Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år

Transkript

1 Forløb: Udvikling af børns legefællesskaber gennem de sidste ca. 30 år Dette dokument rummer en beskrivelse af lektioner og aktiviteter i forløbet. Lektion 4 og 5 er skrevet ud med stor detaljeringsgrad. Her er erfaringer fra afprøvning af forløbet i praksis inddraget og brugt som eksempel. Lektion 1 og 2: Handling/Oplevelse: Leg to mand frem for en enke Fællesleg: To mand frem for en enke. Efter legen: Samtale om den konkrete oplevelse. Læreren instruerer eleverne legen, og klassen leger to mand frem for en enke. Læreren introducerer til samtalen ved at stille spørgsmål, som er relevante for at sætte ord på oplevelsen, eksempelvis: Lærerens instruktion og sproget, der ledsager legen, er et kontekstnært hverdagssprog (fx løb, kom, om bag i rækken, nu er det jer, hvem skal nu ). Eleverne lytter til instruktionen, stiller evt. spørgsmål og lader sproget ledsage legeaktiviteten. Hverdagssprog om legen og oplevelsen. Hvad gik legen ud på? Hvordan vil I forklare den for andre? Hvad vil I fremhæve som særligt sjovt ved denne leg? Hvorfor? Brainstorm: Hvor mange lege kender I? Kategorisering af lege Eleverne samtaler to og to om legeoplevelsen I grupper får eleverne 6-8 minutter til at finde på så mange lege som muligt. Navnene på legene skrives på post-its, en leg på hver. Det kan evt. være en konkurrence - hvilken gruppe finder på flest lege? Eleverne placerer deres post-its på en planche i kategorierne: Drengelege, pigelege, alenelege. Læreren kan benytte en matrix (se arbejdsark 6: Støtteark fællesskaber). Gruppen bliver enige om kommentarer og spørgsmål til fælles Eleverne samarbejder stadig med hverdagsprog om at finde og skrive lege ned. Eleverne forhandler i grupper om placeringen af deres lege. Til klassesamtalen skal eleverne redegøre for, hvordan de har placeret deres lege og hvorfor. 1

2 opsamling. Her er naturligvis ingen rigtige eller forkerte løsninger. Der vil opstå samtale om både kategorierne og fordelingen. Gruppernes arbejde følges op med en klassesamtale om legene, kategorierne og placeringerne. Lektion 3: Interviews om legefællesskaber og sammenligning Lærerinterview om egne legefællesskaber Par-interview om legefællesskaber Sammenligning: sammenligne to eller flere kort. Læreren introducerer til aktiviteten interview og til interviewkortet (se arbejdsark 3: Støtteark interviewkort). Læreren modellerer interviewaktiviteten og udfyldelsen af interviewkortet ved at lade sig interviewe af klassen og ved at udfylde interviewkortet med de relevante oplysninger foran klassen: Navnet på en leg i midten, spørgsmål til legen, svar i boblerne i form af stikord. Eleverne interviewer hinanden og udfylder et eller flere kort. Læreren introducerer opgaven: Eleverne skal sammenligne deres kort og finde så mange ligheder og forskelle, som de kan. Læreren opsamler løbende de sproglige vendinger, som udtrykker sammenligning og skriver dem op på en planche. Læreren gør opmærksom på, at eleverne skal bruge disse eller lignende udtryk (se støtteark sammenligning). Aktiviteten afsluttes med en fælles opsamling ved planchen, og læreren supplerer med historiefaglige udtryk for sammenligning. Læreren forklarer, og eleverne lytter fokuseret. Eleverne lægger mærke til, hvordan man kan spørge, hvad der giver de bedste svar (fx åbne spørgsmål), og hvordan man bruger informationer fra interview til at skrive stikord i interviewkortet. stille åbne spørgsmål, lytte fokuseret og skrive stikord ned. Spørgsmål skal være åbne og undersøgende, talesproget stadigt hverdagsligt, men der kræves mere af eleverne, der nu skal forklare og måske argumentere for en leg. Eleverne samtaler om de legebeskrivelser, de har på deres kort. Talesproget er kontekstnært, men eleverne gør brug af de resurser til sammenligning, læreren har givet eksempler på. Læreren lytter til parsamtalerne og stilladserer de par, der måtte have brug for det, til at bruge de sproglige resurser til sammenligning. 2

