Steder med sjæl. Idébank til aktiviteter i udstillingen. side 1. www.bygningskultur2015.dk



Relaterede dokumenter
Formidling af bevaringsværdige bygninger i Nationalpark Vadehavet

Bygningskulturarv som ressource i fremtidens landdistrikter

Tillæg nr. 10. Bevaringsværdige bygninger i Vordingborg Kommune. Kommuneplan for Vordingborg Kommune

Kulturarv i planlægningen

Forslag til KOMMUNEPLANTILLÆG 6. udpegning af bevaringsværdige bygninger -i den tidligere Birkerød Kommune

- En koordineret indsats for bygningskulturen

Vordingborg Kommunalbestyrelse har den 22. september vedtaget forslag til tillæg nr. 10 til Vordingborg Kommuneplan

BYGNINGSKULTUR 2015 SAMLER ALLE GODE KRÆFTER OM BYGNINGSKULTURARVEN

FUP ELLER FAKTA om de bevaringsværdige bygninger. Arne Høi / Arkitekt MAA, Centerleder / Center for Bygningsbevaring i RAADVAD

SAK SCREENING AF KULTURMILJØER

Industrikulturens grænseløse kulturarv i byfornyelsen

NUUK. Seminar om bygningsbevaring. 5. og 6. oktober Bygningsfredning og BK Birte Skov, sektionsleder, arkitekt MAA

Mette Slyngborg, Sydvestjyske Museer. Odense 29. januar 2018

De følgende spørgsmål fokuserer primært på kommunernes arbejde med de bevaringsværdige

Kommunikationsstrategi 2022

Bygningskultur. Lyngby Taarbæk har i flere år haft en arkitekturpolitik beskrevet i kommuneplanen.

Egil Fischers Ferieby

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

Kommunikationsværktøj

Borgerinddragelse i Langeland Kommune

Værktøjer til kommunikation af mærkesager ved kommunalvalg 2017

2016 Kulturarvshåndbog

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER

Kulturarven ved Vadehavet - set gennem udpegede kulturmiljøer og bygningsarv

NETVÆRK FOR NYERE TIDS FYSISKE KULTURARV 2018 // ORGANISATIONEN DANSKE MUSEER

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

BEVARINGSFORENINGEN for Præstø og Omegn

Klædt på til. Hjertestier

Men hvor blev kulturhistorien af? Ny udviklingsplan for byen Hornsyld

Koncept for decentral formidlingsstruktur i Nationalpark Skjern Å. Oktober 2010

Lokalplan med fokus på bevaring af. Egil Fischers Ferieby

Lokal Motion. Case rapport Evaluering af Idræt for Alle

Bygningskulturarven i planstrategien Gram Slot den 7. april 2011

MÅLGRUPPEANALYSE AF EJERE AF FREDEDE OG BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER. 16. maj

Sådan laver du gode. opdateringer på Facebook

Velkommen til information om Byfonden

Vi møder borgerne med anerkendelse

TÅRNBY KOMMUNE. Åbent referat. til Bygge- og Ejendomsudvalget

Kommunikation om letbanen - inspiration fra Angers

Vision og sigtepunkter for arbejdet i LBR i Frederikssund Kommune

BYFORNYELSE I HERNING strategi for udvikling og forskønnelse i Herning Kommune

Model for borgerinddragelse i Silkeborg Kommune

UDDRAG AF KOMMUNEPLAN Bilag 2

Det skal være lettere for den enkelte at leve et fuldt og godt liv som en ligeværdig del af samfundet. Alle er og skal føle sig som EN AF OS.

Vejledning for byforeninger og deres medlemmer om bygningsbevaring og byggesager

DECEMBER NR. 89 TEMA: BYGNINGSKULTUR ÅRTIERS STØRSTE BIDRAG TIL BYGNINGSKULTURARVEN. Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur

Kulturmiljøet i landdistrikterne. Morten Stenak Konsulent, Ph.D.

