Udkast til forsøgsansøgninger under Børn & Unge ANSØGNINGSSKEMA TIL FRIKOMMUNEFORSØGET

Transkript

1 Udkast til forsøgsansøgninger under Børn & Unge Idé nr. 3.4 Frikommune Titel på forsøg Viborg Kommune Udvidelse af nærmiljøet: store skoledistrikter Start- og sluttidspunkt for Startdato Ved opstart af 2012/2013 Slutdato Ved udgangen af 2014/2015 Kontaktperson Skolechef Jan Henriksen Telefon Dato for ansøgning Maj 2011 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af Der etableres skoledistrikter, som omfatter flere skoler for at udnytte kapaciteten bedre. Konkret forventes den forbedrede kapacitetsudnyttelse at føre til: Klassedannelse I stedet for at oprette 1½ klasse et sted og 2½ et andet sted, oprettes der hele og fyldte klasser på alle skoler i det udvidede skoledistrikt. Personale En mere kontinuerlig ressourcetildeling til de enkelte skoler, idet der vil være sikring om, at der oprettes et bestemt antal klasser hvert år. Ved at have et forholdsvis kontinuerligt elevoptag vil der være et mere forudsigeligt ressourcebehov, og ressourcetildelingen til de enkelte skoler vil derfor være mindre udsvingende. Bedre styring af anlægsudgifter Når afstandene er kortere mellem skolerne er det nemmere at styre på anlægsudgifterne, fordi elevoptaget ikke svinger så meget. Det gælder primært for byskolerne, men også i de landområder, hvor eleverne reelt bor tættere på en anden skole end det skoledistrikt, de er bosat i. 2. Mål og forventede Mål 1: Det forventes, at der oprettes færre små klasser på de skoler, som deltager i. Mål 2: Det forventes, at det samlede antal af klasser falder på de involverede skoler. Mål 3: Det forventes, at flere klasser når det timemæssige rentable niveau, mao. at antallet af elever kan finansiere udgifterne til drift af klassen. Mål 4: Ved et nogenlunde ens elevoptag forventes en gennemsigtig normering af lærere i indskolingen. Skoleledelsen får dermed et strategisk ledelsesrum på normering, fx gennem behovet for mindre udskiftning af lærerstaben fordi elevantallet forventes at være nogenlunde stabilt. 1

2 Mål 5: Mere styrbar økonomistyring på anlægsudgifterne, fordi elevoptaget ikke svinger så meget, og der derfor ikke skal udbygges skoler i samme omfang som status quo. Hvor stort et eventuelt rationale vil blive, kan ikke præciseres før de enkelte skoledistrikter er udvalgt. 3. Hvordan nås de opstillede mål? Det er nødvendigt, at udpegning af de nye storskoledistrikter foregår i bysamfund, hvor skoledistrikterne ligger tæt på hinanden. Skoleeleverne skal fx ikke transporteres fra Karup til Mønsted for at gå i skole, dvs. skal kun foregå i tættere befolkede områder eller i distrikter, hvor skolen ligger tæt på den nuværende distriktsgrænse. Indskrivning i skolerne koordineres fra centralt niveau for at udnytte hele skolevæsenets kapacitet. Dette skal ske konkret i forbindelse med skoleindskrivning, hvor forældrene får at vide, hvor deres børn er indskrevet henne. 4. Forsøgshjemler Dispensation fra FOL 36 stk. 2. Til hver skole hører et skoledistrikt, der kan være større eller mindre for de enkelte klassetrin. Et barn optages i skolen i det distrikt, hvor det bor eller opholder sig. En imødekommelse af ansøgningen vil endvidere betyde, at indskrivningen af nye elever i de udvidede skoledistrikter vil foregå fra centralt niveau. Skolelederens selvstændige kompetence, jf. FOLO 2, stk. 2 og 45, stk. 2, vil ved skulle overdrages til forvaltningen. Forsøget vil derfor tillige kræve dispensation fra følgende to bestemmelser: FOL 2, stk. 2: "Den enkelte skoles leder har inden for rammerne af lovgivningen og kommunalbestyrelsens og skolebestyrelsens beslutninger ansvaret for undervisningens kvalitet i henhold til folkeskolens formål, jf. 1, og fastlægger undervisningens organisering og tilrettelæggelse" og FOL 45, stk. 2: "Skolelederen leder og fordeler arbejdet mellem skolens ansatte og træffer alle konkrete beslutninger vedrørende skolens elever. Lederens konkrete beslutninger vedrørende skolens elever inden for de mål og rammer og principper, som kommunalbestyrelsen henholdsvis skolebestyrelsen har fastsat, kan ikke behandles af kommunalbestyrelsen". Såfremt denne ansøgning imødekommes vil det yderligere betyde, at der skal afviges fra egne bestemmelser i Styrelsesvedtægten for det kommunale skolevæsen i Viborg Kommune, jf. bilag Indskrivning, optagelse af elever og tilladelse til andet skoledistrikt. 5. Evaluering De opstillede mål, jf. pkt. 2 i ansøgningen, evalueres som følger: Mål 1-4: Ved optælling af klasser per skoleår og udnyttelse af ledig kapacitet samt opgørelser over ressourcetildeling i fbm. elevoptag. Mål 5: Ved opgørelse over anvendte anlægskroner til skoleudbygninger i fbm. elevoptag i de pågældende skoledistrikter. 2

