Kommunikative redskaber til børn med eller uden funktionsnedsættelse. http://kulturogfritid.kk.dk/kulturhusetindre/babytegnsprog http://www.skolestuen.dk/2010/06/hjlp-tiltegnsprog-og-tegn-til-tale.html Navn: Christina Karecki Trolle Studienummer: 22109128 Holdnummer: 1210 Vejleders navn: Jannie Nielsen Censors navn: Jan Jaap Rothuizen Antal tegn: 66.049 Bachelorperiode: 15. april 13. juni 2013 Uddannelsessted: University College Lillebælt, Pædagoguddannelsen Odense.
Indhold Indledning... 1 Problemformulering:... 2 Metode.... 2 Beskrivelse af praktikstederne... 3 Målgruppe... 3 Hvad er kommunikation?... 4 Verbal og nonverbal kommunikation.... 6 Kropssprog... 7 Tre centrale kommunikationselementer.... 8 Dialog og samspil... 9 Assertiv kommunikation.... 11 Hvorfor er kommunikation vigtig?... 13 Kommunikationens fire a er.... 14 Babytegn... 14 Pædagogens rolle og kompetence inde for normalområdet.... 19 Kommunikation inde for specialområdet.... 19 Hvad er totalkommunikation?... 20 Kommunikationsformer... 21 Tegn til tale... 21 Alternativ og supplerende kommunikation... 22 Kommunikationshjælpemidler... 25 Pædagogens rolle og kompetence inde for specialområdet:... 25 Relation KRAP... 26 Livskvalitet... 30 Livskvalitet, kommunikation og relation... 30
Pædagogens rolle/kompetence... 32 Konklusion... 34 Perspektivering... 35 Diskussion... 36 Litteratur... 37 Bilag 1: Tre adfærdsformer historier... 39 Bilag 2: Interview om babytegn... 41
Indledning Har valgt netop dette emne, da kommunikation er et meget vigtigt element hos børn, om de har funktionsnedsættelse eller ej, for at de kan kommunikere med omverdenen. Til børn uden funktionsnedsættelse kan man bruge babytegn(bt), og til børn med funktionsnedsættelse kan man bruge tegn til tale(ttt). I opgaven vil jeg komme nærmere ind på hvad babytegn og tegn til tale er, og hvordan man som pædagog og forældre kan bruge det sammen med barnet. Jeg vil beskrive hvad kommunikation er, og hvorfor det er vigtigt at kunne kommunikere med andre mennesker. Inde for specialområdet hedder det totalkommunikation, og det er noget som vil blive beskrevet i opgaven. Livskvalitet og relation er også en del af kommunikation, det vil blive beskrevet i opgaven. Vil komme ind på hvad relation er, og hvorfor det er vigtigt at skabe relationer. Jeg vil komme nærmere ind på hvordan kommunikation kan være med til at øge ens livskvalitet, og det er om man er født med eller uden funktionsnedsættelse. Som pædagog skal man kunne hjælpe børnene med at få en god hverdag, så derfor synes jeg at det er vigtigt, at man kan sætte sig ind i hvor barnet er kommunikativt, og på den måde kan man hjælpe barnet med sprogudvikling. Det er et vigtigt element at man som pædagog ser barnet hvor det er, og ikke som en maskine man kan indstille efter behov. 1
Problemformulering: Kommunikation er et vigtigt element for alle, om man er født med eller uden funktionsnedsættelse. I min opgave vil jeg komme ind på hvad kommunikation er og hvordan man bruger kommunikationen i praksis som pædagog, og hvordan man bruger kommunikationsformerne tegn til tale og babytegn. I opgaven vil jeg besvare disse spørgsmål: 1. Hvad er kommunikation, babytegn og tegn til tale? 2. Hvilken betydning har kommunikation, babytegn, tegn til tale for livskvalitet? 3. Hvilke kompetencer skal en pædagog have for at arbejde med kommunikation og hvilken rolle bør pædagogen have? Metode Jeg har valgt at bygge min opgave op i to hovedområder; 1. normal - og 2. specialområdet. På den måde at jeg har delt den op i normal og specialområdet. Min erfaring og viden har jeg fra begge områder. Jeg vil afrunde normalområdet inden jeg går videre til specialområdet, som også vil blive afrundet til sidst. Grunden til at jeg udelukkende har fokus på kommunikation inden for normal og specialområdet, er fordi jeg finder det vigtigt og interessant hvordan børns kommunikativ udvikling er, og hvordan man som pædagog kan være med til at hjælpe dem videre med deres udvikling. Forældresamarbejde er også en stor del af børnenes kommunikative udvikling, da pædagoger kan give forældre råd om hvordan de kan gøre det derhjemme, og forældrene kan fortælle pædagogerne hvordan barnet kommunikere derhjemme. Jeg har valgt ikke at inddrage f.eks. forældresamarbejde, da jeg synes at det vil blive for bredt et emne. Meget af min viden og erfaring har jeg fået gennem mine praktikker hos Galaksen og Platanhaven. Til fremlæggelsen vil jeg komme nærmere ind på mine praksiserfaringer. I opgaven vil jeg komme ind på hvad kommunikation og totalkommunikation er. Under disse emner vil det være babytegn, tegn til tale, kommunikationsformer og hjælpemidler, centrale kommunikationselementer, livskvalitet, relation og pædagogens rolle/kompetence. 2
