Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Konsultative grupper
|
|
|
- Finn Bertelsen
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Konsultative grupper Kerteminde Kommune
2 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god barndom. For at det kan lykkes, er det vigtigt med tidlig opsporing, dvs. at finde de børn, som ser ud til at have brug for støtte i en eller anden form. Det tværfaglige samarbejde i Kerteminde Kommune spiller en vigtigt rolle i den forbindelse. Det tværfaglige samarbejde i Kerteminde kommune etableres efter 49 i Lov om social service: For at tilgodese børn og unge med behov for særlig støtte, skal kommunalbestyrelsen oprette en tværfaglig gruppe, der skal sikre, at støtten ydes tidligt og sammenhængende, og at der i tilstrækkelig omfang formidles kontakt til lægelig, social, pædagogisk, psykologisk og anden sagkundskab. Af vejledningen til loven fremgår endvidere, at sager om foranstaltninger, såvel frivillige som tvangsmæssige, i videst mulig udstrækning undgås. Med foranstaltninger menes støtte, der er iværksat af en socialrådgiver i henhold til Serviceloven, eller foranstaltninger iværksat af PPR i henhold til Folkeskoleloven. I Kerteminde Kommune er de tværfaglige grupper omdøbt til konsultative grupper for at understrege, at det, der ydes fra grupperne, er en konsultation, hvor man kan få vejledning til at komme videre med en problemstilling. Der er således ikke tale om nogen form for sagsbehandling eller foranstaltning. Der er udarbejdet en folder til lærere, pædagoger mv. fra Kerteminde Kommune, Børn- og ungeforvaltningen: Konsultative grupper få svar på dine spørgsmål i en tværfaglig dialog. Af denne folder fremgår, hvordan skoler, dagtilbud m.v. kan få vejledning hos de konsultative grupper. Handlevejledningen Denne Handlevejledning er beregnet for medlemmer af de konsultative grupper i Kerteminde Kommune. Handlevejledningen beskriver proceduren for de konsultative gruppers vejledning af personale, forældre og børn med henblik på bedring af børns trivsel. Handlevejledningen indeholder dertil en række redskaber, der skal bidrage til en ensartet og høj kvalitet i gruppernes arbejde, samt forhåbentlig lette udførelsen af dette. 2
3 Handlevejledningen er tænkt som en række faste minimumshandlinger, der naturligt bør indgå, når konsultative grupper tager hånd om børn i dårlig trivsel. Handlevejledningen må ikke ses som begrænsende for yderligere tiltag. Handlevejledningen for de konsultative grupper skal ses i snæver sammenhæng med Handlevejledningen til Frontpersonale: Sundhedsplejersker, dagplejepædagoger, personale i skoler og daginstitutioner. Det forudsættes, at medlemmer af de konsultative grupper har et godt kendskab også til Handlevejledningen til Frontpersonalet, idet denne forudsættes forsøgt anvendt forud for konsultation i de konsultative grupper. Handlevejledningen til de konsultative grupper anvendes således: A) Begynd med oversigten på den følgende side. Find ud af hvor i processen (hvilken kasse) den konsultative gruppe er nu. B) Følg derefter processen beskrevet i oversigten og udfør de handlinger knyttet til hvert led i processen (hver kasse) som beskrevet på side 4: Hvad skal den konsultative gruppe gøre? Anvend de beskrevne redskaber: Bilag 1: Konsultativ gruppe: Formål og rammer Bilag 2: Beskyttelsesfaktorer Bilag 3: Indstillingsskema til Konsultativ gruppe - drøftelse med samtykke Bilag 4: Indstillingsskema til Konsultativ gruppe - anonym drøftelse Kerteminde Kommune har modtaget bevilling fra Velfærdsministeriet til at omarbejde/tilpasse Servicestyrelsens samarbejdsmodel Bedre tværfaglig indsats for familier med misbrug eller sindslidelse, så den passer til Kerteminde Kommunes indsats i forhold til disse børn og unge. Denne omarbejdning er foretaget af en arbejdsgruppe bestående af Susan Løfwall, konsulent Børn og Ungeforvaltningen; Lisbeth Skov Andersen, projektleder; Hanne Ernst, psykolog i PPR, Lisbeth Mortensen, familiekonsulent; Klaus Rosenberg, socialrådgiver; Karen Klintholm, sundhedsplejerske. Denne Handlevejledning med redskaber findes også elektronisk. Her kan du finde alle skemaer til udfyldelse. Det ligger på Kerteminde Kommunes intranet under Børn og Unge og Sådan gør vi! 3
