Notat om Pulje til landsbyfornyelse 1. Puljer 1.1 Pulje til landsbyfornyelse (landsbypuljen) Pulje til anvendelse i byer under 3000 indbyggere eller i landområderne. Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Nedrivning af nedslidte boliger Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet Istandsættelse af nedslidte boliger og forsamlingshuse Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme 1.2 Områdefornyelse Støtte til at forny gader og veje, torve og pladser og til at sætte sociale eller kulturelle aktiviteter i gang. Desuden kan kommunerne få støtte til planlægning, udredning og organisering i forbindelse med omdannelse af ældre erhvervs- og havneområder. Støtten er på 33 %, men kræver, at ministeriet giver tilsagn til en konkret ansøgning. 1.3 Ordinære byfornyelsesmidler Refusionsmidler. Der kan søges om 60 % refusion til Kommunalt opkøb af nedslidte ejendomme med henblik på istandsættelse eller nedrivning. Nedrivning af nedslidte boliger Nedrivning af private erhvervsbygninger. Det er en betingelse, at erhvervet er nedlagt. Muligheden er begrænset til bygninger beliggende i byer
med færre end 3.000 indbyggere. Erhvervsbygninger beliggende i det åbne land er således ikke omfattet Istandsættelse af nedslidte boliger og forsamlingshuse Fjernelse af skrot og affald på boligejendomme Som det ses er de indsatser, der kan søges 60 % refusion til, de samme, som kan udføres under landsbypuljen jf. pkt. 1.1. Herudover kan der søges om 50 % refusion til Friarealforbedring* Kondemnering Genhusning Refusionssatsen er 50 % af den samlede udgift. 1.4 Landsbypulje i forhold til øvrige puljer Pulje til landsbyfornyelse har et specifikt anvendelsesområde, men kan kombineres med de øvrige puljeordninger. Såfremt der igangsættes et områdefornyelsesprojekt i byer under 3000 indbyggere, vil der i sådanne områder, samtidigt kunne gennemføres en indsats under Landsbypuljen jf. ovenfor beskrevne indsatser. Såfremt landsbypuljen anvendes på indsatser, der ligger indenfor de ordinære byfornyelsesmidlers anvendelsesområde jf. ovenfor, kan der søges om 60 % refusion fra de ordinære byfornyelsesmidler. Herved vil der for den pågældende indsats skulle anvendes færre landsbypuljemidler, der så vil være i overskud. Såfremt der er en egenfinansiering til at anvende overskuddet af landsbypuljemidlerne, vil der ved at få refusion fra de ordinære byfornyelsesmidler kunne iværksættes flere indsatser for samme pose landsbypuljemidler. 2. Landsbypuljen i Assens Kommune Assens Kommune har fået tildelt 3,6 millioner kr. Hertil skal kommunen medfinansiere med 2,4 millioner kr., således at der kan iværksættes aktiviteter for i alt 6 millioner kr. i 2014. Hertil kommer et formentlig tilsvarende beløb i 2014. Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter har i forbindelse med de foreløbige retningslinjer for Landsbyfornyelsespuljen foretaget begrænsninger i anvendelsesområdet. Midlerne må alene anvendes i sager, der er frivillige og således ikke i sager med kondemnering og nedrivning efter påbud samt genhusning. 2.1 Tidsfrist. Ministeriet har udmeldt en frist for disponering af midlerne til den 30. juni 2015. Det betyder, at der skal være truffet aftaler eller givet tilsagn for 2014-puljen senest den 30. juni 2015. * Tilvejebringelse af fælles friarealer og fælleslokaler i friarealet, herunder for ejendomme, der ikke indeholder beboelse, når det er nødvendigt for at tilvejebringe tilfredsstillende opholdsarealer samt sikring af vedligeholdelse og drift af sådanne arealer.
