Af Jakob Schultz Foto: Kim Lessel Titel I magtens centrum Henning Dyremose er erhvervsmand frem for alt. Politikeren og ministeren er for længst trådt i baggrunden til fordel for nye udfordringer. Den største kom, da han for fire år siden satte sig i direktørstolen i Tele Danmark. Monopolet er væk, og ny teknologi skaber en telefremtid, som Dyremose ser frem til at være med til at påvirke og være en del af TDC s kolos af et hovedkontor i Nørregade i det indre København sender tankerne tilbage til dengang, hvor virksomheden hed Tele Danmark og var et statsejet monopol. Den lukkede bygning virker monopolistisk udefra. Men virkeligheden forholder sig anderledes. Inde i kolossen drives en liberal og helt igennem privatiseret televirksomhed, som til stadighed udvider med investeringer i hele verden. Det nu amerikanskejede TDC breder sig ud og gør sig bemærket i både Schweiz, Polen og Belgien. Investeringer, udvidelser og opbygninger giver anledning til spekulationer og nogle gange også kritik. Spekulationerne og kritikken vil altid være der, men som direktør og øverste ansvarlig for TDC har Henning Dyremose med sine 24 års erfaring i erhvervslivets top og sine 13 år som minister i Schlüter-regeringen lært, at han må stole på sig selv og følge de strategier og visioner, som er nødvendige for at fremme og nå de resultater, som han skal. Et ansvar, som de fleste mennesker sikkert helst vil være foruden. Men ikke Dyremose. For ham er det at lede TDC en udfordring, som han elsker og nyder. Alt om DATA Eksklusiv møder Henning Dyremose på hans kontor ved det bord, hvor mange af de 32
store beslutninger og initiativer i Tele Danmarks ledelse bliver til. Engagement Det store kontor med stuklofter, et skrivebord med sirlig orden i papirbunkerne og et stort mødebord med plads til alle i ledelsen udstråler noget af den magt, som TDC s administrerende direktør besidder. Magt, og det at være med hvor beslutningerne træffes, er omdrejningspunktet i Henning Dyremoses liv. Han har hele tiden været med fremme i erhvervslivet som direktør i Novo, DLH og nu TDC. Et liv, hvor han først og fremmest er blevet kendt i den brede offentlighed som ministeren Dyremose. Først arbejdsminister i Schlüter-regeringen, siden finansminister. Områder, hvor Dyremose som i erhvervslivet har truffet afgørende og store beslutninger.»jeg har altid godt kunnet lide komplekse udfordringer. Sådan en stor virksomhed som denne, det er en rigtig stor udfordring. Og selv om jeg var glad for at være administrerende direktør i DLH, så er det sjovere at sidde her. Man kan sammenligne det med, at selv om det var sjovt at være arbejdsminister, så var det endnu sjovere at være finansminister, fordi det var mere komplekse udfordringer. Det, at du hver eneste dag står over for nye store udfordringer, hvor du skal finde ud af, hvad problemet er, og hvordan du løser problemerne, træffe beslutninger, gennemfører dem og følger op på, om de beslutninger man tager, rent faktisk er de rigtige. Men også i nogle tilfælde de forkerte og så få dem lavet om. Alt det her, det er noget jeg»trigger«på, og det er derfor, det er et meget spændende drømmejob,«siger Henning Dyremose, mens han gestikulerer med armene, så man virkelig fornemmer hans store engagement i den virksomhed, som han nu på fjerde år er chef for. Dyremose og jobbet er som hånd i handske. De passer perfekt sammen. Fritid er der ikke meget af.»jeg har altid arbejdet i tankerne. Det er kun når jeg har»fri fri«altså er på ferie at jeg slipper jobbet helt. Jeg tænker ikke på det som et arbejde, men som en interesse,«siger Henning Dyremose. Udfordringer Jo sværere, jo bedre. Sådan kan man