D O M afsagt den 12. marts 2014 af Vestre Landsrets 6. afdeling (dommerne Hanne Kildal, Henrik Estrup og Mette Vinding (kst.)) i ankesagerne V.L. B-0304-12 A (advokat Michael Egholm, Aarhus) mod Konkursboet B ved kurator, advokat Jens Chr. Lauridsen (advokat Allan Vistisen, København) V.L. B-0305-12 A (advokat Michael Egholm, Aarhus) mod AIG Europe (tidligere Chartis Europe S.A.) (advokat Michael Grønbech, København) og V.L. B-0306-12 A (advokat Michael Egholm, Aarhus) mod Thisted Forsikring g/s (advokat Kim Thusgaard, Aarhus)
- 2 - Retten i Århus har den 18. januar 2012 afsagt dom i 1. instans (rettens nr. BS 13-3253/2009, BS 13-787/2010 og BS 13-1357/2010). Påstande For landsretten har appellanten, A, gentaget sine påstande for byretten. I forhold til de indstævnte forsikringsselskaber, AIG Europe (tidligere Chartis Europe S.A.) og Thisted Forsikring g/s, har A dog begrænset påstanden om friholdelse til 100.000 kr. for hvert af disse selskaber. Indstævnte, Konkursboet B ved kurator, advokat Jens Chr. Lauridsen, har påstået dommen stadfæstet. AIG Europe og Thisted Forsikring g/s har ligeledes påstået stadfæstelse. Sagerne har været hovedforhandlet sammen. Supplerende sagsfremstilling Der er for landsretten fremlagt udskrift af Told og Skats fogedbog, hvoraf fremgår, at der den 24. august 2004 blev forsøgt foretaget udlæg hos B i anledning af en gæld til skat, der inkl. renter udgjorde 648.301,47 kr. Af fogedbogen fremgår endvidere, at B ikke kunne tilbyde betaling, og at han intet ejede til udlæg. Ved brev af 21. juli 2003 fra A til kurator i Svend Aage Sechers konkursbo bekræftede A, at B eller ordre havde fremsat tilbud om at overtage aktiviteterne i konkursboet. Der blev i brevet ikke taget forbehold for finansiering af købesummen. Tilbuddet blev ikke accepteret. I et brev, som B den 20. august 2003 sendte til Hadsten Bank, blev der redegjort for, hvilke personer han havde tænkt sig skulle sidde i bestyrelsen for det selskab, der skulle overtage
- 3 - aktiviteterne i Svend Aage Sechers konkursbo. I et brev, som A den 1. oktober 2007 sendte til kurator i Svend Aage Sechers konkursbo som svar på en anmodning om at indgå en aftale om suspension af passivitet og forældelse, oplyste A, at han før afsendelsen af Bs tilbud om køb af konkursboets aktiviteter skriftligt havde gjort B opmærksom på risikoen ved at afgive tilbud, inden der forelå et endeligt finansieringstilsagn. Af cirkulæreskrivelse nr. 10 af 23. april 2012 i Bs konkursbo fremgår, at passiverne udgjorde 14.180.077,39 kr., og at der for tiden ikke var aktiver. Af en fordringsliste af 14. juni 2012 i Bs konkursbo fremgår bl.a., at Nordea havde anmeldt en fordring på 4.777.434,23 kr. Forklaringer A har afgivet supplerende forklaring for landsretten. Der er endvidere afgivet forklaring af Bjarne Kragballe Hansen. A har supplerende forklaret, at han var bekendt med, at B havde en del gældsposter, herunder bl.a. til Unibank. Han prøvede på et tidspunkt på Bs vegne at få en ordning i stand med Unibank, men det lykkedes ikke. På et tidspunkt forud for den handel, som denne sag angår, havde B forsøgt at købe nogle enkeltstående benzinstationer på Djursland, men det blev ikke til noget. I sommeren 2003 blev han kontaktet af B, der havde erfaret, at Svend Aage Secher var gået konkurs. B ville gerne erhverve aktiviteterne i konkursboet. Det stod fra starten klart, at det ikke var B selv, men et selskab, der skulle erhverve aktiviteterne. B gav over for ham udtryk for, at han selv kunne skaffe 3-4 mio. kr. af købesummen, og det opfattede han på baggrund af den viden, som han havde om Bs forhold, for realistisk. B benyttede selv et mindre pengeinstitut på Djursland, som ikke kunne eller ville hjælpe med finansieringen, og B spurgte derfor, om han kunne hjælpe med at formidle kontakt til et pengeinstitut, der var parat til at stille finansiering til rådighed. Han foreslog Hadsten Bank og formidlede kontakt mellem B og Hadsten Banks direktør, Per Hermansen, men han havde ikke noget med de efterfølgende forhandlingerne med banken at gøre. På et tidspunkt i juli 2003 meddelte B, at
