Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M3 er en medicinsk sengeafdeling, som organisatorisk hører til Region Nordjylland, Sygehus Thy-Mors. Afsnit M3 er beliggende på 3. sal i sygehusets østfløj. Patienterne modtages ikke direkte på afsnittet, men via fælles akut modtagelse (FAM). Afsnittet er normeret til 20 patienter, der er inddelt i 2 teams. Afsnit M3 har en klinikledelse bestående af en klinikchef, der har det overordnede ansvar for hele medicinsk klinik. Derforuden 2 viceklinikchefer, der tager sig af hhv. patientforløb og administration. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle I afsnit M3 er der ansat sygeplejersker samt social- og sundhedsassistenter. Afsnittet er dagligt ledet af en afdelingssygeplejerske. Til afsnittet er der tilknyttet læger, lægestuderende, diætist, fysioterapeuter, ergoterapeuter, talepædagog, lægesekretær(er) og servicemedarbejdere. Afsnittet er desuden klinisk undervisningssted for sygeplejestuderende, social- og sundhedsassistentelever samt skolepraktikantelever og ambulanceassistentelever. Det tværsektorielle og tværfaglige samarbejde med patienten i centrum vægtes højt i det daglige arbejde. Plejegruppen samarbejder tæt med en række andre faggrupper om at identificere og yder optimal pleje og behandling: Lægegruppens hovedansvar er diagnosticering og behandling. Fælles Aut Modtagelse(FAM) modtager akutte patienter og visiterer til afsnittene ved indikation for indlæggelse. Bioanalytikeren tager EKG og blodprøver samt analyserer sidstnævnte. Røntgenafdelingen udfører diverse røntgenundersøgelser som CT/MR- scanninger og ultralydsscanninger. Social- og sundhedsassistenter varetager plejen af patienterne - herunder dokumentation heraf. Enkelte er uddannet til at kunne gå stuegang på ukomplicerede patienter med apopleksi. Fysioterapeuten er tilknyttet patienten ved behov for f.eks. lungefysioterapi og/eller mobilisering samt ved vurdering af behov for hjælpemidler under og efter indlæggelsen. Ergoterapeuten udfører ADL og vurderer evt. behov for hjælpemidler både under og efter indlæggelse. Derudover kan ergoterapeuten spille en væsentlig rolle i forhold til kognitiv udredning som f.eks. demens. Diætisten varetager ernæringsvejledning hos patienter med særlige ernæringsbehov. Det palliative team medvirker til optimal pleje og behandling af palliative patienter både under og efter udskrivelse. Visitatorer fra primærsektoren planlægger sammen med patient, pårørende og plejepersonalet den mest hensigtsmæssige udskrivelse. Talepædagogen vurderer samt træner patienter med kommunikative og/eller kognitive vanskeligheder. Sårsygeplejersken tilser og anbefaler behandling af komplicerede sår og nyopståede Side 1 af 10
tryksår. Anæstesisygeplejersken er behjælpelig ved anlæggelse af perifer venekateter i tilfælde hvor sygeplejersken på afdelingen eller forvagten ikke kan udføre opgaven. MAT-team er et mobilt akut team intensivafsnittet, der bidrager med assistance eller gode råd i forbindelse med akut opstået kritisk sygdom. Socialrådgiveren hjælper ved problemer og behov for social og økonomisk vejledning mm. Portører sørger primært for transport af patienter mellem afsnittene samt til og fra diverse undersøgelser. Kan tilkaldes ved behov for hjælp til forflytninger. Serviceassistenter er behjælpelige med rengøring og oprydning på afsnittet. Farmaceuten sørger for at bestille og fremskaffe medicin til afsnittet. Patientkategorier/borgerkategorier Afsnittets patientkategori er overvejende patienter med apopleksi og diabetes, hvor patienterne med apopleksi fortrinsvis placeres i team 1, mens patienter med diabetes placeres i team 2. Derudover har afsnittet palliative patienter med åben kontakt og/eller åben indlæggelse. Desuden indlægges patienter til medicinsk udredning, med infektionssygdomme, cancersygdomme samt ernæringsproblematikker, medicin- og/eller alkoholmisbrug. Afsnittet har oftest patienter fra Thisted, Morsø og Jammerbugt kommune. De fleste patienter tilhører den ældre del af befolkningen og der er en nogenlunde ligelig fordeling af kvinder og mænd. Indlæggelsestiden er meget varieret. