BEKYMRET FOR DIT BARN?
PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling og trivsel ikke forløber helt, som den skal. Læs mere om PPR på hjemmesiden: www.ppr-aarhus.dk
INDHOLD Bekymret for dit barn Hvad kan du gøre? Sådan får du hjælp til dit barn Sådan forløber en sag Det videre forløb Det tilbyder PPR Talepædagoger Læsekonsulenter Psykologer Når der skal mere til Færdig med skolen Det har du ret og pligt til Gode råd Kontakt 4 6 7 8 10 12 12 13 14 16 17 18 20 21 3
BEKYMRET FOR DIT BARN Som forælder kan man ind imellem blive bekymret for sit barns udvikling og trivsel. Børn kan have perioder, hvor de opfører sig anderledes, end de plejer. Heldigvis forsvinder grunden til bekymringerne ofte af sig selv. Men nogle gange fortsætter problemerne, og du får brug for hjælp. I denne pjece kan du læse, hvad du kan gøre, og hvor du kan henvende dig, hvis du er bekymret for dit barn. Der kan være mange grunde til, at du kan blive bekymret. Det kan være, at du er bekymret for, om dit barn udvikler sig, som det skal. Du kan også blive bekymret for, om dit barn trives i sit dagtilbud, i skolen eller derhjemme. Måske har dit barn ændret adfærd; måske har det svært ved at klare sig blandt jævnaldrende. Eller måske handler din bekymring om, at dit barns sprog ikke udvikler sig, som du synes, at det burde, eller at det har svært ved at læse og følge med i skolen. 4
Det kan også være, at dit barn virker trist og stille, eller at det er uroligt og opfører sig aggressivt over for andre børn og voksne. Hvis du er bekymret, kan du altid få råd og vejledning i Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR). Telefonnummer og åbningstider kan du finde sidst i denne pjece. 5
HVAD KAN DU GØRE? I første omgang er det en god idé, at du selv holder øje med dit barn og taler med de voksne, der er omkring dit barn i hverdagen. Det kan være en pædagog eller en lærer i dagtilbuddet eller skolen. Går dit barn ikke i et dagtilbud, kan du også tale med din sundhedsplejerske. Der er ofte forskel på, hvordan du ser dit barn, og hvordan de ansatte i dagtilbuddet eller på skolen oplever barnet. Du kan altid henvende dig til PPR og få en uforpligtende samtale om dit barn. Sådan en samtale bliver ikke registreret. Du kan også ringe eller skrive til PPR for at få råd og vejledning. Ud over de støttemuligheder PPR tilbyder, findes der en række forskellige tilbud til børn og unge med behov for hjælp og støtte i Århus Kommune. De er beskrevet på Århus Kommunes hjemmeside, men du kan også læse mere her. 6
SÅDAN FÅR DU HJÆLP TIL DIT BARN I Århus Kommune kan du få hjælp til dit barn på flere måder. Når det handler om dit barns udvikling og trivsel, sker det ofte gennem PPR. I PPR er der ansat psykologer og talepædagoger, og de samarbejder med mange andre forskellige eksperter. Hvis I har behov for hjælp ud over rådgivning, skal dit barn indstilles til PPR. En indstilling vil altid ske efter aftale med dig som forælder, og du har altid mulighed for at sige nej. Når barnet indstilles, skal dit barn og dets problemer beskrives på et indstillingsskema. Det vil som regel være en pædagog eller en lærer, der kender dit barn godt, som udfylder skemaet sammen med dig. 7
SÅDAN FORLØBER EN SAG Når PPR har modtaget indstillingsskemaet, får du inden for 10 dage et brev, der beskriver, hvad der videre vil ske. I brevet står der, hvem der behandler dit barns sag, og hvor lang tid der vil gå, inden sagen kan påbegyndes. Behandlingen af dit barns sag skal være påbegyndt, inden der er gået to måneder. PPR bruger oplysningerne i indstillingsskemaet til at planlægge, hvordan man bedst kan hjælpe dit barn. Et forløb begynder altid med, at du eller de voksne, der er omkring dit barn til daglig, får rådgivning og vejledning fra PPR. Det sker, for at I sammen bedst muligt kan støtte barnet i dets udvikling. Det kan være ved at rådgive dig og de voksne, der er omkring barnet i dagligdagen, eller ved at lave en pædagogisk psykologisk vurdering af dit barn. 8