- 4 - han var blevet enig med kurator i Svend Aage Sechers konkursbo om at købe konkursboets aktiviteter. Kurator ville imidlertid ikke stå ved denne aftale, og B havde derfor afgivet et nyt mundtligt tilbud. For at lægge ekstra pres på kurator bad B ham om at bekræfte dette tilbud skriftligt, og han sendte derfor brevet af 21. juli 2003 til kurator. Det var efter afsendelsen af brevet fortsat B, der havde den direkte kontakt med konkursboet. Efter afsendelsen af brevet meddelte kurator, at der var flere interesserede købere, og at tilbuddene af hensyn til sammenligneligheden skulle afgives på baggrund af et aftaleudkast, som kurator fremsendte. Han modtog aftaleudkastet en fredag, der var hans sidste arbejdsdag inden sommerferien. Han gik udkastet igennem og telefaxede det til B. De drøftede det i telefonen og var enige om, at det med de tidsfrister, der var i udkastet, ikke var muligt at indgå en aftale. Inden han gik på ferie, dikterede han et brev til kurator om, at B på grund af tidsfristerne var afskåret fra at afgive tilbud, men at han gerne ville høre fra kurator på ny, hvis der skete ændringer på dette punkt. Brevet blev den følgende mandag, det vil sige den 11. august 2003, underskrevet af hans medarbejder, advokatfuldmægtig Mads Trøstrup Kristensen, og telefaxet til kurator. Senere samme dag ringede Mads Trøstrup Kristensen til ham i hans sommerhus og meddelte, at han var blevet ringet op af advokat Rune Derno fra kurators kontor. Rune Derno havde givet udtryk for, at kurator var ked af, at B var sprunget fra, og han havde spurgt, om B ikke alligevel kunne give et tilbud. Han sagde til Mads Trøstrup Kristensen, at det ikke var noget, han kunne tage stilling til. Mads Trøstrup Kristensen talte herefter med B. Det gjorde han også selv, og han frarådede i den forbindelse B at afgive et tilbud. Ikke desto mindre sendte Mads Trøstrup Kristensen brevet af 11. august 2003 med et nyt købstilbud. Det havde han intet med at gøre. Da han efter ferien var kommet tilbage på kontoret, meddelte B, at han ikke kunne få finansieringen på plads, og han sendte derfor brevet af 27. august 2003. Det var B, der ønskede at anke landsrettens dom til Højesteret, men han var enig i, at der var en god chance for at få dommen lavet om. Det var først, da han modtog brevet af 21. september 2007 fra kurator i Svend Aage Sechers konkursbo, at han blev klar over, at der muligvis ville blive rejst et erstatningskrav mod ham. Det havde han ikke skænket en tanke før. Han havde været kunde i Thisted Forsikring siden 1995. Den oprindelige police er flere gange blevet afløst af nye policer, når der er sket ændringer i advokatfirmaets forhold. Han mener, at de oprindelige forsikringsbetingelsers pkt. 4.2 er gældende. Han har aldrig set den undtagelse, der fremgår af det fremlagte skærmprint, hvorefter forsikringen uanset pkt. 4.2 alene dækker efter skadevirkningsprincippet. Det er muligt, at det har stået i en tidligere police. Det policenummer, der fremgår af skærmprintet, er da heller ikke det policenummer, der fremgår af den seneste po-