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Afsnittet har forskellige patientkategorier og forløb med mange komplekse problemstillinger. Der er særligt fokus på at skabe optimale patientforløb herunder: At udvise omsorg til såvel patient som pårørende. At indgå i en positiv dialog med patient og pårørende. At formidle faglig viden og erfaringer til patient og pårørende. At støtte, vejlede og undervise i forhold til den kroniske patients mestring af sygdom og behandling At skabe tryghed gennem hele indlæggelsen, ikke mindst i forbindelse med udskrivelsen. De centrale kliniske problemstillinger retter sig mod: Sengelejets komplikationer Kredsløbsforstyrrelser Side 2 af 10
Respirationsbevær Ernæringsproblematikker Diarré/obstipation Urininkontinens Genoptræning i samarbejde med fysio- og ergoterapeuter samt talepædagog - primært i forhold til patienter med apopleksi Vejledning og undervisning i kostvaner, injektionsteknik, blodsukkermåling m.m. - primært i forhold til patienter med diabetes. Modtagelse af patienter der overflyttes fra anden afdeling. At skabe optimale forhold for den konfuse/forvirrede eller demente patient. At skabe tryghed hos kritisk syge og palliative patient samt pårørende. At sikre et optimalt udskrivelsesforløb i samarbejde med primærsektoren. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Modul 12 retter sig mod sygepleje og selvstændig professionsudøvelse. Bl.a. i forhold til: Enkelte eller grupper af patienter med komplekse, akutte og kroniske sygdomme samt disses sociale netværk. Sygeplejens koordinerende og ledende funktioner, herunder dokumentation, evaluering og kvalitetsudvikling. Målet med undervisningen er, at den studerende: Kan søge, sortere, tilegne sig og vurdere praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden med relevans for professionsområdet: Søge dokumentation for sygeplejefaglige problemstillinger og iværksætte sygeplejeinterventioner samt argumentere og forholde sig kritisk vurderende Kan anvende udvalgte analysemetoder ud fra forskellige perspektiver i bearbejdning af generelle og specifikke sygeplejefaglige problemstillinger: Sygeplejeprocessen Refleksion evt. i samarbejde med kollegaer og samarbejdspartnere Tværfaglig drøftelse og analyse af udvalgte patientsituationer - eks. ved målsamtale Side 3 af 10
Kan anvende specialiserede dataindsamlingsmetoder knyttet til sygeplejeprofessionen og analysere empiriske data ud fra forskellige teoretiske perspektiver: Ernæringsscreening Tryksårsscreening SSS-score Observationsskema VAS-skala Kan inddrage kliniske retningslinjer og udviklings- og forskningsarbejde i tilrettelæggelse af pleje og behandling: F.eks. dokumenter fra PRI Kan lede sygepleje, herunder prioritere, koordinere og delegere sygepleje inden for givne rammer og medvirke til at sikre sammenhængende patientforløb og patientsikkerhed i samarbejde på tværs af sektorer og institutioner: Ud fra dataindsamling og relevante observationer planlægges plejen til udvalgte patienter Modtagelse af nye patienter fra medicinsk modtagelse og/eller palliative patienter Kordinere genoptræningsprogram eller undersøgelser Varetage stuegang af ca. 2-4 udvalgte patienter Varetage medicinadministration af udvalgte patienter Udførelse og/eller uddelegering af sygepleje Planlægge udskrivelse med primærsektoren eller anden institution Evaluere den udførte pleje og planlægge nye tiltag/handlinger Uddelegering under hensynstagen til kollegaers kompetencer samt behov for personlig og faglig udvikling samt under hensynstagen til patientsikkerheden Kan samarbejde med patienter og pårørende med respekt for menneskers forskellige værdier, opfattelser og reaktioner i forbindelse med sundhed, sygdom og sygepleje som grundlag for udførelse af professionel omsorg: F.eks. i forbindelse med indlæggelse, undersøgelser og/eller udskrivelse Tage højde for patientens selvstændighed Side 4 af 10