Undersøgelsens resultater er fortrolige, og oplysninger kan kun gives videre til dagtilbuddet eller skolen med din tilladelse. Har dit barn sproglige vanskeligheder, er der mulighed for at tilbyde barnet undervisning ved en talepædagog fra PPR. Som forælder vil du altid blive taget med på råd, og du vil undervejs få skriftlig besked om alle vurderinger, indstillinger, rapporter og beslutninger, der bliver taget. 9
DET VIDERE FORLØB Når PPR har sat et forløb i gang for at hjælpe og støtte dit barn i dagtilbuddet eller i skolen, vil dit barns udvikling løbende blive fulgt, for at se om dit barn udvikler sig, som det skal, og om støtten er den rigtige. Når PPR sætter et forløb i gang, vil det derfor altid være for en periode, hvorefter indsatsen vil blive vurderet på baggrund af dit barns udvikling og trivsel. Mindst en gang om året vurderer dagtilbuddet eller skolen, om den hjælp og støtte, dit barn har fået, er den rigtige. Det sker for at sikre, at dit barn hele tiden får den støtte, der er bedst for dit barn og dets udvikling. Som forælder vil du altid blive inddraget i forbindelse med vurderingen, ligesom der også er mulighed for at inddrage PPR. 10
Du kan også altid ønske et møde om dit barn, hvis du mener, at det tilbud dit barn får, ikke støtter dets udvikling godt nok. 11
DET TILBYDER PPR Pædagogisk Psykologisk Rådgivning (PPR) har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale omkring børn og unge mellem 0-18 år, hvis udvikling eller trivsel ikke forløber helt, som den skal. PPR har tilknyttet talepædagoger, læsekonsulenter og psykologer. Talepædagoger Hvis dit barn har sproglige vanskeligheder, vil I blive tilknyttet en talepædagog fra PPR. De sproglige vanskeligheder kan have flere forskellige udtryk. Nogle børn kan have problemer med sprogforståelse, andre med sætningsdannelse, ordforråd eller udtale. For nogle er stammen problemet. Talepædagogerne hjælper også, hvis dit barn har hørevanskeligheder. 12
Talepædagogerne arbejder i et skoledistrikt. Det vil sige, at de både kommer på skolen og på alle dagtilbuddene i distriktet. Det er vigtigt, at barnet bliver hjulpet så tidligt som muligt. Derfor foregår størstedelen af talepædagogernes arbejde i dagtilbuddet. Nogle gange er én konsultation nok til at hjælpe dig og dit barn. Andre gange sættes ind med en sproglig undersøgelse og efterfølgende vejledning til forældre og pædagoger. Løsningen kan også være taleundervisning i en periode sammen med vejledningen. Læsekonsulenter Hvis dit barn har læsevanskeligheder, vil I blive tilknyttet en læsekonsulent. Læsekonsulenterne skal være med til at sikre hurtig og effektiv hjælp til børn med læse- eller staveproblemer. 13
Hvis dit barn har læsevanskeligheder, der nødvendiggør en særlig indsats fra skolens støttecenter, sendes et indstillingsskema til PPR. Ud fra indstillingsskemaet og en læseprøve vurderer læsekonsulenterne, hvilken pædagogisk indsats, der er nødvendig. Læsekonsulenterne kan også tage kontakt til dit barns lærer eller skolens støttecenterkoordinator for at få mere at vide. Herefter udarbejder læsekonsulenterne et forslag til, hvordan dit barns læseudvikling kan støttes. For det meste sker det på skolens støttecenter. Alle skoler får med jævne mellemrum besøg af en læsekonsulent, og her har lærerne mulighed for at få drøftet dit barns faglige udvikling. Hvis der er behov for det, kan læsekonsulenterne lave uddybende undersøgelser, der kan være en hjælp ved tilrettelæggelsen af specialundervisningen. 14
Psykologer Hvis du som forælder, lærer eller pædagog over længere tid observerer et barn, der ikke trives, eller hvis udvikling ikke er, som den burde være, kan én af PPR s psykologer kontaktes. Psykologens første handling er at tage kontakt til dig som forælder. Næste skridt kan være at indkalde til et netværksmøde med de voksne, der har med dit barn at gøre. Det er psykologernes opgave at medvirke til, at de voksne, der er omkring dit barn, bliver bedre til at hjælpe det. Hvis det overhovedet er muligt, tilstræber psykologen at hjælpe dit barn ved konsultationer og netværksmøder. Er der behov for det, kan psykologen lave en pædagogisk-psykologisk udredning. 15