4 Oversigt: Handlings- og beslutningsforløb for konsultative grupper 1. Henvendelse modtages fra Frontpersonalet. Ja Nedenfor ses en model af konsultationsforløbet for de konsultative grupper. Hvert nummer i kasserne svarer til et afsnit på efterfølgende sider, hvor det forklares hvad den konsultative gruppe skal gøre. 2. Barnet drøftes på møde i konsultativ gruppe p.b.a. indstillingsskema og Handlevejledning til Frontpersonalet. Kan initiativtager, forældre og barn klare opgaven alene med vejledning fra den konsultative gruppe? Nej 2. b. Rådgiv vedr. kontakt til andre instanser. Ja 3. Afslut drøftelse. Udfyld indstillingsskema. 4
5 Hvad skal den konsultative gruppe gøre? Nedenfor er en nærmere beskrivelse af arbejdsgangen på møde i de konsultative grupper. Numrene foran hvert afsnit refererer til de tilsvarende numre i kasserne i oversigten på foregående side. 1. Henvendelse modtages fra Frontpersonalet Hver tirsdag før møde i den konsultative gruppe indhenter den konsultative gruppes medlemmer indstillingsskemaerne vedr. børn, der skal drøftes på mødet om torsdagen. Indstillingsskemaet læses i god tid inden mødet og medbringes på mødet. Barnets situation drøftes herefter i konsultativ gruppe om torsdagen: gå til handling 2 i oversigten. 2. Barnet drøftes på møde i konsultativ gruppe p.b.a. indstillingsskema og Handlevejledning til Frontpersonalet Mødelederen (medlem af den konsultative gruppe) indleder mødet med en præsentationsrunde og med at forklare mødets formål og rammer, se bilag 1. Herefter tager mødeleder udgangspunkt i indstillingsskemaets beskrivelser af problemstillingerne omkring barnet og beder i første omgang om initiativtager (den professionelles) bemærkninger hertil og efterfølgende om forældrenes og evt. barnets, hvis disse deltager. Efterfølgende høres de øvrige mødedeltageres opfattelse. Mødeleder sikrer, at mødet: 1. drøfter, hvad problemerne omkring barnet består i 2. efterspørger beskrivelser af situationer, hvor barnet klarer sig godt og relaterer disse til beskyttelsesfaktorer, se bilag kommer med forslag til, hvordan forældre, barn og kommunalt personale kan samarbejde om at løse problemerne. 5
6 Ved anonyme konsultationer uden deltagelse af forældre og barn vejledes den professionelle så vidt muligt med udgangspunkt i Handlevejledning til niveau 1, i hvilken der findes forslag til handlinger som professionelle kan foretage til støtte for barnet. 2. b. Hvis der er behov for, at andre instanser (PPR, psykiatrien, Familiehuset eller andre) medvirker med sparring, vejleder konsultativ gruppe herom, og om hvorledes de pågældende instanser kontaktes. Der udleveres så vidt muligt pjecer, foldere mv. om disse tilbud. 3. Afslut drøftelse. Udfyld indstillingsskema Senest efter 35 minutters drøftelse opsummerer mødeleder vejledning og aftaler og sikrer, at forældre, evt. barn og professionelle har forstået disse. Herefter udfyldes felterne Vejledning fra den konsultative gruppe og Opfølgning, hvornår og hvem? i indstillingsskemaet, og initiativtager får mødeleders skema med dennes underskrift med hjem, med anmodning om at sende en kopi heraf til forældre (med mindre konsultationen er anonym) og vedhæfte kopi til barnets stafetlog. Alt øvrigt materiale, som medlemmer af den konsultative gruppe har mhp. den netop afsluttede konsultation, indsamles og makuleres. 6