Jeg har valgt at bruge kvalitative metode, da jeg har lavet et interview med en pædagog fra Galaksen der har været på kursus om babytegn. Samt jeg har undersøgt hvad babytegn og tegn til tale er. Beskrivelse af praktikstederne Platanhaven Er en børnehave i Odense, for fysisk og psykisk handicappede børn i alderen 0 6 år. Der er to afdelinger, Platanhaven og Fregatten. Hos Platanhaven går de meget op i, at bruge tegn til tale til børnene, da mange af børnene ikke har noget verbalt sprog pga. deres syndrom. Udover tegn til tale bruger de også meget konkreter, billeder, symboler, talemaskiner, boardmaker osv. Disse ting er med til at fremme børnenes kommunikative udvikling. Nogle af børnene ville ikke kunne få et verbalt sprog, mens andre af børnene godt kan, så derfor går pædagogerne meget op i hvilken kommunikationsform der er bedst for det enkelte barn. De har også en del samarbejde med forældrene, som så bruger redskaberne derhjemme, samt samarbejde med fysioterapeuter, synskonsulenter og ergoterapeuter. Galaksen Er en vuggestue, inde for normalområdet, for børn i alderen 0 3 år, nogen af børnene kan være omkring 8 måneders alderen når de starter. I Galaksen går de meget op i at bruge Babytegn sammen med børnene, da det er med til at fremme deres sprogudvikling. Når barnet starter i vuggestuen begynder pædagogerne at lave babytegn sammen med barnet, og hvis forældrene ikke bruger babytegn, så bliver de introduceret i at bruge det sammen med deres barn. På den måde lærer barnet hurtigt at bruge tegnene og få en forståelse for at bruge tegnene sammen med pædagogerne og forældrene. Babytegn er som sagt med til at fremme børnenes sprogudvikling, dvs., at lige så snart børnene har fået et verbalt sprog, så vil de automatisk stoppe med at bruge babytegn. Målgruppe Jeg har valgt at tage udgangspunkt i børn både med og uden funktionsnedsættelse fra alderen ca. 0-6 år. Det har jeg, da mine erfaringer er fra mine praktikker hos Galaksen og Platanhaven. Det er også denne målgruppe, hvor man som pædagog og forældre skal begynde at fokusere på kommunikationen sammen med barnet. 3
Jeg vil starte med at skrive om kommunikation generelt, da det er det samme inde for normal og specialområdet, derefter er det normalområdet der vil blive beskrevet og til sidst vil specialområdet blive beskrevet. Hvad er kommunikation? Kommunikation kommer fra det latinske communitas, som betyder fællesskab, og det vil sige at gøre noget fælles. 1 I afsnittet om Kommunikation vil jeg komme ind hvordan man bruger kommunikation inden for normal og specialområdet. Dvs. totalkommunikation, tegn til tale, babytegn mv., og beskrive hvad kommunikation generelt er. Det kan være et problem at blive forstået på den rigtige måde, hvis man har svært ved at kommunikere med omverdenen verbalt. Hvis man er født med funktionsnedsættelse og ikke har noget verbalt sprog, så findes der heldigvis mange forskellige redskaber man kan bruge, så man kan kommunikere med omverdenen. Det er noget som jeg vil komme nærmere ind på under totalkommunikation. Fælles oplevelsesverden 2 siger Per Lorentzen om at kommunikere sammen med andre, og at man involverer sig i hinandens måder at opleve verden på. Kommunikation er noget der foregår i vores relationer mellem os mennesker, som forsøger at skabe en fælles mening sammen. Fra fødselen indgår spædbørn i samspil og kommunikation, og deres kommunikative og sociale udvikling begynder også fra fødselen af. Børn der er født med funktionsnedsættelse kan have behov for opmærksomhed i deres samspil med forældrene og pædagogerne. Kommunikation og samspil med andre mennesker er en væsentlig betingelse for personlig udvikling. 3 1 Pædagogers arbejde med sprog og billede s. 166 2 Ibid. s 163 3 Ibid. s 164 4