3 Forslag til ekstra aktivitet (optakt til hjemmeopgaven): Tabsrejse Tabsrejse: forestille sig, at de rejser tilbage i tiden. For at give eleverne en bedre forståelse af forholdene for deres forældres barndom, skal de forestille sig en tidsrejse tilbage i tiden, hvor læreren undervejs nævner ting, som eleverne kender fra deres hverdag, men som man ikke havde før i tiden. Luk øjnene og forestil jer, at vi rejser i tid. Vi rejser først 15 år tilbage i tid, og I var ikke født endnu. Det er år På det tidspunkt havde børn i Danmark ikke bærbare pc er, tablets og smartphones, MP3 afspillere, e-boglæsere og computerstyret legetøj. Så rejser vi 25 år tilbage. På det tidspunkt er jeres forældre ca. 15 år gamle. Det er år Kun 1 ud af 10 børn havde computer i hjemmet, og ingen havde internet i hjemmet. Ingen børn havde mobiltelefoner. Næsten ingen havde printere i hjemmet, og de var meget langsomme. Kun 4 ud af 10 børn havde video i deres hjem. Så rejser vi 40 år tilbage. Det er år Vi er på det tidspunkt, hvor de fleste af jeres forældre bliver født. PC, spillekonsoller, internet, mobiltelefon, videoer, kopimaskiner printere fandtes ikke i hjemmene. For hver periode får eleverne tid til at tale om betydningen af de forskellige tab (i forhold til det de har nu). Læreren indleder disse samtaler med at spørge: Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I ikke havde disse ting? Eleverne forstår måske lidt bedre, hvad der var gældende på deres forældres tid. Dermed får de sat nogle billeder på forandringen og kan måske også bedre spørge ind til forældrene: Havde I ikke nogen mobiler? Eleverne lytter til lærerens forklaring og fortælling. Eleverne samtaler om betydningen af de tab, de oplever. Samtalerne foregår i et hverdagsnært og konkret talesprog. 3

4 Hjemmeopgave Interview med forældre. udfylde interviewkort sammen med forældrene til præsentation i klassen. Interviewkortet er kendt for eleverne, fordi det blev brugt i makkerinterviews. Læreren kan også vælge, om opgaven er fri, eller om eleverne fx skal lave tre kort: en drengeleg, en pigeleg og en fællesleg. Den sidste og mest strukturerede mulighed giver læreren størst sikkerhed for, at eleverne indsamler viden, som kan sammenlignes og kontrasteres ud fra de valgte kategorier. Interviewkort og opgaveformulering skal med hjem for at fungere som stilladsering i hjemmearbejdet. Måske kan eleverne ikke udfylde kortene hjemme, men samtalen med forældrene kan så danne baggrund for udfyldning af kortene i lektiecafe. Forældrenes erfaringer og fortællinger er en god mulighed for at inddrage hjemmet aktivt som en kilde og etablere et åbent undervisningsmiljø, hvor aktiviteterne bygger på det enkelte barns forudsætninger. Elevernes egne erfaringer og forældrenes kan nu danne sammenligningsgrundlag for historisk sammenligning over tid. Hjemmeopgaven skal beskrives kort, så det er tydeligt for både elever og, hvad de skal gøre. Hjemmeopgaven formuleres sammen med eleverne. Lektion 4 og 5: Opsamling på hjemmeopgave: Præsentation, kategorisering, optakt til generalisering, og sammenligning over tid Aktivitet Introduktion Gerne i overskuelig Hvordan er arbejdet organiseret? Lærer præsenterer dagens aktiviteter: Præsentere interviewkortene. Hvilken rolle spiller sproget i aktiviteterne? Eleverne lytter til lærerens forklaring og stiller evt. spørgsmål. 4