Vurdering og Handleplan

Forsknings- og udviklingsprojektet Styrket fokus på børns læring. Informationsmateriale om projektet

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik

Fremtidens biblioteker Skanderborg Kommune. Indledende afdækning Kultur og Sundhedsudvalget 5. november 2015

Natur og naturfænomener i dagtilbud

to save or not to save

Malerarbejder på fredede og bevaringsværdige bygninger

Kom ud over rampen med budskabet

Klubudviklingsprojekter

Bygningskultur Seminar om Kulturarv i planstrategien d. 7. april på Gram slot. side maj 2011

Arkitektur i Gladsaxe. oplæg til arkitekturguide

Projekt Social balance i Værebro Park : Beskrivelse af indsatsforslag

OM AT SKRIVE PROGRAM. OM AT SKRIVE PROGRAM - Studio Transformation & Architectural herritage - 6. oktober Maj Bjerre Dalsgaard

Vejledning i behandling af ansøgning om nedrivning af bevaringsværdige ejendomme

Introduktion til hæftet med guidelines og inspiration til LØVE-dagen

Kommuneplantillæg 002 for bevaringsværdige bygninger og kulturmiljøer i Skibby

UDVIKLINGSKOMMUNIKATION OG FOLKELIG FORANKRING VÆRKTØJSPAPIR

BEVARINGSVÆRDIGE BYGNINGER I HJØRRING KOMMUNE

Det synlige botilbud

EFTERÅR 2016 NATURPARK PARTNERPROGRAM UDVIKLINGSPROJEKT

Velkommen til kick-off

BYGNINGSARV I DE DANSKE KOMMUNER

Markledets Børnehave Bedsted Børnecenter Visby Børnehus Humlebo Havbrisen Øster Højst Børnehus Børnegården - Børnecenter Høllevang

UNGDOMMENS RØDE KORS I FREMTIDEN

Kommunalvalg Forslag og værktøjer til Friluftsrådets kredse

Aktivering af netværket omkring Landsstævnet. Netværksstrategi del 1

Guide til standholdere

GudenåKortets formål og arkitektur

Kulturmiljø - fra registrering til plan Svanninge Bjerge Feltstation d. 11. oktober Morten Stenak, chefkonsulent Fortidsminder

Indstilling. 1. Resume. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Teknik og Miljø. Den 11. november Aarhus Kommune

Lidt om Furesø Kommune. Susanne Birkeland Dabyfo-møde den

Vurdering og Handleplan

En enestående platform for markedsføring

Realdania. Realdania er en forening som støtter projekter i det byggede miljø, for at øge livskvaliteten hos borgerne.

Kulturarven som ressource i den strategiske og fysiske planlægning i kommunerne

Kursus i PR & Markedsføring K U R S U S

KLUBUDVIKLINGSPROJEKTER OG WORKSHOPS

Bystrategi for Augustenborg

Vedtaget af Viborg Byråd den 25. april Borgerinddragelsespolitik

FREDENSBORG /identitet OG moderne Byliv i DEN historiske SlOtSBy

Principper for borgerdialog i Rudersdal Kommune

Velkomst af nye aktivitetsdeltagere

Dialog på arbejdspladserne

LÆRINGSMÅL Eleven kan demonstrere viden om sammenhænge mellem fortidsfortolkninger, nutidsforståelser og fremtidsforventninger.