Tavshedspligt Information, vejledning og undervisning under hensynstagen til patientens ressourcer Viden om pædagogik og kommunikation medtænkes herunder vurdering af informationsniveauet samt formidling af information Inddragelse af pårørende under hensynstagen til patientens ønsker og behov Kan redegøre for muligheder og barrierer knyttet til kvalitets- og udviklingsarbejde: F.eks. redegørelse af en konkret instruks eller andre tiltag i afsnittet Der tages hensyn til patientsikkerheden Kan beherske gældende dokumentationspraksis, administrative procedurer samt forholde sig kritisk til kvaliteten af den udførte sygepleje: Dokumentation i Clinical Suite, udskrivningsrapport, sygeplejerapport - herunder anvendelse af fagudtryk Dokumentation af basale værdier Dokumentation af screeningsresultater ved f.eks. tryksårsscreening og ernæringsscreening Bestille blodprøver, EKG og andre undersøgelser via Clinical Suite Henvise til fysio- og ergoterapeut samt talepædagog Elektronisk afsendelse af prøver som f.eks. fæces, urin, ekspektorat m.m. Kvaliteten af egen og andres udførte sygepleje vurderes kontinuerligt Dokumentation af eller kendskab til utilsigtet hændelser Kan deltage i implementering af resultater fra udviklings- og forskningsarbejde i sygeplejevirksomhed Deltage aktivt i implementeringen af instrukser fra f.eks. PRI, sygehusledelse, udviklingssygeplejersken, samt ud fra nationale standarder som f.eks. NIP og DDKM Typiske patientforløb/borgerforløb Patienter med apopleksi: - Modtages fra Fælles Akut Modtagelsen ved mistanke om apopleksi. - Der foretages CT-scanning af hjernen, hvorefter medicinsk behandling vurderes og igangsættes. - Henvises til fysio- og ergoterapeuter med henblik på vurdering af behov for genoptræning. Side 5 af 10
- Henvises til talepædagog ved behov for vurdering af kommunikative og/eller kognitive vanskeligheder. - Der vurderes behov for yndeligere udredning i form af f.eks. ultralydsundersøgelse af halskar, MR-scanning, ekkokardiografi mv. - Ugentligt udarbejdes der på tværfaglig konference en genoptræningsplan for den kommende uge. Desuden aftales der målsamtale i samarbejde med implicerede terapeuter, pårørende, plejepersonalet og patienten, hvor målet for træning klarlægges. F.eks. inddrages muligheden for kommunal genoptræning. Patienter med diabetes: - Modtages fra Fælles Akut Modtagelse ente pga. nyopdaget diabetas eller dysreguleret diabetes. - Der opstartes medicinsk behandling og fortages regelmæssige blodsukkermålinger. - I samarbejde med diætist og medicinsk ambulatorium undervises og vejledes patienten og evt. pårørende i bl.a. injektionsteknik, blodsukkermåling, kostvaner, motion, rygning, fodpleje og senkomplikationer. - Øjenlægetilsyn foranstaltes. - Evt. samarbejde med primærsektoren i forbindelse med udskrivelse. - Aftale diabeteskontrol i medicinsk ambulatorium ved udskrivelse. Andre medicinske patientforløb: Patienterne kan desuden have andre behandlingskrævende sygdomme, som der tages hånd om under indlæggelsen. F.eks.: - Udredning, pleje og behandling af patienter med ernæringsproblemer. - Udredning, pleje og behandling af patienter med smerteproblematik - Lindrende behandling af døende og palliative patienter. - Palliative patienter med åben indlæggelse hyppigt med henblik på smertebehandling/regulering, dehydratio/væsketerapi, kvalme og opkastning samt til optransfundering. - Udredning, pleje og behandling af patienter med infektionssygdomme. Metoder i klinisk praksis Kliniske metoder: Sygeplejeprocessen Dokumentation i CCS Ernæringsscreening/tryksårsscreening Scoringsmetoder: observationsskema, VAS skala, SSS-score, dysfagiscreening Sygeplejerapport, ISBAR PRI (principper, retningslinjer og instrukser i RN og Sygehus Thy-Mors) Mono og tværfaglig konference Refleksionsmetoder: Sygeplejeprocessen CCS til dokumentation af sygeplejen Side 6 af 10