Områdefornyelse fx områdefornyelse i Aarup Renoveres eller rives en bygning ned i forbindelse med projektet, kan der søges om refusion til udgiften fra de ordinære byfornyelsesmidler. Bygningsfornyelse/friarealforbedring i forbindelse med et områdefornyelsesprojekt kan opnå 50 % refusion, såfremt indsatsen ligger indenfor anvendelsesområdet for de ordinære byfornyelsesmidler. Dog kan de fleste bygningsfornyelsesindsatser i byer under 3000 indbyggere eller i det åbne land opnå 60 % refusion. Ordinære byfornyelsesmidler Indsats under landsbypuljen kan ske i et områdefornyelsesområde. Indsatser under landsbypuljen kan opnå 60 % refusion. Refusion ved opkøb Refusion ved nedrivninger Refusion ved renoveringer Refusion ved fjernelse af skrot/affald Kondemnering og genhusning Yderligere 50 eller 60 % refusion jf. kommentar ovenfor. Landsbypulje (byer under 3000 indbyggere eller i landområder) Frivillige sager Opkøb Nedrivning Renovering Oprydning Byfornyelsesindsats udenfor områdefornyelse og uden landsbypulje Opkøb Nedrivning Renovering Fjernelse af skrot Kondemnering og genhusning Yderligere
3. Mulighederne under Landsbypuljen Under landsbypuljen er der jf. kapitel 1 mulighed for flere forskellige indsatser, der her uddybes og vurderes. 3.1. Køb af ejendomme. Kommunen kan med støtte fra Landsbypuljen opkøbe nedslidte boliger og overflødige erhvervsejendomme i de mindre byer (< 3000 indbyggere). Herudover kan boligejendomme i landområderne opkøbes. I henhold til loven kan opkøbene ske både med henblik på renovering og nedrivning, men da en renovering vil lægge beslag på en meget stor del af den samlede pulje, vil opkøb i praksis udelukkende ske med henblik på nedrivning. Indsatser med opkøb med henblik på nedrivning er en relativ dyr indsats i forhold til nedrivning alene. Som udgangspunkt bør kommunen kun opkøbe ejendomme, hvor der er et særligt formål med erhvervelsen. Opkøb kan dog være med til at sikre, at en indsats overhovedet kan gennemføres, og opkøb giver også kommunen mulighed for at bestemme, hvad der efter nedrivning skal ske med ejendommen. Dette er af betydning i de tilfælde, hvor ejendommen ligger på en lille jordlod med dårlig placering for en bolig. Ved at købe ejendommene forud for nedrivning, kan det sikres at der ikke bygges på arealet igen, men at det efterfølgende overgår til haveareal eller som landbrugsjord for en eller flere tilstødende ejendomme. Opkøb er også en god løsning, hvor der er risiko for at en boligejendom går på tvangsauktion eller er sat på tvangsauktion. Et opkøb vil her hindre, at ejendommen bliver solgt som bolig uden at være egnet dertil. Det kan ud fra et mål om at gennemføre så mange indsatser som muligt ikke anbefales, at Landsbypuljens midler anvendes til systematiske opkøb. Erfaringerne fra Indsatspulje 2010 og 2011 er dog, at der hvor der sker opkøb kan arealerne efter nedrivning rimeligt nemt sælges til tilstødende ejendomme som suppleringsjord. 2.2 Nedrivning af ejendomme Nedrivning kan ske på baggrund af frivillige aftaler med ejerne af de pågældende ejendomme eller i forbindelse med et kommunalt opkøb af en nedslidt ejendom. Nedrivning kan støttes med tilskud på op til 100 % af nedrivningsudgiften. Tilskud kan gives både hvor ejeren selv indhenter tilbud på nedrivningen og står for kontakten og indgåelse af aftaler med en entreprenør, eller hvor kommunen står for at indhente tilbud hjem og varetage kontakt og kontraktindgåelse med entreprenør. Det er tidssparende for kommunen, hvis ejeren selv står for at indhente tilbud og varetage kontakt og aftaleindgåelse med entreprenøren. Ulempen ved denne model er dog, at der kun bydes på én ejendom af gangen, hvorved prisen på nedrivning oftest vil ligge en del højere, end hvis flere ejendomme bydes ud på samme tid. Udgiften for kommunen ligger altså højere, hvis ejeren selv står for indhentning af tilbud. Indhenter kommunen tilbud vil det være for flere ejendomme på en gang, hvilket medfører en lavere pris på nedrivningen. Der er en del arbejde forbundet med at