Studieunit Marts Metodehåndbog - til evalueringsaktiviteter med grupper af elever og/ eller studerende i slutningen af praktikforløb

Banegårdspladsen: Vision og Omsætning. Midtbyrådsmøde, 02/

Kulturpolitik Frem mod 2020 Handleplan 2016

SAMMEN OM KULTUREN. Kulturpolitik for Gentofte Kommune

Uddybning af resultater

MODEL 4: POTENTIALEVALIDERING

Udkast: Projektoplæg vedrørende visionsproces for Aalborg Kommune MAR18

VÆRKTØJ 4 UDVIKLING AF DATA- OG VIDENSDELINGSMODEL

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Transkript:

Steder med sjæl Idébank til aktiviteter i udstillingen side 1

Indholdsforetegnelse Indledning side 3 Platforme i udstillingen side 4 Samarbejdspartnere og målgrupper side 5 Ideer til brug af kulturarvscruiseren side 6-10 Ideer til brug af skærmene i udstillingen side 11-15 Ideer til brug af planchen i udstillingen side 16-19 side 2

Indledning Udstillingen "Steder med sjæl" fortæller, hvordan og hvorfor vi sikrer vores kulturarv i Danmark og rejser spørgsmålet: Hvor er kulturarven i din kommune? For at øge opmærksomheden på dette spørgsmål og bidrage til at rejse debatten lokalt, består udstillingen af en række forskellige platforme, som kan aktiveres i forskellig grad i den enkelte kommune. I denne idébank er der inspiration at hente for kommuner, der ønsker at bruge udstillingen til at øge den lokale opmærksomhed og interesse for spørgsmålet om bevaring, anvendelse og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder for fremtiden. Idébanken er opbygget omkring de platforme, som udstillingen stiller til rådighed. Eksempelvis den tomme planche i udstillingen, kulturarvscruiseren og afstemningen. Indholdet i idébanken er dynamisk og udvikler sig, efterhånden som flere og flere kommuner har brugt udstillingen. side 3

Platforme i udstillingen Udstillingen består af både et fast indhold, der er udviklet af Bygningskultur 2015 og en række platforme, som skal udfyldes af den pågældende kommune. Platformene er: En fortrykt planche med fast indhold, der placeres ved indgangen til udstillingen. 13 fortrykte plancher hvoraf én er reserveret til lokalt indhold. Et digitalt afstemningssite, hvortil kommunen indstiller 10 steder til afstemning. Tre skærme med hhv. film, adgang til FBB databasen og til lokal afstemning. En skærm, der er forbeholdt en præsentation fra kommunen. En lille overdækket knallert, som i daglig tale kaldes "Kulturarvscruiseren. Til Kulturarvscruiseren hører også tre udendørs A-skilte til lokalt materiale. En plakat til reklame og omtale for udstillingen. Plakaten trykkes af kommunen. side 4

Samarbejdspartnere og målgrupper Idebanken skitserer forskellige ideer, der kan bidrage til at øge den lokale opmærksomhed og interesse for spørgsmålet om bevaring, anvendelse og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder for fremtiden. Når aktiviteterne igangsættes, er det en god idé nøje at overveje, hvem der er målgruppen for indsatsen og hvilke mulige samarbejdspartnere der findes.en gennemgående og vigtig samarbejdspartner er de lokale medier, der er afgørende for, om målgrupperne kender til udstillingen og til de aktiviteter, kommunen igangsætter. Ved alle aktiviteter, kan det overvejes at inddrage oplagte samarbejdspartnere. Til eks.: Det lokale museum/lokalarkiv Kultur- og fritidsforvaltningen Den lokale bevaringsforening Grundejerforeningerne Borgerforeningerne Relevante politiske råd- og udvalg Den lokale Aktionsgruppe Lokale skoler og fritidsinstitutioner Lokale eksperter eller rådgivere Andre side 5

IDEER TIL BRUG AF KULTURARVSCRUISEREN side 6

Historien på stedet Bygningskulturarven befinder sig overalt i vores omgivelser, og det bedste sted at skabe opmærksomhed omkring den, er dér hvor arven befinder sig. Med den lokale afstemning om, hvor kulturarven er i den pågældende kommune, er der udpeget 10 områder eller bygninger, som borgerne kan stemmen om. Kulturarvscruiseren kan bruges til at øge opmærksomheden om det pågældende områdes kvaliteter, dér hvor de er. Placér på skift kulturarvscruiseren i eller ved hvert af de 10 områder eller bygninger, der er indstillet i afstemningen. Brug skiltene til at gøre opmærksom på udstillingen og på stedets særlige kvaliteter. Lav evt. mindre events eller happenings det enkelte sted. Eks. debatmøder, fotokonkurrencer, byvandringer el. lign. side 7

