Social- og sundhedsassistentelev på - rammer og muligheder for læring
Indholdsfortegnelse Forord 3 Rammer for praktikken Forventningssamtale 4 Midtvejsevaluering 5 Praktikerklæring 6 Evaluering af prøvetid 6 Sygefravær 6 Generel introduktion til Hospitalet og Afd. L 7 Muligheder for læring Læring i afdelingen 7 Praktikvejleder og klinisk vejleder 10 Log- og refleksionsbog 10 Klinikker 10 Medicinopgave 10 E- learning 10 Læsedage 10 2
Forord Hensigten med dette materiale er, at du får kendskab til læringsmuligheder og rammer for praktikken på,. Emnerne er udvalgt på baggrund af spørgsmål, som tidligere elever har fremsat. Ønsket er desuden at sikre ensrettede vilkår for social- og sundhedsassistenteleverne i. Materialet er tænkt som et inspirations- og opslagsværk, som sammen med praktikmålene og dokumentet Fælles overordnede vilkår og rammer danner udgangspunkt for din 1. praktikperiode. Vi håber, at du vil få glæde af materialet. 3
Rammer for praktikken Forventningssamtale Mål: At du opnår viden om praktikperiodens mål At afklare gensidige forventninger og forudsætninger mellem dig og praktikvejlederen At planlægge uddannelsesforløbet på praktikstedet, herunder de læringsmetoder der kan anvendes Tidspunkt: Afholdes inden for de første to uger af praktikperioden og der er afsat ca. 1 time til samtalen Deltagere: SSA-elev, praktikvejleder og klinisk vejleder Krav: Forventningerne fremsendes elektronisk 3 dage før afholdelse og medbringes til midtvejs slut samtale Referat med aftaler udarbejdes af dig i samarbejde med praktikvejleder Støttepunkter til samtalen: Personlige forudsætninger: Livserfaring Dine stærke sider Hvad har du brug for hjælp til Motivation i forhold til 1. praktikperiode Hvilke overvejelser gør du i forhold til denne 1. praktikperiode Faglige forudsætninger: Erhvervserfaring Hvad har du arbejdet med i teoriforløbet Pædagogiske forudsætninger: Hvordan lærer du bedst Hvordan vil du helst vejledes Overvejelser i forhold til brug af log - og refleksionsbog Overvejelser i forhold til forberedelse til fælles undervisning 4
Forventninger i forhold til mål for perioden: Overvejelser i forhold til, hvordan du vil nå målene Samarbejde med praktikvejleder og hvordan tænker du, at anvende praktikvejlederens ressourcer. Midtvejsevaluering Midtvejsevalueringen er såvel bagud - som fremadrettet. Udgangspunktet for evalueringen er forventningssamtalen og målene for praktikperioden. Det er en gensidig proces, hvor det forventes, at du har forberedt dig og deltager aktivt. Mål: At afklare dit midtvejsstandpunkt i forhold til målene At præcisere, hvilke mål du skal have fokus på i den sidste del af praktikperioden At justere læringsmetoderne så de tilpasses dig Tidspunkt: Midtvejs i praktikperioden og der er afsat ca. 1 time til samtalen Deltagere: SSA-elev, praktikvejleder og klinisk vejleder Krav: Du skal i forhold til målene skriftligt have evalueret første periode af praktikforløbet Praktikvejlederen har forberedt et oplæg til midtvejsevalueringen Eleven udarbejder evt. i samarbejde med praktikvejlederen et referat med en aktuel status og aftaler for læringsmuligheder fremover. Støttepunkter til samtalen: Hvor langt er du i forhold til målene for perioden Hvilke patientforløb har du deltaget i plejen af Hvad skal fokus være i den sidste periode Hvordan bruger du logbogen Hvordan fungerer samarbejdet med praktikvejleder Trivsel Hvilke ønsker har du for den sidste del af praktikperioden Praktikerklæring Er en skriftlig vurdering af dit standpunkt ud fra din personlige uddannelsesplan, målene for uddannelsesperioden og evalueringssamtaler. Desuden beskrives de områder, som du med fordel kan arbejde videre med. 5
