Antonovski, Stern og Marte Meo Antonovski: 1 Skifter måden at tænke på fra: Hvorfor bliver folk syge? (Patogenese) Til: Hvorfor bliver eller forbliver folk sunde? (Salutogenese) Hvad karakteriserer det sunde menneske? Alle bliver udsat for stressfaktorer eller stressorer (sygdom, kriser, konflikter, spændinger). Reaktion: 1. Handling Hvad kan jeg gøre? 2. Regulere og få styr på følelserne. Hvad er jeg god til? Hvad er jeg værd i denne situation? Den sunde voksne formår at handle i forhold til begge spørgsmål. Barnet, der skal vokse op til at blive en sund voksen, skal have støtte til begge dele, når det er en ny eller utryg situation, uanset hvor ubetydelig den kan se ud med den voksnes øjne. Det sunde menneske har følelsen af sammenhæng Følelsen af sammenhæng er sammensat af tre komponenter : Begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed. Komponenterne opnås gennem oplevelsen i de mange læreprocesser, vi gennemgår hele livet. Alle situationer, der ender med en eller anden form for erfaring eller viden, er læreprocesser. Og dem er der specielt mange af i barndommen. Læreprocesserne skal opleves som forudsigelige for at resultere i komponenten begribelighed. De skal være afbalancerede i forhold til ens udvikling og kræfter for at resultere i komponenten håndterbarhed. Sidst men ikke mindst skal læreprocesserne opleves som værende inden for ens indflydelse. Det er vigtigt, at man har indflydelse på opgaven, på reglerne for løsning og på resultatet. Delagtiggørelsen er en forudsætning for komponenten meningsfuldhed. Læreprocesser Følelsen af sammenhæng Forudsigelighed Begribelighed Belastningsbalance Håndterbarhed Delagtighed/deltagelse Meningsfuldhed Det er derfor meget, meget vigtigt, at barnet har adgang til en eller flere nærværende voksne med gode erfaringer i den vigtige lærefase, som barndommen er. Både hjemme og i institutionen. 1 Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen: Sundhedsfremme i teori og praksis. Philosophia 2001 1
Daniel Stern 2 Selvudvikling Spædbarnet har fra fødslen flere kompetencer til at forstå, gribe og håndtere verden med. Disse kompetencer kan barnet let og naturligt bruge, men de modnes med barnets alder og hjernens udvikling, afhængig af samvær med kærlige og indlevende forældre, et intakt nervesystem og et intakt sanse- og bevægeapparat. Kvaliteten af de samspil, de indgår i bliver afgørende for udviklingen af nye kompetencer til gavn for relationerne til andre børn og voksne livet igennem og dermed for dem selv. Barnet bliver i løbet af de første fem år et med sig selv, ved at de udvikler 5 selvfornemmelser, som efterhånden kommer til at spille sammen. Udviklingen af selvfornemmelserne sker efter en medfødt tidsplan, dog med variationer. Selvfornemmelserne udvikles i relationerne med forældrene. Relationerne udvikler sig i en bestemt rækkefølge, men måden at relatere sig på udvikler sig efter en medfødt tidsplan, i takt med udviklingen af selvfornemmelserne. Måderne at relatere varierer efter de situationer vi bringes i. Voksne og større børn kommunikerer naturligt med spædbarnet på en særlig udviklingsstøttende måde, både med hensyn til selvet og relateringen. Det kaldes spædbarnsdikteret adfærd. 3 2 Lise Gullestrup: At blive et med sig selv. Frydenlund 2006 3 Jytte Birk Sørensen: Støt mestring bryd mønstre. Dafolo 2007 2
Marte Meo 4 Marte Meo metoden er udviklet af den hollandske psykolog Maria Aarts. Marte Meo arbejder målrettet med kontakt og samspil. Og dermed med relationer. Marte Meo betyder ved egen kraft! Udtrykket henviser til de iboende udviklingskræfter og potentialer, der er i alle mennesker. I Marte Meo observeres og konkretiseres samspillet gennem videooptagelser, der gør det muligt at se samspillet i alle dets detaljer, både det verbale og det nonverbale Der er bred evidens for metodens gode effekt. Et forløb: Et forløb starter altid med at forældrene har problemer med noget konkret vedrørende barnet. Typisk filmes 3-4 gange i hjemmet med passende intervaller. Terapeuten analyserer filmen. Analysen viser barnets ressourcer og udviklingsbehov, samt hvilke udviklingsstøttende Marte Meo principper forældrene anvender, og hvilke der yderligere skal udvikles. Analysen afdækker barnets budskab bag adfærden. Forældrene får vist små klip, hvori de selv ser og støtter barnets udviklingsbestræbelser. Samtidig vises barnets positive respons på dette. Terapeuten giver relevant teori, svarende til barnets alder og udvikling. Forældrene oplever det meget positivt og motiverende, at vejledningen handler om at udvikle mere af det, de allerede mestrer. Elementerne i det udviklingsstøttende samspil: -Følge barnets initiativ -Positivt bekræfte barnets initiativ -Benævne egne og barnets initiativer -Turtagning -Positiv ledelse Marte Meo beskæftiger sig med, hvordan vi fremmer og optimerer en udviklingsstøttende kontakt, som styrker barnets udviklingskræfter og trivsel. Legekompetancer Maria Aarts har beskrevet de forudsætninger, et barn skal have for at kunne præsentere sig i en leg, og dermed udvikle de mangfoldige sociale kompetencer, som styrkes i rollelege og samvær med jævnaldrende. Disse socioemotionelle kompetencer får central betydning for barnets trivsel og læringslyst i skolen, så der er god grund til at have fokus på dem ved vurdering af et barns trivsel og skoleparathed, naturligvis med udviklingsstøtte for øje. Sunde børn i mestre-lære 4 Jytte Birk Sørensen. Støt mestring bryd mønstre. Dafolo 2007 3
Projekt Sunde børn i mestre-lære knytter alle disse teorier sammen i et praktisk stykke sundhedfremmende og forebyggende arbejde blandt børn, familier og pædagoger. Marte Meo metoden er tæt forbundet med et salutogenisk perspektiv på sundhed og sygdom, da den beskæftiger sig med hvordan man fremmer sundhed og trivsel frem for at fokusere på sygdomsfremkaldende processer (patogenese) Marte Meo metoden er i fuld overensstemmelse med Sterns teori om selvudvikling og Sterns børnesyn. Forstået på den måde, at børn udvikler sig i et samspil de selv er aktive i, og udviklingen i relationskompetencerne er helt afhængig af samspillets kvalitet. Marte Meo er således en praksismetode, der bygger på såvel Antonovski s som Sterns teorier. Reglen i Marte Meo om, at man altid skal etablere en kontakt eller relation med barnet før man handler, er i direkte overensstemmelse med den sundhedsfremmende grundtanke at man som professionel altid skal gøre sit menneskearbejde før man kan udføre sit ekspertarbejde. 5 Samtidig er spørgsmålet: voksede de eller krympede de? relevant for den voksne professionelle at stille sig selv efter enhver kontakt, både ifølge Marte Meo og Antonovski. Marte Meo metoden er i fuld overensstemmelse med andre teorier. Jesper Juuls beskrivelse af barnet i spændingsfeltet mellem integritet og samarbejde kan direkte overføres 6. Det barn, der oplever sammenhæng samarbejder, fordi det kender opgaven og rammerne. Barnet, hvis integritet er truet, er henvist til egne strategier. Projektet beskæftiger sig der ud over med nedenstående begreber: Resiliens Resiliens er de processer, der bevirker, at udviklingen når et tilfredsstillende resultat, til trods for at barnet har erfaringer med situationer, der indebærer relativt høj risiko for at udvikle problemer eller for afvigelser. Resiliens kommer af resilio, som betyder Jeg springer tilbage. Marte Meo kan betragtes som en resiliensmetode, da dens genstandsfelt er at støtte den enkeltes udviklingskræfter optimalt. Resiliens er knyttet til selvværd og mestring. Her er en direkte parallel til Antonovskis beskrivelse af det sunde menneske som et menneske, der har svar på de to spørgsmål: Hvad er jeg værd og Hvad kan jeg gøre, når det udsættes for stressorer. Professionelle har en rig mulighed for at støtte udsatte børns resiliens ved at bruge Marte Meo principperne i det daglige, pædagogiske arbejde. Og ud fra tanken om salutogenese giver det mening at bruge Marte Meo metoden sundhedsfremmende i forhold til alle børn, så de er bedst muligt rustet til at mestre de udfordringer, et børneliv kan medføre i vores tid, i vores samfund. 5 Torben K. Jensen og Tommy J. Johnsen. Forebyggelse i teori og praksis. Philosophia. 2001. 6 Jesper Juul. Dit kompetente barn. 4
Mestringsstrategier og overlevelsesstrategier Kari Killen 7 har beskrevet et kontinuum af mestrings- og overlevelsesstrategier, et barn tager i anvendelse, når de kendte erfaringer ikke slår til. Et barn, der befinder sig i en ny og måske belastende situation, giver sig straks til at søge sammenhæng. Barnet griber i første omgang til mestringsstrategier, som i princippet er positive, så længe de virker. Mestringsstrategier sigter på den ene side imod at fjerne problemet eller den nye situation, og på den anden side imod at forstå og leve med det. Helt konkret at være et med sig selv, selv i nye og måske utrygge situationer. Hjælper det ikke, er der kun overlevelsesstrategier tilbage. 