Kollegial undervisning og vejledning Udviklings- og forskningsmetoder: Indberetning af utilsigtede hændelser Patientsikkert sygehus Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder Akkreditering Baseret på Den danske kvalitetsmodel (DDKM). Målet er at fremme kvaliteten af patientforløb. Patientsikkert sygehus Indberetning af utilsigtede hændelser (UTH) KRAM forebyggelse og sundhedsfremme rettet mod kost, rygning, alkohol og motion. Clinical Suite (elektronisk patientjournal) Fysisk og psykisk arbejdsmiljø (APV) Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud På afsnit M3 er der ansat 2 kliniske vejledere der har det overordnede ansvaret for den kliniske undervisning, herunder koordinering og planlægning af i forhold undervisningen. De kliniske vejledere vil ind indgå i vagter og vil derfor ikke udelukkende være til stede i dagvagter hverdagene. På nuværende tidspunkt er afsat et bestemt timeantal om ugen til klinisk undervisning. Da der ofte er flere studerende samtidig, kan de studerende ikke dagligt følges med en klinisk vejleder og derfor tilstræbes det at den studerende udover den kliniske vejleder også har en daglig vejleder, som også er sygeplejerske. Der vil være dage, hvor den kliniske vejleder og den daglige vejleder ikke er til stede og der vil der være mulighed for at følges med en anden sygeplejerske eller Social- og Sundhedsassistent. Den studerende vil være tilknyttet et af de to teams i afsnittet. Den studerende vil hver dag være tilknyttet et aftalt antal patienter, og den kliniske undervisning vil tage udgangspunkt i disse patientforløb. Udgangspunktet for studieforløbet vil være målene for det enkelte modul, den individuelle kliniske studieplan og afsnittets læringstilbud. Den kliniske vejleder vil være aktiv i forhold til valg af læringsmuligheder for den enkelte studerende. Det forventes imidlertid også, at den studerende er aktivt opsøgende og interesseret i de forskellige læringstilbud. I afsnittet har vi et læringsmiljø, der inviterer den studerende til at blive en del af praksisfællesskabet og deltage i afsnittets fælles opgaver og rutiner. Afsnittet anerkender og tager hensyn til den studerendes læreproces så vidt det er muligt. Desuden forsøges det at inddrage den studerendes faglige viden og undren i sygeplejefaglige drøftelser og i patientplejen. Den kliniske undervisning foregår alle ugens dag og på alle tidspunkter af døgnet dog primært i dagvagten og aftenvagt. Gennemsnitligt skal den studerende om ugen deltage i 30 timers klinisk undervisning. Den studerende har mulighed for medindflydelse på sin vagtplan. Side 7 af 10
Dog anbefales det, at den studerende følger sin daglige vejleder eller den kliniske vejleder. Den studerende modtager en velkomstbrev (evt. på mail) ca. 14 dage før modulet starter, som bl.a. indeholder navn på klinisk vejleder og mødetider for den første uge samt litteraturliste. Fælles introduktion til modulet varetages af uddannelseskoordinator den første dag i forløbet og indeholder bl.a. introduktion til modulets læringsudbytte og orientering om praktiske forhold som uniformer og omklædningsrum. Introduktion til afsnittet varetages af klinisk vejleder ifølge afsnittets introduktionsprogram. Klinisk vejleder tilrettelægger den daglige vejledning, så den foregår i autentiske patientsituationer i relation til patientforløb og tværfagligt samarbejde. Vejlednings- og evalueringsmøder: Indledende planlægningsmøde mellem den kliniske vejleder og den studerende inden for de første to uger med gensidig forventningsafklaring og drøftelse af den individuelle kliniske studieplan. Ugentlige vejlednings- og evalueringssamtaler mellem den kliniske vejleder og den studerende med ajourføring af den individuelle kliniske studieplan i e-portfolio. Efter intern klinisk prøve afvikles afsluttende evalueringssamtale mellem den kliniske vejleder og den studerende. Den studerende medbringer et print af det udfyldte evalueringsskema, som gennemgås med klinisk vejleder. Før - under og eftervejledning: Daglig drøftelse og refleksion med den kliniske vejleder, daglige vejleder eller andet plejepersonale om plan for sygepleje og udført sygepleje Vejledning i konkrete sygeplejesituationer af den kliniske vejleder eller andre personaler Planlagte studieaktiviteter: Planlagt studieaktivitet i form af seminar - Se bilag 2 i modulbeskrivelsen Planlagt studieaktivitet, der retter sig mod en udvalgt klinisk metode (se bilag 3 i modulbeskrivelsen). Den studerende: - Vælger i samarbejde med klinisk vejleder et aspekt i et igangværende sygeplejefagligt udviklingsprojekt, kvalitetssikrings-, implementerings- eller udviklingsområde i den aktuelle kliniske praksis, som den/de studerende kan indgå i eller arbejde med. Eller: - Vælger en sygeplejefaglig problemstilling eller udviklingsområde fra klinisk praksis som den studerende vil undersøge. Side 8 af 10