nærmest beskrive Henning Dyremoses syn på de udfordringer, der ligger i at lede en stor virksomhed som TDC. En virksomhed, der altid er i mediernes søgelys, og som gennem tiden har måttet tage megen kritik, og en virksomhed, hvor direktøren konstant overvåges af analytikere, aktionærer og presse. Umiddelbart kan det virke som en noget anstrengende og stresset position, men sådan er det ikke for Dyremose.»Jeg stresses ikke ved at have problemer og udfordringer. Tværtimod. Jeg fungerer fremragende. Jeg synes heller ikke, der er så megen modstand her i TDC. Jeg oplever en virksomhed i kolossal fremgang. Markedsandelene i Danmark er steget på alle områder, selv om konkurrencen buldrer derudad, og andre går efter vores kunder på både Internet, fastnet og mobilområdet. Og vi er også blevet internationaliseret. Vi har haft mere end en 50-dobling internationalt på fem år det synes jeg er noget, der vil noget. Kundeantallet er steget med 9,5 procent i løbet af de seneste år, så set fra min stol, så strømmer kunderne til TDC. Og det skyldes, at medarbejderne leverer bedre service end konkurrenterne,«siger Henning Dyremose og ser yderst tilfreds ud. Den magtfulde position er også ofte kritikkens holdeplads. Men kritikken bider ikke fast på direktøren.»jeg har gået i en god skole med hensyn til kritik. I politik er det endda ofte en langt mere personlig kritik, selv om det dog oftest er funktionen som finansminister eller funktionen som direktør, og de beslutninger man tager, der kritiseres. Før min tid i TDC blev den daværende ledelse dramatisk kritiseret i den danske presse for sin internationale strategi. Men det har været en bragende succes. Men dengang de tog beslutningen, blev de kritiseret sønder og sammen, fordi det først er nogle år senere, at man kan se, om en investering er en god idé eller ej. Der må man have rygrad til at stå imod spekulationerne og kritikken i pressen.det er klart, at vi som virksomhed er meget synlige alene på grund af, at vi er store. Og det betyder også, at man nogle gange kommer til at lave fejl. Samtidig har Tele Danmark tidligere haft et dårligt image. Der er ingen tvivl om, at vi har haft problemer med kundeservicen. Men det tager tid at ændre et image, men det føler jeg, at vi nu har fået vendt. Det er betingelserne i erhvervslivet, men når man til gengæld så har genetableret et godt image, så er det næsten umuligt at nedbryde. Jeg synes, at tallene viser, at vi har fået skabt et solidt image igen,«siger Dyremose og forklarer, at det er svært at fjerne monopol-imaget fuldstændigt.»det med monopolet hænger stadig lidt på virksomheden. Vi forsøger at børste det støv af os, for vi er jo totalt privatiserede, og alle undersøgelser viser, at vi her i Danmark faktisk har det mest liberaliserede og dermed mest konkurrenceprægede telemarked i Europa.«Aldrig mere politiker Livet som arbejdsminister og siden finansminister for de Konservative i Schlüter-regeringen har været de tidspunkter i Dyremoses liv, hvor han været til mest offentlig skue. Posten som minister er en prestige-fyldt position, men også en position, hvor man ofte kritiseres og er udskældt af oppositionen. Men for Henning Dyremose har»forskellen mellem det at være finansminister og at være direktør i TDC er ikke så stor, som de fleste tror. Politikeren skal sørge for, at det hele kører rundt og sørge for borgerne, direktøren skal sørge for sin virksomhed, medarbejderne og kunderne.«33