På tur gennem arven Siden strukturreformen af landets kommuner i 2007, har kommunerne ændret sig. Det er derfor heller ikke alle steder at borgere såvel som politikere kender deres lokale kulturarv, da kommunen dækker over større geografiske områder. Med kulturarvscruiseren kan man invitere borgere og politikere med på en tur ud i kommunens kroge og hjørner. Tilrettelæg en rute, der formidler bredden i kommunens kulturarv og som samtidig kan gennemføres indenfor 2 timer. I kører i konvoj med 25 km i timen og har god tid til at bemærke de historiske lag på vejen. På ruten gøres der stop udvalgte steder. Her kan deltagerne tilbydes en kop kaffe og en introduktion til de arkitektoniske og kulturhistorien kvaliteter i området. side 8

Hent borgernes viden Viden om kulturarven er et vigtigt redskab i arbejdet med at prioritere og gennemføre planlægnings- og udviklingsprojekter og afgørende i arbejdet med at sikre kulturarven. Kulturarvscruiseren kan fungere som blikfang og danne ramme om lokale events. Til eksempel er den en oplagt platform, hvis man ønsker at gennemføre en historieindsamling i de områder, hvor man mangler viden om stedets udvikling og kvaliteter. Parkér cruiseren i det område, hvor viden om kulturarven er sparsom og/eller efterspurgt pga. kommende planlægningsopgaver. Fyld kaffekanden og invitér de lokale borgere til at komme forbi med deres historier og billeder side 9

Mød eksperterne Det mest effektive redskab til sikring af bevaringsværdige bygninger er viden. Det gælder også for ejerne af de bevaringsværdige bygninger. De fleste ejere af bevaringsværdige bygninger er glade for, at de ejer en helt særlig og unik bygning, men de efterspørger viden om, hvordan de kan sikre kvaliteterne bedst muligt. Placér kulturarvscruiseren enten centralt i kommunen eller på skift i kommunens kulturmiljøer og invitér en ekspert i sikring af bevaringsværdige bygninger til at bemande bilen. Vedkommende kan her møde de lokale borgere og besvare spørgsmål om håndværkstraditioner, stilarter og materialer. side 10

IDEER TIL BRUG AF SKÆRMENE I UDSTILLINGEN side 11

Fortæl om planerne Udstillingen Steder med sjæl er en oplagt mulighed for at formidle, hvilke tiltag kommunen gør for at sikre kulturarven gennem planlægning. Med den tomme skærm i udstillingen kan kommunen formidle, hvordan man gennem kommuneplanlægning sikrer de kulturhistoriske bevaringsværdier, hvilke konkrete lokalplaner, der tager højde for kulturmiljøer eller bevaringsværdige bygninger, samt hvordan hensynet til kulturarven tages, når der skal byudvikles og landskabsudvikles. Udarbejd en powerpoint præsentation, der gennem billeder og ord fortæller de besøgende, hvad der gøres for kulturarven i den pågældende kommune. Det kan være bevaringspolitikker, lokalplaner, kortlægningsinitiativer, turismestrategier, konkrete udviklingsprojekter el. lign. side 12

Invitér skolerne med Udstillingen Steder med sjæl er en god mulighed for at få en bred vifte af målgrupper til at engagere sig i spørgsmålet om den lokale bygningskulturarv. Erfaringer viser, at børn er en vigtig målgruppe i arbejdet med at skabe lokal opbakning og interesse for bygningskulturarven. Ofte vil børnenes begejstring og nysgerrighed for de historiske lag nemlig smitte af på deres forældre og dertil kan børns input bidrage til nytænkning og innovation. Invitér skolerne til en fotokonkurrence, hvor børnene tager billeder af kommunens kulturarv. Billederne kan evt. suppleres med ord i form af korte begrundelser for det enkelte billede. Konkurrencen kan afsluttes med, at de bedste billeder udstilles på skærmen i udstillingen. side 13