7 Kerteminde Kommune Konsultativ gruppe Formål og rammer Bilag 1 1. Formålet med mødet er, at a. initiativtager/forældre/barn får nye faglige synsvinkler på problemet. b. vi også hører, i hvilke situationer barnet klarer sig godt, og om disse situationer kan bruges til at løse problemerne. c. initiativtager/forældre får ideer til at gå nye veje for at støtte barnet. d. initiativtager/forældre får vejledning til, hvordan man kommer videre med at løse problemet, evt. sammen med andre. Mødet er kun vejledende: Der bliver ikke indstillet til en undersøgelse eller en foranstaltning. 2. Der er afsat 45 minutter til en konsultation. 3. Senest efter 35 minutter samler mødeleder op, og indstillingsskema udfyldes. Initiativtager får mødeleders eksemplar med hjem og anmodes om at kopiere til forældre (med mindre konsultation er anonym). 4. Man bliver ikke en sag : De papirer med personlige oplysninger, som er indgået i drøftelsen, får initiativtager med hjem, eller de destrueres. 7
8 Kerteminde Kommune Bilag 2 Beskyttelsesfaktorer Nedenstående faktorer medvirker til, at barnet bedre kan klare de belastninger, som det står overfor i hverdagen. Drøft derfor hvordan I bedst muligt kan bidrage til at styrke nedenstående: Særlige forhold ved den unge Høj intelligens Gode kompetencer skolefag Gode kompetencer fritid Særlige talenter Tiltalende ydre og væremåde En god og stabil omsorg fra en voksen En god og stabil omsorg fra en jævnaldrende En nær fortrolig Βarnet udviser viljestyrke Βarnet udviser mod Βarnet udviser selvtillid Βarnet udviser forestillingsevne Βarnet udviser glæde Βarnet udviser fleksibilitet Familiesammenhold 8
9 Bilag 3 Konsultative gruppe Kerteminde Kommune drøftelse af barn med forældrenes samtykke Mødedato/tid: Sted: Initiativtager: (Navn og institution) Bemærk! Det er en forudsætning for at få en konsultation i den konsultative gruppe, at»handlevejledningen for arbejdet med børn i udsatte positioner er forsøgt anvendt, og at stafetloggen heri er udfyldt. Barnets navn: Dreng: Pige: Alder - år/mdr.: Hvem har forældremyndigheden? Mødedeltagere: Mor: Far: Begge: Accepterer forældrene, at sagen drøftes? Ønsker forældrene at deltage? Mor: Far: 1. Hvordan har barnet det (signaler) (Brug oplysninger fra stafetlog)? 2. Hvor længe har det stået på (Brug oplysninger fra stafetlog)? 3. Har familiens læge eller andre professionelle været inddraget? 4. Familiens situation, ressourcer, vanskeligheder og netværk (Brug oplysninger fra stafetlog)? 5. Hvordan er vanskelighederne forsøgt afhjulpet, hvem har gjort hvad, hvad er lykkedes (Brug oplysninger fra stafetlog)? 6. Hvad siger/mener barnet/den unge selv? 7. Hvad ønskes hjælp til / sparring på? 9
10 8. Vejledning fra den konsultative gruppe (nedenstående felter udfyldes af mødeleder på mødet) 8.1 Formål med indsats for barnet Handlinger skal sikre, at 8.2 Forslag til handling: Professionel Barn/ung Forældre 8.3 Evt. forslag til hjælp udefra hvordan kontaktes disse? 8.4 Tegn på forbedring af barnets situation Følgende forventes at være tegn på, at barnets trivsel er bedret: 9. Opfølgning, hvornår og hvem? Initiativtager bør sikre vurdering af, om barnets situation bedres senest den / Mødeleders underskrift 10
11 Bilag 4 Konsultative gruppe Kerteminde Kommune - anonym drøftelse af barn Mødedato/tid: Sted: Initiativtager: (navn og institution) Bemærk! Det er en forudsætning for at få en konsultation i den konsultative gruppe, at»handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner«er forsøgt anvendt, og at stafetloggen heri er udfyldt. Dreng: Pige: Alder - år/mdr.: Mødedeltagere: Hvad ønskes der sparring på: 8. Vejledning fra den konsultative gruppe (nedenstående felter udfyldes af mødeleder på mødet) 8.1 Formål med indsats for barnet Handlinger skal sikre, at 8.2 Forslag til handling: Professionel Barn/ung Forældre 8.3 Evt. forslag til hjælp udefra hvordan kontaktes disse? 8.4 Tegn på forbedring af barnets situation Følgende forventes at være tegn på, at barnets trivsel er bedret: 9. Opfølgning, hvornår og hvem? Initiativtager bør sikre vurdering af, om barnets situation bedres senest den / Mødeleders underskrift 11
Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager. Voksensagsbehandlere