»Man må»face the music«og»the music«er, at vi skal have ændret det image, vi har fået dengang vi var monopol.umts er ikke en revolution. Det er en evolution.«det aldrig været det rent politiske, der har drevet ham frem. Det har altid været udfordringen i det at lede og være med til at føre beslutninger ud i livet, der har ført ham frem. Politikeren Dyremose har i virkeligheden altid være lederen Dyremose, og det er også derfor, han stort set ikke har siddet i Folketinget uden at være der, hvor beslutningerne skulle træffes.»i 1993 fandt jeg ud af, at jeg havde det bedst med at sidde der, hvor beslutningerne bliver taget, og at jeg ikke egnede mig til at være oppositionspolitiker. Jeg har stor respekt for de politikere, der gør det. Det er meget vitalt for og nerven i vores demokrati, men jeg ved, at jeg ikke egner mig til det. Det er der mange andre, der er meget bedre til. Personligt synes jeg, at det er for meget snak og for lidt handling. Og så synes jeg, at der er for meget kritik af dem, der har magten, når man sidder i opposition. Et eller andet sted ved man godt, at man ville gøre cirka det samme som dem, der sidder i regeringen, fordi der i virkeligheden ikke er så mange ting, man kan røre ved. Erhard Jacobsen sagde engang, at 80 procent af beslutningerne er dikteret af nødvendigheden, og det har han ret i.derfor fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke ville sidde i opposition, for jeg havde det simpelthen ikke godt med det. Sådan var det også allerede 10 år tidligere, hvor jeg forlod politik. Jeg havde allerede været ude i erhvervslivet og vidste, at jeg ikke ville sidde i Folketinget hele mit liv. Jeg blev minister igen, da Schlüter ringede og spurgte mig. Men jeg betingede mig, at jeg ikke ville sidde i Folketinget bagefter, og det accepterede han. Jeg blev så alligevel siddende så længe som minister, at jeg blev medlem af Folketinget. Men da vi mistede regeringsmagten i 1993, fandt jeg hurtigt ud af, at jeg ikke ville kunne sidde i opposition,«siger Henning Dyremose.»Forskellen mellem det at være finansminister og så være direktør i TDC er ikke så stor, som de fleste tror. Jeg plejer at sige, at så vidt angår indhold, kompleksitet, arbejdsindsats og så videre, der sidestiller jeg det marketingdirektør-job, jeg havde på Novo, med arbejdsministerjobbet. Og finansminister-jobbet og stillingen som administrerende direktør i TDC det er mere udfordrende, mere krævende, mere komplekst og mere arbejdskrævende. De fem jobs minder mere om hinanden end det at være minister på den ene side og oppositionspolitiker på den anden side,«siger Dyremose og forklarer:»for mig var det at være minister et job. Det var et job, som jeg gerne ville udføre, fordi det var et spændende lederjob. Og da jeg ikke var minister længere, fik jeg jobbet som direktør i DLH og var tilbage i det pulveriserende erhvervsliv, hvor jeg hører hjemme. Derfor er jeg er i bund og grund erhvervsmand med interesse for mit samfund og politik, men ikke så meget politiker.«konkurrenterne presser på Telia, Sonofon, Tele 2, Tiscali listen over konkurrenter på tele, Internet og mobilmarkedet er lang. Og den øgede konkurrence giver ofte anledning til en hårdere tone. I hvert tilfælde har TDC mødt mange beskyldninger fra konkurrenterne. Men beskyldningerne kan ikke ryste Dyremose.»Jeg lytter til kritikken og beskyldningerne, men jeg må konstatere, at vi vinder andele og vinder kunder. Så siger jeg til mig selv, at det nok ikke er helt galt. Det tirrer da ens forfængelighed, når man møder kritik, men man kan ikke bruge det til noget. Det, kritikken egentlig gør, er, at den prikker til ambitionsniveauet, og det er på den måde godt nok.