. Både af hensyn til de unges egen fremtidige forsørgelsesgrundlag og af hensyn til den kommunale økonomi er det vigtigt, at en stor del af disse unge bliver parate til at gennemføre en ungdomsuddannelse og efterfølgende få et job. Kommunen har ansvaret for at vurdere om disse unge har de faglige og personlige kompetencer, der er nødvendige for at gennemføre en ungdomsuddannelse. Er de unge kontanthjælpsmodtagere ikke uddannelsesparate til ordinær uddannelse, tilbyder kommunen dem supplerende undervisning, studieforberedende forløb mv., så de bliver parate til at gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse. Befolkningsdemografien peger i retning af, at der inden for de næste 5-10 år vil blive efterspørgsel efter kvalificeret arbejdskraft inden for en lang række brancheområder. Byggebranchen vil også i fremtiden være en afgørende faktor i forhold til vækst og jobskabelse i samfundet. På den baggrund er det væsentligt, at aftalepartnerne intensiverer samarbejdet for at sikre, at branchen har den nødvendige kvalificerede arbejdskraft i årene fremover. Medlemmerne i Dansk Byggeri repræsenterer primært tømrer-, murer-, snedker-, struktør, og malerområdet. Dansk Byggeri har i Fredericia kommune 38 medlemsvirksomheder fordelt således: 0-5 ansatte: 18 virksomheder, 6 10 ansatte: 6 virksomheder, 11 20 ansatte: 4 virksomheder, > 20 ansatte: 10 virksomheder. Fredericia Håndværkerforening har 150 medlemsvirksomheder. EUC-Lillebælt tilbyder i Fredericia grundforløb i tømreruddannelsen under Dansk Byggeri og samarbejder med de øvrige erhvervsskoler i nabobyerne om resten. Fredericia kommune har i Folkeskolen ansvaret vejledning af børn og unge i forhold til generel indsigt i og viden om uddannelses- og jobmuligheder, gennem UU vejledningsforpligtelsen i forhold til de unges uddannelsesvalg samt gennem Jobcenter Fredericia såvel vejlednings- som aktiveringsforpligtelsen af de ledige unge herunder også muligheden for at pålægge den unge valg af et uddannelsesforløb. Formål: Det overordnede formål med aftalen er: At sikre byggebranchen den tilstrækkelige kvalificerede arbejdskraft nu og i årene fremover. At sikre, at unge med interesse og evner for en uddannelse inden for byggebranchen får mulighed for at gennemføre det ønskede uddannelsesforløb og opnå praktikplads. At minimere frafaldet på ungdomsuddannelserne. 2

At øge indsatsen for at flere ledige kan finde beskæftigelse inden for branchen det gælder såvel faglærte som ufaglærte. I den forbindelse skal ufaglærte vejledes om og opfordres til at påbegynde en uddannelse. At styrke den generelle information til Folkeskolens elever om branchens uddannelses- og jobmuligheder herunder også at øge fokus på de mere håndværksmæssige fagområder. Aftalepartnerne i partnerskabsaftalen er enige om, at samarbejdet vedrører flg. områder: 1. Praktikpladser til unge, der har gennemført et grundforløb på bygge- og anlægsområdet. 2. Intensiveret indsats i forhold til at minimere frafaldet blandt de unge, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse inden for bygge og anlæg. 3. Information til og rekruttering af unge i Folkeskolen i forhold til uddannelses- og jobmuligheder i byggebranchen. 4. Ledige faglærte inden for byggebranchen. Indsatsområder: Aftalepartnerne vil arbejde for at styrke indsatsen på flg. områder: Ad. 1. At der oprettes flere praktikpladser til unge, der har gennemført et grundforløb inden for bygge og anlæg. Resultaterne opnås ved at: Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening informerer medlemsvirksomhederne om efterspørgslen på praktikpladser i Fredericia og dets geografiske opland - og hjælper med at skabe kontakt mellem de unge praktikpladssøgende og virksomhederne evt. via EUC-Lillebælts virksomhedskonsulenter og/eller jobcentrets virksomhedskonsulenter. Målrettet sammen en gang i kvartalet at kigge på tallene og se hvem og hvad, det er der mangler for at opnå det ønskede antal praktikpladser og i fællesskab lave målrettede kampagner i mod de brancher, hvor der måtte være problemer. Målsætning: Det er en målsætning, at alle de unge, der har gennemført et grundforløb også får en praktikplads i en virksomhed. For at opnå denne målsætning skal en arbejdsgruppe bestående af Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening Fredericia Kommune, EUC- Lillebælt og UU følge op på status omkring målsætningen. Der vil løbende blive foretaget målinger på indsatsen, og Styregruppen vil kvartalsvis modtage aktuelle statustal. Der tages udgangspunkt i tal fra UUs lister over de unge, som har søgt ind på en erhvervsuddannelse fra Folkeskolen. UU trækker en liste fra marts 2013 og igen i marts 2014. Listerne krydstjekkes med EUCs lister over elever på grundforløb, således at der genereres en samlet brutto liste over elever, som skal bruge praktikplads. Det er ud fra disse tal, vi fremadrettet måler progression. 3