Sådan gør vi! Handlevejledning til opsporing af børn i udsatte positioner i forbindelse med voksensager Voksensagsbehandlere Kerteminde Kommune 2010 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Familieafdelingen. Kerteminde Kommune
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Familieafdelingen Kerteminde Kommune 1 Indledning Det er målet, at alle børn og unge i Kerteminde kommune trives og har en god
Handlevejledning. for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune
Handlevejledning for medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Vejen Kommune Vedrører samarbejde med Frontteam og Socialrådgiverteam, I Familieafdelingen og Ungekontakten 2 Vejen Kommune Rådhuspassagen
Fra tværfagligt team til distriktsteam
Fra tværfagligt team til distriktsteam OPLÆG til, hvordan vi udvikler Børn og Familie Nordfyns Kommune er nu over et år gammel. Vi har fået de første erfaringer med de tværfaglige team. Kan vi gøre det
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner. Til frontpersonalet
Sådan gør vi! Handlevejledning for arbejdet med børn i udsatte positioner Til frontpersonalet Kerteminde 2010 1 Indledning Denne Handlevejledning er beregnet for alle, der arbejder direkte med børn i Kerteminde.
Team Holmegaard. Juli Næstved Kommune
Team Holmegaard Juli 2012 Næstved Kommune Tværfagligt team i lokalområderne Næstved Kommune har besluttet at etablere et tværfagligt team i alle lokalområderne. Alle team består af: Dagtilbud Repræsenteret
Bedre Tværfaglig Indsats. -kort fortalt
Bedre Tværfaglig Indsats -kort fortalt Om pjecen Denne pjece giver en kort introduktion til den samarbejdsmodel kaldet Bedre Tværfaglig Indsats, som skal styrke en helhedsorienteret og tidlig indsats overfor
Til forældre og borgere. Roskildemodellen. Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg
Til forældre og borgere Roskildemodellen Tidlig og målrettet hjælp til børn med behov for særlig støtte og omsorg Indhold Forord Forord side 2 Roskildemodellen stiller skarpt på børn og unge side 3 At
Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder
Vejledning i at holde netværksmøder - Til medarbejdere, der arbejder med børn og unge i Høje-Taastrup Kommune Netværksmødet når familien og professionelle samarbejder Netværksmødet Denne vejledning er
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år.
Retningslinjer ved mistanke eller viden om seksuelle overgreb eller vold begået mod børn og unge under 18 år. Indledning: Kerteminde kommune har udviklet et beredskab, som dels består af et specialistteam
Vejledning til Dialogmøde.
Vejledning til Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder
Udarbejdet af Qeqqata Kommunia Området for Familie, Efteråret 2011 Netværksmødet - når forældre og professionelle samarbejder Forord 3 Formål og værdier 4 Netværksmødet 5 Børn og unge med særlige behov
Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune
Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge i Fanø Kommune Indledning Fanø Kommunes Udviklingsplan for kvalitet i sagsbehandlingen af udsatte børn og unge, tager afsæt i analyser
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje
Pjece til medarbejdere i daginstitutioner og dagpleje ] Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner)
Indstilling til Pædagogisk Udviklingsafdeling (Orientering til forældre eller andre nære omsorgspersoner) Pædagogisk Udviklingsafdeling (PU) er en afdeling under Thisted Kommunes Børne- og Familieforvaltning.
Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning
Tønder Kommune Børn Skole Pædagogisk Psykologisk Rådgivning 6 Indstilling til Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Modtaget på PPR: Sags.nr.: Indstillingen sendes til og drøftes i PPR s team, som består af
Dialogmøde. I denne pjece forklares hvad et dialogmøde er, hvem der kan indkaldes, hvornår der kan indkaldes til dialogmøde og hvordan der indkaldes.
