SIND s konference om Handicapkonventionen - 4. februar 2012 v/h. Kallehauge Tidl. Landsdommer Formand for PTU
Disposition 1. Konventionen i hovedtræk 2. Ikrafttræden og retsvirkninger 3. Forholdet mellem konventionen og psykiatriloven
1. Handicapkonventionens hovedtræk Det er en konvention Det er en multilateral konvention Det er en FN-menneskerettighedskonvention Det er en antidiskriminationskonvention
Mennesker med handicap Art. 1 Hvad er formålet alle menneskerettigheder fuldt ud Hvem er omfattet alle mennesker med handicap
Generelle principper Art. 3 Respekt, værdighed, selvbestemmelse Ikke diskrimination Inklusion og deltagelse Forskellighed Tilgængelighed Ligestilling Børns udviklingsmuligheder Lige muligheder
Statens generelle forpligtelser Art. 4 Virkeliggøre alle menneskerettigheder Ved alle passende foranstaltninger, lovgivning m.v. Afstå fra at modvirke konventionen Afskaffe diskrimination på grund af handicap
Lighed og ikke-diskrimination Art. 5 Alle har ret til lige beskyttelse lighed for loven Forbud mod enhver diskrimination på grund af handicap Sikre og tilvejebringe rimelig tilpasning Positiv særbehandling er ok
Kvinder med handicap Art. 6 Modvirke multidiskrimination Sikre udvikling og fremgang samt styrke deres selvstændighed Nyde alle menneskerettigheder
Børn med handicap Art. 7 Alle menneskerettigheder på lige fod med andre Barnets tarv har altid første prioritet Ret til at ytre sig, ret til at blive hørt og tillægges vægt efter alder og modenhed
Bevidstgørelse Art. 8 Øge bevidstheden og respekt for værdighed Bekæmpe fordomme og stereotyper Fremme evner hos og bidrag fra mennesker med handicap Kampagner iværksættes vedr. rettigheder og holdninger
Tilgængelighed i vid forstand Art. 9 Adgang på lige fod med andre til De fysiske omgivelser og transportmidler Information Kommunikation Ny og tilgængelig teknologi
Operative bestemmelser Art. 10 (retten til livet) til Art. 33 (gennemførelse) om bl.a. lighed for loven, adgang til retssystemet, ret til et selvstændigt liv og ret til at vælge bolig, ret til privatliv og familie, uddannelse, arbejde, sundhed, rehabilitering, deltagelse i det offentlige og politiske liv samt kultur og sport.
2. Ikrafttræden og retsvirkninger FN vedtog konventionen den 9. december 2006. Danmark underskrev konventionen i marts 2007. Den trådte i kraft internationalt i maj 2008. Folketinget vedtog den i juni 2009. Den trådte i kraft i Danmark den 23. august 2009.
Borgerlige og politiske rettigheder Første generation af menneskerettigheder De trådte alle fuldt ud i kraft i august 2009 Det er langt de fleste af konventionens bestemmelser
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Anden generation af menneskerettigheder Skal sættes i kraft af regeringen Det drejer sig navnlig om: Art. 9 (tilgængelighed), art. 19 (selvstændigt liv og bolig), art. 28 (levefod og social tryghed) og art. 30 (kultur, fritid og sport).
Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder Art. 4, stk. 2 Skal gennemføres i videst mulig udstrækning inden for de ressourcer, der er til rådighed to the maximum of its available resources Den engelske tekst er den originale, og den der gælder i tilfælde af tvivl
3. Forholdet mellem konventionens art. 14 og psykiatriloven Overholder dansk ret konventionens art. 14? Hvad er virkningen, hvis dette ikke er tilfældet? Hvem afgør dette spørgsmål?
Frihed og personlig sikkerhed Art. 14 Ret til frihed og personlig sikkerhed den personlige frihed Frihedsberøvelse skal overholde Konventionens krav og principper Menneskerettigheder Rimelig tilpasning
Art. 14 fortsat, litra b Ingen vilkårlig frihedsberøvelse Kun i henhold til og med hjemmel i loven Eksistens af et handicap berettiger ikke i sig selv til frihedsberøvelse
To fortolkningsmuligheder Sindlidelse (handicap) kan ikke i sig selv begrunde frihedsberøvelse, men nok i forbindelse med andre betingelser som fare eller risiko for væsentlig helbredsforringelse. (gældende dansk ret) Sindslidelse (handicap) må slet ikke tillægges nogen betydning. (Højkommissæren for menneskerettigheder)
Justitsministeriet/Sundhedsministeriet Fortolker konventionens krav som værende opfyldt af psykiatriloven Den danske delegation forstod konventionen på den måde Det gør alle andre lande, der har en lov om tvangsanvendelse overfor sindslidende formentlig også
Højkommissærens fortolkning Er meget vidtrækkende og radikal Støttes af organisationer af psykiatribrugere bl.a. i USA og Danmark Men anviser ikke nogen model for humanitær bistand til sindslidende, der udsætter deres eget liv og helbred for fare
Hvem afgør spørgsmålet? Overvågningskomiteen kan udtale sig om spørgsmålet, men ikke afgøre det Danske domstole kan afgøre det Menneskerettighedsdomstolen (EMRD) og/eller EU-domstolen i Luxemburg
Hvis Højkommissæren får ret? Skal psykiatriloven ændres Hvilket bliver meget vanskeligt og kontroversielt Fordi det er vanskeligt at finde alternative løsninger, der harmonerer med befolkningens retsfølelse, hvor både hensynet til de sindslidende, der er farlige for sig selv og andre og til deres omgivelser varetages på en afbalanceret måde
Hvad er mest sandsynligt Efter min mening er psykiatriloven ikke i strid med konventionen. Loven skal derfor heller ikke ændres.