- 5 - lice, som han havde hos Thisted Forsikring. Da han modtog brevet af 20. januar 2006 fra Thisted Forsikring med varsling af en forhøjelse af præmien, påførte han en påtegning om, at han accepterede forhøjelsen og telefaxede brevet retur. Han bad imidlertid sin forsikringsmægler om at finde et andet forsikringsselskab, hvor han kunne få en forsikring med en lavere præmie. Han bad om at få en dækning på 7 mio. kr., da han mente, at det var den dækning, han havde i Thisted Forsikring. Det mente han, fordi det af policens forside fremgik, at dækningssummen pr. forsikringsår var på 7.030.000 kr. Han havde således ikke hæftet sig ved, at det af policen også fremgik, at dækningssummen fordeltes med 3.515.000 kr. pr. sikret. Han fastholder, at han som anført i brev af 1. oktober 2007 til kurator i Svend Aage Sechers konkursbo skriftligt havde gjort B opmærksom på risikoen ved at afgive tilbud, før der forelå et endeligt finansieringstilsagn. Når der ikke er fremlagt noget herom, er det vel fordi, det ikke har kunnet findes. Han mener ikke, at bemærkningen i ankereplikkens side 2, 6. afsnit, kan opfattes således, at han ikke gjorde B opmærksom på risikoen. Det er i øvrigt ikke ham, men hans advokat, der har formuleret replikken, selv om han naturligvis i et eller andet omfang har været involveret heri. Under samtalen med B om fredagen, inden han gik på ferie, gav han da også udtryk for, at det ikke var klogt at afgive tilbud, når finansieringen ikke var på plads, og at B skulle bakke ud af det. Det var derfor, at det første brev dateret den 11. august 2003 blev sendt, og han har som sagt ikke været blandet ind i det andet brev af samme dato, hvorved et købstilbud mod hans anbefaling blev afgivet. Det har aldrig været på tale, at aktiviteterne i Svend Aage Sechers konkursbo skulle over i et interessentskab, hvor bl.a. hans kone skulle være interessent. Køberen var ifølge Bs købstilbud B eller ordre, og det var som anført i ankestævningen et selskab ved navn Jysk Olie ApS, der skulle overtage aktiviteterne. Dette selskab blev rent faktisk stiftet på et tidspunkt. Da han modtog brevet af 21. september 2007 fra kurator i Svend Aage Sechers konkursbo, fandt han hverken anledning til at orientere sit nye forsikringsselskab, AIG Europe, eller sit tidligere forsikringsselskab, Thisted Forsikring. Det fremgik jo af brevet, at et erstatningskrav kun muligvis ville blive rejst. Det er endvidere ikke usædvanligt, at en advokat modtager tåbelige erstatningskrav, hvorefter der ikke sker mere. Når han den 4. juli 2008 valgte at indgive anmeldelse til AIG Europe, skyldtes det, at han nu var blevet anmodet om at underskrive en suspensionserklæring, og det ville han ikke tage stilling til uden at rådføre sig med sit forsikringsselskab. Med hensyn til Thisted Forsikring er det ikke helt præcist, når det af gengivelsen af hans forklaring for byretten fremgår, at det først var i forbindelse med opsigelsen af forsikringen, at han blev klar over, at skadevirkningsprincippet også var gældende i opsigelsessituationen. Det, han mener, er, at det først var
- 6 - i forbindelse med Thisted Forsikrings afvisning af kravet, at han blev klar over, at skadevirkningsprincippet efter selskabets opfattelse også gjaldt i en opsigelsessituation. Han læste sikkert den oprindelige police med tilhørende forsikringsbetingelser fra Thisted Forsikring igennem, men han læste ikke de senere policer og forsikringsbetingelser igennem, som han som forklaret før modtog, når der skete ændringer i advokatfirmaets forhold. Bjarne Kragballe Hansen har forklaret, at han tidligere har været assurandør, men i de sidste næsten 30 år har været selvstændig forsikringsmægler i virksomheden Assurance Forum. I 2006 blev han kontaktet af A, som han kendte i forvejen. As hidtidige forsikringsselskab, Thisted Forsikring, havde varslet en præmiestigning, og han bad derfor ham finde et andet forsikringsselskab, der kunne tilbyde en forsikring med en lavere præmie. Han har ikke set Thisted Forsikrings brev af 20. januar 2006 til A med begrundelsen for den varslede præmiestigning, men han var som sagt bekendt med, at en præmieforhøjelse var varslet, og det gør et selskab jo ikke