Det er ligeledes ud fra disse lister, der skabes overblik over hvilke elever, der mangler praktikpladser. Besked herom sendes til Dansk Byggeri, som lader beskeden gå videre til medlemsvirksomhederne. Ad 2. EUC-Lillebælt styrker indsatsen omkring fastholdelsesinitiativer over for de unge på skoleforløbene. Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening styrker indsatsen omkring fastholdelsesinitiativer, mens de unge er i praktikforløbet. I fællesskab øger EUC-Lillebælt, Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening gennem dialog fokus på mulighederne for at hindre frafald på uddannelsesforløbet, hvor der er indikationer på, frafaldsrisiko i forhold til den unge. Målsætning: Alle unge der har indgået en praktikaftale med en virksomhed skal gennemføre deres uddannelsesforløb. Ad 3. Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening UU og EUC-Lillebælt udvider deres generelle samarbejde med henblik på: At profilere erhvervsuddannelserne, herunder EUX, som en attraktiv karrierevej efter grundskolen og/eller 10. klasse. Aktiviteterne og indsatserne sker med afsæt i faget Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering (UEA). Partnerskabsaftalen indarbejdes i den samlede strategi for udskolingsaktiviteter og valgfag iht. Folkeskolereformen, som træder i kraft pr. august 2014. Konkrete indsatser vil være: Fokus på alle de gode events det er her, her og her vi markedsfører erhvervsuddannelserne. Elever fra folkeskolens overbygningsklasser deltager hvert år DM i Skills dette med tilhørende forløb som sætter eventen ind i konteksten. Gæstelærere fra Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening stiller sig til rådighed for undervisning og virksomhedsbesøg for de ældste klasser. Både Dansk Byggeri og Fredericia Kommune tager kontakt til deres Kommunikationsafdelinger og beder dem om at assistere med brandingen, når der bliver behov for det Dansk Byggeri og Fredericia Håndværkerforening stiller virksomheder til rådighed for mobile læringsforløb under Mobication Indsatserne koordineres af UU-Lillebælt og indarbejdes i det årshjul af vejlednings- og udskolingsaktiviteter, som allerede eksisterer. Målsætning: I 2020 skal 25 % af en ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse og 60 % skal gennemføre. I 2025 skal 30 % af en ungdomsårgang vælge en erhvervsuddannelse og 67 % skal gennemføre 4