En lille historie om hvad kommunikation er: Hvis barnet i trampolinen udtrykker sin glæde og opstemthed ved at sparke med sine ben, kan pædagogen dele barnets glæde ved at tonere sig ind på barnets sparkerytme og sige Jaa, hvor du sparker med benene. Det kan du li! Vi skal hoppe mere. Det kan jeg se, at du gerne vil : Samtidig klapper pædagogen barnet på benene 4. Som pædagog skal man kunne tonere sig ind på børnene. Tonere betyder at man som pædagog møder barnet hvor det er, det kan være med en rolig stemme, smil, mimik. 5 Disse ting er med til, at man som pædagog kan regulere sig efter det barn som man er sammen med. At man som professionel kan ligge det private på hylden når man er pædagog og omvendt når man er privat. Kommunikation er noget der foregår mellem to eller flere mennesker af gangen. Kommunikation bliver brugt meget i ens hverdag, for at man kan fortælle sine følelser, meninger og holdninger til andre personer. Kommunikation kan forstås på forskellige måder, både verbalt, nonverbalt og med kropssproget. Maja Lisina skriver i sin bog Kommunikation og psykisk udvikling fra fødslen til skolealderen, at: kommunikation er en interaktion mellem to eller flere personer, som består i en udveksling af informationer for at koordinere og forene deres anstrengelser med det formål at etablere relationer og nå frem til et fælles resultat. 6 Det Maja Lisina definerer her er, at kommunikation er interaktion/gensidigt. Kommunikationsdeltagerne handler alle aktivt. Nogen kan tage initiativ og henvende sig til en anden part, som lytter og modtager meddelelsen. Kommunikation er flersidig proces, da kommunikationsdeltagerne kan skifte roller undervejs. Kommunikation er også et udtryk for et ønske om at handle i fællesskab. Maja Lisina siger at kommunikation finder sted mellem to eller flere personer. Det udelukker for eksempel et menneskes dialog med sig selv foran computeren (eller vedkommendes interaktion med computeren), ligesom definitionen udelukker en-vejs-kommunikation, hvor 4 Pædagogers arbejde med sprog og billeder s. 164 5 Ibid. s. 164 6 http://www.kommunikationsudvikling.dk/hvad-er-kommunikation/et-interaktionistisk-kommunikationsbegreb/ 5
publikums reaktion er utilgængelig for den talende, skrivende etc. (som det eksempelvis kan være for forfattere eller personer, der holder oplæg i radioen). 7 Det centrale i kommunikation er en udveksling af informationer mellem parterne i interaktionen (Maja Lisina). Man kan give informationer på mange måde, derfor er kommunikation ikke indskrænket kun til det talte sprog. Nonverbal kommunikation i form af øjekast og mimik er også kommunikation. Det er kun gennem den kompetence, barnet allerede har, at det kan involvere sig med andre og med sig selv og følgelig udvikle sig. 8 Verbal og nonverbal kommunikation. Verbal kommunikation foregår gennem samtale. Sproget er knyttet til sociale normer og kultur. Måden vi tolker ord på, er baseret på forforståelse, viden og erfaring. 9 Det er vigtigt at man udtrykker sig klart og tydeligt når man kommunikere, ellers kan der opstå misforståelser. Nonverbal kommunikation understøtter den verbale kommunikation. Kropssproget er i høj grad med til at sige noget om vores sindstilstand, og hvad vi oprigtigt mener. 10 Kropssproget ved nonverbal kommunikation er med til, at vi formidler budskabet mellem betoning, mimik, pauser og kropsholdning. Dette udgør en vigtig meningsdannede del af kommunikation mellem mennesker, og er med til at forme omgivelsernes billede af os selv og til at definere forholdet til de personer, som vi er i kontakt med. 11 Børn der er født med funktionsnedsættelse, bruger højt sandsynligt nonverbal kommunikation, da deres syndrom kan gøre at de ikke har noget sprog. De børn der er født uden funktionsnedsættelse kan også godt bruge nonverbal kommunikation, da deres udvikling af verbalt sprog er forsinket. 7 http://www.kommunikationsudvikling.dk/hvad-er-kommunikation/et-interaktionistisk-kommunikationsbegreb/ 8 Dialog med usædvanlige børn s. 97 9 http://www.socialstyrelsen.dk/raadgivningsmodel/opfoelgning-af-indsatsen/supplerende-tips-ograd/kommunikation/verbal-og-nonverbal-kommunikation 10 Ibid. 11 Ibid. 6
