AT SKRIVE I NATURGEOGRAFI FAGLIGE OPLÆG TIL SKRIV SÅ DU BLIVER HØRT Af adjunkt Morten N. Hasselbalch, Det Frie Gymnasium Skriftlighed indgår både på C-niveau og B-niveau i Naturgeografi i gymnasiet. I Naturgeografi B gives en skriftlig årskarakter, og faget er tildelt min. 40 timers skriftlig elevtid. Derudover er naturgeografi B omfattet af det generelle krav om samspil mellem fagene og indgår i almen studieforberedelse og det naturvidenskabelige grundforløb. Skriftligheden bør ifølge læreplanen for Naturgeografi B udfoldes således: Journaler over dataindsamling, eksperimentelt arbejde og feltarbejde Rapporter udarbejdet på baggrund af journaler Forskellige opgavetyper Andre produkter som f.eks. præsentation, posters og projektrapport. Det skriftlige arbejde tilrettelægges, så der er progression i fagets skriftlighed og sammenhæng til skriftligt arbejde i andre fag i udviklingen af den enkelte elevs skriftlige kompetencer. Den skriftlige dimension bør ifølge læreplanen således være en fast bestanddel i den daglige undervisningsplan i form af fremstilling af forskelligt geografisk materiale såsom kort, figurer, diagrammer o.l. I forbindelse med feltarbejde, eksperimentelt arbejde og emne- og projektarbejder afleveres individuelle rapporter, grupperapporter eller anden form for skriftligt produkt. Med disse mere overordnede retningslinjer for skriftlighed i naturgeografi kommer hernæst nogle mere konkrete bud på hvordan man kan arbejde med skriftlighed i Naturgeografi. Den skriftlige dimension er i det følgende delt op i 1) større skriftlige produkter afleveringsopgaver og 2) kortere skriveøvelser. 1
1. STØRRE SKRIFTLIGE PRODUKTER AFLEVERINGSOPGAVER I forhold til læreplanen indbefatter den skriftlige dimension: Skriftlige øvelser, hvor der især er fokus på at forstå og anvende kort, diagrammer, figurer og tabeller. Disse kompetencer er særdeles anvendelige til den mundtlige eksamen. Rapporter over eksperimentelt arbejde og feltarbejde Skriftlige produkter som resultat af emne- og projektarbejde. Jeg vil her begrænse mig til at give et eksempel på en skriftlig øvelse i form af en afleveringsopgave. På de næste sider følger en afleveringsopgave med et omfang på 5 elevtimer, som en 2. g-klasse på naturgeografi B-niveau har løst. Jeg vil efterfølgende kommentere på tankerne bag denne skriftlige øvelse. 2
KLIMA OG KLIMAFORANDRINGER MONSUNOMRÅDET Skriftlig afleveringsopgave Naturgeografi, B, 2.g Formål: At opnå viden om klima og klimaforandringer i monsunområdet igennem en styrkelse af repræsentationskompetencer, modelleringskompetencer og analytiske kompetencer. Elevtimer: 5 OPGAVE 1 a. Forklar ved hjælp af figur 1 hvad der bestemmer årstidsforskelle mellem Danmark og ækvatoriale lande. b. Hvad er den Intertropiske Konvergenszone (ITK), og hvordan vil den bevæge sig ved sommersolhverv på den nordlige halvkugle? c. Forklar hvorfor ITK-zonen bevæger sig anderledes over land end over hav. d. Hvilken betydning har ITK-zonen for de kraftige Monsun-vinde og regnskyl over Indien og Bangladesh i maj-september (sommermonsun), og hvorfor er regnmængden så voldsom og falder ved Himalaya-bjergenes fod? e. Redegør for fænomenet vinter-monsun, og forklar hvilken betydning det har for vejrforholdene i Indien. f. Argumentér for sammenhængen mellem en global opvarmning og endnu kraftigere regn i Monsun-området. Figur 1: Jordens bane om solen 3
OPGAVE 2 a. Redegør for hvad vi kan anvende mætningskurve i figur 2 til. b. Vi har en luft med en temperatur på 25 C og som indeholder 10 g/ m3, hvad er den relative luftfugtighed? c. Hvor meget skal temperaturen falde for at der opnås en relativ luftfugtighed på 100 %? d. Hvad er dugpunktstemperaturen for en luftmængde der indeholder 5 g/m3, og hvad vil der ske hvis temperaturen falder til -2 C? e. Hvad sker der når kold og varm luft mødes, og hvilken nedbørstype skabes her? Figur 2 4
