Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Juni 2010 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold UCH HHX Psykologi C Uffe Sanggaard & Niels Bentsen Psycb10 Oversigt over gennemførte undervisningsforløb Titel 1 Introduktion til psykologien Titel 2 Behaviorisme Titel 3 Socialpsykologi Titel 4 Psykoanalyse (del 1) Titel 5 Udviklingspsykologi Titel 6 Kognitiv psykologi Titel 7 Psykoanalyse (del 2) kollusioner Titel 8 Psykologiske anvendelsesområder og projekt Lærebog: Levander et al. / Anvendt psykologi / Systime 2006, 4. udgave
Titel 1 Introduktion Indhold Anvendt psykologi kapitel 1 Omfang Særlige fokuspunkter 2 lektioner a 60 min. Nogle af psykologiens store spørgsmål (autonomi, bevidsthed, psyken, arv, miljø) Psykologisk metode Væsentligste arbejdsformer Psykologien som videnskab. Forelæsning Øvelse om autonomi
Titel 2 Behaviorisme Indhold Levander et al. / Anvendt Psykologi 4. udgave kapitel 3 Power point om Pavlov Noter om Watson Noter om Skinner Noter om Solomon og Seligman Omfang Særlige fokuspunkter 10 lektioner a 60 min. KERNESTOF: Behaviorisme som psykologisk metode KLASSISK BETINGNING: Ivan Pavlov og hundeforsøgene John Watson og Albert S R systemer (stimulus 1 ; respons) UBS R (ubetinget stimulus, betinget stimulus, respons) BS BS R (betinget stimulus, respons) Diskrimination Generalisering Signalindlæring af højere orden Udslukning, forstærkning Det biologiske formål med klassisk betingning Klassisk betingning er ubevidst og oprindelig. Det involverer altid en oprindelig reaktion. OPERANT BETINGNING B. S. Skinner og begrebet operant betingning ( S R K). (stimulus respons konsekvens) belønning og straf. Belønning virker bedre end straf Thorndikes effektlov Forstærkning og udslukning Shaping (kæde af enkelthandlinger, der udgør en færdighed) Solomon og Seligmans hundeforsøg, som førte til tanken om tillært hjælpeløshed. SUPPLERENDE STOF: 1 Bemærk: En stimulus, flere stimuli
Stanley Kubricks film A Clockwork Orange (klassisk betingning, Freud) TV2 Dokumentar Det Gule Hus om autisten Helle (operant betingning) Væsentligste arbejdsformer Forelæsning Øvelser Eksperimenter Film Diskussion
Titel 3 Socialpsykologi Indhold Levander et al. / Anvendt Psykologi 4. udgave kapitel 17 Noter om forsøget af Solomon Asch (Uddrag af Sjølund/Socialpsykologi) Noter om David Riesman (eget materiale) Output fra øvelse om Riesman (sammenskrevet) Omfang Særlige fokuspunkter 11 lektioner a 60 min. KERNESTOF: Socialpsykologi på gruppeplan: Solomon Asch forsøg omkring konformitet Forsøgets forskellige variationer Normer Roller Holdninger Status = prestige + renommé Udfyldelsen af roller og overholdelsen af normer påvirker status. Sanktioner (svage og stærke) Status påvirker konformiteten Rollekonflikter, normkonflikter Rosenthal effekten Halo effekten Autoritet og lydighed Grupper og identitet Det metateoretiske spørgsmål om socialpsykologiens betydning: Findes der overhovedet en virkelighed uden for en social sammenhæng? Socialpsykologi på samfundsplan: Det traditionsstyrede; det indrestyrede; det gruppestyrede Den sociale karakter: Hvad karakteriserer den psykologiske styring i de tre perioder. Hvilke forhold i omgivelserne afgør at man går fra den ene periode til den anden. SUPPLERENDE STOF: Sammenklip af tre film: Det Legende Menneske (Jørgen Leth) Klokken er din pisk (svensk dokumentar) og Frikvarteret (Lise Roos). Filmene repræsenterer henholdsvis det traditionsstyrede, det indrestyrede og det gruppestyrede.