Kropssprog Når vi møder et andet menneske, er det ansigtet, vi hæfter os ved. Ansigtet kommunikere et stort register af følelser, og øjnene fortæller os, hvor ægte følelserne er. Vi læser hinandens ansigter, men vi udvikler også nogle forudfattede meninger om hinanden. 12 Da kropssprog er noget vi alle sammen bruger når vi kommunikere med andre mennesker, så vil jeg komme nærmere ind på, hvad kropssprog er. Kropssprog er et vigtigt element for kommunikation, da det er med til at sige mere end hvad ord siger. Ens kommunikation kan blive forbedret ved hjælp af kropssproget. En amerikansk undersøgelse viser, at det talte ord spiller en mindre rolle, når vi kommunikere med hinanden. 13 For at man kan forstå et budskab, så skal man se på formidlerens kropssprog og tonefald, der bliver brugt i kommunikationen. Hvis man er bevidst om sig eget kropssprog, kan man bedre aflæse andres kropssprog. Hvad er kropssprog? Det kan f.eks. være måden du går på, står på, sidder på, hvordan ens mimik, gestik, blik, åndedræt, stemme og påklædning er. 14 Kropssprog er den måde man bruger sin krop på, mens man kommunikerer med andre. Hvis man sidder med armene over kors, så har man et lukket kropssprog, hvorimod hvis armene ikke er over kors, så er det et åbnet kropssprog. Ens mimik siger også meget om kropssproget. 55 % af vores kommunikation foregår med kroppen. 38 % foregår gennem tonefaldet og 7 % er baseret på ordene. 15 Selvom man er i ro, så kommunikere ens kropssprog stadig, det signalere hvordan man har det med sig selv og det som sker rundt omkring én. 12 Citat af Fredens (2004) Pædagogers arbejde med sprog og billede s. 166 13 http://www.servicestyrelsen.dk/handicap/medborgerskab/bpa-borgerstyret-personligassistance/elaeringsmoduler/modul-6-ledelse-kommunikation-og-konflikthandtering/kommunikation/kropssprog pdf fil 14 http://www.kropogsprog.dk/untitledframe-6.html 15 Ibid. 7
Kommunikationsudtryk kan have mange former. Kommunikation behøver ikke være bundet til kulturelt etableret sprog. Man skal forstå kommunikation i bred forstand, det er alle de måder hvor vi gennem sprog, tegn, bevægelser og holdninger forsøger at informere hinanden. Som støtteperson/pædagog burde man have øjnene åbne for, at alle mennesker kan kommunikere med flere kommunikationsmedier på samme tid kropssprog understøtter eller modificerer således det talte sprog. 16 Kommunikation fungerer ikke, hvis der ikke er en afsender og en modtager. Dette samspil kan styres af tre elementer som bliver beskrevet her. Tre centrale kommunikationselementer. Disse tre elementer har betydning for forståelsen af kommunikation 17 : - Relationen er central, fordi kommunikation finder sted mellem mennesker - Al kommunikation forudsætter, at kommunikationspartneren tillægges betydning - Kommunikation har en hensigt og nogle funktion (hvis kommunikationen fratages sine funktioner, bliver den ligegyldig) Relation: kommunikation foregår mellem mennesker, hvor man skaber relation. Flytte fokus fra barnet og have fokus på samspillet, relationen som barnet skabes og skaber sig igennem. Kommunikation: som pædagog skal man kunne være god til at forstå og tolke når man kommunikere med børn. Når man som pædagog kommunikere med et barn, så skal man kunne forstå/tolke de kommunikative udtryk barnet kommer med. Det er med til at barnet føler sig forstået og føler sig som en kommunikationspartner. Kommunikations funktioner: de funktioner som kommunikation har, kan f.eks. være med til at vedligeholde relationer, eller nå frem til et konkret fælles mål sammen med kommunikationspartneren. I pædagogisk arbejde med kommunikation og kommunikationsudvikling, er det vigtigt at man som pædagog indser de funktioner som kommunikation har. Som pædagog må man sørge for at det ønske barnet har, bliver hørt og opfyldt. Pædagogen er 16 http://www.kommunikationsudvikling.dk/hvad-er-kommunikation/ 17 Ibid. 8