være bygherre på nedrivningerne, herunder en del papirarbejde, arbejde med at indhente forsikringer, at færdigmelde mv. Samlet set vurderes det at være en fordel at det er kommunen, der udfører bygherrefunktionen i forhold til nedrivningerne, da det sikrer at gældende lovgivning overholdes, og at der vælges en entreprenør, der er kompetent til opgaven. Ikke mindst er der en økonomisk gevinst, hvilket muliggør, at pengene kan strækkes ud over flere ejendomme. Samtidig er der kommet skærpede krav til kommunalt tilsyn af private nedrivningsprojekter for at sikre, at PCB og andet miljøfarligt affald bliver behandlet forsvarligt 2.3 Forbedring Til forbedring af ejerboliger kan gives op til 25 % tilskud til udvendig istandsættelse, afhjælpning af kondemnable forhold samt til energiforbedring med afsæt i energimærkeordningen. Er bygningen særligt bevaringsværdig kan tilskuddet gå op til 33 %. Til udlejningsejendomme kan der gives tilskud til udvendige arbejder. Kommunen bestemmer selv tilskudssatsen. Det bør dog i hvert enkelt tilfælde vurderes om private udlejningsboliger er et reelt aktiv for lokalsamfundet. 2.4 Forsamlingshuse Efter byfornyelsesloven kan kommunen give tilskud til forbedring af forsamlingshuse og bygninger med lignende anvendelse i mindre byer og landdistrikter. Der kan gives tilskud til: Udvendig istandsættelse tag, facader, vinduer og døre. Tilgængelighed for bevægelseshæmmede, ramper, elevatorer, handicapegnede toiletter. Afhjælpning af kondemnable forhold, herunder etablering af ordentlige toiletforhold. Der kan gives op til 25 % i tilskud og 33 %, hvis bygningen er særligt bevaringsværdig. Det er et krav, at forsamlingshuset selv kan skaffe resten af finansieringen. 2.5. Oprydning. Efter reglerne i byfornyelsesloven og med tilskud efter landsbypuljen kan der gives støtte til gennemførelse af frivillige aftaler om oprydning på private ejendomme både i de mindre byer og i det åbne land. Det er imidlertid sjældent, at det er muligt at indgå frivillige aftaler med ejerne af disse ejendomme, ligesom det ikke kan sikres, at problemerne ikke dukker op igen. Det anbefales derfor, at der normalt kun gives støtte til oprydning i forbindelse med fraflytninger/ejerskifte.
4. Boligsocial indsats Landsbypuljen kan ikke anvendes til sager, hvor der sker kondemnering, hvor der gives påbud om nedrivning, og hvor der sker genhusning. Boligsociale indsatser kan derimod ske med de ordinære midler fra den almindelige byfornyelsesramme, hvor refusionssatsen er 50 % i stedet for landsbypuljens 60 %. En boligsocial indsats kan iværksættes, da ressourcesvage husstande i dårlige udlejningsboliger også ses i Assens Kommune. Det kan dreje sig om børnefamilier, psykisk syge, misbrugere og andre, der ikke selv har mulighed for at gøre noget ved deres boligforhold. Der sker i store dele af Danmark en social migration, hvor ressourcesvage husstande fra de større byer flytter til landkommuner, hvor der er billige udlejningsboliger, der kan lejes uden indskud. Det giver landkommunerne store udfordringer, såvel ressourcemæssigt som økonomisk. Det er også i disse boligtyper, at de helt tunge sager med misbrug og omsorgssvigt af børn har fundet sted. Erfaringer fra andre kommuner viser at en målrettet indsats mod dårlige boligforhold kan have rigtig gode resultater: Der sker et væsentligt løft af beboernes livskvalitet ved flytning til en ordentlig bolig Ved systematisk at nedlægge dårlige udlejningsboliger kan social import af ressourcesvage husstande fra de større byer forebygges på en billig