TV2 Menneskedyret i Flokken Væsentligste arbejdsformer Forelæsning Øvelser: Riesman; Asch; Socialpsykologisk case Film Diskussion
Titel 4 Psykoanalyse (Freud, forsvarsmekanismer) Indhold Levander et al. / Anvendt Psykologi 4. udgave kapitel 2 Omfang Særlige fokuspunkter 4 lektioner a 60 min. KERNESTOF: Psykoanalysen som psykologisk retning Freuds personlighedsmodel Forsvarsmekanismer Psykoanalysens grundidé (det teoretiske udgangspunkt side 10-12) Freuds personlighedsmodel Freuds udviklingsteori (de psykoseksuelle faser, side 15-16) To modeller for frustration og formålet med forsvarsmekanismer: - en freudiansk model (Anna Freud) - en humanistisk model (noter fra tavlen) Anna Freud og forsvarsmekanismerne: - rationalisering - fortrængning og benægtelse - rationalisering - projektion og forskydning - regression Forsvarsmekanismer er ubevidste Kritik af psykoanalysen Væsentligste arbejdsformer Forelæsning Øvelser Diskussion
Titel 5 Udviklingspsykologi Indhold Levander et al. / Anvendt Psykologi 4. udgave kapitel 14 Brolin & Hylander At blive sig selv (Om Stern) Forelæsningsnoter Margaret Mahler Omfang 5 lektioner a 60 min. Særlige fokuspunkter KERNESTOF: Udviklingspsykologiens rolle og retning. Stadieteorier (Freud, Erikson, Mahler). Herunder kritik af stadieteorier Margaret Mahler Mahler tager udgangspunkt i psykoanalysen Mahlers udviklingsteori er en objekt relations teori (objektet er mor, barnet er subjektet) Barnet stræber efter frigørelse, men starter livet helt sammensmeltet med moderen Faserne er: Autistisk fase; symbiotisk fase; separationsfasen; differentieringsfasen; øvelsesfasen; gentilnærmelsesfasen; konsolideringsfasen Der er nogle væsentlige begreber, som knytter sig til Mahlers teori og typisk er knyttet til bestemte faser (se noter). Nogle af de væsentligste er: splitting forsvar permanens objektkonstans hæmmet separation (opslugelsesangst) forceret separation (separationsangst) Bollerne med subjekt og objekt (barn og mor) er gode til forståelsen af Mahlers hovedidé. Se i jeres noter. Daniel Stern OSV M B M B o Barnet som et kompetent væsen o Barnets søgen mod samvær (barnet fødes ensomt og søger kontakt) o Det gensidige samspil med omsorgspersonen og verden o Udviklingen sker ikke i faser, men i domæner, som ikke nødvendigvis er adskilte o De 5 udviklingsdomæner o Selvopfyldende profetier (Rosenthal effekten) o At møde barnet ved den yderste udviklingszone
o Begrebet et selv. Hvad er det? o Sprogets betydning o Fortællingernes betydning Væsentligste arbejdsformer Forelæsning Øvelser Diskussion
Titel 6 Kognitiv psykologi Indhold Lærebogen kapitel 5, kapitel 14 (s 209 216), kapitel 18, kapitel 19 Udleveret materiale om hukommelse Powerpoint om Piagét Intelligens Hukommelse Jean Piaget og den kognitive udviklingsteori Læring Omfang Særlige fokuspunkter 12 lektioner af 60 min. Intelligens: Klassisk opfattelse af intelligens Intelligensalder, intelligenskvotient Intelligenstests Howard Gardners 8 intelligenser og kravene til de 8 intelligensfaktorer G faktor teorien Intelligensen afhænger af både arv og miljø - undersøgelser af enæggede tvillinger, som opvokser adskilt fra hinanden. - undersøgelser af tveæggede tvillinger, som opvokser sammen Mandlig og kvindelig intelligens Hukommelse: Flere typer af hukommelse: - sensorisk register (en for hver sans, ½ sekund, efterbilleder ) - korttidshukommelse (en slags arbejdslager, 30 sekunder, 6 9 karakterer) - langtidshukommelse (måske grænseløs, flere underafdelinger) Chunking Resdorff effekten Seriepositionskurven. Procedural hukommelse Episodisk hukommelse Semantisk hukommelse Genkendelse - båndoptagerteorien (alt ligger lagret, det er kun et spørgsmål om genkaldelse) - rekonstruktionsteorien (vi husker noget, men resten rekonstruerer vi ved hjælp af vores
kognitive skemaer). Måske er det ligesom at fortælle en historie. Amnesi Jean Piagét: Kognitiv psykologi handler om vores erkendelse af verden. Vi konstruerer selv vores verden (konstruktivisme) Tanker før følelser Kognitive skemaer Tilpasning (adaption) er et grundlæggende princip Assimilation og akkomodation Jean Piagets udviklingsteori, operationer - sensomotorisk stadie (fx tavs viden, begyndende sprog) - præoperationel stadie (semilogik, magisk tænkning, egocentrisk tænkning) - konkretoperationel stadie (tankerne skal helst knytte sig til noget konkret) Konservation. Klasseinklusion - formeloperationel stadie (man kan håndtere abstrakt tænkning, symboler, forestillinger) Væsentligste arbejdsformer Klasseundervisning/virtuelle arbejdsformer/projektarbejdsform/anvendelse af fagprogrammer/skriftligt arbejde/eksperimentelt arbejde Forelæsninger, øvelser, eksperimenter.