3 Idé nr. 3.5 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Nye læringsfællesskaber i folkeskolen Start- og sluttidspunkt for Startdato Ved opstart af 2012/2013 Slutdato Ved udgangen af 2015/2016 Kontaktperson Skolechef Jan Henriksen Telefon janh@viborg.dk Dato for ansøgning Maj 2010 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af Der skabes nye læringsfællesskaber i folkeskolen med fokus på at fremme elevernes motivation, læring og trivsel i udskolingsklasserne. Erfaringen fra mange kommuner er, at mange elever i folkeskolens ældste klasser har mistet motivationen til at gå i skole og til at lære nyt. Erfaringer fra Sverige viser, at en organisering af overbygningen, der bygger på elevernes kompetencer til selv at tilrettelægge en meningsfuld skoledag ud fra egne mål og læringsstrategier fører til høj motivation, mere læring og bedre trivsel. Det gælder både for svage og stærke elever (uddrag fra KLs idékatalog over mulige frikommuneforsøg side 9). Med inspiration fra KL foreslås det, at et sådant uddannelsesforløb udvikles i samarbejde med det lokale erhvervsliv og de lokale ungdoms- og erhvervsuddannelser i Viborg Kommune. Målgruppen for vil både rumme de meget målrettede unge såvel som de udsatte unge. Konkret kunne ungdomsuddannelserne begynde allerede i folkeskolens overbygning ved, at der sammensættes og etableres et fælles undervisningsforløb. Tilsvarende kunne gøre sig gældende for de erhvervsrettede uddannelser, hvor både uddannelsesinstitutioner og lokale virksomheder kan inddrages og samarbejde om et fælles undervisningsforløb. 2. Mål og forventede Mål 1: at eleverne i udskolingen oplever en mere glidende overgang fra et læringsmiljø til et andet, mao. fra folkeskolen til en ungdomseller erhvervsuddannelse. Mål 2: at det faglige niveau i udskolingen stiger Mål 3: at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det forventede resultat er, at andelen af elever, der gennemfører en ungdomsuddannelse, når min. 95 % af en årgang, og at 3

4 karaktergennemsnittet fra Folkeskolens Afgangsprøve stiger med 0,5 karakter point i de første 3 år. 3. Hvordan nås de opstillede mål? 4. Forsøgshjemler Nye læringsfællesskaber/undervisningsforløb etableres i samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdoms- og erhvervsuddannelser i Viborg Kommune. Der etableres klasser med brobygning målrettet specifikke ungdomsuddannelser. Noget af undervisningen er henlagt på ungdomsuddannelserne, noget i Folkeskolen, og der kan også være mulighed for længerevarende praktik og uddannelsesforløb på lokale virksomheder. Igennem Viborg Kommunes allerede etablerede samarbejde med det lokale erhvervsliv og ungdomsuddannelserne vil det vise sig om, hvorvidt der er behov for dispensation fra eksisterende lovgivning på området. P.t. vides dette ikke. Man kan dog forestille sig, at forsøg på området (afhængig af design) vil kræve ændring/dispensation for f.eks. reglerne om minimumstimetal på klassetrin og fag samt holddannelse - og at reglerne om fælles ledelse vil blive bragt i spil" 5. Evaluering Optælling af elever der gennemfører en ungdomsuddannelse målt på årgange. Optælling af karaktergennemsnittet ved Folkeskolens Afgangseksamen. Tilfredshedsundersøgelse blandt de elever, som deltager i. 4