uden grund. En skadeprocent på over 100 er naturligvis principielt uacceptabel, men ikke alarmerende. Den forsikringssum på 7 mio. kr., som A ønskede i forbindelse med tegning af den nye forsikring, er ikke usædvanlig for en advokatvirksomhed som As, der bl.a. har beskæftiget sig med ejendomsudvikling m.v. At en forsikringssum på 7 mio. kr. ikke er et usædvanligt stort beløb, fremgår da også af det spørgeskema, som A skulle udfylde, hvorefter man kunne angive en ønsket forsikringssum i et interval op til 12 mio. kr. Han kan ikke huske, om AIG Europe fik kopi af den hidtidige police med Thisted Forsikring. Han kan heller ikke huske, om han selv fik en kopi, men det gør han normalt. Forsikringssummen på 7 mio. kr. blev ikke drøftet med A. A sagde blot, at han ville have den samme dækning, som han havde haft i Thisted Forsikring. I den forsikring var der en dækningssum på godt 7 mio. kr., og det fremgik først af den efterfølgende policetekst, at dækningssummen fordeltes med halvdelen til hver af de 2 personer, der var omfattet af forsikringen. Da AIG Europe opsagde den forsikring, som A efter opsigelsen af forsikringen i Thisted Forsikring havde tegnet der, hjalp han ham med at få tegnet en ny forsikring hos HDI- Gerling på samme vilkår, herunder en forsikringssum på 7 mio. kr. Forsikringssummen blev sidste år sat ned, vist nok til 4 mio. kr., da A nu er alene i virksomheden. Det er ikke ham, der med håndskrift har skrevet pr. advokat ud for den ønskede forsikringssum på 7 mio. kr. i spørgeskemaet fra AIG Europe. Han går ud fra, at det er A, der har skrevet det. Han spurgte i forbindelse med udfyldelsen af spørgeskemaet A om hans skadeforløb. A oplyste ikke noget om det krav, som Svend Aage Sechers konkursbo havde rejst mod B. Det er rigtigt, at der
- 7 - ikke er en såkaldt retroaktiv dato i policen med AIG Europe, og at krav rejst forud for policens ikrafttræden derfor ikke dækkes. A har yderligere forklaret, at det ikke er ham, der i AIG Europes spørgeskema med håndskrift har skrevet pr. advokat. Han ved ikke hvis skrift, det er. Procedure Parterne har i det væsentlige gentaget deres anbringender for byretten og har procederet i overensstemmelse hermed. Landsrettens begrundelse og resultat Vedrørende sagen A mod Konkursboet B A har for landsretten forklaret og i et brev af 1. oktober 2007 til kurator i Svend Aage Sechers konkursbo oplyst, at han før afsendelsen af Bs tilbud om køb af konkursboets aktiviteter skriftligt havde gjort B opmærksom på risikoen ved at afgive tilbud, inden der forelå et endeligt finansieringstilsagn. Denne skriftlige rådgivning er imidlertid ikke fremlagt under sagen, og det må derfor lægges til grund, at den rådgivning, der må have fundet sted, alene er sket mundtligt. B har for byretten forklaret, at A frarådede ham at gå ind i handlen, fordi finansieringen ikke var på plads, og at det var hans egen beslutning alligevel at afgive tilbud. Denne forklaring kan imidlertid ikke uden videre lægges til grund, idet B i mange år har kendt og samarbejdet med A og dermed kan have forskellige motiver til at afgive en forklaring, der er til fordel for A uden samtidig at være til umiddelbar skade for ham selv, da han er under konkurs. A havde den 21. juli 2003 sendt et brev til kurator i Svend Aage Sechers konkursbo, hvori han bekræftede, at B havde fremsat tilbud om køb af konkursboets aktiviteter. Dette brev indeholdt ligesom brevet af 11. august 2003 med det tilbud, der blev accepteret af konkursboet, ikke noget forbehold for finansieringen, og den omstændighed, at A tidligere havde fremsendt en bekræftelse af et tilbud uden finansieringsforbehold, svækker