5 form, punkter eller hvad klassen er vant til. Tale om legefællesskaber Prøve at generalisere Sammenligne, som vi gjorde sidste gang, men i dag skal vi sammenligne over tid. Præsentation formidle deres hjemmeopgave, interviewkort med forældre. Kategorisering af forældrenes lege i fællesskabskateg orierne drengelege/pigel ege/ fælleslege i matrixen fra tidligere. Legefællesskaber. Generalisering Læreren stilladserer Eleverne præsenterer deres interviewkort for hinanden i makkerpar. Læreren kan have yderligere eksempler på lege fra forløbet, til de elever, der har brug for det, (fordi de ikke har lavet opgaven, har brug for støtte eller udfordring). Gruppearbejde, interviewkortene placeres i matrix. Klassesamtale. Læreren kan introducere til det at Alle elever får mulighed for at bruge refererende sprog i interaktion med hinanden i mindre grupper. De har allerede hjemme sat ord på det, men skal nu formidle til en kammerat, som ikke har deltaget i opgaven. Det kræver, at eleverne kan lade talesproget gøre det sproglige arbejde, udtrykke sig sammenhængende om forældrenes erfaringer, så andre kan følge med og forstå. Både den elev, der lytter, og den, der taler, bidrager til interaktionen. Elever, der lytter skal stille opklarende spørgsmål. (Læreren giver evt. eksempler på, hvordan det ser ud, når man lytter aktivt, og læreren kan give eksempler op, hvordan man stiller opklarende spørgsmål). Forhandling og sammenligning i gruppen om legenes relation til kategorierne (legefællesskaberne). Nu skal informationerne fra interviewkortene have en mere abstrakt sproglig form. Eleverne skal ikke længere referere eller fortælle om en konkret leg, men bruge sproget til at kategorisere legen. måske gøres opmærksomme på, at de skal genbruge de formuleringer, der blev brugt, da klassen kategoriserede lege tidligere i forløbet. Formuleringer af observationer i gruppen før de præsenteres for klassen. bruge sproget til at lave generaliseringer. 5

6 gruppen i at få øje på og udtrykke generelle observationer. Læreren opsamler gruppens kommentarer og leder klassen videre mod generaliseringer. Sammenligning over tid. Opsamling generalisere om legene på følgende vis: Når vi kan se, at de har noget til fælles, så kan vi sige, at det er generelt. Det er typisk, det er normalt. Når vi har legene sorteret i legefællesskaber, så kan vi se, om de har noget til fælles, om der er noget, der er det samme. Det hedder at generalisere. Det skal vi prøve nu. Jeg skriver ordene op, lige som jeg gjorde med sammenligning. Hvad kan vi sige om legene? Gruppen inviteres til at tænke over og tale sammen om, hvilke observationer de gør, og bagefter sige noget om legefællesskaberne på klassen. Læreren opsamler observationer og overvejelser fra grupperne (dialogrunde). Eleverne støttes i at få øje på generelle observationer om legefællesskaberne og sætte ord på dem. Det kan være observationer om drengelege/pigelege eller dengang og nu. Eleverne vælger kort til sammenligning over tid (hhv. deres egne kort og forældres kort). Mundtlig sammenligning i par. Klassesamtale: Læreren fremhæver elevernes formuleringer under gruppearbejdet og/eller beder eleverne give eksempler på beskrivelse af en leg, sammenligninger og generaliseringer i klassen. Først lytter eleverne til lærerens modellering og formuleringer, derefter skal eleverne selv bruge historiefaglige formuleringer som generaliserer. Elevernes ord og vendinger opsamles og suppleres med lærerens historiefaglige udtryk omkring fællestræk for legefællesskaberne frem mod sammenfattende generaliseringer. De sproglige resurser samles op og gøres tydelige på en planche. samtale om sammenligninger af lege. Læreren opfordrer til brug af udtryk til sammenligning fra planchen (se arbejdsark 1: Støtteark sammenligning) med klassens ord og den nye planche med udtryk til generalisering. Eleverne lytter til lærerens opsamling og bidrager med eksempler nu i et generaliserende og mere historiefagligt talesprog. 6

7 Lektion 6: Endeligt produkt Tekstproduktion Eleverne producerer små tekster, der præsenterer lege hhv. nu og dengang, sammenligner over tid, og generaliserer omkring fællesskaber. Læreren modellerer i fællesskab med eleverne et eksempel på tavlen. Der skal beskrives to lege ud fra interviewkort, herefter skal de sammenlignes (finde en forskel og en lighed) og afsluttes med en generaliserende sætning. Se eksempel på modeltekst i støtteark modeltekst. Eleverne vælger de interviewkort, de vil skrive om. De skal først mundtligt (i makkerpar) og dernæst skriftligt: beskrive legene (formulere sætninger om boblerne), fx Jeg spiller fodbold sammen med mine klassekammerater. Man skal bruge en bold og to mål. Man kan spille i skolen eller i haven. sammenligne (udtrykke en forskel og / eller lighed), fx Min far spillede også fodbold med børnene på vejen, da han var barn. Han spillede om søndagen. generalisere (udtrykke det samme i generelt sprog), fx Det er typisk for drenge at spille fodbold. 7