Praktikerklæringen er udarbejdet af praktikvejleder. Praktikerklæringen anvender godkendt / ikke godkendt. Mål: At dokumentere dit faglige og personlige standpunkt Tidspunkt: Indenfor de sidste 14 dage af praktikperioden og der er afsat ca. 1 time til samtalen Deltagere: Krav: SSA-elev, praktikvejleder og koordinerende klinisk vejleder Du medbringer en skriftlig evaluering af din egen læringsproces og læringsvilkår i afdelingen. Denne gennemgås ved den afsluttende samtale. Evaluering af prøvetid Du er via din ansættelseskommune eller Region Hovedstaden ansat med 3 måneders prøvetid fra første praktikperiodes start. Vi skal efter 4 uger og 8 ugers praktikstart skriftligt meddele din ansættelsessted om prøvetiden forløber tilfredsstillende. Der vil blive afholdt en uddannelsessamtale, såfremt vi har indsigelser, der kan have betydning for dit prøveforløb. Deltagere vil være SSA-elev, praktikvejleder og den kliniske vejleder. Sygefravær Mål: At skabe størst mulig trivsel for dig under din uddannelse At forebygge sygefravær At skærpe opmærksomheden ved mistrivsel At skabe åbenhed om ansvar for sygefravær At synliggøre og skabe åbenhed om gensidigt ansvar for sygefravær Sygemelding og raskmelding Sygemelding foretages til afsnittet så tidligt som muligt på telefon.. og det aftales, hvornår du ringer igen eller hvornår du er rask og møder igen. Du har ansvar for at melde dit fravær til dit ansættelsessted. Desuden skal praktikstedet også foretage indberetning til kommune eller region. 6
Ved flere perioder eller en længere periode med sygdomsfravær vil du blive indkaldt til en samtale om årsager til fraværet. Samtalen vil tage udgangspunkt i din trivsel i afdelingen. Kommune eller region kan deltage og skal løbende holdes underrettet. Generel introduktion til Hospitalet og Afdelingen Når du begynder i praktikken vil der være en introduktionsperiode på 14 dage hvor du kommer ind i afdelingen. For at blive bekendt med afdelingen skal du blandt andet studere og læse en række generelle administrative og kliniske vejledninger dem finder du på VIP VIP er Region Hovedstadens samlede portal for retningslinjer og vejledninger. Her du kan søge viden om arbejdsgange, procedurer, hygiejne, tavshedspligt mv. Du kan finde VIP på alle hospitalets computere via et link på intranettet og hjemmefra på Vip.regionh.dk Muligheder for læring Læring i afdelingen Formålet med praktikken er at du får mulighed for at tilegne dig erhvervsfaglige kompetencer i et fagligt funderet praksisfællesskab gennem udførelse af og refleksion over daglige arbejdsopgaver. Social- og sundhedsassistenter varetager sygeplejen sammen med sygeplejersker og samarbejder med afdelingens læger om organisering og udførelse af patienters undersøgelse, behandling og pleje. Derudover foregår et tværfagligt samarbejde med hospitalets øvrige faggrupper, eksempelvis bioanalytikere, fysioterapeuter, diætister, radiografer, sekretærer, serviceassistenter, samt hospitalets præst. Det er i dette praksisfællesskab og sammen med patienterne, mulighederne for at lære findes. Eksempler på patientforløb i L Patientforløbende i afdeling er meget varierede. Det betyder at vi både modtager patienter med akutte tilstande samt patienter med forværring i deres kroniske sygdom. Langt de fleste patienter indlægges akut. 7
Eksempler på patientforløb: KOL-patienten med akut forværring, der indlægges til medicinsk behandling, iltterapi og psykisk støtte. KOL-patienten med akut forværring og kuldioxidophobning, der har brug for halvintensiv behandling i form af Non Invasiv Ventilation (NIV). KOL-patienten, der har brug for undervisning og vejledning i forhold til medicinadministration, inhalationsteknik, rygestop, ernæring, mm. KOL-patienten, der møder til kontrol i ambulatoriet. KOL-patienten, der går i et rehabiliteringsforløb med undervisning i mestringsstrategi, rygestopintervation mm. Patienter, der indlægges med pneumothorax til drænanlæggelse og behandling og sygepleje, der knytter sig hertil. Den terminale lungecancer-patient, der har brug for palliation. Sygeplejen på L Sygeplejen på L tager udgangspunkt i patientens behov. Sygeplejersken varetager således både patientens behov for omsorg, personlig pleje, den nødvendige observation og faglige vurdering samt udførelse af de lægelige ordinationer. Den indlagte patient og pårørende har et stort informationsbehov som både læge og sygeplejerske bør imødekomme. Indlæggelsestiden kan være fra få dage til adskillige uger. Sammen med din praktikvejleder og det øvrige personale har du mulighed for blandt andet at deltage i følgende sygeplejeopgaver hos patienterne: personlig hygiejne, herunder krops- og mundpleje samt vurdering af patientens hud. respiration og kredsløb, herunder måling af iltmætning, respirationsfrekvens, puls og BT. ernæring og væske, herunder vurdering af patientens ernærings- og væskebalance udskillelser, herunder måling og vurdering af urin og afføring temperaturregulering, herunder vurdering af temperaturforhøjelse søvn og hvile, herunder vurdering af faktorer, der påvirker patientens søvn 8
