Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig



Relaterede dokumenter
Plan for implementering af indsatskatalog

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for visitering til dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Afløsning og aflastning

Forslag Kvalitetsstandard for den Kommunale Sygepleje 2016

PROJEKTBESKRIVELSE FOR FRIPLEJEHJEMMET BEDSTED THY

Samsø Kommune arbejder ud fra værdierne: Ordentlighed Anerkendelse Tillid Tydelighed. Værdighedspolitik

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk bistand på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Høringssvar Titel: sundhedsplejen til uddannelses- social og kulturudvalget. budget forslag nr.4: reduktion af sundhedsplejens normering

Tværprofessionelt samarbejde om sundhedsfremme på skolen. Marika Ouchicha Jensen Leder af Sundhedsplejen Glostrup Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Hjemmesygepleje i Ærø Kommune

Et Godt Ældreliv. Ældre- og værdighedspolitik Godkendt af Byrådet den

Ældrepolitik for Norddjurs Kommune. ældreområdet

Fremtidens sundhedsindsats i kommunerne med fokus på børn og unge. Konsulent Nina Gath Center for Social og Sundhed, KL

30 Ældreområdet / Serviceudgifter 6.634

Henvendelse om daghjem sker til visitationsenheden.

Vejledende serviceniveau for. ophold i midlertidige botilbud. på handicap- og psykiatriområdet 2018/19

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

BESKRIVELSE. Sundhedsplejens TILBUD

Velfærdsudvalget 0. Egentlige tillægsbevillinger 0 Finansieret fra/til andre områder/udvalg 0

Kvalitetsstandard for den Kommunale sygepleje

Midlertidige botilbud

Sundhedsplejerskeundersøgelsen 2018

Sygeplejerske på døgnrehabilitering

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Budget Budget Politikområde Ældre DRIFT - Budgetramme ,4 404,3 406,6 413,0 420,2 432,6

Velfærdsudvalget -300

Resultatkrav for 2007 for Social- og Sundhedsudvalget

Ledelsesprofilerne skal udarbejdes under hensyntagen til, at ressourcerne anvendes optimalt og med høj kvalitet. Herunder bl.a.

Bornholms Regionskommune. Kvalitetsstandard for dag- og aktivitetscenter på ældreområdet

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

Virksomhedsplan 2009 SUNDHEDSPLEJEN

Præsentation af klinisk uddannelsessted

1.3 FORSLAGETS INDHOLD Det samlede effektiviseringsforslag for sundhedsplejen består af 3 dele.

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

KULTUR OG SUNDHED SYGEPLEJERSKE- PROFIL

Henvendelse om aflastningsplads sker til visitationsenheden.

Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

KVALITETSSTANDARD FOR ÅHUSENES BOSTEDER. Bostøtte til borgere med varig og betydelig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Strategi for Sundhedsplejen i Horsens Kommune. Udkast SUNDHEDSPLEJEN

Ledere og uddannede medarbejdere på plejehjemmene. Alle plejehjemmene i Faaborg-Midtfyn Kommune.

KVALITETSSTANDARD Forebyggende hjemmebesøg i Ærø Kommune

Fra Kong Gulerod. Til Sundhedsambassadører Lyngby Taarbæk Kommune. Konference 30. november 2011

Beskrivelse af samarbejdsflader Dagtilbud og Undervisning og Børn og Familie har med private børnepassere, privatinstitutioner og friskoler

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2016

SUNDHEDS- OG OMSORGSUDVALGET

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning af pårørende til handicappede over 18 år

UDMØNTNING AF SATSPULJEN. Forebyggende indsats for overvægtige børn og unge april 2012 j.nr /1/ANP

Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning

Hverdagsrehabilitering

Samlet for alle udvalg

Værdighedspolitik. Indholdsfortegnelse

Velfærdsudvalget DRIFT Side: 1

Kvalitetsstandard for socialpædagogisk støtte på psykiatriområdet efter lov om social service 85.