Ad 4. Ledige faglærte inden for byggebranchen kan styrke muligheden for igen at komme i beskæftigelse gennem faglig opkvalificering og evt. ledsaget af kortere praktikophold i en virksomhed. For at forbedre de faglærte lediges jobmuligheder føres der løbende dialog mellem Dansk Byggeri, Fredericia Håndværkerforening, EUC-Lillebælt og Jobcenter Fredericia omkring behovet for at etablere efteruddannelsesforløb, og der oprettes de nødvendige uddannelsestilbud. EUC-Lillebælts Center for efteruddannelse vil kontinuerligt udbyde relevante uddannelsestilbud for ledige. Alle parter bidrager til at få styrket vejlednings- og informationsindsatsen af de ledige m.h.p. at få den ledige arbejdsstyrke opkvalificeret. Målsætning: Såvel målrettet efteruddannelse, virksomhedspraktik, som løntilskud skal anvendes til at sikre ledige job i bygge- og anlægsbranchen. Det daglige samarbejde mellem parterne: Den nedsatte arbejdsgruppe tager de nødvendige initiativer i forhold til at iværksætte de beskrevne tiltag. Arbejdsgruppen består af: Dansk Byggeri Fredericia Håndværkerforening Fredericia Kommune EUC-Lillebælt UU-Lillebælt Folkeskolen Projektmedarbejder Helene Høj Formand for Fredericia Håndværkerforening Michael Kristensen Arbejdsmarkedschef Mogens Bak Hansen Erhvervschef Bjarne Lundgaard Uddannelseschef chef Hugo Brund Nielsen Centerleder Anders Ladegaard Skoleleder Kurt Simonsen Hver enkelt part kan inddrage relevante medarbejdere i arbejdet. Arbejdsgruppen kommer med oplæg til Styregruppen omkring større initiativer, der kræver samarbejde på tværs af aftaleparternes organisationer. Arbejdsgruppen kan komme med oplæg i forhold til at få de i aftalen beskrevne indsatser uddybende beskrevet, såfremt det findes påkrævet. Disse skrivelser indgår som tillæg til partnerskabsaftalen. Styregruppen skal godkende evt. tillæg til partnerskabsaftalen. Arbejdsgruppen aftaler og iværksætter de nødvendige registreringer og opfølgninger på de beskrevne indsatsområder og målsætninger. Arbejdsgruppen mødes min. 4 gange årligt. Den nedsatte Styregruppe holder møde 2 gange årligt, hvor der efter oplæg fra arbejdsgruppen følges op På de igangsatte initiativer og resultaterne i forhold til målsætningerne. 5

Styregruppen består af: Dansk Byggeri: Fredericia Håndværkerforening EUC-Lillebælt Fredericia Kommune Konsulent Peter Wagner Michael Kristensen Direktør Lars Middelboe Direktør for Pleje, Sundhed og Arbejdsmarked Karen Heebøll Arbejdsgruppen sørger for løbende information til Styregruppen, og Styregruppen kan træffe beslutninger omkring initiativer via mailkorrespondance, når det findes påkrævet. Politisk forankring: Aftalen er politisk forankret i henholdsvis Arbejdsmarkeds- og Integrationsudvalget samt Børne- og Ungdomsudvalget. Styregruppen er derfor forpligtiget til at afrapportere til de to udvalg - som minimum én gang årligt. Formidling af aftalen: Partnerskabsaftaleparterne er enige om, at aftalens indhold skal formidles bredt ud såvel internt hos de 3 parter som eksternt via medierne. Aftalen vil derfor blive præsenteret på et pressemøde med deltagelse af repræsentanter for de 3 parters øverste ledelse, ligesom der i øvrigt vil ske en formidling af aftalen til pressen. Hver partner afgør, hvordan aftalen formidles internt i eget system. Formidling af aftalens resultater: Aftaleparterne er enige om, at der løbende skal ske en intern og ekstern formidling af aftalens resultater. Det skal primært ske gennem løbende præsentation af de gode historier og via en samlet evaluering halvvejs i aftaleperioden og ved aftaleperiodens udløb. Den nedsatte arbejdsgruppe fremlægger forslag til, hvilke gode historier, der skal formidles til pressen, og Styregruppen orienteres herom. Arbejdsgruppen udarbejder forslag dels via mailkorrespondance og dels i aftalte møder. Justeringer og tilføjelser til aftalen: Denne aftale kan løbende justeres i forbindelse med møder i Styregruppen såfremt der er enighed derom i Styregruppen. Ligeledes kan der tilføjes nye tiltag og målsætninger, når der er enighed derom i Styregruppen. 6