Titel 7 Indhold Psykoanalyse (del 2 Jürg Willi parforholdskollusioner) Psyk. C Materiale om Kollusioner (Mette Eggertsen kærester Rahelt 1999) Jacobsen & Visholm / Parforholdet (illustrationer af kollusioner Cases + løsninger Power Point om kollusioner Omfang Særlige fokuspunkter 6 lektioner af 60 min. Udgangspuktet er psykoanalysen og Freuds psykoseksuelle faser - orale fase - anale fase - fallisk-ødipal fase Projektion, induktion, projektiv identifikation De to roller i kollusionen: Den progressive og den regressive Fire kollusioner: - den narcissistiske kollusion (usikkerhed omkring selvværd) - den orale kollusion (usikkerhed omkring det at give og modtage) - den anal-sadistiske kollusion (usikkerhed om selvstændighed og afhængighed) - den fallisk-ødipale kollusion (usikkerhed om det at være kvinde eller mand) mange andre kollusioner kan tænkes. Ikke alle parforhold er kollusioner. kollusioner har det med at overanstrenges og udmatte parterne Væsentligste arbejdsformer Forelæsning, øvelser, diskussion
Titel 8 Psykologiske anvendelsesområder KRISER og PROJEKT Indhold Lærebogen kapitel 9 Output fra projektgrupperne Omfang Særlige fokuspunkter 25 lektioner af 60 min. KRISER: To slags kriser: Udviklingskriser og traumatiske kriser, som IKKE nødvendigvis kan adskilles helt. Den væsentligste teoribygger er Johan Cullberg Kriser er nødvendige for at tilpasse sig ændringer i tilværelsen. Et kriseforløb er en psykologisk set sund proces. Post traumatisk stresssyndrom (PTSD). Hvis man ikke gennemlever kriser, fortrænges mere eller mindre af hændelserne og kan udvikle sig til PTSD. Eksempel: Soldater i kamp eller humanitært hjælpearbejde. Katharsis modellen (få følelserne UD) Eksistentielt syn på kriser (kriser hører med til at leve). 4 faser i traumatiske kriser. Link til den kognitive psykologi (kognitive skemaer, akkomodation) eller til psykoanalysen (forsvarsmekanismer). Udviklingskriser (afgørende vendepunkter i livet). Masser af dem i barndommen og den tidlige opvækst. Men også senere i ungdommen og voksenlivet. PROJEKT: Eleverne har arbejdet med emnerne: alkoholisme, børn & unge, drømme, kriminalitet, ludomani, psykopati (Manson), OCD, mystik og overtro, omsorgssvigt i velhavende familier, parforhold, psykopati og barndomstraumer, seksualitet og forelskelse, spiseforstyrrelser. Forelæsning, oplæg fra eleverne, diskussion Eleverne har i arbejdsgrupper udarbejdet skriftlige oplæg og har herefter holdt indlæg om det aktuelle emne. Elever har ikke hørt alle emner, da holdet ved fremlæggelsen blev opdelt i to parallelle forløb.