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for pasning af døende i eget hjem

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Sygepleje i Ærø Kommune

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Der blev ikke givet anbefalinger i forbindelse med sidste års tilsyn.

SOCIALPOLITIK Drift, serviceudgifter Budget 2017

Frit valg inden for pleje og praktisk hjælp

1. Generelle krav til leverandøren

Bilag 1: Råderum og budgetønsker til Social- og Seniorudvalget, Budget Tema: Arbejdstilrettelæggelse Politikområde: 41

SOCIAL- OG SUNDHEDSUDVALGET BEVILLINGSRAMME Bevillingsramme Sundhed og forebyggelse viser følgende for regnskabsåret 2017:

Budget 2015 Udarbejdelse af råderumskatalog Udvalget for Social og Sundhed januar 2015

Handleplan for økonomisk genopretning, 2016

SENIORPOLITIK Drift, serviceudgifter

Den Danske Kvalitetsmodel. Principper, funktioner og forventet samspil med EPJ. EPJ-Observatoriets Årskonference Nyborg Strand 29.

PLO s politik vedr. lægebetjening af kommunale akutfunktioner

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

BUDGETOPFØLGNING POLITIKOMRÅDE BØRN OG UNGE MED SÆRLIGT BEHOV BUDGETOPFØLGNING 30. APRIL Guldborgsund kommune Maj 2010 Dok. nr.

Konsulentkontrakt for læge fast tilknyttet et plejecenter i [navn] kommune

Kvalitetsstandard - For midlertidigt botilbud

Folketingets ombudsmand

Kystsanatoriet i Hjerting

Personlig pleje. Visitationskriterier

Ansøgning til frikommuneforsøg

Social- og Sundhedsudvalget

Regnskab Ældreudvalgets bevillingsområde:

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Information om afløsning, aflastning og midlertidigt ophold til personer med særligt behov for omsorg og pleje

Sammendrag af budget Hele kr. ekskl. moms

Serviceprofil for Sundhedsplejen 2015

Præsentation af klinisk uddannelsessted

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

Social- og Sundhedscenteret. Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning

Udviklingen indenfor sygeplejeydelser:

1. Overordnede rammer Aktivitets- og samværstilbud (visiteret) 1.1 Lovgrundlag Lov om social service 104

1. Formålet med denne lov er

Kontrakt om døgnophold på 3Kløveren

Kvalitetsstandard for aflastning og afløsning af pårørende til handicappede over 18 år

Kommunal sygepleje. efter sundhedslovens 138 og 119. Kvalitetsstandard. Kerteminde Kommune tager afsæt i den rehabiliterende tankegang.

Sundhed og Forebyggelse. Den kommunale sundhedstjeneste. (Godkendt i efteråret 2006 i forbindelse med budget 2007)

Kvalitetsstandard for midlertidigt ophold

Sundhedstjenestens Rapportering oktober 2008

Transkript:

Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig tilbyder social- og sundhedsydelser til det danske mindretal i Sydslesvig, det vil sige geografisk i et område, der strækker sig fra grænsen mellem Danmark og Tyskland i nord til Ejderen og Kielerkanalen i Syd et samlet areal svarende til ca. Fyn, Langeland, Lolland, Falster og Møn til sammen. Dansk Sundhedstjeneste varetager opgaver, der spænder fra sundhedspleje til nyfødte til palliativ pleje til døende i eget hjem. Konkret er der tale om: Skolesundhedstjeneste Hjemmesygepleje og fodpleje Pleje og omsorg til beboere på Dansk Alderdomshjem Socialrådgivning Tilbud til børn og ældre om ophold på henholdsvis Bennetgård og Hjerting Kystsanatorium Ældreboliger i Flensborg, Læk, Bredsted Administrationsopgaver for hele Sundhedstjenesten Dansk Sundhedstjeneste for Sydslesvig er en forening, hvis øverste ledelse udgøres af et Sundhedsråd med delegerede udpeget af danske foreninger i Sydslesvig. Sundhedsrådet udpeger et forretningsudvalg, der forestår den overordnede ledelse. Den daglige ledelse varetages af en forretningsfører og en ledergruppe bestående af lederne fra Sundhedstjenestens afdelinger. På grund af foreningsopbygningen, er der en nær tilknytning til alle foreninger og institutioner i Sydslesvig, der varetager mindretallets interesse og tilbyder ydelser med udgangspunkt i dansk tradition. Dansk Sundhedstjeneste arbejder efter en vision og værdier, hvor tilknytningsforholdet til dansk kultur og sprog er fundamentet for Sundhedstjenestens virke. Vision og værdier er bearbejdet og udviklet indenfor det sidste års tid, hvor Dansk Sundhedstjeneste har været i gennem et omfattende udviklings- og effektiviseringsprojekt, hvor såvel forretningsudvalg som alle medarbejdere, har været involveret. Udviklingsarbejdet er på nuværende tidspunkt under implementering i de enkelte afdelinger. En del af arbejdet har drejet sig om at få udarbejdet og ajourført arbejdsgrundlag, kvalitetsstandarder, systemer o.s.v. Dette arbejde er fortsat i gang. Varetagelsen af opgaverne er underlagt Tysk lovgivning og for en dels vedkommende tysk finansieret som tilsvarende tyske tilbud. En del af ydelserne svarer til tyske forhold, krav og tilbud, finansieres imidertid ikke fra Tyskland, men anerkendes som opfyldende de tyske krav og finansieres via tilskuddet fra Danmark. Derudover varetages opgaver der er sammenlignelige med tilbud i Danmark, men ikke dækket af tysk lovgivning og finansiering og derfor finansieres via tilskuddet fra Danmark. Udgifter, der er en følge af den store geografiske spredning, finansieres også via tilskuddet. Beskrivelser og faktuelle oplysninger:

Skolesundhedstjenesten Der er 55 børnehaver og 48 skoler, heraf 2 med overbygning, hvor skolesundhedstjenesten varetager opgaver. Skolesygeplejerskerne er hver tilknyttet bestemte skoler og børnehaver. En sygeplejerske varetager sundhedsplejen og har kontakt med mere end 50 familier med børn i alderen 0-2 år. Der varetages mødrerådgivning og tilbud om deltagelse i mødregrupper i Flensborg og Rendsborg. Skolesundhedstjenestens sygeplejersker og tandlejer varetager: Hygiejnebelæringer krav i Tyskland til alt sundhedspersonale, ansatte i børneinstitutioner og levnedsmiddelbranchen om årlig deltagelse Foredrag/informationsvirksomhed til skoler/børnehaver Forældremøder i daginstitutioner og skoler Temadage i børnehaver og skoler Rådgivning og samtaler med lærere Seksualundervisning coaching af lærere og elever Førstehjælpsundervisning af børn - krav i Tyskland Behovssamtaler med børn og forældre Sundhedspædagogiske opgaver Tværfagligt samarbejde Deltager sammen med læger og tandlæger ved undersøgelser af børn i børnehaver og skoler Kariesprofylakse og tandbørstningsøvelser Indstilling til Hjerting Kystsanatorium i tæt samarbejde med skoler Lægeundersøgelser skoleåret 2008-09 Antal børn Lægelig behovsundersøgelse af spæd- og småbørn intet sammenligneligt 2 tilbud i Tyskland Førskoleundersøgelse krav i Tyskland, udføres også at praktiserende læger 449 Børnehaveindgangsundersøgelse 122 Attest til brug for særlig indsats krav i Tyskland 23 Indstilling til Hjerting ophold intet sammenligneligt tilbud i Tyskland 88 6.kl. sundhedssamtale intet sammenligneligt tilbud i Tyskland 290 8. kl. undersøgelse krav i Tyskland 300 Attest i forbindelse med idræt på højt niveau krav i Tyskland 59 Behovsbesøg- og undersøgelser intet sammenligneligt tilbud i Tyskland 15 Luse-forebyggelse og behandling krav i Tyskland 46 Samtaler og tværfagligt samarbejde dokumenteret, antallet er reelt højere 61 Andre ydelser 6 Tillægsundersøgelser af børn i hjælpeskolen, udskydelse af skolestart m.m. 68 I alt 1529 Syns- og høretestning ved skolesygeplejersker 1591