med til at gøre kommunikationen betydningsfuld for barnet, og det er her at dialog og samspil bliver brugt. Dialog og samspil Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer, omtaler samspil og dialog på denne måde: I samspil og dialog kan vi ikke uden at miste vor umiddelbare og spontane tilstedeværelse sammen med hinanden fokuserer på det, vi gør, eller det vi tænker, vi bør gøre. 18 En dialog er når man har en samtale med et andet menneske, som fører os tættere og nærmere sammen. Dialog er at lytte med hele sig selv, bekræfte den anden i, at man er rygende uenig, når det er tilfældet, og holde kommunikationslinjerne åbne så længe som muligt. Dialog er direkte sammenkoblet med kvaliteten af relationen mellem to eller flere personer, og kvaliteten af de kommunikative handlinger, som danner og opretholder relationen. 19 Samspil er et vigtigt element inde for kommunikation. Hvis barnet er født med funktionsnedsættelse, så kan samspillet mellem barnet og den nære omsorgsperson være i fare. Det kan være at barnet ikke sanser på samme måde som børn uden funktionsnedsættelse, dvs. at barnet kan have svært ved at holde fokus for længe af gangen, eller at barnets syndrom gør at barnet ikke har nemt ved at være sammen med for mange mennesker af gangen. Keld Fredens, neurolog, siger at: opbygning af sprog er struktur er et resultat af en social proces, hvor den kommunikerende afsender forsøger at gøre sige forståelig, og modtageren sørger for, at afsenderen ikke bevæger sig i en retning, der bliver uforståelig. (Fredens 2004) 20 Det som Keld Fredens mener, er at man som pædagog skal kunne indgå i et samspil sammen med barnet og være opmærksom på de næsten usynlige initiativer fra barnets side, og kunne støtte sociale aktiviteter barnet kan lide at lave. At se/møde barnet hvor det er. Fra fødselen af er vi klar til at indgå sammen med andre mennesker og klar til at blive udviklet, men det er svært at blive udviklet kommunikativt, hvis ens omsorgspersoner ikke 18 Dialog med usædvanlige børn s. 163 19 Ibid. s. 164 20 Pædagogers arbejde med sprog og billeder, s. 167 9
har tiltro til ens kommunikative evner. Udviklingen af kommunikative intentioner i spædbarnets første leveår er således 21 : 1. ved 2 måneders alderen udtrykker barnet sig rent følelsesmæssigt 2. ved 5-6 måneders alderen viser barnet kontrollerede udtryk for følelser 3. ved 7-8 måneders alderen viser barnet initiativ og gør opmærksom på sig selv 4. ved 9-10 måneders alderen viser barnet med handlinger, hvad de vil og ikke vil 5. ved 10-12 måneders alderen fremkommer begyndende pegegestus Disse intentioner kan man også tage udgangspunkt i, hos børn med funktionsnedsættelse. Det er ikke sikkert at det er alle børn de vil passe på, men kan bruge dem som udgangspunkt. Når man kommunikere med børn der har funktionsnedsættelse, så er det vigtigt at personerne omkring barnet, har en nær kontakt til barnet, samt har en positiv indstilling til at kunne forstå kommunikationen med barnet. Er man som omsorgsperson ikke positiv, så kan barnet mærke det med det samme og det vil gøre det svært for barnet at lære at kunne kommunikere med andre mennesker. Samspil kan hverken isoleres til at være pædagogisk målsætning, et pædagogisk virkemiddel, eller aktiviteter som barnet skal nå frem til, når det har lært nogle færdigheder, og bestemte funktioner er på plads. Kommunikation bliver indholdsløs, hvis den er uden fælles formål, gensidig personlig involvering og betydning for og med hinanden. Kommunikation bliver meningsfuld, når den rummer intentioner, der udspringer af deltagernes fælles, aktuelle temaer, og når de i fællesskab fylder samspillet med et konkret indhold. (Tronick 2007) 22 21 Dialog med usædvanlige børn s. 53 22 Ibid. s. 55 10
Den norske professor, Henning Rye, i specialpædagogik og medstifter af ICDP-programmet (International Child Development Programms), siger at der er nogle særlige kvaliteter, man som pædagog skal kunne for at kommunikere i deres samspil sammen med børn. Her er nogle temaer Henning Rye har om samspil: - Vis positive følelser vis, at du er glad for barnet. - Juster dig i forhold til barnet og følg dets udspil. - Tal til barnet om de ting, han/hun er optaget af, og prøv at få en samtale i gang. - Giv ros for det, som barnet er i stand til at gøre, og vis anerkendelse. - Hjælp barnet med at samle sin opmærksomhed, sådan at I har fælles oplevelser af ting i omgivelserne. - Giv mening til barnets oplevelser af omverdenen ved at beskrive det, I oplever sammen, og ved at vise følelser og entusiasme. - Uddyb og giv forklaring, når du oplever noget sammen med barnet. - Hjælp barnet med at kontrollere sig selv ved at sætte grænser for vedkommende på en positiv måde ved at lede og vise positive alternativer og ved at planlægge