Underskrivere af partnerskabsaftalen:?????? Michael Kristensen Borgmester Fredericia kommune Formand for Fredericia Håndværkerforening Lars Middelboe Direktør EUC-Lillebælt Michael Mathiesen Formand for Dansk Byggeri Sydjylland 7

Bilag: 86.1. Epinion - Skolernes sociale profil i Fredericia Kommune - Rapport - 26092013.pdf Udvalg: Børne- og Ungdomsudvalget Mødedato: 26. november 2013 - Kl. 15:00 Adgang: Åben Bilagsnr: 69129/13

FREDERICIA KOMMUNE ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL RAPPORT VERSION 2.0 SEPTEMBER 2013

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL INDHOLD 1. Indledning... 3 2. Metode og fremgangsmåde... 4 2.1 Udregning af den sociale profil score... 4 2.2 Aggregering af social profil score... 5 3. Skoledistrikternes sociale profil... 6 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil... 7 3.2 Fordeling af den sociale profil for skoledistrikternes samlede elevgrundlag... 9 4. Fordeling på baggrundsvariable... 11 FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 2

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 1. INDLEDNING Denne rapport tegner et billede af de sociale profiler af skoledistrikterne i Fredericia Kommune. Formålet med analysen er at tilvejebringe et faktabaseret grundlag til fordelingen af midler til specialundervisning. Rapporten indeholder resultaterne af den socioøkonomiske analyse, som Epinion har gennemført på baggrund af data fra kommunen og fra Danmarks Statistik, og der præsenteres en konkret fordelingsnøgle, som kan implementeres direkte i en ny fordelingsmodel. Rapporten er opbygget således, at analysens metode og fremgangsmåde præsenteres i afsnit 2. Afsnit 3 indeholder hovedresultater i form af udregningen af skolernes sociale profil. I afsnit 4 præsenteres skolernes fordeling på de forskellige socioøkonomiske variable, som indgår i modellen. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 3

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 2. METODE OG FREMGANGSMÅDE Skoledistrikternes socioøkonomiske udgangspunkt beskrives i analysen ved hjælp af den såkaldte sociale profil score. I dette afsnit redegøres for den metode, der ligger til grund for udregningen og aggregeringen af den sociale profil score. Det vil sige, hvordan den sociale profilscore udregnes for hver enkelt elev/barn i kommunen, samt hvordan resultaterne af udregningerne aggregeres på skoledistriktsniveau til et udtryk for hver skoledistrikts sociale profil. Rapportens analyser er gennemført på baggrund af et datagrundlag på 6.144 elever, som i skoleåret 2012/2013 er bosiddende i et af skoledistrikterne Fredericia Kommune 1. Til hvert af disse børn er knyttet baggrundsoplysninger fra Danmarks Statistik vedrørende barnet samt dets biologiske forældre. 2.1 Udregning af den sociale profil score Konkret beskrives skolernes sociale profil ved hjælp af syv indikatorer, der alle vedrører forældrenes baggrund og socioøkonomiske status. Udvælgelsen af indikatorerne samt vægtningen af indikatorerne i forhold til hinanden trækker på en tidligere analyse lavet af Epinion. Her er det undersøgt, hvilke sociale baggrundsfaktorer, der har betydning for elevernes præstationer i grundskolen (afgangskarakterer), samt hvor stor betydning de forskellige faktorer har i forhold til hinanden. Tankegangen er, at de sociale baggrundsvariable er udtryk for den støtte, barnet får fra hjemmet. Udgangspunktet for denne analyse er en antagelse om, at de faktorer, der har betydning for elevernes præstationer i skolen (afgangskarakterer) også har indflydelse på behov for specialundervisning. Nedenstående er en oversigt over de baggrundsoplysninger/indikatorer, der er anvendt i analysen. Som nævnt er indikatorerne vægtet på baggrund af, hvor stor betydning de har for elevernes afgangskarakterer. Tallene i parentes angiver vægtningen: Moderens civilstatus (moderen ikke gift*-0,107) Indvandrer/efterkommer (begge forældre danske eller vestlige indvandrere*0,336; én forælder ikkevestlig indvandrer*0,233) Beskæftigelsesstatus (begge forældre uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,278; én forælder uden for arbejdsmarked og ikke under uddannelse*-0,080). Moderens uddannelsesniveau 2 (*0,1663) Faderens uddannelsesniveau (*0,1097) Samlet bruttoindkomst (*0,00000008927) 1 67 elever måtte udtages af analysen pga. manglende oplysninger på samtlige sociale baggrundsindikatorer. Heraf er 30 indvandret til Danmark i løbet af 2012 eller 2013. 2 Forældrenes uddannelse er opdelt i følgende kategorier: 1) Uoplyst, 2) Grundskole, 3) Erhvervsfaglig, 4) Gymnasial/KVU, 5) MVU, 6) LVU FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 4