OPGAVE 3 a. På figur 3 ses strålingsbalancen. Hvad kan en strålingsbalance bruges til at fortælle noget om? b. Af den kortbølgede indstråling reflekteres 4 % tilbage til atmosfæren. Hvad bestemmer hvor meget der reflekteres tilbage, og hvad kaldes denne reflektionsevne? c. Af figuren fremgår det også at den langbølgede udstråling overstiger 100 %, hvordan er dette muligt, og hvordan hænger det fænomen sammen med den globale opvarmning? d. Redegør for hvad der menes med en menneskeskabt global opvarmning, og forklar hvor i figur 3 denne har en betydning. e. I tilfælde af en naturlig global opvarmning, her solpletsteorien, hvor ville man i figur 3 søge en forklaring? Og hvilke andre naturlige årsagsforklaringer gør sig gældende i debatten om den globale opvarmning? f. Diskutér hvorvidt den politiske løsning Kyoto-aftalen er et effektivt redskab til at bekæmpe den globale opvarmning. Kom herunder ind på fordele og ulemper ved aftalen. g. Diskutér andre mulig tiltag for at imødekomme eller reducere den globale opvarmning. Figur 3: Strålingsbalancen 5
Tankerne bag opgaven Opgaven er konstrueret på en sådan måde at der rejser sig et stillads om elevernes skrivning. De bliver i hver opgave bedt om at redegøre for noget, oftest ved brug af figur, for dernæst at anvende den opnåede viden. De geofaglige begreber der er redegjort for bliver dernæst aktiveret ved enten figurtolkning (eks. opgave 2) eller ved en diskussion (eks. opgave 3). At læse kort, figurer, tabeller o.l. er en vigtig del i naturgeografi. Derfor er det centralt at eleverne trænes i at tolke disse på detaljeret vis. Der er ofte pakket megen information i dem, og eleverne skal trænes i at pakke denne information ud og omsætte den viden. Jeg har valgt at begrænse figurernes figurtekst, og råder eleverne til at foretage en brain on -læsning. Med dette menes at eleverne skal læse den rene figur først, hive al information ud af den og formulere denne sprogligt, før de går videre til lærebogstekst. Hermed tvinges eleverne til selv at producere de nødvendige fagbegreber og til at sætte ord og begreber på i første øjekast simple figurer. Denne proces arbejder jeg med igennem alle skriftlige afleveringsopgaver i naturgeografi, og som det ses af spørgsmål a) i opgave 2 og 3 ovenfor, er de formuleret med henblik på at eleverne selv producerer fagbegreber og sætter ord på figurerne. Formålet er at internalisere denne måde at læse figurer på som en egenskab eleverne kan bruge i andre fag og fremtidige studier. Hver opgave er kendetegnet ved at gå fra det redegørende og undersøgende niveau til det diskuterede. I en diskussion af menneskeskabte og naturlige klimaforandringer indgår en træning i at formidle et emne med hjælp af geofaglige begreber. Herved sker der en sproglig stilladsering igennem opgaven. Det kræver imidlertid også at eleverne trænes meget nøje i at formulere deres anvendelse af begreber. Når jeg foretager opgaverettelser, er jeg ud over det faglige indhold meget opmærksom på at eleverne tilegner sig den faglige diskurs, og mindre fokuseret på sproglig formulering og sproglig korrekthed, om end det i de senere år er blevet understreget at det er alle fags ansvar. Et eksempel på rettelser foretaget i den ovenstående opgave er hvor en elev i opgave 3d skriver»den menneskeskabte drivhusgas er den vi udleder og som fører til opvarmning«. Sætningen er ikke forkert, men fagligt ikke god nok. Jeg giver en kommentar om at eleven skal være mere detaljeret om hvad det er der udleder, og hvad det er der udledes, og hvordan det fører til opvarmning. Jeg søger med andre ord både præcision i besvarelsen og brug og aktivering af geofaglige begreber som drivhusgas, drivhuseffekt, kort- og langbølget stråling. Et andet eksempel er hvor en elev i opgave 1a bl.a. skriver»i de nordlige egne, hvor Danmark befinder sig, er der et tempereret klima«. Her mangler information om hvorfor Danmark er karakteriseret ved tempereret klima, og hvad der kendetegner et tempereret klima. 6