Dialogmøde. Indledning: Forskning viser, at jo tidligere, der sættes ind, når et barn eller en ung mistrives, jo mere effektfuld bliver indsatsten. Forskning viser også, at inddragelsen af andre faggrupper,
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/6 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes
Sagsgange og handleguides for dagplejen.
Sagsgange og handleguides for dagplejen. Brugen af trivselsskemaerne er et led i den tidlige forebyggelse og indsats som Vejen Kommune har stort fokus på. Vejen Kommunes definition på forebyggelse opdeles
Indsatser der understøtter. Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner
Indsatser der understøtter Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner 28. april 2016 Strategi for arbejdet med børn og unge i socialt udsatte positioner - Procedurer der understøtter
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere
Til medarbejdere i behandlingstilbud for stof- og alkoholmisbrugere Bedre tværfaglig indsats for børn og unge i familier med misbrug eller sindslidelse Samarbejdsmodel Handlevejledninger Redskaber www.tvaerfaglig-indsats.dk
HANDLEGUIDE VED OVERGREB
HANDLEGUIDE VED OVERGREB Ishøj Kommune Handleguide ved overgreb 1 Indhold Indledning... 2 Definition på overgreb... 3 Er du i tvivl?... 4 Tavshedspligt... 4 Overgreb begået af forældrene... 5 Overgreb
Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner
Socialforvaltningen NOTAT Projektbeskrivelse Socialrådgivere i daginstitutioner Baggrund for projektet Et af fokusområderne i SOF s strategi for udviklingen af arbejdet med udsatte børn, unge og deres
Handleguide. om underretninger
Handleguide om underretninger Handleguide Om underretning til Familieafdelingen ved bekymring for et barns situation eller udvikling Indledning Formålet med denne handleguide er at sikre, at alle kender
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud
Trivselsvurdering tidlig opsporing Dagtilbud Formålet med trivselsskemaet er, at det skal være en hjælp til systematisk at italesætte det anede, som der så kan sættes flere og flere ord på efterhånden,
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2013 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
Kvalitetsstandard. Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn.
Kvalitetsstandard Område Forebyggelse og sundhed. Ergoterapi med speciale i børn. Fysioterapi med speciale i børn. Ydelsens lovgrundlag Sundhedsloven Forebyggende sundhedsydelser til børn og unge. 120.
Det Tværfaglige Småbørnsteam
Det Tværfaglige Småbørnsteam Organisering af det tværfaglige samarbejde på småbørnsområdet 2017 Organisering af Det Tværfaglige Småbørnsteam Indledning Brønderslev Kommune har revideret den tværfaglige
Center for Social Service
Der er situationer, hvor oplysninger om rent private forhold gerne må gives videre til en anden myndighed. Det gælder, når: forældrene (den eller dem der har forældremyndigheden) har givet skriftligt samtykke
Sagsnr Dokumentnr Sagsbehandler Christina Bundgaard/ Ane Løfstrøm Eriksen
KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Specialområdet NOTAT Aftaleforum Børn med behov for en samlet social og undervisningsmæssig indsats skal mødes af én kommune, der - med barnet i centrum-
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats
Standard for sagsbehandling vedrørende: Tidlig indsats Politisk målsætning for tidlig indsats Her angives målsætningen, der udtrykkes i den sammenhængende børnepolitik Den samlede indsats for børn og unge
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE
STANDARDER FOR SAGSBEHANDLINGEN I ARBEJDET MED BØRN OG UNGE MED SÆRLIGE BEHOV DRAGØR KOMMUNE Bilag 1 til Børne- og Ungepolitikken 2016-2020 Indhold Indledning... 2 Målgruppe... 2 Indsatser i daginstitutionerne
BEKYMRET FOR DIT BARN?