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Moderens alder (ved fødslen) (*0,0129). På baggrund af disse faktorer udregnes en social profil score for hver enkelt elev, og denne indeks-score beskriver således elevens sociale udsathed. Ved manglende information om forældres socioøkonomiske forhold anvendes dataimputation. 2.2 Aggregering af social profil score For at analysen kan give et udtryk for skoledistrikternes sociale profil må scoren på individniveau aggregeres. Aggregeringen af elevernes score kan ske på to måder. For det første på baggrund af den samlede sociale profil for alle eleverne i et skoledistrikt. Ulempen ved denne fremgangsmåde er, at et skoledistrikt med eksempelvis 100 elever med middel udsathed får lige så mange midler som et skoledistrikt med 50 elever med høj udsathed og 50 med lav udsathed selvom sidstnævnte skoledistrikt med de 50 elever i højrisikogruppen må forventes at have et større behov for specialundervisning end førstnævnte skoledistrikt med 100 gennemsnitlige elever. Det er derfor fravalgt at gennemføre analysen på baggrund af alle skoledistriktets elever. For det andet kan man vælge udelukkende at fokusere på de mest udsatte elever, og dermed elever med størst forventet behov for at modtage specialundervisning. Således fordeles midlerne dels på baggrund af, hvor mange højrisikoelever, der er i distriktet, dels på baggrund af højrisikoelevernes samlede sårbarhed. Det er denne fremgangsmåde, vi anbefaler, idet man på denne måde fordeler midlerne udelukkende på baggrund af, hvor mange højrisikoelever skoledistrikterne har, og således ikke medregner elever med lav eller middel sandsynlighed for at modtage specialundervisning ud fra de socioøkonomiske kriterier. Skoledistrikternes sociale profil score er som nævnt estimeret ved først at beregne en social profil score for hver enkelt elev på baggrund af de baggrundsfaktorer vedrørende forældrene, der er beskrevet ovenfor. Hver elev kan have en social profil score mellem 0 og 10, hvor 0 angiver en profil med lav udsathed og mindst mulig forventet behov for at modtage specialundervisning, og 10 angiver en profil med høj udsathed og størst forventet behov for at modtage specialundervisning. I analysen ses på de 15 % af eleverne, der er mest udsatte og dermed har det største forventede behov. Skæringen ved 15 % er valgt, fordi det typisk er ca. denne andel, der er i kontakt med specialundervisningssystemet i løbet af skoletiden. De følgende trin i analysen er: Kortlægning af, hvor mange højrisikoelever, der er hjemmehørende i det pågældende skoledistrikt samt deres samlede sociale profil score. Udarbejdelse af fordelingsnøgle til fordeling af midler til specialundervisning efter det enkelte skoledistrikts andel af den samlede sociale profil score for højrisikoelever. Sammenligning af skoledistriktets andel af den samlede social profil score for højrisikoelever med skoledistriktets andel af elever i kommunen for at give et billede af, hvorvidt skoledistriktet har et svagere eller stærkere socioøkonomisk udgangspunkt end gennemsnittet. Resultatet af analyserne præsenteres i afsnit 3, og tabellerne viser, hvor stor en andel af de samlede midler, der skal fordeles ifølge ovenstående model. Ligeledes fremgår en specifik omregningsratio, således at fordelingen af midler fremover kan justeres, hvis elevtallene i skoledistrikterne ændres. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 5