- 8 - sandsynligheden af, at A ikke var involveret i afgivelsen af tilbuddet af 11. august 2003. Det tiltrædes på denne baggrund og i øvrigt af de grunde, som byretten har anført, at A ikke har bevist, at han har opfyldt den forpligtelse, han som advokat havde til at rådgive B om risikoen ved at afgive tilbud uden at tage forbehold for finansieringen, og at han derved har pådraget sig erstatningsansvar over for ham. Højesteret har i dommen af 29. oktober 2008 i sagen mellem Konkursboet Svend Aage Secher m.fl. og B tiltrådt, at tabet kunne opgøres som forskellen mellem den pris, som B havde tilbudt at betale for konkursboernes aktiviteter, og det beløb, som det senere dækningssalg indbragte. Dette forskelsbeløb svarede til den påstand, som Konkursboet Svend Aage Secher m.fl. havde nedlagt over for B, og som blev taget til følge, og det er det samme beløb, som Konkursboet B under denne sag har nedlagt påstand om, at A skal betale. Der er heller ikke efter de oplysninger, der foreligger for landsretten, grundlag for at anfægte denne opgørelse af tabet. Herefter, og da de anbringender om bl.a. passivitet og egen skyld, som A har gjort gældende, ikke kan føre til et andet resultat, og da det af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes, at A ikke har noget modkrav, stadfæster landsretten dommen i sagen mellem A og konkursboet. Vedrørende sagen A mod AIG Europe Af de grunde, som byretten har anført, tiltrædes det også efter bevisførelsen for landsretten, at A ikke har godtgjort, at han ikke på noget tidspunkt før forsikringens tegning havde kendskab til eller formodning om, at erstatningskrav ville kunne rejses. Da A undlod at give oplysning herom i forbindelse med tegningen af forsikringen, tiltrædes det, at forsikringen allerede som følge af forsikringsbetingelsernes pkt. 8.3. ikke dækker. Herefter, og da det af de grunde, som byretten har anført, endvidere tiltrædes, at A ikke har krav på dækning af udgifter til afværgeforanstaltninger, stadfæster landsretten også dommen i sagerne mellem A og AIG Europe. Vedrørende sagen A mod Thisted Forsikring
- 9 - I den forsikringspolice, der var gældende, da A opsagde forsikringsaftalen med Thisted Forsikring, blev der henvist til forsikringsbetingelser 0103. Ifølge forsikringsbetingelser 0103 pkt. 6.1 dækkede forsikringen efter skadevirkningsprincippet. I modsætning til efter de tidligere gældende forsikringsbetingelsers pkt. 4.2 var der ikke en bestemmelse om, at forsikringen efter det såkaldte skadeårsagsprincip også dækkede skader, der blev konstateret og anmeldt efter policens ophævelse. Herefter, og da Thisted Forsikring ved det fremlagte skærmprint, hvoraf det fremgår, at pkt. 4.2 ikke fandt anvendelse, må anses for at have dokumenteret, at skadeårsagsprincippet aldrig har været gældende i forsikringsforholdet med A, tiltrædes det, at Thisted Forsikring allerede som følge heraf er blevet frifundet som sket. Landsretten stadfæster herefter også dommen i denne sag. Efter sagernes udfald sammenholdt med parternes påstande skal A betale sagsomkostninger for landsretten til konkursboet med 250.000 kr., til AIG Europe med 60.000 kr. og til Thisted Forsikring med 45.000 kr. Beløbene vedrører udgifter til advokatbistand og indeholder moms, da hverken konkursboet eller forsikringsselskaberne er momsregistreret. Landsretten har ved fastsættelsen af beløbene lagt vægt på sagernes omfang og værdi, herunder at friholdelsespåstandene over for forsikringsselskaberne var begrænset til 100.000 kr., og at der over for AIG Europe var nedlagt en selvstændig påstand. T h i k e n d e s f o r r e t: Byrettens dom stadfæstes. A skal betale sagernes omkostninger for landsretten til Konkursboet B ved kurator, advokat Jens Chr. Lauridsen med 250.000 kr., til AIG Europe med 60.000 kr. og til Thisted Forsikring g/s med 45.000 kr. Det idømte skal betales inden 14 dage.
- 10 - Sagsomkostningerne forrentes efter rentelovens 8 a.