5 Idé nr. 3.7 Frikommune Titel på forsøg Start- og sluttidspunkt for Viborg Kommune Fravigelse fra krav om elevudtalelser i faget idræt Startdato Ved opstart af Slutdato Ved udgangen af 2012/ /2015 Kontaktperson Skolechef Jan Henriksen Telefon janh@viborg.dk Dato for ansøgning Maj 2011 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af Formålet med er at frigøre lærerressourcer til mere undervisning ved at fravige kravet om elevudtalelser i faget idræt på klassetrin. 2. Mål og forventede 3. Hvordan nås de opstillede mål? Mål 1: Antal frigjorte timer som følge af fravigelse fra kravet om at lave elevudtalelser i idræt. Ved at idrætslærerne på udvalgte skoler i Viborg kommune på klassetrin fraviger kravet om at give eleverne udtalelser i idræt. 4. Forsøgshjemler FOL 13 stk. 6 og 9: Der gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst 2 gange om året på 8. og 9. klassetrin. ( ) Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. Skolen udfærdiger afgangsbevis for elever, der går ud af skolen efter 7. klassetrin eller senere. Afgangsbeviset skal indeholde oplysning om, i hvilken undervisning eleven har deltaget, om de senest givne standpunktskarakterer og om den sidste udtalelse i faget idræt. FOL 19 h stk. 3: ( ) Der skal gives standpunktskarakterer og i faget idræt en udtalelse mindst to gange om året for 10.-klasses-forløb, der planlægges som helårsforløb. ( ) Den sidste udtalelse i faget idræt skal gives umiddelbart før afslutningen af undervisningen i faget og skal udtrykke elevens faglige standpunkt på dette tidspunkt. 5. Evaluering Optælling af frigjort arbejdstimer, herunder reducering af overarbejdstimer o.lign. 5

6 Idé nr. 3.9 Frikommune Viborg Kommune Titel på forsøg Sund fuldkostordning i daginstitutioner Start- og sluttidspunkt for Startdato 1. januar 2012 Slutdato 31. december 2013 Kontaktperson Finn Terkelsen Telefon ft@viborg.dk Dato for ansøgning 12. maj 2011 Til udfyldelsen af de fem felter nedenfor er udarbejdet en vejledning, som kan findes på im.dk. 1. Beskrivelse af Forsøget med sund fuldkostordning rettes mod kommunale og selvejende daginstitutioner for 0 5 årige efter samme principper som gælder for nuværende kommunale frokostordninger. Ordningen indføres for alle børn i daginstitutionen såfremt et flertal af de stemmeberettigede forældre stemmer for ordningen (en stemme pr. barn). Ordningen skal dække alle måltider i institutionen inkl. mellemmåltider med frugt e.l. Samtlige udgifter til fuldkostordningen inkl. medgået tid til tilberedning m.m. skal dækkes via forældrebetaling. Byrådet fastsætter max. forældrebetaling 2. Mål og forventede Sund fuldkostordning som opfylder fødevarestyrelsens anbefalinger, og hvor 70 % er økologiske fødevarer. Målet er at 20 % af daginstitutionerne bliver omfattet af ordningen i forsøgsperioden. Der stiles efter, at 75 % af forældrene i de berørte daginstitutioner ønsker at fortsætte med fuldkostordningen efter forsøgsperioden Det er ligeledes målet at skabe et mindre bureaukratisk tilbud set i forhold til nuværende mulighed for kommunal frokostordning suppleret med en forældrearrangeret madordning. Det vurderes, at tilbud om en kommunal arrangeret sund fuldkostordning vil blive positivt modtaget af forældrene. Der bliver tale om en hel og sund løsning og forældrene har mulighed for at træffe et positivt tilvalg. 6

7 3. Hvordan nås de opstillede mål? Afbureaukratiseringen af frokost- og madordninger vil medvirke til, at forældrene i højere grad vælger en fuldkostordning. Fuldkostordningen tilrettelægges med baggrund i retningslinier som fastsættes i den respektive forældrebestyrelse. Forældrebestyrelsens retningslinier skal respektere følgende parametre: o Max. forældrebetaling fastsat af Byrådet o Sunde måltider jf. fødevarestyrelsens anbefalinger o 70 % økologi o Gældende lovgivning i øvrigt herunder tilbudslov 4. Forsøgshjemler Frokost og madordninger i daginstitutioner er omfattet af dagtilbudsloven jf. lov nr. 631 af 11/ Loven giver i dag ikke mulighed for en kommunal fuldkostordning der er fuld forældrefinansieret. 5. Evaluering o Der skal løbende i forsøgsperioden evalueres på om der leves op til 70 % økologi i fuldkostordningen o Herudover skal evalueres i løbet af de sidste 2 måneder af forsøgsperioden. Evalueringen vil ske i form af en spørgeskemaundersøgelse blandt forældre og ligeledes blandt medarbejdere og bestyrelser i de deltagende daginstitutioner. o Samme spørgeskemaundersøgelsen vil samtidig blive foretaget blandt forældre, medarbejdere og bestyrelser i tilknytning til daginstitutioner der har indført kommunal frokostordning og eventuelt suppleret med forældrearrangeret frokostordning. 7