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3. SKOLEDISTRIKTERNES SOCIALE PROFIL I dette afsnit præsenteres resultatet af analysen af skoledistrikternes sociale profil. Skoledistrikternes sociale profil giver mulighed for at vurdere de enkelte skolers segregering i forhold til deres socioøkonomiske udgangspunkt. Den sociale profil kan samtidig benyttes som fordelingsnøgle til at fordele midler efter socioøkonomiske kriterier. Figur 1 giver et overordnet billede af resultaterne. På figuren ses dels et allerede kendt tal: skoledistriktets andel af det samlede elevtal (den grønne søjle). Skoledistriktets andel af det samlede elevtal udtrykker alene skoledistriktets størrelse. Analysens bidrag ses i den røde søjle, der viser skoledistriktets andel af den samlede sociale profil score for højrisikoeleverne eller blot skoledistriktets sociale profil. Hvis den røde søjle således er større end den grønne, betyder det, at skoledistriktet har et svagere elevgrundlag end gennemsnittet. Hvis den røde søjle omvendt er mindre end den grønne, betyder det, at skoledistriktet har et stærkere elevgrundlag end gennemsnittet. Det er derfor vigtigt, at man i figuren sammenligner de to søjler for hvert enkelt skoledistrikt, mens man ikke kan sammenligne søjlerne på tværs af skoledistriktet. Man kan dog sammenligne forholdet mellem søjlerne på tværs af skoledistrikterne. Figur 1 Skoledistrikternes sociale profil sammenholdt med fordeling af elever Erritsø Fællesskoles distrikt 9,0% 21,3% Fjordbakkeskolens distrikt 6,0% 16,2% Kirstinebjergskolens distrikt 35,3% 38,6% Ullerup Bæk Skolens distrikt 27,2% 46,4% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Andel af social profil score Andel af kommunens elever Som det fremgår af figuren, tegner analysen et ganske forskelligartet billede af skoledistrikterne i Fredericia Kommune. Selvom der anes en vis sammenhæng mellem distrikternes størrelse og deres sociale profil scorer (fx har de to største distrikter også den største andel af kommunens samlede sociale profil score), illustrerer figuren samtidig tydelige forskelle mellem skoledistrikternes socioøkonomiske elevgrundlag. Med andre ord er der markante forskelle mellem skoledistrikterne, hvad angår forholdet mellem deres andel af det samlede antal elever og deres andel af den sociale profil score. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 6