8 Overlevelsesstrategierne tages i anvendelse, når belastningsgrænsen overskrides og angst og kaos truer med at opsluge barnet. Men i virkeligheden skaber overlevelsesstrategierne oftest bare endnu flere problemer. Børn skal udfordres med nye situationer, nye færdigheder og ny viden, så de udvikler masser af mestringsstrategier. Men kun inden for belastningsgrænsen. Beskyttende og belastende faktorer Et barn er født med en bestemt konstitution. Det kan være mere eller mindre sårbart fra fødslen. Der ud over udsættes det for en række beskyttende og belastende faktorer. Det udvikler sig og trives, når konstitutionen og de beskyttende faktorer vejer tungest. Og når de belastende faktorer ikke er stærkere end barnets mestringsstrategier kan følge med. Af beskyttende faktorer kan nævnes forældrene, andre betydende voksne, intellegens, normal sansemotorisk udvikling, positiv selvfølelse, gode socioemotionelle kompetencer og et behageligt ydre. Af belastende faktorer kan nævnes problematiske relationer hjemme og i børnehaven/ skolen, perinatalt stress, sygdom, vold, misbrug og fattigdom 9 Der er brug for voksne, der kan støtte barnet i at udvikle mestringsstrategier, og hjælpe barnet, når det er henvist til overlevelsesstrategier. Voksne, der kan identificere barnets beskyttende faktorer og forstærke dem. Og voksne, der kan identificere barnets belastende faktorer, og begrænse dem. Familieafdelingen inddrages i forhold til at begrænse de belastende faktorer, når det er nødvendigt af hensyn til barnets trivsel og udvikling, men det er vigtigt at der samtidig arbejdes med at støtte barnet i at udvikle mestringskompetance. Brug af Marte Meo i projektet Projektets hensigt er således at styrke børnenes mestringskompetancer gennem en sund selvudvikling. Dette gøres ved at støtte forældrene i at skabe gode cirkler, og samtidig erstatte de uhensigtsmæssige med nogle der er mere udviklingsstøttende for både børn og voksne. Projektets hensigt er også at styrke de professionelle voksne i at handle, når et barn viser tegn på at have behov for støtte til sin selvudvikling, så barnet holdes i den gode cirkel. Marte Meo bruges i projektet til at forstærke de beskyttende faktorer og principperne bør i langt større udstrækning praktiseres i barnets nærmiljø, hvor barnet tilbringer så meget vågen tid. 7 Kari Killen. Omsorgssvigt er alles ansvar. Hans Reitzels forlag. 2002 8 Lise Gullestrup. At blive et med sig selv. Frydenlund 2005 9 Anne Inger Helmen Borge. Resiliens. Hns Reitzels forlag. 2004 5
Perspektivering En del af de problemer, mange unge har i vore dage, skyldes ondt i livet. En god følelse af sammenhæng giver et beredskab til at mestre den modgang, der også er en del af et normalt liv. Desværre ser vi i disse år en stærkt stigende forekomst af selvmordsforsøg hos unge piger. 10 Man må formode at de har ondt i livet, når de griber til så drastisk et skridt som at forsøge selvmord. Hos unge ser man ofte i medierne en tendens til en ekstrem og farlig adfærd som f. eks. trainsurfing og indtagelse af mærkelige piller. Det er en uhyggelig risikobetonet adfærd, der desværre også ind imellem ender galt. Det er min påstand, at denne adfærd er mere hyppigt forekommende hos unge, der ikke er et med sig selv. Er man et med sig selv har man ikke brug for at være ekstrem for at mærke sig. Antallet af børn, der mister daglig kontakt med forældre enten på grund af dødsfald eller skilsmisse er stort, og det er vilkår, der belaster både børn og forældre. Mobning, som er et stort problem for mange børn, kan også forebygges gennem en sund selvudvikling, efter som en del af denne er udvikling af evnen til indlevelse. Har man evnen til indlevelse gør det jo også ondt på en selv, hvis man sårer en anden. En forholdsvis stor gruppe unge dropper ud af skolen uden en afsluttet ungdomsuddannelse. Man ved, at sundhedsadfærd og uddannelsesniveau hænger sammen, og man ved, at de gode socioemotionelle kompetencer har betydning for trivsel og læringslyst i skolen. Så meget mere grund er der til at sikre børnenes socioemotionelle udvikling, så deres chancer for at trives i skolen længe nok til at tage en ungdomsuddannelse øges. Følelsen af sammenhæng er et nøglebegreb i sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Man ved, at der ulighed i sundhed. En selvudvikling, der ikke støttes tilstrækkeligt, kan derfor resultere i store helbredsmæssige problemer senere i barnets liv. Indsatsområderne i KRAM (kost, rygning, alkohol og motion) er områder, der er belagt med en stor grad af psykosocial slagside og social arv. Selvudviklingen sker i relationen med de nærmeste omsorgsgivere, først og fremmest forældrene. Kan man styrke denne relation, kan det få vidtrækkende samfundsøkonomiske konsekvenser i positiv retning. De professionelle, der har chancen for at blive barnets andre betydningsfulde voksne, har også et stort ansvar, især i forhold til de udsatte børn. For de udsatte børn med midlertidigt eller mere varigt problematiske hjemlige forhold, udgør netop tilstedeværelsen af betydningsfulde andre voksne barnets chance for at bryde mønstre, netop ved at de påtager sig ansvaret for at støtte barnet i at lære at mestre. Og sikre at barnet vokser i hver eneste af hverdagens små dagligdags situationer. 10 Lillian Zøllner. Center for selvmordsforskning. Odense Universitet. 6