BEKYMRET FOR DIT BARN? PPR, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning har til opgave at tilbyde støtte, rådgivning og vejledning til forældre og personale i institutioner og skoler, i forhold til børn, hvis udvikling
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE December 2011 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg Kommunes Skolevæsen er det muligt at søge udsættelse
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD
RETNINGSLINJER VED ANSØGNING OM SKOLEUDSÆTTELSE OG TILBAGEFLYTNING AF BØRNEHAVEKLASSEBARN TIL DAGTILBUD Februar 2014 Sønderborg Kommune, Børn og Uddannelse 1/5 I henhold til Styrelsesvedtægten for Sønderborg
trivsels metode BARNETS NAVN:
trivsels metode BARNETS NAVN: metode til afklaring af bekymring for et barns sociale og emotionelle trivsel Barnets navn: konkret observation nr: Antal observationer i alt: Kort konkret beskrivelse af
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov
Standarder for sagsbehandlingen i arbejdet med børn og unge med særlige behov Vedtaget af kommunalbestyrelsen den 15. december 2016 Bilag til Børne- og Ungepolitikken Indhold 3 4 5 6 7 8 9 10 11 Indledning
Lyngby-Taarbæk Kommune. Stafetlog
Stafetlog Barnets navn: Barnets cpr-nr.: Forældres navne: Forældremyndighedshaver: Stafetloggen er oprettet af: (navn) Dato for oprettelse af stafetlog: Nuværende Stafetholder: Dato for sidste opdatering:
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler
Sammenhængskraft i skolens interne overgange mellem afdelinger og mellem skoler Overgangsmodellen er obligatorisk. I modellen kan der være mulighed for supplerende opgaver til inspiration og som aftales
TOPi Sammenhæng i barnets liv i overgangen mellem dagtilbud FORMÅL FORBEREDELSE OVERGANGSSAMTALEN
FORMÅL At give barnet de bedste forudsætninger for en god overgang ved at give relevant information om barnets trivsel, udvikling og læring via overgangsskemaet. Der tages udgangspunkt i barnets ressourcer
De Gode Overgange. Dagpleje/vuggestue børnehave. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Dagpleje/vuggestue børnehave Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2012 1 Formål Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT
REGLER OM UNDERRETNINGS- PLIGT REGLER OM UNDERRETNINGSPLIGT I dette kapitel beskriver vi indledningsvist reglerne for underretningspligt. Efterfølgende kan du læse mere om, hvordan du og din leder i praksis
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog. Samarbejde, dokumentation og gode overgange
VELKOMMEN til præsentation af Stafetlog Samarbejde, dokumentation og gode overgange Præsentation af mig selv Helle Madsen 54 år Uddannet sosionom/familieterapeut/supervisor/coach Tværfaglig konsulent i
Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.
Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der skal
FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia. Udgave 2014 BARNET. Barnets fulde navn. Cpr.
INDSTILLING TIL Pædagogisk Psykologisk Rådgivning Fredericia Udgave 2014 FORTROLIGT Modtaget: J.nr.: BARNET Barnets fulde navn Cpr.nr Barnets adresse Mobilnr Skole/Daginstitution (Navn og adresse) Klasse/gruppe/stue
Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved:
Til KL Bikubenfonden, udsatte børn i dagtilbud Kommuneberetning fra Aalborg august 2010 Hvad var problemstillingen/udfordringen, som vi ville gøre noget ved: I 2007 fik vi bevilget midler til kompetenceløft
Det tværfaglige samarbejde i. Fredensborg Kommune. Information til forældre
Det tværfaglige samarbejde i Fredensborg Kommune Information til forældre Kære Forældre Glade børn er fundamentet for arbejdet med børn og unge i Fredensborg Kommune. Fredensborg Kommune arbejder målrettet
Rammer og struktur for Distriktssamarbejdet i Skanderborg Kommune Børn og unge 6 17 år
Alle børn og unge i Skanderborg har ret til et godt børne - unge liv, hvor børn/unge overvejende har oplevelsen af glæde, tryghed, engagement, begejstring og robusthed i forhold til livets udfordringer.