Forventninger til den studerende Forventninger generelt: Det forventes, at den studerende: Er bekendt med afsnittes generelle kliniske studieplan før starten af klinisk periode Skriftligt har forberedt sig til forventningsdrøftelsen Er studieaktiv Anvender og ajourfører e-portfolio, herunder uddannelsesmæssig præsentation, individuel klinisk studieplan samt ugeplaner Deltager aktivt i sygeplejen og praksisfællesskabet Tager ansvar for egen læring og uddannelse såvel fagligt som personligt. Er nysgerrig, opsøgende, kritisk, analyserende og reflekterende Reflekterer mundtligt og skriftligt i forhold til den udførte pleje Overholder de aftaler, der er indgået med hensyn til fremmøde, engagement samt møder velforberedt til diverse vejledningssamtaler og studieaktiviteter Er bekendt med og arbejder ud fra afdelingens retningslinjer og værdier i samarbejde med det øvrige personale. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer De kliniske vejledere er organisatorisk placeret i det konkrete afsnit og refererer som sådan til afdelingssygeplejersken, mens der vedrørende uddannelsesmæssige forhold refereres til uddannelseskoordinatoren. De kliniske vejledere er fagligt velfunderede sygeplejersker med et solidt specialekendskab. De har pædagogiske kvalifikationer svarende til min. 9 ECTS point. De kliniske vejledere samarbejder med og får vejledning af uddannelseskoordinatoren, ligesom der samarbejdes med de øvrige kliniske vejledere og sygeplejeskolen. Krav vedrørende klinisk pensum Pensum består af opgivet litteratur fra det kliniske undervisningssted og den studerendes selvvalgte litteratur. Det samlede pensum er på 30-50 sider pr. ECTS-point, svarende til 450-- 750 sider. Pensum består af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. Pensum opgivet af det kliniske undervisningssted er på 360-600 sider. Den studerende opgiver selvvalgt pensum svarende til 90-150 sider. Den kliniske vejleder godkender den studerendes selvvalgte pensum. Pensum knyttet til klinisk undervisning fremgår af pensumlisten, som det kliniske undervisningssted sender litteraturlisten fra undervisningsstedet til den studerende sammen med velkomstbrevet. Selvvalgt pensum indskrives fortløbende i e-portfolio og færdiggøres senest en uge før intern klinisk prøve. Side 9 af 10
Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser At være studieaktiv er en forudsætning for at deltage i den kliniske prøve. Den kliniske vejleder vurderer, om den studerende har været studieaktiv. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende: Deltager i sygeplejeopgaver beskrevet i uddannelsesstedets generelle kliniske studieplan Udarbejder individuel klinisk studieplan samt følger op på og ajourfører denne Deltager i andre studieaktiviteter beskrevet i den generelle kliniske studieplan og i den individuelle kliniske studieplan Deltager i planlagte studieaktiviteter, som retter sig mod en udvalgt klinisk metode jrf. studieordningen Deltager i planlagt studieaktivitet med fokus på modulets tema i form af seminardeltagelse Opgiver og får godkendt selvvalgt litteratur, som er indskrevet i eportfolio Anvender og ajourfører de relevante elementer i eportfolio Intern klinisk prøve Modulet afsluttes med en intern klinisk prøve, som består af 2 delprøver. Den kliniske vejleder deltager i både den praktiske og mundtlige del Teoretisk underviser deltager som censor ved den mundtlige del. Udarbejdet af: Heidi Lindstrøm, Klinisk vejleder Henriette Skovbo, Afsnitssygeplejerske Februar 2013 Godkendt af: Marts 2013 Side 10 af 10