Skoletandpleje 2008-09 Antal undersøgte børn Antal behandlingskrævende børn Opfølgning Børnehaver 1420 196 1 Grundskole 1-4 kl. 2723 366 5-6 kl. 26 1 Specialklasser 1-4 kl. 66 25 Specialklasser 5-6 kl. 47 5 Specialklasser 7-10 kl. 55 7 I alt 4337 600 1 Undervisning i første hjælp Grundkurser 8-15 kurser pr. år Vedligeholdelseskurser med hjertestarter 10-12 kurser pr. år 96 til 174 deltagere pr. år 120 til 144 deltagere pr. år Ophold på Hjerting Kystsanatorium 2008 I alt 17 afgange Piger 11 24 2 4 0 41 Drenge 13 37 3 3 2 58 2009 I alt 22 afgange Piger 21 23 1 2 0 47 Drenge 9 36 8 4 1 58 Hjemmesygeplejen Hjemmesygeplejen tilbyder pleje til brugere i eget hjem, dels som lægeordineret behandling efter visitation og godkendelse af Krankenkassen, dels som plejeydelser efter visitation og godkendelse af Pflegeversicherung, dels som ydelser udviklet med basis i danske forhold.

Ydelser godkendt af Krankenkassen og Pflegeversicherung, afregnes efter faste takster, der er aftalt mellem de finansierende institutioner og Der Paritätische Schleswig Holstein, der er én af flere paraplyorganisationer for ambulante plejestationer. Lægeordinerede ydelser( 1 ), godkendt af Krankenkassen, honoreres med en fast takst uanset tidsforbrug, kørselsomfang osv. Taksten pr. besøg er pt. 9,02. I tidsrummet januar til september 2009 er aflagt 24.296 besøg med hovedvægten i Flensborg, Bredsted og Husum. Ydelser efter Pflegeversicherungsreglerne omfatter pleje, hjælp og omsorg til personlig hygiejne, mobilisation, ernæring mm. Ydelserne visiteres af Pflegeversicherung, der tildeler brugerne et plejetrin fra 1-3 afhængig af deres behov. Ydelserne honoreres detaljeret ud fra denne inddeling. Ændret honorering på grund af ændret behov, kan først fås, når den indstillede eller ansøgte ændring er godkendt af forsikringen, eller den berørte bruger selv vælger at betale for ydelsen. Administrationen af såvel Krankenkasseydelserne som Pflegeversicherungsydelserne er meget detaljerede og omfattende, da der yderligere tilkommer, at familierne i en eller anden udstrækning kan eller skal være medfinansierende af ydelserne, på grund af stramme offentlige regler. I Oktober 2009 forventes en indkomst på knap 35.000, for Pflegeversicherungsydelser.. Hjemmeplejen tilbyder ydelser, der ikke finansieres via ovenstående, som mobilisation, pleje af døende, forebyggende samtaler og rådgivning efter dansk model. Hjemmeplejens medarbejdere indgår derudover i tværfagligt samarbejde, dokumentation i forbindelse med ophold på Bennetgård, formidling af nødkaldeanlæg, hjælpemidler, madordning, sundhedsfremmende foredragsvirksomhed og lignende arrangementer. I forbindelse med sidstnævnte, er der ofte tale om tæt samarbejde mellem de forskellige afdelinger i Dansk Sundhedstjeneste. Hjemmeplejens medarbejdere er i det daglige spredt over hele Sydslesvig og af hensyn til at sikre kontinuitet og ensartethed, anvendes en del ressourcer til opfølgning og transport. Socialrådgivning Socialrådgivningen varetager individuel rådgivning i komplekse situationer til brugere og i et tværfagligt samarbejde dels med Sundhedstjenestens øvrige afdelinger, dels med mindretallets øvrige institutioner. Desuden varetages foredragsvirksomhed for de samme interessenter. Dansk Alderdomshjem 1 (1) f.eks. Forbindsskift, injektioner, kateterisation, dekubitusprofylakse, stomipleje, infusion, medicinhåndtering, kontrol, kompressionsstrømper