2. KORTERE SKRIVEØVELSER Plancher Læsning og tolkning af kort, figurer, tabeller m.m. er som tidligere nævnt en vigtig kompetence eleverne skal trænes i. Denne træning kan med nytte foretages igennem plancher og fremlæggelse af disse. Som også Skriv så du bliver hørt pointerer, har plancher den egenskab at faglige resultater og billeder og tekst skal supplere hinanden som argumenter. I naturgeografi lægges der vægt på at eleverne evner at formidle deres geofaglige viden komprimeret og præcist og med anvendelse af fængende og uddybende illustrationer. Ofte er plancher tidskrævende, men de kan også bruges som en kortere øvelse på to lektioner (i alt 90 min.). Lad eksempelvis eleverne tage udgangspunkt i en problemformulering, f.eks.»hvad er indikatorerne på at klimaet forandrer sig, og hvilke hovedårsagsforklaring findes der?«det kan indskærpes over for eleverne at de kun skal lave én eller to egne illustrationer (fx tegning af indikatorer på klimaforandringer) og styrke disse illustrationer fagligt ved at lade maksimum 3-4 figurer fra lærebogen eller internettet indgå, og at den faglige viden de skal inkludere, skal begrænses til at være fra dagens lektie. En sådan skrive- og formidlingsøvelse kan følges op af endnu 2 lektioner af samme konstruktion med en problemformulering der fx hedder»hvilke konsekvenser kan observeres ved klimaforandringerne, og hvilke mulige løsninger på forandringerne kan identificeres?«plancher bliver her ikke nødvendigvis et afsluttende produkt på et forløb, men kan bruges som en slags skriftlig opsummering undervejs. Flyers Flyers har nogle af de samme egenskaber og muligheder som plancher, men adskiller sig ofte ved at have en målgruppe som er uden for klasserummet og derfor stiller endnu højere krav til faglighed og layout. Flyers har det potentiale at gøre elevernes viden meget virkelighedsnær og anvendelsesorienteret. En flyer kan fungere som et direkte produkt af elevens erhvervede viden et hurtigt og konkret resultatet af skolearbejdet. Mine 1.g-elever i naturgeografi er i slutningen af et forløb om»konfliktmineraler i den Demokratiske Republik Congo«i færd med at fremstille flyers og brochurer der med baggrundsviden og kontekstuel information indeholder forskellige budskaber om hvad du som forbruger af mobiltelefoner og computere kan gøre for at undgå at bruge konfliktmineraler fra den Demokratiske Republik Congo. Det fagligt centrale ved flyers og brochurer er at de skal have et godt sprog. Eleverne skal være præcise i deres sprogbrug, undgå fyldord og anvende de faglige begreber korrekt, hensigtsmæssigt og på de rigtige tidspunkter. Argumentationsrækken er vigtig, ligesom det illustrative spiller en vigtig rolle når man ønsker at 7
fange læseren og fremhæve budskaber. For at sikre disse ting laver jeg oftest seancer hvor eleverne gennemser og kommenterer hinandens produkter, ligesom jeg er bagstopper på produkterne. Dette gøres ved at eleverne laver kortere præsentation af deres produkter ved brug af projektor. Elevernes flyers og brochure er under konstruktion og kan derfor ikke vises som eksempler her, men nedenfor er vist den instruktionsseddel som de får med sig. FLYERS DIT BUDSKAB OM KONFLIKTMINERALER I DRC! Skriftlig opgave i Naturgeografi, 1.g OPGAVE FORMÅL LAYOUT At lave en flyer om Konfliktmineraler i DRC. Flyeren skal i tekst og billeder præsentere problematikken i en form og med et indhold der tiltaler alle aldersgrupper. At oplyse befolkningen om konsekvenserne ved de valg de foretager som bruger af mobiletelefoner og computere. Lækkert, overskueligt og med klare fagligt funderede budskaber. Billeder, figurer o.l. skal være saglige og være relevante for budskabet. 8
Rent praktisk 1. Lav dit dokument i Word eller et dtp program, fx Publisher, gem det efter færdiggørelse i pdf format. 2. Åbn http://www.hgit.dk/issuu.htm. 3. Konvertér dokumentet til en»flash«, følg programmets anvisninger. Tidshorisont Deadline 20/01-2012 kl. 23.00 Google Doc mappen»produkter konfliktmineraler«. I skal hver især have et udprint klar til den 23.01.2012, hvor der er informationsaften for kommende DFG-elever. Her vil de kunne ligge fremme og blive præsenteret af jer! Flyers-opgaven er som alle de andre produktformer der laves i forbindelse med slutningen på forløbet om konfliktmineraler i DRC, sat til 8 elevtimer. God fornøjelse, Morten 9