sammen. Fornemmelse for og meningsfuld respons på barnets initiativ over for omgivelserne. (Rye 1999) 23 Inde for kommunikation findes der også assertiv kommunikation, som vil blive beskrevet her. Assertiv kommunikation. Assertiv kommunikation er opfundet af den engelske psykolog Anne Dickson. Grundreglen i assertiv kommunikation er, at man er opmærksom på at kunne fastholde sine egne synspunkter, mens man kan respektere andres synspunkter. Man skal have en ligeværdig indstilling til andre mennesker, samtidig med at man skal tage et personlig ansvar for kommunikation, det ansvar er, at man kan styre sine følelser, holdninger og formålet med samtalen. I assertiv kommunikation er der tre adfærdsformer: Den aggressive, den submissive og den assertive. Dem vil jeg beskrive her: 23 Pædagogers arbejde med billede og sprog s. 179 11
Aggressiv adfærd: Dominere kommunikationen for at fastholde holdninger, meninger og rettigheder. Som aggressiv person, truer man sig til at kunne opnå hvad man ønsker: Jeg får ret du får fred! Det er som regel personer, som mangler sociale kompetencer, der har den aggressive adfærd, de kan virke konfliktsøgende. Kropssproget hos den aggressiv person er anspændt/truende, kæberne er ofte låste, øjenkontakten er alt for intens (stirrende), og hun/han taler med høj hastighed og ubehagelige stemmestyrke Submissiv adfærd: Er et engelsk ord der på dansk oversættes til ydmyg eller underlegen. 24 Det er personer som frafalder sine egne meninger, holdninger og rettigheder for at underordne sig andres, når de føler sig pressede eller møder modstand. De kommer ikke til ærligt udtryk med deres tanker og følelser, da de frygter at blive afvist eller svigtet. Personer med submissiv adfærd kan have en undskyldende og selvudslettende adfærd. En submissiv person kan også være skjult aggressiv. Det sker f.eks., når hun/han benytter sig af sarkasme, der ofte gør andre usikre på, hvad der egentlig er på spil. Den submissive person skaber ofte problemer for sin samtalepartner, idet hun tit kommer til at producere negative følelser såsom skyld, irritation og vrede følelser, der næppe lægger op til problemløsning i samtaleforløbet. 25 Kropssproget hos den submissive person er anspændt, lukket eller undvigende. Har sjældent direkte øjenkontakt og taler ofte utydeligt og med svag stemmestyrke.. Assertiv adfærd: Assertiv stammer fra den latinske glose asserere, der betyder at hævde eller knytte til altså gennemslagskraft eller selvsikkerhed. 26 Assertiv adfærd, er en adfærd over for andre mennesker, hvor man står ved sine egne følelser, holdninger, synspunkter og rettigheder = ligeværdig adfærd. Når man er assertiv, så betyder det at man er god til at holde styr på sin energi, så det ikke ender med en negativ adfærd. Som mennesker skal vi have lov til at kunne udtrykke vores følelser og meninger, uden at vi bliver afvist af andre mennesker. Den assertive adfærd er med til at skabe en god cirkel som giver mulighed for yderligere 24 Den professionelle pædagog s. 86 25 Ibid. s. 86 26 Ibid. s. 84 12
konstruktive fællesløsninger. En god aktiv lytter, er den assertive person. Det er en person som giver plads til den anden partner. Kropssproget hos den assertive person er åbnet, afslappet og imødekommende hun/han har fast og venlig øjenkontakt og taler i et tydeligt, behageligt tonefald og stemmeleje. 27 Disse tre adfærdsformer fortæller lidt om, hvordan vi som mennesker kan reagere når vi kommunikere med andre mennesker. Jeg tror at, om man vil eller ej, så vil man som pædagog opleve, at man på en eller anden måde kommer til at bruge disse tre forskellige adfærdsformer. På bilag 1 kan I læse tre historier som hører under hver sin adfærdsform, og som fortæller om hvordan man kan være som person med disse tre adfærdsformer. Hvorfor er kommunikation vigtig? Det er vigtigt at man kan kommunikere med andre mennesker, da det er med til at øge ens livskvalitet. Hvis man ikke kan kommunikere med andre, så vil ens hverdag være svær, på den måde, at man ikke kan sige sine følelser eller mening. Lige meget hvad for et arbejde man har, så bruger man kommunikation på en eller anden måde i sin hverdag. Kommunikation kan stort set ikke undgås. Selvom man er født med eller nedsat funktionsevne, så kommunikere man