«i blev på et tidspunkt beskyldt for at forfordele jeres egne kunder i forhold til ADSL-forbindelser. Hvad siger du til sådanne beskyldninger?»det kan dokumenteres, at vi ikke forfordelte vores kunder. Det ville have været ulovligt, og der ville så have været blevet grebet ind over for det. Der er sommetider nogle enkelte konkurrenter jeg vil ikke nævne navne der ikke har penge til at markedsføre sig, og så prøver de at komme i avisen og få omtale ved at kritisere os. Det kan ikke nytte noget at blive ked af det. Man må»face the music«, og»the music«er, at vi skal have ændret det image, vi har fået, dengang Tele Danmark var monopol. Vi bruger den berettigede kritik til at forbedre os, men nogle gange er kritikken ikke berettiget, og det må man blot lade være med at fortvivle over, for så kommer man ikke langt.«i har fået meget kritik for, at I sidder solidt på det rå kobber, som kan udnyttes til ADSL-forbindelser, og at I på den måde ikke giver konkurrenterne lige muligheder for at give deres kunder forbindelser lige så hurtigt, som I servicerer jeres egne kunder.»det var en politisk beslutning, at vi skulle beholde kobberet. Til gengæld er vi det land i Europa, hvor vores konkurrenter først fik adgang til det. Der findes ikke noget land i Europa, hvor vores konkurrenter har lige så god adgang til kobberet som her. Ser man på Sverige, fik konkurrenterne adgang til kobberet meget senere og til en meget højere pris. Så hvis vores gode kolleger i Telia brokker sig over os, så nævner jeg blot, hvordan det ser ud i Sverige.Jeg må konstatere, at alle europæiske lande burde anvende den model, der er brugt i Danmark, hvor det oprindelige nationale teleselskab ejer kobberet. Man kan jo alligevel ikke skære det i småstykker og dele det op eller lægge nyt ud til alle hjem, fordi det ville være samfundsmæssigt økonomisk tåbeligt. Inden for de rammer, der er givet, er man i Danmark i en situation, hvor konkurrenterne har bedre og hurtigere adgang til kob- 34
beret. Konkurrencen buldrer og brager her i Danmark, og det er godt. Det er godt for virksomhederne og for kunderne, fordi man bliver presset og yder bedre,«fortæller TDC-direktøren, der også mener, at man kan blive ved med at udnytte kobberet til stadig hurtigere Internetforbindelser.»Hver attende måned har vi fordoblet den eksisterende hastighed i kobberet. Vi investerer omkring fire milliarder kroner årligt i at forbedre infrastrukturen, og vi forbedrer teknologien hele tiden. Der er faktisk i dag meget store strækninger, som ville kunne få 8 Mbit/s ADSL. Og på isolerede strækninger har vi lavet forsøg, hvor vi har kørt med 50 Mbit/s,«forklarer Dyremose. Den mobile fremtid Mobiltelefoniens fremtid hedder UMTS. Og selv om der har været tvivl om potentialet og mange forsinkelser, så har TDC forsøgt at slå koldt vandt i blodet. Selskabet har sikret sig en af de danske UMTS-licenser, og det er i fuld gang med at forberede sig på den nye teknologi. En teknologi, som ofte har været sat i forbindelse med mange nye underholdningsmæssige tiltag på mobiltelefonen. Men det rene kommercielle underholdningspræg er umiddelbart ikke det eneste, TDC satser på.»da man i foråret 2000 gik fuldstændig grassat over, at UMTS ville revolutionere verden, troede vi ikke på det. Men vi tror på, at det kommer, men at det kommer til at gå langsommere end ventet,«siger Dyremose og forklarer:»det, der er afgørende i Danmark, er, at man kun kræver, at 30 procent af befolkningen skal have UMTS-dækning i 2004. Det svarer til Københavnsområdet. Man kræver, at 80 procent af befolkningen skal have dækning i 2008 det svarer til halvdelen af landet fysisk og svarer til byområderne. Derfor bliver vores udbygning rent kommerciel og på baggrund af efterspørgslen.og efterspørgslen kommer. Vi har GPRS, og der er mange underholdningsting i Nettet