Hent holdningerne Holdningsbaserede udsagn fra lokale ressourcepersoner eller ildsjæle er en god måde, hvormed man kan gøre bygningskulturarven vedkommende for borgerne. Dertil kan arbejdet med at skabe interesse og opbakning til sagen styrkes ved, at det ikke kun er kommunen, der er afsender på budskabet. Med skærmen i udstillingen kan man lade lokale ildsjæle eller ressourcepersoner komme til orde. De kan pege på lokale, nationale eller internationale eksempler på, at kulturarven skaber værdi og er vigtig at sikre. Lav en powerpoint præsentation, hvor udvalgte personer gennem ord og billeder forholder sig til spørgsmål om bevaring, anvendelse og udvikling af fredede og bevaringsværdige bygninger og helheder. side 14

Giv gode råd Det mest effektive redskab til sikring af bevaringsværdige bygninger er viden. Det gælder også for ejerne af de bevaringsværdige bygninger. De fleste ejere af bevaringsværdige bygninger er glade for, at de ejer en helt særlig og unik bygning, men de efterspørger viden om, hvordan de skal sikre kvaliteterne bedst muligt. Kommunikér direkte til kommunens ejere af bevaringsværdige bygninger gennem udstillingen. Med udstillingens tomme skærm er det muligt at formidle gode råd omkring sikring af udvalgte bygningstyper. Dette kan gøres både gennem før og efter billeder og gennem konkrete anvisninger til bygningsforbedring. side 15

IDEER TIL BRUG AF PLANCHEN I UDSTILLINGEN side 16

Vis bevaringsværdierne frem For mange mennesker kan det være svært at kende forskellen på bevaringsværdige og fredede bygninger. Dette forsøger udstillingen at råde bod på. Brug udstillingens frie planche til at vise, hvilke bygninger der er udpeget som bevaringsværdige i din kommune. Det kan være en god idé at begrænse det til de bygninger, der typisk medtages i lokalplaner. På planchen er der begrænset plads, så man kan overveje om alle bygningerne kan opstilles som en liste, eller om man skal illustrere eksempler på bevaringsværdige bygninger. Det kan være en god idé at fortælle ejerne af bygningerne, at deres bygning er omtalt i en udstilling. side 17

Fortæl om kortlægningerne Mange borgere kender ikke til deres kommunes arbejde for bl.a. at sikre kulturarven. Med udstillingen er der en oplagt lejlighed til at illustrere hvilke initiativer, der arbejdes med. Vis borgerne hvor i kommunen, der er gennemført SAVEregistreringer og/eller hvor man stadig mangler at kortlægge bevaringsværdierne. Kortudsnittet kan eventuelt suppleres med billeder af udvalgte bevaringsværdige bygninger, der allerede er omfattet af lokalplaner, eksempler på bygninger, der ikke er omfattet af bevaringsbestemmelser og bygninger, som man ved rummer bevaringsværdier, men som ikke er beskrevet og heller ikke sikret gennem planlægning. side 18

En konkret planproces Visse kommuner vælger at få udstillingen ud i forbindelse med Kulturarvsstyrelsens fredningsgennemgang, mens andre kommuner har en konkret planproces i gang i et afgrænset område. I det tilfælde at udstillingen passer med en igangværende planproces, kan udstillingens frie planche bruges til at formidle områdets bærende kvaliteter, bevaringsværdige bygninger eller særlige kendetegn. Brug planchen til at fortælle de besøgende, hvad der skal til at ske i området, hvilken indflydelse borgerne har og hvor og hvornår der igangsættes en egentlig proces for udviklingen af det pågældende område. side 19