med omverdenen på sin egen måde. Kommunikation er med til at skabe relationer til andre mennesker, dvs. hver gang man har en samtale med et andet menneske, så skaber man automatisk en relation til denne person. Relationen her kan være en engangsforestilling, dvs. at man nok kun snakker med personen denne ene gang og ikke har mere med personen at gøre. Kommunikation er også med til at øge ens livskvalitet, det er det på den måde, at hvis man ikke kan kommunikere med andre mennesker, så kan man have svært ved at få skabt relationer og nærvær sammen med andre mennesker, og så vil ens livskvalitet ikke blive øget. Fra spæd er kommunikation et vigtigt element, da det er med til at skabe barnet og dets udvikling. 27 Den professionelle pædagog s. 85 13
Kommunikationens fire a er. Inde for kommunikation findes der fire forskellige a er: den almindelige kommunikation, den augmentariske kommunikation, den alternative kommunikation og den adfærdsbetingede kommunikation, som jeg vil beskrive her 28. Den almindelige kommunikation: samfundets primære talesprog, det vil f.eks. dansk i Danmark. Den augmentariske kommunikation: er med til at supplere den almindelige tale med andre signaler. Der er forskellige former for kommunikationshjælpemidler der kan supplere hinanden det er et nye international indgreb. Den alternative kommunikation: Det gælder om at finde et alternativt sprog, hvis den almindelige kommunikation mellem personer der benytter det almindelige sprog, ikke er farbar som et kommunikationsmiddel. Den adfærdsbetingede kommunikation: henviser til kommunikative elementer ved al form for adfærd, sagt med andre ord, man kan ikke kommunikere. Inde for kommunikation er der forskellige former, en af de former er Babytegn og det er noget som jeg vil skrive om i næste afsnit. Babytegn I dette afsnit vil jeg komme nærmere ind på, hvad babytegn er og hvordan man anvender det i praksis i vuggestuer inde for normalområdet. Inspirationen til babytegn kommer fra primært fra USA, er dog stadig meget nyt i Danmark, men flere institutioner er begyndt at bruge babytegn. Linda Acredolo og Susan Goodwyn er to banebrydende amerikanske forskere i spædbarnets tidlige verbale udvikling. 29 Deres indsats var brug af fagter, som kunne hjælpe spædbørn til at forøge deres verbale sprog ved hjælp af nonverbale symboler. I 1982 begyndte disse to kvinder at få interesse i babytegnsprog til hørende børn. 28 www.kommunikationsudvikling.dk 29 Babytegn lær tidlig kommunikation med dit barn s. 12 14
I en undersøgelse sponsoreret af National Institute for Child and Human Development, igennem 2 år, blev i alt 140 familier med 11 måneder gamle børn undersøgt. En tredjedel af disse familier blev tilskyndet til at bruge babytegn, mens de resterende to tredjedele ikke blev det. Planen var at sammenligne de to grupper regelmæssigt for at se, om erfaringerne med babytegn havde nogen virkning positiv, negativ eller neutral. Resultatet blev kun positive virkninger hos babytegnbørnene, som viste sig at udkonkurrere de andre babyer i alle de sammenlignende undersøgelser. De scorede højere ved intelligenstest, forstod flere ord, have et større ordforråd og legede mere krævende lege. Det mest positive var dog den måde, hvorpå forældrene beskrev deres erfaringer med babytegn. De talte begejstret om de mange fordele: Øget kommunikation, mindre frustration og en forbedret forældre-barn binding. 30 5 fordele ved babytegnsprog 31 : 1. Reducerer tårer, raserianfald og frustration 2. Letter taleudviklingen 3. Øger selvværd og selvtillid 4. Stimulerer intellektuel udvikling 5. Styrker forældre barn kontakten Hvornår skal man begynde at bruge babytegn over for sit barn? Når barnet er ca. i 9-10 måneders alderen, så begynder barnet at vise interesse for at fortælle om de ting det ser. Men allerede i 7-8 måneders alderen er det godt at holde øje med forandringer hos barnet. Hvis barnet ligner en der gerne vil fortælle noget, så er det vigtigt at forsyne barnet med nogle få babytegn for at hjælpe barnet på vej. Man kan se på barnet om det har lyst til at tale. De tegn man kan se, er når barnet viser interesse for mennesker og ting omkring sig. Vellykket kommunikation med andre mennesker vil gøre livet lettere. Derfor er det godt at begynde med babytegn med sit barn fra spæd af. Seks gode grunde til brug af babytegn 32. 30 Babytegn, tal med dit barn før det kan tale s. 25 31 Babytegn lær tidlig kommunikation med dit barn s. 14 32 Ibid. s. 47 15