allerede. Vi har allerede præsenteret et produkt, der hedder VIC Office, som er et samarbejde med Microsoft, hvor man kan kombinere sin mobiltelefon med sin pc, hvor man kan få e-mails, kommunikere via e- mails og få sin kalender på mobilen. Men det bliver også sådan, at man kan lave billeder, som man kan sende hjem til firmaet ude fra en kunde eller en messe. Der er mange muligheder. Der kommer datatrafik, og UMTS vil blive udbredt, for det kan man se på antallet af SMS-beskeder. Det vokser lige nu 30 procent pr. kvartal.det er et udtryk for, at der er et kæmpebehov. Noget af det er kommercielt, og noget er underholdning. Men vi tror også på erhvervssegmentet. Faktisk tror vi mere på erhvervsdelen, fordi de forretningsmænd, der bare får én ordre på grund af UMTS, som de ikke ellers ville have fået, de vil bruge det fremover,«siger Henning Dyremose, der ser mange muligheder i UMTS.»Det kan for eksempel bruges, når man er på vej ind til byen og vil i biografen. Man tjekker via UMTS-telefonen, hvilke film der vises, og man ser måske en kort trailer på de film, man er interesseret i. Herefter sender man en SMS til sine venner og tjekker, hvem der vil med ind og se filmen. Man får svar, bestiller og betaler billetterne via mobiltelefonen. Når man ankommer til biografen, ligger billetterne til afhentning. Personligt tror jeg ikke på, at man nogensinde vil se en film på sin mobiltelefon. Men jeg tror på, at man gerne vil se en trailer på den film, man er interesseret i,«fortæller Dyremose. Tilvænning og konvergens At UMTS har en fremtid, er TDC ikke i tvivl om. Men Henning Dyremose er klar over, at det kommer til at tage tid at få brugerne til at vænne sig til og se mulighederne i den nye teknologi.»det kræver tilvænning, og pludselig eksploderer det. Det kan man se med SMS. Jeg tror ikke på én killer-applikation til UMTS. Jeg tror på mange forskellige anvendelsesmuligheder. Men jeg tror også på, at det bliver en af vores opgaver som teleoperatør at få skabt en sammenhæng mellem det Internet, der er baseret på fastnet, og kabel-tv. Jeg tror, at det bliver sådan, at det hele bliver digitaliseret, uafhængigt af hvor det kommer fra, og kan gå ud i henholdsvis det mobile Internet, det faste Internet og Internet via kabel-tv. Der har vi i TDC med adgang til alle tre teknologier en fuldstændig enestående situation, hvor vi kan være med til at samle det ind, sende det og være med til at sprede det ud igen til alle tre net,«siger TDC-direktøren og forklarer entusiastisk om den tele-fremtid, som TDC er med til at skabe.»umts er ikke en revolution. Det er en evolution. Mange af tingene er allerede til stede. Da jeg for to år siden fik min første WAPtelefon og stod nede ved foden af Etna på Sicilien og kunne logge mig ind og få min aktuelle aktiekurs, da syntes jeg, at det var et kolossalt fremskridt. Men det tog godt to minutter, så det gør man kun nogle få gange for sjov. Nu kan man få informationerne hurtigt, fordi man er på hele tiden via GPRS. Og så begynder man at bruge det i det daglige. Samtidig er forretningsfolk jo også nogle legebørn, så når de sidder og venter på et fly i lufthavnen, kan de lige så godt lige surfe lidt rundt og kigge på de seneste salgstal og kurser. Der bliver altså mange forskellige anvendelser, som kommer i forbindelse med UMTS, fordi der bliver konvergens mellem det indhold, der er på de forskellige net. Og vi har hele teknologien til at udnytte det,«siger en tilfreds Henning Dyremose.»Da man i 2000 gik grassat over, at UMTS ville revolutionere verden, da troede vi ikke på det. Men vi tror på, at det kommer, men at det kommer til at gå langsommere end ventet.«35