Styrket Tværfagligt Samarbejde
Styrket Tværfagligt Samarbejde Børn og Kultur 01-11-2018 Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Mål... 5 Mål og handlinger... 7 Organisering mv.... 8 Samarbejdet mellem PPR, sundhed og forebyggelse, Familierådgivningen
INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN
INDSTILLING TIL BØRNE- OG UNGERÅDGIVNINGEN Modtaget i BUR: Dato, stempel Skemaet anvendes som visitationsgrundlag, når der ønskes: Pædagogisk, psykologisk rådgivning, jf. Folkeskoleloven Rådgivning, vejledning
Emne. Familie og Børn. Dato. Familieplejeafsnittet og rådgivere
Familie og Børn Familieplejeafsnittet og rådgivere Emne Procedure for det personrettede tilsyn med anbragte børn og unge i plejefamilier, netværksfamilier, socialpædagogiske opholdssteder, døgninstitutioner,
Sammen kan vi gøre en forskel. Rådgivningsteam Nord
Sammen kan vi gøre en forskel Rådgivningsteam Nord Alle har et ansvar for at vores børn og unge i Haderslev trives. Vi har alle en forpligtelse til at reagere hvis vi ser et barn, en ung eller en familie
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte
Standarder for sagsbehandlingen vedrørende tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig støtte Politisk målsætning vedr. tidlig indsats i forhold til børn og unge med behov for særlig
HANDLEGUIDE. om underretninger
HANDLEGUIDE om underretninger 1 INDHOLD Indledning... 3 Underretningspligten... 4 Øjeblikkelig underretningspligt... 4 Handleveje ved overvejelse om underretning... 5 Hvad skal en underretning indeholde?...
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE
UNDERRETNINGSGUIDE FREDENSBORG KOMMUNE Til brug for offentligt ansatte og andre med særlige ansvar over for børn og unge. Når du under dit arbejde får kendskab til forhold, der giver formodning om, at
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 10 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015.
Inklusion - Sådan gør vi i Helsingør Kommune. April 2015. Side 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Fælles værdier giver fælles retning, og styrer måden vi tænker og handler på 3 3. Fælles overordnede
De Gode Overgange. Sundhedspleje dagpleje/vuggestue. Skive det er RENT LIV SKIVE.DK
De Gode Overgange Sundhedspleje dagpleje/vuggestue Skive det er RENT LIV Indledning Forskning i børns liv og udvikling peger på at samarbejdet mellem de voksne omkring barnet, mellem forældre og fagprofessionelle
Ringkøbing-Skjern Kommune BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING
BEKYMRENDE ELEVFRAVÆR EN HANDLEVEJLEDNING INDLEDNING Børn med bekymrende skolefravær skal hjælpes. Bekymrende fravær fra skolen er et fælles problem. Det er ikke alene den enkeltes elevs, families eller
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD
OVERGANGSMØDE FRA HJEM TIL DAGTILBUD Møde med familie, dagtilbud og sundhedspleje ARBEJDSMATERIALE Baggrund Kriterier Sagsgang Mødet Samarbejdsskema Baggrund for Overgangsmøder Styrke overgangen fra hjem
En fælles forståelsesramme om børn og unge
En fælles forståelsesramme Om børn og unge Fælles værktøjer Forord Et nyt samarbejde har set dagens lys. Vi samler nu alle, der har kontakt med børn og unge om en fælles forståelsesramme, der kan beskrive
Oplæg 7. april 2011. Lars Traugott-Olsen. 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen
Oplæg 7. april 2011 Lars Traugott-Olsen Hvad gennemgår vi? Den skærpede underretningspligt i SEL 153 SSD-samarbejdet i SEL 49a Hvis vi når det et par udvalgte ændringer fra Barnets Reform Hovedtræk af
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn
Hvad siger dit barn? Om sprogvurdering af dit 3-årige barn Indledning Alle børn har behov for at kunne udtrykke sig og fortælle, hvis de er kede af det, glade eller vrede. Sproget spiller en stor rolle
Notat Tværfaglige konsultative møder på skoler og i institutioner
DIREKTØR Børn & Unge - Stabsfunktion Dato: 7. juli 2010 Tlf. dir.: 4477 3202 Fax. dir.: 4477 2707 E-mail: [email protected] Kontakt: Christell Erichsen Sagsnr: 2009-23480 Dok.nr: 2010-129392 Notat Tværfaglige
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 2 Udarbejdet af: Mette Wulf og Anne-Marie Storgaard Dato: Dato 20. oktober 2008 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen
Ballerupmodellen. Den foregribende indsats over for risikobørn og unge
Ballerupmodellen Den foregribende indsats over for risikobørn og unge Indhold Ballerupmodellen 03 Risikobørn/unge hvem er de? 04 Ballerupmodellens proces 06 Systematiseret observation 07 De tværfaglige
PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE
PROCEDURE FOR SKOLEUDSÆTTELSE FOR BØRN I STRUER KOMMUNE Med ændring af 3 stk. 1 i loven om folkeskolen er børnehaveklassen blevet obligatorisk fra skoleåret 2009/2010. Barnet påbegynder børnehaveklassen
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING
HANDLEGUIDE - FRA BEKYMRING TIL HANDLING DRAGØR KOMMUNE Juni 2018 1 Indhold Indledning... 3 Læsevejledning... 4 Om overgreb... 4 Forebyggende indsatser... 5 Første skridt Vær opmærksom og ansvarsbevidst...