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Mens Kirstinebjergskolens distrikts relative størrelse og andel af kommunens samlede sociale profil scorer er nogenlunde ens, er Ullerup Bæk Skolens distrikts elevgrundlag til gengæld betydeligt mere ressourcesvagt end gennemsnittet. Omvendt har Erritsø Fællesskoles distrikt og Fjordbakkeskolens distrikt til gengæld begge en betydeligt mindre andel af kommunens samlede sociale profil score, end det ville forventes på baggrund af skoledistrikternes størrelse. I et socioøkonomisk perspektiv er disse skoledistrikters elever derfor bedre stillet end eleverne i Kirstinebjergskolens og i særdeleshed i Ullerup Bæk Skolens distrikter. 3.1 Hovedresultater: Skolernes sociale profil Forklaring til tabellernes kolonner: Gennemsnitlig score for højrisikoelever: Den gennemsnitlige sociale profil score for skoledistriktets højrisikoelever. Antal højrisikoelever: Antallet af elever i det enkelte skoledistrikt, der tilhører de 15 % mest udsatte elever i kommunen. Andel højrisikoelever i distriktet: Den andel højrisikoeleverne udgør i det enkelte distrikt, som andel af skoledistriktets samlede elevtal. Antal elever i alt: Skoledistriktets samlede elevgrundlag inkl. segregerede elever i skoledistriktet. Andel af kommunens elever: Hvor stor en andel af alle skoleelever i kommunen det enkelte skoledistrikts elevgrundlag udgør. Samlet social profil score: Gennemsnittet af højrisikoelevernes social profil score i det enkelte skoledistrikt ganget med antallet af højrisikoelever i det enkelte skoledistrikt. Dvs. et tal, der både vægter graden af højrisikoelevernes sociale profil og antallet af højrisikoelever. Andel af social profil score: Skoledistriktets andel af summen af samlet social profil score. Anvendes som fordelingsnøgle. Omregningsratio: Forhold mellem elevtal og social profil score. Med henblik på at udregne hvor stor en andel af de samlede midler hvert skoledistrikt skal have, hvis elevtallene ændres, efter følgende formel: Antal elever i det pågældende skoledistrikt Samlede antal elever * omregningsratio = andel social profil score = andel af midler FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 7

Omregningsratio Andel af social profil score Samlet social profil score Andel af kommunens elever Antal elever i distriktet Andel af højrisikoelever i distriktet Antal højrisikoelever Gennemsnitlig score for højrisikoelever ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 1 Fordeling af social profil score Skoledistrikt Erritsø fællesskoles distrikt Fjordbakkeskolens distrikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distrikt 8,2 84 6,4% 1306 21,3% 686 9,0% 0,43 8,0 57 5,7% 996 16,2% 458 6,0% 0,37 8,2 357 16,5% 2169 35,3% 2926 38,6% 1,09 8,3 423 25,3% 1673 27,2% 3516 46,4% 1,70 Total 921 6144 100,0% 7586 100,0% FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 8

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 3.2 Fordeling af den sociale profil for skoledistrikternes samlede elevgrundlag I den følgende figur suppleres fordelingsnøglens fokus på den mest udsatte gruppe med en samlet illustration af den sociale profil for alle skoledistrikternes elever. I figur 2 vises den procentuelle fordeling imellem hver femprocentsinddeling fra lav til høj score. Dette giver et samlet billede af, hvor tyngden i skoledistriktets sociale profil ligger. De øverste 15 % benævnt højrisikoelever er fremhævet med rød de tre øverste femprocentsinddelinger (vigintiler). I tabel 2 neden for fremgår de fordelinger, som ligger til grund for figuren. Figur 2 Fordelingen af skoledistrikternes sociale profil for det samlede elevgrundlag (andel af skoledistriktets elever i hver femprocentsinddeling fra laveste score til højeste score) lav score/risiko høj score/risiko Erritsø Fælleskoles distrikt Fjordbakkeskolens distrikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distikt FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 9

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Tabel 2 Datagrundlag for figur 2 Social profil score (vigintiler) 1. 2. 3. 4. 5. 6. 7. 8. 9. 10. 11. 12. 13. 14. 15. 16. 17. 18. 19. Erritsø Fællesskoles distrikt Fjordbakkeskolens distikt Kirstinebjergskolens distrikt Ullerup Bæk Skolens distrikt 7 % (86) 8 % (84) 5 % (100) 2 % (37) 7 % (94) 7 % (66) 4 % (97) 3 % (50) 5 % (70) 7 % (71) 5 % (106) 4 % (60) 7 % (90) 6 % (60) 5 % (103) 3 % (54) 7 % (90) 4 % (38) 6 % (123) 3 % (57) 8 % (99) 5 % (48) 5 % (106) 3 % (54) 6 % (83) 5 % (50) 5 % (100) 4 % (74) 7 % (86) 6 % (55) 5 % (98) 4 % (68) 5 % (63) 5 % (53) 5 % (110) 5 % (82) 6 % (77) 6 % (64) 4 % (80) 5 % (86) 5 % (69) 5 % (54) 5 % (109) 4 % (75) 5 % (65) 5 % (53) 5 % (102) 5 % (87) 4 % (56) 7 % (67) 4 % (92) 6 % (93) 4 % (50) 6 % (60) 5 % (118) 5 % (79) 4 % (57) 4 % (40) 6 % (131) 5 % (79) 4 % (47) 4 % (41) 6 % (121) 6 % (98) 3 % (40) 4 % (35) 5 % (116) 7 % (117) 2 % (32) 3 % (29) 6 % (124) 7 % (122) 2 % (27) 2 % (20) 6 % (132) 8 % (128) 20. 2 % (25) 1 % (8) 5 % (102) 10 % (174) FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 10