aktivitet, herunder vurdering af mobilitet og forebyggelse af komplikationer opstået ved sengeleje bevidsthed, herunder vurdering af faktorer, der kan påvirke denne, f.eks. alder, smerter, angst seksualitet, herunder vurdering af faktorer, der påvirker denne, f.eks. indlæggelse, alder, demens og lægemidler Når du møder patienten og dennes pårørende Patient og pårørende mødes med respekt. Det betyder bl.a., at du præsenterer dig med stillingsbetegnelse og fulde navn og aktivt sikrer dig, hvordan patienten ønsker at blive tiltalt. Det er vigtigt at udvise en imødekommende adfærd. Det betyder i praksis, at personalet rent fysisk og helt konkret kommer patienter og pårørende i møde, når disse verbalt eller nonverbalt giver udtryk for, at de ønsker kontakt. Eksempelvis rejser man sig, når pårørende og patienter henvender sig på sygeplejekontoret. På L kan der være meget travlt. Vi er meget bevidste om ikke at signalere dette til patienterne, da man som patient er meget sårbar og har stort behov for at blive set, hørt og anerkendt. På L modtager vi patienter fra alle minoritetsgrupper og er meget bevidst om fordomme og holdninger i forhold denne gruppe af patienter. Praktikvejleder og koordinerende klinisk vejleder Du får tildelt en praktikvejleder, som du så vidt det er muligt følges med i det daglige. Det er praktikvejlederen, der vejleder dig, planlægger dagen sammen med dig, deltager i samtalerne og udfærdiger praktikerklæringen. Den koordinerende kliniske vejleder har det overordnede ansvar for at koordinere praktikken og deltager i forventnings- midtvejs- og praktikerklæringssamtalen. Log og refleksionsbog I praktikken forventer vi, at du bruger log og refleksionsbog til at bearbejde dine oplevelser og erfaringer. Ideen med at skrive er, at du kan sætte ord på tanker, ideer, handlinger, sansninger, oplevelser og erfaringer. At udtrykke sig ved hjælp af skrivning kan føre til en klargøring af og forståelse af dine tanker. Det er meget nemmere at genkende en hændelse på baggrund af det nedskrevne, end at skulle genkalde situationen fra hukommelsen. Under refleksionen udsætter du det skrevne for en grundig eftertanke, ved at du inddrager konkret teori om emnet, tidligere erfaringer fra lignende situationer og ikke mindst kommenteringen fra praktikvejleder, hvor hun påpeger områder, som du i første omgang ikke fik øje på. Det betyder, at du oplever flere perspektiver på 9
samme emne. Det skrevne er således med til at udvikle dig inden for områder, som den Lokale Undervisningsplan for social og sundhedsuddannelserne og Bekendtgørelsen. Klinikker Den koordinerende kliniske vejleder planlægger ca. 5 klinikker fordelt over perioden for alle social-og sundhedsassistentelever i. Emner og tidspunkt kan variere, men det vil dreje sig om to timer pr. gang og emnerne vil relatere sig til sygepleje og sygdomme med udgangspunkt i de patientoplevelser I har. Vi forventer, at du møder forberedt til denne undervisning både hvad angår læsning og patientoplevelse. Medicinopgave I sidste halvdel af praktikperioden vil du blive introduceret du til medicinrum og medicingivning og du får en medicinopgave, som du skriftligt besvarer og gennemgår med den koordinerende kliniske vejleder. HLR, Brand og Håndhygiejne Du skal før du begynder have udført e- learning i håndhygiejne og brandbekæmpelse samt gennemført kursus i HLR - redning. Læsedage Læring i praksis kræver i høj grad tilstedeværelse i praksis, men også tid og rum til eftertanke og refleksion. Efter aftale med din praktik vejleder kan der afholdes læsedage i forbindelse med afholdelse af klinikker. Målet med læsedagene er at styrke din læring og at give dig mulighed for fordybelse. Det er også her du har mulighed for at skrive i din logbog. Det er en god ide at planlægge indholdet af de enkelte læsedage, gerne i samarbejde med praktikvejlederen. 10