NÅR DER SKAL MERE TIL Hvis talepædagogen, læsekonsulenten eller psykologen i samarbejde med dig som forælder og de andre voksne omkring dit barn skønner, at den støtte, der ydes, ikke kan opfylde de behov, dit barn har, er der andre muligheder. Århus Kommune har en række specialtilbud til børn med særlige behov. Det er Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, der sammen med dig som forælder og personalet i dagtilbuddet, skolen og PPR vurderer, om dit barn har behov for et specialtilbud. Du kan kontakte Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik for råd og vejledning. Telefonnummer og åbningstider kan du finde sidst i denne pjece. 16
FÆRDIG MED SKOLEN Selv om dit barn er ved at være færdig med folkeskolen, kan det godt være, at han eller hun stadig har brug for hjælp og støtte. Du og dit barn kan få råd og vejledning i Ungdommens Uddannelsesvejledning (UU), når I skal tage stilling til, hvad der skal ske efter skolen. UU har et team af specialvejledere, der vejleder og rådgiver unge, der har brug for støtte efter folkeskolen. UU-vejlederne kan også rådgive dit barn om den særligt tilrettelagte ungdomsuddannelse. Hvis dit barn går i klub, kan I også henvende jer her for råd og vejledning. Hvis du vil vide mere om muligheder for vejledning og støtte efter folkeskolen, kan du kontakte Ungdommens Uddannelsesvejledning. Telefonnummer og åbningstider kan du finde sidst i denne pjece. 17
DET HAR DU RET OG PLIGT TIL Du har altid ret til en uforpligtende samtale med PPR, uden at samtalen bliver registreret. Hvis dit barn skal have hjælp og støtte, bliver du som forælder altid præsenteret for alle vurderinger, indstillinger, rapporter og beslutninger på skrift. Som forælder har du som udgangspunkt ret til at se dit barns journal. Alle vigtige oplysninger opbevares i journalen. Som forælder vil du altid få at vide, hvem der får hvilke oplysninger. Du kan som forælder til enhver tid afbryde et forløb hos PPR. Alle afgørelser skal være skriftligt begrundet. Der skal også altid stå, om du kan klage, hvor du kan klage, og hvordan du kan klage. Hvis der er en tidsfrist, skal det fremgå. 18
Fra Århus Kommune modtager en klage, må der maksimalt gå 14 dage, inden du får en kvittering Århus Kommune er altid behjælpelig med at svare på spørgsmål. Du skal som forælder altid meddele Pædagogisk Psykologisk Rådgivning og Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik, hvis I flytter, eller hvis der sker ændringer i forhold til, hvem der har forældremyndighed over barnet. 19
GODE RÅD Der er tit forskel på, hvordan du som forælder og hvordan personalet i dit barns dagtilbud eller skole oplever dit barn. Jo flere relevante oplysninger PPR får om dit barns udvikling og trivsel, både fra dig og fra dagtilbuddet eller skolen, jo bedre mulighed er der for at hjælpe dit barn. Du kan medvirke til, at dit barn får den bedst mulige hjælp ved at tale åbent om dine forventninger til samarbejdet og beskrive dit barn grundigt. Det er også vigtigt, at PPR kan se alle vurderinger af dit barn. Derfor vil du blive bedt om at underskrive en samtykkeerklæring. 20
KONTAKT PPR-enhederne Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J Telefon: 8940 3787 E-mail: PPR@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: www.ppr-aarhus.dk Telefontid: Mandag - fredag 9.30-11.30 og 12.30-14.00 21
Videncenter for Rådgivning og Specialpædagogik Grøndalsvej 2 Postboks 4069 8260 Viby J Telefon: 8940 3777 E-mail: VRS@mbu.aarhus.dk Hjemmeside: www.vrs-aarhus.dk Telefontid: Mandag - fredag 9.00-13.00 22
Sundhedsplejens telefonvagt Telefon: 7020 8008 Telefontid: Mandag - fredag 9.00-12.00 Fredag, lørdag, søndag og helligdage kl. 17-20 UU-Ungdommens Uddannelsesvejledning, Århus-Samsø Værkmestergade 15 8000 Århus C Telefon: 8940 5975 E-post: uu-aarhus@msb.aarhus.dk Hjemmeside: www.uu-aarhus.dk Telefontid: Mandag - fredag 9.00-15.00 23