Dansk Alderdomshjem er beliggende i Flensborg men er alderdomshjem for mindretallet i hele Sydslesvig. Hjemmet er normeret til 72 beboere. I 2009 og 2010 er hjemmet på grund af omfattende tilbygning og renovering, nedskåret til 56 beboere, hvilket har stor betydning for hjemmets indtægter i byggeperioden. Regnskabsmæssigt betyder det, at hjemmet pt. har underskud, da bemandingen ikke kan nedsættes svarende til det nedsatte beberantal. Hjemmets tilbud og aktiviteter bygger på dansk kultur og traditioner. Ved rekruttering af personale, investeres en del ressourcer med henblik på at medarbejderne kan honorere disse krav. De tyske krav til normering kan ikke opfylde kravene om at leve op til dansk standard og kvalitet, hvorfor det er nødvendigt med yderligere normering. Dette anslås på årsbasis at udgøre en merudgift på ca. 120.000. Indenfor de sidste år, er der sket en kraftig stigning i antallet af beboere, der i første omgang visiteres til et aflastningsophold, dels af finansielle årsager for beboeren selv, dels med henblik på støtte og pleje, der kan gøre dem i stand til fortsat at blive boende i eget hjem. For hjemmet betyder det et kraftigere flow, og dermed følgende krav. Kravene til dokumentation er i Tyskland endnu mere omfattende og bureaukratiske end i Danmark og udgør en væsentlig faktor i Sygekassernes vurdering af alderdoms- og plejehjem i Tyskland. Dansk Alderdomshjem har i 2009 haft tilsyn og blevet vurderet. Pleje- og omsorgsmæssigt ligger Alderdomshjemmet meget flot i vurderingen, hvorimod der skal arbejdes med opfyldelse af dokumentationskravene. Dansk Sundhedstjeneste organisation, administration og personale Dansk Sundhedstjenestes administration har til huse i Flensborg, hvorfra administrative opgaver løses for alle Sundhedstjenestens afdelinger. En væsentlig del udgøres af økonomiopgaver. Dansk Sundhedstjenestes afdelinger anvender i det daglige forskellige faglige dokumentationssystemer. På nuværende tidspunkt er der ikke sammenhængende administrative systemer, der binder afdelinger og medarbejdere sammen. På sigt er der behov for et sammenhængende system omfattende intranet, telefoni, serverløsninger tilpasset som både mobile og stationære løsninger hen henblik på at optimere sagsgange og mindske møde og transporttid. Sundhedstjenesten har ved udgangen af november 2009 i alt 125 ansatte, heraf 4 under uddannelse og 2 i et frivilligt socialt år (speciel tysk ordning). Aldersfordelingen viser en overvægt af medarbejdere over 45 år. Dette betyder pt. at der er en stor gruppe af medarbejdere med meget lang ancennitet som synliggør vigtigheden af at arbejde målrettet med rekruttering i årene fremover, for at kunne erstatte den afgang, der vil vise sig indenfor det næste årti. Sundhedstjenesten varetager selv servicering og rengøringsopgaver af bygninger, delvist bilparken og transport af brugere til henholdsvis Hjerting og Bennetgaard. Uddannelsesmæssigt er der en blanding af dansk og tysk uddannede. Medarbejderne er til dels ansat efter aftale indgået med en dansk lønmodtagerorganisation, til dels efter en tysk aftale. Holdningsmæssigt er der en klar forskel i holdningerne til ansvar og delegering afhængig af de

indgåede aftaler med personaleorganisationer, hvor der er store indbyggede modsætninger mellem danske holdninger/værdier og tysk bureaukrati i den tyske aftale. SD november 2009