Skabelon for standard for sagsbehandling
Skabelon for standard for sagsbehandling Standard for sagsbehandling vedrørende: Den tidlige indsats, herunder hvordan kommunen sikre, at skoler, dagtilbud m.v. foretager de nødvendige underretninger,
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010
Kvalitetsstandard, Lov om social Service 52 stk. 3, nr. 1 2010 Udarbejdet af: Fagchef Jørgen Kyed Dato: 1. januar 2010 Sagsid.: Version nr.: 1 Fagsekretariatet Børne- og Unge Rådgivningen Handicapgruppen
Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing. Viborg kommune 2015
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing Viborg kommune 2015 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte
GADEPLAN. Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI?
GADEPLAN Det gule Team - Gadeplan HVEM ER VI? Center for Børn og Familie 2 Målgruppe: Det gule team arbejder efter Servicelovens 11. Det er en forebyggelsesparagraf som åbner mulighed for at tilbyde familierelaterede
Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema.
1 Vejledning til udfyldelse af Børneklinikens indstillingsskema. For at sikre hurtigst mulig sagsbehandling og bedst mulig kommunikation må I gerne være opmærksomme på: 1. HUSK alle underskrifter! Der
Når dit barns sag skal behandles i børn og unge-udvalget
Børne- og Familieteamet Denne folder er lavet til forældre med forældremyndigheden, der skal have deres barns sag behandlet i børn og ungeudvalget. Folderen informerer om, hvad der konkret sker under og
Sundhedspleje. Kvalitetsstandard. Hvordan får du sundhedspleje? Hvem kan få sundhedspleje?
Sundhedspleje Kvalitetsstandard Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om sundhedspleje. Kvalitetsstandarden er en beskrivelse af det service niveau, som tilbydes i Sønderborg
i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune
Tidlig forebyggende indsats i dagplejen i Faaborg-Midtfyn Kommune Baggrund Nationalt Kommunerne i Danmark har ifølge serviceloven forpligtet sig til at yde en støtte, der skal være tidlig og helhedsorienteret,
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats
Viborg Kommune Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns/unges trivsel og til tidlig opsporing FORMÅL Formålet med Trivselsskemaet og den systematisk organiserede brug,
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7
131021-Case IB_2-Løsning.docx - 21.10.2013 side: 1 af 7 Case - Ib 10 år Problematik omkring mulig skilsmisse - Drengen er utryg og uvidende omkring forældrenes situation. - Det fylder meget i hans liv
Bilag 4: Kvalitetstilsynsskabelon Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov. Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver:
Skabelon for kvalitetstilsyn børn og unge med særlige behov Barnets CPR: Forældremyndighedsindehaver: Sagsbehandler: Distrikt: Skoledistrikt: Aktuelle foranstaltninger Sæt X Pris pr.mdr Varighed Konsulentbistand
6 til 10 år. Viborg Kommune TOPI. Tidlig opsporing og indsats. Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing
Viborg Kommune TOPI Tidlig opsporing og indsats Trivselsskema et redskab til vurdering af børns trivsel og til tidlig opsporing 1 FORMÅL Formålet med trivselsskemaet er understøtte de fagprofessionelle
Standarder for sagsbehandling
Standarder for sagsbehandling Frederikshavn Kommune Gældende fra 1. januar 2007 Standarder for sagsbehandlingen i Frederikshavn kommune Anbringelsesreformen stiller krav om udarbejdelse af standarder for