og effektiv måde. Et eksempel er Mariagerfjord Kommune, der har kondemneret næsten 150 boliger på 1½ år. Også I andre kommuner vil byfornyelsen de kommende år være rettet mod beboede boliger. En boligsocial indsats vil forudsætte et tæt og formaliseret samarbejde mellem en række forvaltninger, og indsatsen vil kræve en del personaleressourcer. Assens kommune har cirka 1 million til rådighed af de ordinære byfornyelsesmidler, og har på 1. behandlingen af budget 2014 afsat et tilsvarende beløb til at supplere de statslige midler. Der kan således forventes to millioner til rådighed indenfor den ordinære byfornyelsesramme. Disse midler kan blandt andet anvendes i forbindelse med indsatser under landsbypuljen. 5. Strategi Det er muligt at udpege bestemte byer til en særlig indsats. Det kan være Byer, der er særlig hårdt ramt af afvikling, hvor der kan ydes støtte til nedrivning af forfaldne boligejendomme og landbrugsbygninger (og andre erhvervsbygninger). Byer med udviklingspotientiale (f.eks. turistmæssigt), hvor der kan gives støtte til såvel nedrivning som forbedring og evt. forsamlingshuse. Fordelen ved at udpege indsatslandsbyer er, at midlerne kan anvendes mere målrettet og sikre et markant løft af hele landsbyen. Indsatserne kan både være nedrivning, renovering og oprydning, så længe det sker på frivillig basis.
Udpegningen af indsatslandsbyer bør ske på baggrund af landsbyernes eget ønske om en større indsats. For at landsbyerne kan søge om del i puljen, skal der udarbejdes kommunikationsmateriale, hvor der fortælles om puljen og mulighed for at søge om del i midlerne. Materialet bør sendes direkte ud til de enkelte landsbyråd, der i deres ansøgning skal beskrive, hvilke indsatser, de ønsker gennemført. De skal således forinden have afklaret, om de enkelte indsatser er gennemførlige. Ud over at satse på indsatslandsbyer kan der stadig ske en indsats på enkeltejendomme. 6. Proces Udarbejdelse af kommunikationsmateriale til avis og lokalråd Annonce i avis og udsendelse af materiale direkte til lokalråd Vurdering af muligheder i sammenhæng med områdefornyelse Ansøgningsmateriale modtages og gennemgås Dialoger med ansøgere Udpegning af indsatslandsbyer samt fordeling af midler Aftaler indgås Restmidler forbruges på enkeltejendomme 7. Ekstern bistand Landsbypuljen kan ikke anvendes til projektledelse eller juridisk og administrativ bistand. Udgifterne hertil kan dog lovligt afholdes. 7.1 Anvendelse af landsbypuljen til rådgivning Opkøb Sædvanligt advokatsalær til berigtigelse (skødeskrivning m.v.) Teknisk vurdering af mulig sundhedsfare med henblik på køb (Midlerne kan ikke anvendes til andet juridisk arbejde, herunder forhandlinger). Nedrivning Undersøgelser for PCB og andre miljøfarlige stoffer Andre nødvendige tekniske forundersøgelser Udarbejdelse af udbudsmateriale m.v. Tilsyn og aflevering Renovering Arkitekt og ingeniørbistand til ejer I større sager byggeadministration for ejer (Midlerne kan ikke anvendes til teknisk og juridisk bistand for kommunen med gennemgang af ansøgninger, tilsagn m.v.).
Oprydning Nødvendige tekniske forundersøgelser for evt. farlige stoffer (Midlerne kan ikke anvendes til teknisk og juridisk bistand for kommunen med ejerkontakt, aftaler m.v.). Ovenstående rådgivningsydelser kan alle udløse refusion fra de ordinære byfornyelsesmidler. 7.2 Rådgivning i øvrigt Landsbypuljen kan ikke anvendes i kondemneringssager, men gennemføres der kondemneringssager, kan der i disse søges om refusion fra de ordinære byfornyelsesmidler. Der kan i forhold til rådgivning søges om refusion ved følgende: Undersøgelser for sundhedsfarlige forhold Tekniske forundersøgelser, herunder for miljøfarlige stoffer. Evt. teknisk bistand med udbud, tilsyn etc. (Midlerne kan ikke anvendes til juridisk bistand).