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL 4. FORDELING PÅ BAGGRUNDSVARIABLE I dette afsnit vises forældrenes fordelinger på de centrale socioøkonomiske parametre, som indgår i udregningen af den sociale profil score. Figur 3 Mors civilstatus Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 26% 74% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 20% 80% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 36% 64% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 34% 66% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab Figur 4 Fars civilstatus Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 24% 76% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 19% 81% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 34% 66% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 34% 66% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden status Gift/Regisreret partnerskab FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 11

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 5 Mors herkomst Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 6% 94% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 4% 96% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 12% 88% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 26% 74% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk Figur 6 Fars herkomst Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 7% 93% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 4% 96% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 12% 88% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 24% 76% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Anden etnisk herkomst end dansk Dansk FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 12

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 7 Mors beskæftigelse Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 14% 86% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 16% 84% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 23% 77% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 32% 68% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse Figur 8 Fars beskæftigelse Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 8% 92% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 8% 92% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 18% 82% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 25% 75% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Øvrige Selvstændig/lønmodtager/under uddannelse FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 13

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 9 Mors bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 17% 50% 33% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 19% 51% 31% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 26% 52% 22% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 34% 46% 20% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil Figur 10 Fars bruttoindkomst (indkomstkvartiler) Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 14% 52% 34% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 14% 51% 34% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 29% 50% 21% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 35% 48% 17% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Nederste kvartil Mellem nederste og øverste kvartil Øverste kvartil FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 14

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 11 Mors uddannelsesniveau Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288) 14% 37% 12% 28% 10% Fjordbakkeskolens distrikt (n=983) 14% 40% 11% 26% 8% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135) 24% 34% 9% 26% 6% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645) 32% 34% 12% 19% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU Figur 12 Fars uddannelsesniveau Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1268) 14% 44% 15% 16% 10% Fjordbakkeskolens distrikt (n=965) 17% 44% 13% 15% 12% Kirstinebjergskolens distrikt (n=2099) 25% 43% 12% 13% 7% Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1591) 29% 43% 14% 10% 4% 0% 10% 20% 30% 40% 50% 60% 70% 80% 90% 100% Grundskole eller afbrudt Erhvervsfagligt Gymnasiel-KVU MVU LVU FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 15

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL Figur 13 Fars og mors gennemsnitlige alder ved barnets fødsel Erritsø Fællesskoles distrikt (n=1288/1268) 30,3 32,7 Fjordbakkeskolens distrikt (n=983/965) 30,0 32,3 Kirstinebjergskolens distrikt (n=2135/2099) 29,3 31,8 Ullerup Bæk Skolens distrikt (n=1645/1591) 28,7 32,2 26 27 28 29 30 31 32 33 34 Moderens alder ved barnets fødsel Faderens alder ved barnets fødsel FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 16

ANALYSE AF SKOLERNES SOCIALE PROFIL OM OS Vores kerne er faktabaserede konsulentydelser. Vi rådgiver typisk på baggrund af input fra organisationens stakeholders medarbejdere, medlemmer, kunder, samarbejdspartnere osv. FREDERICIA KOMMUNE l SEPTEMBER 2013 17