1. Giver barnet kommunikative redskaber Når man som forældre indføre babytegnsprog, giver man sit barn mulighed for at kunne kommunikere ved hjælp af få redskaber. Man vil i samarbejde med barnet udvikle tegn, og opleve at barnet viser ting som man ikke selv har lagt mærke til. 2. Fremmer taleindlæringen Inden børn lærer at tale, så har barnet en masse frustrationer, fordi de kan tænke tingene, men kan ikke udtrykke dem til omsorgspersonerne. Babytegn bidrager til, at barnet kan lære at kommunikere mere og udfordre sig selv. Man lærer barnet ordet og tegnet at kende, og samtidig bevidstgøres barnet om, hvad handlingen af tegnet det medfører. For at opnå det ønskede, så skal barnet lære at bruge tegnet. 3. Opbygger barnets selvværd Samspil mellem forældrene er vigtigt for barnet, da der er stor afhængighed imellem dem og barnet. Når barnet bruger babytegn, så bidrager det positivt til selvværdet og båndet mellem barnet og forældrene vil blive forstærket. Som forældrene vil man blive mere nærværende i kommunikationen, da babytegn kræver at man er opmærksom og har øjenkontakt med barnet mens man laver tegnene, for at se om barnet prøver at forstå tegnet samt lave det. 4. Et nyt og mere koncentreret nærvær mellem forældre og barn At være i kontakt med andre mennesker er at have en relation. Når man er i kontakt med sin barn, så kan man se hvordan barnet har det og hvad dets behov er. 5. Faren kommer på banen på et tidligt tidspunkt Manden er som regel skeptisk over at skulle bruge babytegn med sit barn, men det mening ændres hurtigt når barnet pludselig laver tegnet for far. Der går det op for manden, at han kan kommunikere med barnet på lige fod med moderen. På den måde, er moderen ikke alene om at være den vigtigst i verden. Da manden lærer at bruge babytegn sammen med sit barn, så er det ikke kun moren barnet søger, da det ellers er hende som barnet er meget sammen med i barslen. 16
6. Hjernens udvikling fremmes Hånd og øjekoordinationen udvikles før talen. Fra fødselen af, arbejder barnets hjerne på at udvikle sproget. Grunden til at barnet kan bruge sine hænder til at tale, er fordi de motoriske områder i hjernen udvikler sig hurtigere end talecentrene. Før verbale lyde opstår, bliver visuel koordination udviklet. Tegnene er med til at øge den visuelle udvikling, og på øjnene ansporet til at kunne arbejde sammen med hænderne. Babytegn er med til at stimulere barnets hjerne fra fødselen. Fra fødselen er der mange muligheder for at stimulerer barnet på. Stimulationen er med til at udvikle og modne barnets hjerne. Det der kan være med til at stimulere barnets hjerne, er når vi synger sammen med barnet, leger motoriske lege eller laver babytegn. Når barnet bliver født, så har det en enorm mængde nerveceller 33. Man begynder med babytegn sammen med barnet når det er i en tidlige alder, og det har vist sig at være effektivt på den måde, at det udvikler det enkelte barns læringskompetencer. Da man begynder i en tidlig alder, så stimulere det indlæringen og skaber nye forbindelser mellem nervecellerne. Forbindelserne er der, når barnet bliver født, men hvis de ikke bliver vedligeholdt så går de tabt. En lille historie om brug af babytegn: Ellen på otte måneder vågner en aften med et skrig og er tydeligvis helt ulykkelig. Margit, Ellens mor, styrter ned på værelset for at se, hvad der er sket. Ellen viser tegnet for bange, da hun ser Margit. Margit konkluderer hurtigt, at Ellen har haft en uhyggelig drøm, og at hun har brug for trøst. Ellen bliver beroliget, og Margit kan fortælle, at der ikke er noget at være bange for. Efter at Ellen er faldet til ro, synger de en sang, som er fast rutine, når hun skal sove. Undervejs viser Ellen tegnet for drikke, og Margit kan give Ellen en tår vand, færdiggøre sangen og lægge hende til ro igen. Det hele foregik ved en meget simpel kommunikation. Ellen følte sig forstået. Hun fik opfyldt sit behov og accepterede derfor også at blive lagt i seng igen. 34 33 Babytegn lær tidlig kommunikation med dit barn s. 36 34 Babytegn lær tidlig kommunikation med dir barn s. 36 17